Legislator Case Law & Legislation
W19930924325 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-66-93 om kontanthjælp - daghøjskole - almindelig grundydelse - tilbageførsel - nedsat grundydelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1993 9243 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-66-93 om kontanthjælp - daghøjskole - almindelig grundydelse - tilbageførsel - nedsat grundydelse

KEN#LOKDOK23 1993 9243 Historic

Resume

En kvinde, som under deltagelse i daghøjskole, blev overført fra nedsat til almindelig grundydelse, fandtes ikke berettiget til tilbageførsel til almindelig grundydelse i en ny 9-måneders periode efter ophør på daghøjskolen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at deltagelse i daghøjskolen skulle betragtes som forrevalidering og ikke som en egentlig uddannelse.

Forrevalideringen var ikke efterfulgt af yderligere revaliderings mæssige foranstaltninger.

KEN#LOKDOK23 1993 9243 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 37, stk. 2

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 49 af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 6a

Sagsfremstilling

En kvinde havde før påbegyndelse af daghøjskole modtaget hjælp efter lov om social bistand i en sammenhængende periode på 9 måneder.

Grundydelsen var som følge heraf nedsat.

Kommunen bevilgede den 21. januar 1991 ansøgeren deltagelse i daghøjskole.

Samtidig blev grundydelsen ændret til den almindelige takst.

Daghøjskolen ophørte den 20. maj 1991.

Kommunen nedsatte grundydelsen den 21. oktober 1991.

Kommunen begrundede afgørelsen med, at ophold på daghøjskolen blev betragtet som en forrevalidering.

Da forrevalideringen ikke blev efterfulgt af et andet tiltag, blev det besluttet, at 9-måneders perioden skulle regnes fra det tidspunkt, forrevalideringen startede.

Det var kvindens opfattelse, at hun selv havde tjent sine penge i denperiode, hun deltog i undervisning på daghøjskolen, hvorfor en ny 9 måneders periode burde starte efter daghøjskolens ophør.

Det sociale ankenævn stadfæstede kommunens afgørelse med den be grundelse, at deltagelse i daghøjskolen ikke kunne betragtes som en egentlig uddannelse, og fandt derfor, at kvinden ikke var omfattet af gældende regler om tilbageførsel til almindelig grundydelse i en ny 9-måneders periode efter ophør af uddannelse eller erhverv.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om oghvornår en ny 9-måneders periode starter, efter at der under for revalidering er udbetalt almindelig grundydelse, og der ikke er planlagt yderligere revalideringsmæssige foranstaltninger.

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kvinden under for revalidering blev overført fra nedsat til almindelig grundydelse, men at der efter forrevalideringen ikke blev iværksat yderligere revalideringsmæssige foranstaltninger.

Ankestyrelsen havde herved ligesom kommunen og nævnet lagt til grund, at deltagelse i daghøjskole skulle betragtes som forrevalidering og ikke egentlig uddannelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →