5.1.2 Skadestuebehandling af brud på håndled
Statutory Text (2 Articles)
5.1.2 Skadestuebehandling af brud på håndled
Brud i håndleddet
En mand faldt under fodboldspil og slog højre håndled. På skadestuen konstaterede man diffuse kraftige smerter i hele håndleddet, specielt svarende til den nederste del af spolebenet og 5. mellemhåndsknogle, men ingen ømhed over håndrodsknoglen - den bådformede knogle (os naviculare). I øvrigt var der ingen tegn på brud. En røntgenundersøgelse viste ikke brud. Der blev dog ikke foretaget specialoptagelse af os naviculare. Det fremgår af skadejournalen, at der specifikt var undersøgt for ømhed over os naviculare. Da der fortsat var smerter efter 2 måneder, blev der foretaget fornyet røntgenundersøgelse, som viser kunstig leddannelse i os naviculare. Herefter blev der foretaget operation.
Hverken Sundhedsstyrelsen eller Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik, da den grundige kliniske undersøgelse ikke havde givet indikation for specialoptagelse for os naviculare brud eller fornyet røntgen efter 14 dage.
En mand havde slået højre håndled. På skadestuen konstaterede man diffuse smerter i håndleddet men ingen ømhed over håndrodsknoglen.
Røntgenundersøgelse viste ikke brud. Da der var smerter endnu efter 2 måneder, blev der foretaget fornyet røntgenundersøgelse, som viste kunstig leddannelse i håndrodsknoglen. Herefter blev der foretaget operation.
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik da en grundig klinisk undersøgelse ikke havde givet indikation for specialoptagelser for håndrodsknoglen eller fornyet røntgen.