2 af løbenumrene i en mønsteransøgning ikke anset som nye på ansøgningstidspunktet.

2 af løbenumrene i en mønsteransøgning ikke anset som nye på ansøgningstidspunktet.

År 1993, den 23. december afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende KENDELSE

i sagen j.nr. M 2/92: Klage fra FIAT AUTO S.p.A., Italien, v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 7. april 1992 af mønster- ansøgning nr. MA 1552 1989 efter indsigelse fra Foreningen AUTIG, Hellerup.

Den 21. december 1989 indleverede klageren en ansøgning om registrering af et mønster for et automobil og dele dertil. Ansøgningen blev den 4. januar 1991 bekendtgjort i Dansk Mønstertidende.

Ved skrivelse af 1. marts 1991 nedlagde foreningen Autig, Hellerup, i medfør af mønsterlovens § 18, stk. 2, indsigelse mod registrering af nogle af de ansøgte mønstre.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes

»Under henvisning til DANSK MØNSTERTIDENDE nr. 01 af 04-01-91 påklages herved på vore branchemedlemmers vegne nedenstående ansøgninger om registrering

MA 1552-89, Løbenr. 2, motorhjelm

MA 1552-89, Løbenr. 3, forskærm

MA 1552-89, Løbenr. 4, forreste travers

MA 1552-89, Løbenr. 13, bageste kofanger

MA 1552-89, Løbenr. 14, frontgitter

For de nævnte ansøgninger vil vi gøre gældende, at registrering ikke kan finde sted i henhold til gældende Mønsterlov, idet det ikke drejer sig om et produkt, som adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt.

Vi henviser derudover til det medsendte materiale i 3 eksemplarer, hvoraf det tydeligt fremgår, at lignende produkt var almindeligt tilgængeligt før den angivne ansøgningsdato.«

Ansøgeren imødegik indsigelsen i skrivelse af 14. maj 1991 og skrev

»Indledningsvis bemærker vi, at der i det fra indsigeren modtagne materiale ikke er anført nogen begrundelse for påstanden om, at de ansøgte mønstre ikke anses at »adskille sig væsentligt fra, hvad der var kendt«. Materialets alder er dårligt dokumenteret, og flere af afbildningerne har en kvalitet, der er ubrugelig til formålet.

Dernæst skal vi fremføre, at det for reservedele og tilbehør til biler i almindelighed gælder, at disse har en ufravigelig grundform med hovedtræk, der genfindes i en lang række af bilmodeller og endog i forskellige bilmærker. Dette gælder skærme, døre, kofangere, dæk m.v. En sådan grundform er af afgørende betydning for, at den pågældende del overhovedet kan udfylde den tiltænkte funktion.

Til trods herfor oplever brugeren i almindelighed og fagfolk som indsigeren i særdeleshed sådanne ligeartede produkter, som er tiltænkt hver sin bilmodel, som værende endog særdeles forskellige. Dette faktum afspejles også i Patentdirektoratets praksis vedrørende mønsterregistrering af tilbehør og reservedele til biler.

Til det modtagne modholdsmateriale har vi følgende kommentarer.

Løbenr. 2

Den modholdte motorhjelm har set oppefra stor lighed med løbenr. 2a, men undersiderne er væsentligt forskellige fra hinanden. Løbenr. 2b har en række afstivninger, som navnlig i det store område omkring midten er stærkt asymmetriske, mens den modholdte motorhjelm i sammenligning hermed på det nærmeste er symmetrisk. Afstivningernes forløb samt antallet, størrelsen og udseendet af de felter, som afstivningerne afgrænser er så forskellige fra hinanden, at der under hensyn til ovenstående må siges at være tale om to helt forskellige mønstre.

Løbenr. 3

Den modholdte forskærm har en meget blødt afrundet forende, hvor løbenr. 3 er tilspidset. Den i brug stillingen omtrent vandrette underkant af skærmenes forreste del afviger ligeledes fra hinanden, idet løbenr. 3 tydeligt viser detaljer til brug ved skærmens montering, og disse detaljer fortsætter fortil i retning mod bilens midte, hvilket ikke ses at være tilfældet hos den modholdte forskærm. Løbenr. 3 har ligeledes monteringsdetaljer i sit nederste hjørne bagtil, hvilket heller ikke genfindes hos den modholdte skærm. Hos den modholdte skærm ser det ud til, at underkanten af den forreste del har sin forlængelse på skærmens bageste del, hvor den har form af en langsgående fordybning. I modsætning hertil har løbenr. 3 her en svag profilering, som har sin parallel forløbende næsten ubrudt over hjuludskæringen. Set indefra har løbenr. 3 langs sin overkant en række meget tydeligt markerede monteringsdetaljer, som ikke ses på afbildningen af den modholdte forskærm.

Løbenr. 4

Den gennemgående, vandrette øverste del hos løbenr. 4 forløber hovedsageligt vandret, idet den hos løbenr. 4a dog udviser en svag bue nedad. Hos den modholdte travers er midterstykket øjensynligt helt retlinet og forløber på et lavere niveau end ude i siderne, idet der er en markeret grå overgang med relativ kort udstrækning mellem de vandrette dele. De perspektiviske afbildninger viser tydeligt, at den gennemgående del hos den modholdte travers har nogenlunde konstant bredde, idet forkant og bagkant overalt forløber omtrent parallelt, mens løbenr. 4b viser, at forkant og bagkant følger hver sit forløb. Løbenr. 4b viser endvidere tydeligt, at rammerne omkring hullerne til montering af lygter er stillet skråt, hvor de tilsvarende rammer hos den modholdte travers øjensynligt står nogenlunde lodret. Åbningerne i rammerne til montering af lygter er helt forskellige fra hinanden, og endvidere har de to traverser monte-ringsdetaljerne anbragt på helt forskellige steder, ligesom også lygterammernes underkanter er forskellige.

Løbenr. 13

Der er her modholdt to kofangere, hvoraf den første er afbilledet så dårligt, at kommentarerne her skal indskrænkes til hvad, der kan ses af de silhuetlignende afbildninger. Den underste kant forekommer her at være ubrudt, hvor løbenr. 13 i venstre side har en udskæring til udstødningsrør. Løbenr. 13 har i sin højre side et vandret, ovalt hul, som ikke ses hos modholdet.

Løbenr. 13 har langs sin overkant en opadragende kant med huller til montering, hvilket heller ikke ses hos modholdet. Endvidere er profilen set bagfra også forskellig, idet profilen hos modholdet er mindre end hos løbenr. 13.

Hos det andet modhold markeret nr. 0211125 gør det samme sig gældende for konturen set bagfra: den underste kant er lavere beliggende på midten end i siderne, hvor den hos løbenr. 13 overalt forløber i samme højde. Løbenr. 13 har ikke nogen gennemgående lys stribe i midten, og den modholdte kofanger har ikke nogen monteringskant lang sin overkant. Endvidere er det ovale hul i den modholdte kofangers højre side orienteret lodret.

Her skal dog navnligt lægges vægt på sidernes forskelligt skrånende profiler og modholdets nedadragende kant på midterstykket.

Løbenr. 14

De modtagne afbildninger af de to modholdte frontgitre er af en så dårlig kvalitet, at de hovedsageligt kun viser et sort rektangel med fem lyse, skrå striber på midten. Af de perspektiviske afbildninger synes det dog at fremgå, at gitrene har et større antal vandret forløbende ribber, og navnlig herved adskiller det sig fra løbenr. 14, hvis helhedsindtryk præges af to relativt brede og gennemgående vandrette åbninger over hinanden, hvor der over den øverste åbning findes en plade af omtrent samme bredde som hver af åbningerne.

I betragtning af de her påpegede forskelle mellem ansøgningens mønstre og de modholdte genstande anmoder vi Direktoratet om at afvise indsigelsen og at godkende ansøgningen i dens helhed.'

I skrivelse af 25. juli 1991 anførte indsiger følgende

» Løbenr. 2: Det er efter vor opfattelse kun den udvendige del af en motorhjelm, der er af designmæssig betydning, idet den indvendige del kun tjener som afstivning, og som regel er dækket af et isolerende materiale. Den indvendige afstivning kan således ikke ses af nogen.

Løbenr. 3: Der er intet designmæssigt nyt i ansøgte mønster, og de få og ubetydelige afvigelser i afstivningernes udførelse vil være skjult efter delens montering.

Løbenr. 4: Der er intet designmæssigt nyt i ansøgte travers. Lignende traverser har været markedsført til tidligere modeller og typer uden væsentlige ændringer.

Løbenr. 13: For en ordens skyld fremsendes vedlagt ny kopi af tidligere fremsendte illustration mrk MA 1552 1989 lb.nr. 13, der viser to fotografier af en og samme kofanger, som på mønsteransøgningstidspunktet var frit tilgængelig.

Disse billeder viser tydeligt, at ansøgte og modholdte kofangere nærmest er identiske og at illustrationerne kunne betragtes som to billeder af samme produkt.

På billede 3 a ses tydeligt, at den ydre omkreds samt smiget i begge ender af både ansøgte og modholdte kofangere er identiske. Samtidig er facon, prægninger og udskæring til udstødning, betragtet på den lodrette flade så ens, at der ikke for ansøgte kofangers vedkommende kan tales om en nyskabelse i nyhedskriteriets forstand.

Billede 3 b viser tydeligt, at smiget i begge ender samt smiget i bunden, inkl. udskæring til udstødning er helt ens.

Kopi af katalogforside ISAM 1988 samt kopi af side i samme katalog, som tidligere er indsendt som modholdsmateriale, er at betragte som bevis på, at ansøgte kofanger har været kendt og tilgængelig tidligere end indgivelsen af mønsteransøgning. Dette materiale er ikke at betragte som en 100% gengivelse af omtalte kofanger, da et katalog i de fleste tilfælde bliver fremstillet på bogtrykmæssig letteste og dermed billigste måde til brug for lager/værkstedsekspeditioner - og ikke som detaljerede gengivelser.

Endelig skal vi tillade os at henvise til den udtalelse, som Patentdirektoratets direktør, Per Lund Thoft, anbragte i sit brev til Industriministeriet af 29. februar, 1988, Citat: »Man kan af flere af presseartiklerne få det indtryk, at enhver automobilreservedel kan beskyttes. Det må derfor fremhæves, at kun sådanne reservedele, som i udseendet væsentligt adskiller sig fra tidligere kendte varer, kan beskyttes. Ændrede detaljer er normalt ikke nok til, at en genstand kan mønsterbeskyttes«.

Ansøger kommenterede i skrivelse af 13. november 1991 indsigers ovennævnte skrivelse og anførte

» Løbenr. 2

Indsigerens opfattelse, at »kun den udvendige del af en motorhjelm... er af designmæssig betydning, idet den indvendige del kun tjener som afstivning, og som regel er dækket af et isolerende materiale«, deler vi ikke. Der er indleveret afbildninger af såvel ydersiden som indersiden af løbenr. 2, idet vi er af den opfattelse, at også indersiden bidrager til at give mønstret særpræg. Hvis ikke dette var tilfældet, ville der naturligvis kun være indleveret afbildning af mønstrets yderside.

Løbenr. 3

Indsigerens bemærkning om, at visse dele vil være skjulte efter delenes montering, må lades ude af betragtning. Mønstret skal betragtes i sin helhed uden hensyntagen til, om visse dele efter montering vil være skjulte. Sådanne funktionelle dele af mønstret sætter også deres præg på mønstret, og bør i samme grad som mønstrets ikke-funktionelle dele tages i betragtning ved vurdering af mønstrets registrerbarhed.

Løbenr. 4

Der er her blot anført den udokumenterede påstand, at »lignende har været markedsført til tidligere modeller og typer uden væsentlige ændringer.«

Løbenr. 13

Indsigerens bemærkning øverst side 2, at »materialet ikke er at betragte som en 100% gengivelse af omtalte kofanger, ...«, og at materialet ikke skal betragtes som detaljerede gengivelser, må tages som udtryk for, at sådanne ikke kan fremskaffes. I vor skrivelse af 15. maj 1991 har vi betonet, at netop vedrørende reservedele og tilbehør til biler skal der ofte lægges vægt på sådanne detaljer ved bedømmelse af disses registrerbarhed som mønstre. I øvrigt henvises til vor kommentar vedrørende løbenr. 13 i nævnte skrivelse.'

Den 7. april 1992 traf Patentdirektoratet afgørelse i sagen og tog indsigelsen til følge for så vidt angår løbenumrene 3 og 4 forskærm og forreste travers, men ikke for så vidt angår løbenumrene 2, 13 og 14 med følgende begrundelse

»Der må imidlertid gives indsigeren medhold i, at forskellene mellem løbenumrene 3 og 4 og de heroverfor fremdragne automobildele ikke skønnes at være så betydningsfulde og iøjnefaldende, at de kan bevirke, at de ansøgte mønstre kan anses for at adskille sig væsentligt derfra.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 4. juni 1992 indbragt for Patentankenævnet.

I ankebegrundelse af 17. august 1992 anfører klageren følgende

»Vi har allerede tidligere gjort opmærksom på, at det for reservedele til biler i almindelighed gælder, at disse har en ufravigelig og funktionelt betinget grundform med hovedtræk, der genfindes i en lang række af bilmodeller og endog i forskellige bilmærker. Dette gælder skærme, døre, kofangere, dæk m.v. En sådan grundform er af afgørende betydning for, at den pågældende del overhovedet kan udfylde den tiltænkte funktion. Ved formgivning af sådanne dele er designeren derfor underlagt væsentlige begrænsninger i sin kreativitet, og forskelle i mønstermæssig henseende skal derfor i højere grad søges i detaljerne end i helheden. I praksis oplever brugeren i almindelighed (og fagfolk som indsigeren i særdeleshed) derfor sådanne ligeartede produkter, som er tiltænkt hver sin bilmodel, som værende endog særdeles forskellige.

Til hvert af de mønstre, som efter indsigelsen blev nægtet registrering, har vi følgende kommentarer.

Løbenr. 3

Den modholdte forskærm har over udskæringen til en forlygte en meget blødt afrundet forreste ende, hvor den tilsvarende ende hos løbenr. 3 er tilspidset. De i brugsstillingen omtrent vandrette underkanter af de respektive skærmes forreste del afviger ligeledes fra hinanden, idet løbenr. 3 tydeligt viser detaljer til brug ved skærmens montering, og som det særligt tydeligt fremgår af løbenr. 3c, rager disse monteringsdele ved skærmens forreste ende et langt stykke bort fra mønstrets inderside. Tilsvarende findes ikke hos den modholdte forskærm. Løbenr. 3 har ligeledes monteringsdetaljer i sit nederste hjørne bagtil, hvilket heller ikke findes hos den modholdte skærm. Af løbenr. 3c ses, at denne del er bukket let udad i modsætning til den modholdte skærm, hvis bageste kant forløber i en jævn, indadtil krum bue. Hos løbenr. 3 mødes overkant og bagkant i et spidst hjørne, hvor det tilsvarende hjørne hos den modholdte skærm er skråt afskåret. Løbenr. 3b viser en række tydelige monteringsdetaljer langs overkanten og langs underkanten foran hjulbuen og endvidere bag den forreste lygteudskæring. Afbildningerne af den modholdte forskærm er af en sådan kvalitet, at tilsvarende monteringsdetaljer ikke kan skelnes. Af det midterste videofoto af den modholdte forskærm fremgår det dog, at den vandrette underkant foran hjulbuen øjensynligt har tre nedad ragende ører, hvorved den tydeligt adskiller sig fra ansøgningens løbenr. 3. Hos den modholdte skærm ser det ud til, at forlængelsen af den forreste dels underkant hen på skærmens bageste del har form som en langsgående fordybning - se især nederste videofoto. I modsætning hertil har løbenr. 3 på det tilsvarende sted en næsten umærkelig profilering, og parallelt hermed forløber der over hjulbuen en næsten ubrudt, svag profilering. Disse detaljer er synlige på den monterede skærm.

Løbenr. 4

Den gennemgående og vandrette øverste del hos ansøgningens løbenr. 4 udviser mellem lygtehullerne en svag bue nedad. Hos den modholdte travers er stykket mellem lygtehullerne øjensynlig helt retlinet og forløber på et lavere niveau end over lygtehullerne, idet et skråt stykke forbinder de vandrette sektioner med tydelige knæk mellem. Disse træk ses tydeligst på det nederste af de tre videofotos af den modholdte travers, men fremgår også af det øverste videofoto. De perspektiviske afbildninger (løbenr. 4b henholdsvis nederste videofoto) viser tydeligt, at den gennmgående del hos den modholdte travers har nogenlunde konstant bredde (målt i bilens længderetning), idet forkant og bagkant overalt forløber omtrent parallelt, men med ovenfornævnte knæk, mens løbenr. 4b viser, at forkant og bagkant følger hvert sit og helt forskellige forløb. Åbningerne i rammerne til montering af lygter er helt forskellige fra hinanden, ligesom også lygterammernes underkanter er forskellige. Endelig adskiller ansøgningens løbenr. 4 sig fra den modholdte travers ved en lang række monteringsdetaljer såvel ved deres udseende som deres placering.«

Ved skrivelse af 25. november 1992 har indsiger fastholdt indsigelsen

»I besvarelse af nævnte skrivelse af 28. oktober 1992 skal vi endnu engang med henvisning til vort oprindeligt fremsendte materiale fastholde, at de nævnte løbenumres mønstre ikke fremviser noget designmæssigt nyt og dermed ikke adskiller sig på nogen væsentlig måde fra de allerede kendte og markedsførte skærme og traverser.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 4. november 1993.

For klageren mødte civilingeniør Erik Sigh.

Indsigeren var ikke mødt.

Klageren henviste til de skriftlige indlæg og anførte navnlig, at der med hensyn til automobilreservedele arbejdes ud fra en bundet opgave, i det foreliggende tilfælde en optimering af facon af aerodynamiske hensyn. Der må derfor i højere grad ske en vurdering af detaljerne.

Der forevistes nye billeder vedrørende lb.nr. 3.

Ankenævnet skal udtale

Af de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet fremførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Ingen

2 af løbenumrene i en mønsteransøgning, nemlig en forskærm og forreste travers, fandtes ikke at være så betydningsfulde og iøjnefaldende, at de kunne bevirke, at de ansøgte mønstre kunne anses for at adskille sig væsentligt fra allerede eksisterende automobildele.