Legislator Case Law & Legislation
W19930926725 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-91-93 om kontanthjælp - kunstig befrugtning - behandling uden for det offentlige system

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1993 9267 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-91-93 om kontanthjælp - kunstig befrugtning - behandling uden for det offentlige system

KEN#LOKDOK23 1993 9267 Historic

Resume

Der kunne ikke ydes hjælp til kunstig befrugtning til en samlevende kvinde, som fordi hun allerede havde et barn ikke kunne få foretaget kunstig befrugtning inden for det offentlige sygehusvæsen.

KEN#LOKDOK23 1993 9267 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

05-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 46a

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 49 af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 25

Sagsfremstilling

En 32-årig samlevende kvinde med et fællesbarn anmodede kommunen om hjælp til kunstig befrugtning.

Det var ansøgerens eneste mulighed for ny graviditet, da hun efter to graviditeter udenfor livmoderen havde fået begge æggeledere fjernet.

Det var ikke muligt for hende at blive behandlet i det offentlige sygehusvæsen, da denne behandling kun tilbydes barnløse kvinder.

Kommunen gav afslag på ansøgningen, da behandlingen ikke skønnedes at falde ind under bistandslovens bestemmelser.

Nævnet fandt ikke grundlag for at ændre kommunens afgørelse, idet nævnet fandt, at dækning af udgifter til kunstig befrugtning ikke er omfattet af bistandslovens § 46 a.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der er hjemmel i bistandslovens § 46 a til at afholde udgiften til kunstig befrugtning.

Afgørelse

Udgiften til kunstig befrugtning afholdes som udgangspunkt efter sygehuslovgivningen.

Ankestyrelsen fandt, at det forhold, at sygehusvæsenet af økonomiske og prioriteringsmæssige grunde har begrænset behandlingstilbuddet til barnløse personer, ikke kunne bevirke, at udgiften til kunstigbefrugtning i andre tilfælde kunne betragtes som en nødvendig og rimelig udgift i bistandslovens forstand.

Udgiften kunne derfor ikke dækkes efter bistandslovens § 46 a.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale ankenævns afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →