Legislator Case Law & Legislation
W19930926925 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-93-93 om kontanthjælp - udmåling - ung under 23 år - ændring af tidligere bevilget hjælp - fradrag for boligydelse/boligsikring

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1993 9269 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-93-93 om kontanthjælp - udmåling - ung under 23 år - ændring af tidligere bevilget hjælp - fradrag for boligydelse/boligsikring

KEN#LOKDOK23 1993 9269 Historic

Resume

Der var ikke hjemmel til at foretage fradrag for boligydelse/bolig sikring ved udmåling af hjælp med den særlige ungeydelse, idet der ikke ydes særskilt hjælp til boligudgifter.

Det forhold, at han uberettiget havde fået udmålt kontanthjælp i henhold til reglerne for personer over 23 år, medførte ikke, at han fortsat ville være berettiget til at få udmålt denne hjælp.

Kommunen havde derfor med rette omberegnet kontanthjælpen.

KEN#LOKDOK23 1993 9269 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 37, stk. 2

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 49 af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 7a

Sagsfremstilling

En 19-årig hørehandicappet ansøger blev i forbindelse med udslusning fra institution etableret i egen lejlighed pr. 1. august 1991.

Samtidig hermed fik han udmålt kontanthjælp i forbindelse med for revalidering med grundydelse samt boligtillæg.

Han fik endvidere tilkendt invaliditetsydelse og bistandstillæg samt boligydelse.

Kommunen blev senere opmærksom på, at han formentlig kun var be rettiget til at modtage kontant-hjælp med taksten for unge under 23 år, og traf i marts 1992 afgørelse om, at der skulle ske nedsættelse af den hidtil udmålte hjælp over 4 måneder, således at ansøgeren fra 1. juli 1992 alene ville få udbetalt hjælp svarende til ungetaksten med fradrag af boligydelse.

Ankenævnet fandt, at ansøgeren var berettiget til kontanthjælp til underhold og boligudgift med et beløb svarende til stipendier forudeboende efter lov om Statens Uddannelsesstøtte med fradrag af be vilget boligydelse.

I klagen til nævnet var det bl.a. gjort gældende, at ansøgeren havde etableret sig i tillid til, at den bevilgede kontanthjælp ville være gældende i uddannelsestiden, samt at SU-modtagere er berettigede til at få udbetalt boligydelse, hvorfor revalidender stilles ringere, hvis de skal have ydelsen modregnet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, dels hvorvidt en fejlagtig udmålt kontanthjælp er en sådan indtægt, der skal indgå ved vurderingen af, om den unge gennem mere end 3 måneder har haft indtægter, der overstiger stipendiesatsen, delshvorvidt der er fornøden hjemmel til at modregne boligsikring /boligydelse i taksten for unge.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ifølge loven alene var berettiget til at få udmålt kontanthjælp til underhold og boligudgifter med et samlet beløb svarende til stipendier for udeboende efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at det forhold, at han uberettiget havde fået udmålt kontanthjælp i hen-hold til reglerne for personer over 23 år, ikke medførte, at han fortsat ville være berettiget til at få udmålt denne hjælp.

Kommunen havde derfor med rette omberegnet kontanthjælpen.

Ankestyrelsen fandt derimod ikke, at der med henvisning til reglen i bistandslovens § 37, stk. 3, 1. punktum, kunne foretages fradrag i den særlige "ungetakst" for tilskud efter boliglovgivningen, idet der, når der ydes hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2, 2. pkt., ikke udmåles særskilt hjælp til boligudgifter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →