Legislator Case Law & Legislation
W19930923325 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-56-93 om udskydelse af uddannelse - pladsmangel

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1993 9233 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-56-93 om udskydelse af uddannelse - pladsmangel

KEN#LOKDOK23 1993 9233 Historic

Resume

En kommune var berettiget til at standse bruttorevalideringsydelsen til en kvinde, som på grund af pladsmangel på uddannelsesstedet, ikke kunne påbegynde uddannelsen på det tidspunkt, der var fastsat i erhvervsplanen, men først 5 måneder senere.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at hun på det (i erhvervsplanen) fastsatte optagelsestidspunkt fuldt ud opfyldte kvalifikationskravene for optagelse på uddannelsesstedet, men - på lige fod med en række andre optagelsessøgende og alene som følge af pladsmangel - måtte udskyde igangsættelsen af den uddannelse, som var det primære led i hendes erhvervsplan.

KEN#LOKDOK23 1993 9233 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 42

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 155 af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) -

Sagsfremstilling

En 31-årig kvinde fik bevilget bruttorevalideringsydelse efter bistandsloven § 43 til et halvt års daghøjskoleophold efterfulgt af en 3 1/2-årig pædagoguddannelse.

Kvinden meddelte efter gennemførelsen af daghøjskoleopholdet kommunen, at hun ikke var blevet optaget på pædagoguddannelsen på det tidspunkt, der var fastsat i erhvervsplanen.

Hun var i stedet lovet optagelse 5 måneder senere.

Kommunen standsede herefter bruttorevalideringsydelsen på det tidspunkt, hvor hun skulle have startet sin pædagoguddannelse ifølge erhvervsplanen.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at venteperioden på 5 måneder, indtil hun kunne starte på sin uddannelse, var en uforudset afbrydelse af den først lagte erhvervsplan, og at afbrydelsen var af en sådan varighed, at den ikke faldt ind under begrebet "kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet.

" Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår bruttorevalideringsydelsen kan standses ved en afbrydelse af erhvervsplanen.

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltrådte ankenævnets afgørelse, hvorefter kommunenhavde været berettiget til at standse kvindens bruttorevaliderings ydelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at hun på det (i erhvervsplanen) fastsatte optagelsestidspunkt fuldt ud opfyldte kvalifikationskravene for optagelse på uddannelsesstedet, men - på lige fod med en række andre optagelsessøgende og alene som følge af manglende pladskapacitet - måtte udskyde igangsættelsen af den uddannelse, som var det primære led i hendes erhvervsplan.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der i den nævnte situation var grundlag for at pålægge kommunen at udbetale bruttorevalideringsydelse.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at det kunne tillægges afgørende betydning, om der i et sådant tilfælde var taget forbehold frakommunen om eventuel midlertidig standsning af bruttorevali deringsydelsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →