5.1.2 Skadestuebehandling af ledskred

5.1.2 Skadestuebehandling af ledskred

Ledskred

En mand henvendte sig på skadestuen efter fald. Her konstaterede man, at højre fod var forstuvet, og at venstre fods kileben havde et tværbrud. Ifølge røntgenspeciallægens røntgenbeskrivelse var der intet ledskred. Skadestuelægen genhenviste patienten til røntgenundersøgelse af venstre fod og røntgenbilleder af højre fod med henblik på sammenligning. Den fornyede røntgenundersøgelse viste angiveligt hverken brud eller ledskred ifølge specialafdelingens beskrivelse. Ved revision af røntgenbilleder et halvt år senere, viste ny undersøgelse følger efter ledskred, der nu ikke længere lod sig operativt påpladssætte.

Både Sundhedsstyrelsen og Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik, jf. lægelovens § 6, stk. 1, af den pågældende overlæge (som så de første røntgenbilleder, mens genhenvisningen alene blev set af en 1. reservelæge).

En mand henvendte sig på skadestuen efter fald. Her fandt man højre fod forstuvet og et tværbrud på venstre bens kileben. Iflg.

røntgenbeskrivelse var der intet ledskred. Skadestuelægen gehenviste til røntgenundersøgelse af venstre fod og røntgenbillede af højre fod til sammenligning. Den fornyede røntgenundersøgelse viste hverken brud eller ledskred. Ved revision af røntgenbillederne et halvt år senere, viste nye undersøgelser følger efter ledskred, der nu ikke længere lod sig operativt sætte på plads. Patientklagenævnet udtalte kritik af overlægen, som så de første røntgenbilleder