Legislator Case Law & Legislation
W19930922625 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-48-93 om sygdom - afbrydelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1993 9226 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-48-93 om sygdom - afbrydelse

KEN#LOKDOK23 1993 9226 Historic

Resume

En kommune havde ikke haft tilstrækkeligt grundlag for at standse udbetalingen af revalideringsydelse på et tidspunkt, hvor en kvinde havde været sygemeldt fra uddannelsen i godt 3 måneder, men på afbrydelsestidspunktet forventede at kunne genoptage uddannelsen i løbet af yderligere ca. 3 måneder (senere forlænget med endnu 4 måneder).

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der havde foreligget en kortvarig afbrydelse af revalideringsforløbet, som ikke havde haft indvirkning på gennemførelsen af den lagte erhvervsplan, idet det oprindelige sigte med planen var opretholdt.

KEN#LOKDOK23 1993 9226 Historic

Kassation

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 43, stk. 5

Sagsfremstilling

En 40-årig kvinde fik bevilget bruttorevalideringsydelse efter bistandslovens § 43 til gennemførelsen af en 1-årig social- og sundhedshjælperuddannelsen samt til en efterfølgende 2-1/2 årig social- og sundhedsassistentuddannelse.

Få uger efter uddannelsens start måtte kvinden imidlertid sygemelde sig i juni måned 1992 på grund af en kræftlidelse.

På grund af sygdommen måtte kvinden opgive at følge uddannelsen, hvorefter kommunen med udgangen af oktober måned 1992 standsede hendes bruttorevalideringsydelse.

I klagen til Ankenævnet oplyste kvinden, at hun kunne starte på uddannelsen i januar måned 1993, hvilket under sagens behandling i Ankestyrelsen blev ændret til maj måned 1993.

Nævnet tiltrådte kommunes afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, atafbrydelsen i uddannelsesforløbet havde haft indvirkning på gennem førelsen af den lagte erhvervsplan, idet erhvervsplanen ikke kunne afsluttes på det tidspunkt, der oprindeligt var planlagt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om og i såfald hvornår en bruttorevaliderinsydelse kunne standses i forbindelse med sygdom.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at standse bruttorevalideringsydelsen med udgangen af oktober måned 1992.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det på tidspunktet forkommunens afgørelse var oplyst, at kvinden kunne starte sin uddan nelse i januar måned 1993 ( senere ændret til maj 1993 ).

Hertil kom, at det oprindelige sigte med erhvervsplanen var opretholdt.

Ankestyrelsen fandt således, at der havde foreligget en kortvarig afbrydelse af kvindens revalideringsforløb, der ikke havde haftindvirkning på gennemførelsen af den lagte erhvervsplan, jf. Social ministeriets bekendtgørelse af 2. juli 1990, § 1, stk. 4.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →