Legislator Case Law & Legislation
W19931103325 DK

Fondsloven, Undtaget fra fondsloven.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 11033 Valid

Fondsloven, Undtaget fra fondsloven.

Civilretsdirektoratet udtalte, at der ved afgørelsen af, om en fond er undergivet et vist statsligt eller kommunalt tilsyn, lægges vægt på, om tilsynsmyndigheden foretager en egentlig regnskabsgennemgang med henblik på at påse, om de fondsretlige regler er overholdt, og om der er fastsat regler for godkendelse af ekstraordinære dispositioner, så som salg af fast ejendom eller optagelse af lån.

Det fremgik af sagen, at X kommune ikke skulle godkende vedtægtsændringer, men at kommunen ydede støtte på baggrund af visse af vedtægtens bestemmelser, og at denne støtte blev givet, såfremt kommunen kunne godkende disse bestemmelser. Yderligere skulle kommunen give tilladelse til, at fonden pantsatte dens ejendom eller købte andre bygninger. Endelig foretog kommunen en gennemgang af regnskabet med henblik på at sikre sig, at de kommunalretlige principper for støtte til fonden (et forsamlingshus) var overholdt.

På baggrund af det oplyste om omfanget af X kommunes tilsyn kunne Civilretsdirektoratet ikke undtage fonden fra fondsloven i medfør af lovens § 1, stk. 3.

Endelig adm. afgørelse 1993 11033 Valid

Afslag på ansøgning om undtagelse fra fondsloven i medfør af lovens § 1, stk. 3 på grund af, at fonden ikke fandtes at være undergivet et vist statsligt eller kommunalt tilsyn.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →