Legislator Case Law & Legislation
W19931113625 DK

Fri proces til sag, hvor ansøgeren skønnes at have et ganske særligt behov for bistand.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 11136 Historic

Fri proces til sag, hvor ansøgeren skønnes at have et ganske særligt behov for bistand.

På grundlag af mistanke om, at ansøgeren havde udsat sit hjemmeboende mindreårige stedbarn for seksuelle overgreb, traf kommunen beslutning om tvangsfjernelse af barnet, ligesom kommunen indgav politianmeldelse mod ansøgeren.

Mistanken mod ansøgeren viste sig senere at være uberettiget.

Ansøgeren kunne efterfølgende ikke klare sit arbejde som underdirektør på grund af psykiske problemer som følge af sagen og blev på denne baggrund afskediget.

Ansøgeren anlagde sag mod kommunen med påstand om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 102.878 kr og tortgodtgørelse på 50.000 kr.

Landsretten frifandt kommunen.

Ansøger søgte om fri proces under anke til Højesteret, men opfyldte ikke de økonomiske betingelser for fri proces, idet han og ægtefællen tilsammen havde en indkomst på 289.183 kr.

Civilretsdirektoratet fandt, at ansøgeren havde et ganske særligt behov for bistand, hvorefter § 5 i bekendtgørelsen om fri proces måtte finde anvendelse.

Ved afgørelsen blev der udover ansøgerens psykiske sygdom lagt vægt på, den mindre overskridelse af den økonomiske grænse for fri proces, den væsentlige sociale forringelse af anssøgerens forhold samt at sagen var startet af det offentlige.

Endelig adm. afgørelse 1993 11136 Historic

Civilretsdirektoratet meddelte ansøgeren, der ikke opfyldte de økonomiske betingelser, fri proces under anke til Højesteret under henvisning til, at ansøgeren havde et ganske særligt behov for bistand.

Sagen vedrørte et krav om erstatning som følge af uberettigede beskyldninger mod ansøgeren for seksuelle overgreb mod ansøgerens mindreårige stedbarn.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →