Ankestyrelsens principafgørelse O-54-93 om løntilskud - uddannelseshjælp - lønnet praktik
Statutory Text (3 Articles)
Ankestyrelsens principafgørelse O-54-93 om løntilskud - uddannelseshjælp - lønnet praktik
Resume
Der kunne ikke ydes bruttorevalideringsydelse til en 22-årig kvinde, som efter EFG-uddannelsens basisår var i lønnet praktik.
Der skullederimod ydes supplement til praktiklønnen efter reglerne om løntilskud, således at hendes samlede indtægtsniveau svarede til brutto revalideringsydelsen.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at hjælp efter bistandslovens § 43 på grundlag af en fastlagt erhvervsplan som udgangspunkt bør ydes under hele erhvervsplanens gennemførelse og på et uændret økonomisk niveau.
Kassation
Der er kommet nye regler på området
Love
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 43, stk. 2 og § 43, stk. 8
Sagsfremstilling
En 22-årig kvinde med en rygskævhed fik bevilget bruttorevaliderings ydelse under EFG-uddannelsens basisår, medens kommunen afslog at yde bruttorevalideringsydelse under uddannelsens praktikperiode.
Kommunen begrundede afslaget med, at hun med støtten til gennem førelse af basisåret skønnedes kompenseret for sin ryglidelse.
Kommunen ydede supplerende hjælp efter bistandslovens § 37.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse, men med den begrundelse, at der ikke var hjemmel til at udbetale bruttorevalideringsydelse i en uddannelsesperiode med løn.
Nævnet henviste hende til at søge hjælp efter § 43, stk. 7 og 8 om hjælp til uddannelses- og handicapudgifter og om løntilskud.
Kvinden gjorde i sin anke gældende, at hun ikke var kompenseret forryglidelsen, og at det ville være ønskeligt, om hun i uddannelsestiden havde et beløb til rådighed, der svarede til brutto revalideringsydelsen.
Sagen blev behandlet på et principielt møde til afklaring af, om deter i overensstemmelse med loven helt at afskære brutto revalideringsydelse i en uddannelsesperiode, hvori der udbetales løn.
Afgørelse
Ankestyrelsen lagde til grund for behandlingen af sagen, at kommunen havde fundet kvinden berettiget til hjælp efter § 43 og bevilget hende bruttorevalideringsydelse til EFG-uddannelsens basisår.
Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at udbetale bruttoreva lideringsydelse efter § 43, stk. 2 i en periode, hvor hun modtog løn fra et praktiksted.
Ankestyrelsen var således enig med nævnet på dette punkt.
Derimod fandt Ankestyrelsen, at hun som supplement til elevlønnen var berettiget til løntilskud efter § 43, stk. 8, med et beløb, der samlet bragte hende op på et indtægtsniveau svarende til bruttorevalideringsydelsen.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at støtte efter bistandslovens § 43 på grundlag af en fastlagt erhvervsplan som udgangspunkt bør ydes under hele erhvervsplanens gennemførelse og på et uændret økonomisk niveau.