Ankestyrelsens principafgørelse O-1-93 om handicappet barn - handicaptandem - merudgifter ved forsørgelsen

Ankestyrelsens principafgørelse O-1-93 om handicappet barn - handicaptandem - merudgifter ved forsørgelsen

Resume

Udgifter til anskaffelse af en handicaptandem til en 7-års pige med svær spasticitet var en nødvendig merudgift ved forsørgelsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at en handicaptandem var nødvendig for at pigen i rimeligt omfang kunne deltage i familiens dagligliv.

Ved beregning af hjælpen skulle der fratrækkes et beløb svarende til prisen på en almindelig cykel af god kvalitet og passende for barnets alderstrin.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

29-05-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 48, stk. 1

Vejledninger

Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 -

Sagsfremstilling

Forældrene til en 7-årig pige med svære medfødte spastistiske lidelser fik af kommunen afslag på hjælp efter bistandslovens § 48 til anskaffelse af en speciel handicaptandem.

Pigen var ude af stand til at klare noget på egen hånd og kunne hverken sidde, stå eller gå alene.

Hun kunne kun komme omkring ved brug af en kørestol.

Familien havde 2 andre, mindre børn og levede et aktivt friluftsliv med mange cykelture.

Den 7-årige var på grund af sit handicap afskåret fra at deltage heri.

Som begrundelse for afslaget henviste kommunen til at der var bevilget bilstøtte efter bistandslovens § 58, hvilket efter kommunens vurdering måtte dække kørselsbehovet.

Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afslag med kommunens begrundelse.

Pigens forældre indbragte herefter sagen for Ankestyrelsen.

De gjorde opmærksom på, at det drejede sig om en meget speciel tandem, hvor det handicappede barn sad foran den voksne, og således aktivt kunne tage del i hændelsesforløbet.

En sådan tandem kostede ca. 17.000 kr. Pigen havde på et tidspunkt fået bevilget en cykel med støttehjul af kommunen, men den kunne hun ikke bruge, da hun ikke kunne færdes på egen hånd.

Forældrene gjorde desuden opmærksom på, at det var helt sædvanligt at forældre gav deres barn en cykel, men på grund af barnets handicap var de nødt til at anskaffe en cykel, som var meget dyrere end en almindelig cykel.

Disse merudgifter ville forældrene ikke have haft, hvis barnet ikke havde været handicappet.

Der var således tale om en merudgift på grund af barnets handicap.

Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 48 til anskaffelse af en handicaptandem, og om udgifterne hertil således kunne anses for at være en nødvendig merudgift ved forsørgelsen.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at økonomisk hjælp til betaling af en handicaptandem var en nødvendig merudgift ved forsørgelsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at en handicaptandem skønnedes at være nødvendig, for at pigen i rimeligt omfang kunne deltage i familiens dagligdag.

Ankestyrelsen fandt ikke, at pigens behov for deltagelse i fritidsforanstaltninger var dækket via bil, bevilget efter bistandslovens § 58.

Hjælpens endelige omfang skulle fastsættes af kommunen i samråd med statens specialkonsulent for vanføre.

Ved beregningen skulle fratrækkes et beløb, svarende til prisen på en almindelig cykel af god kvalitet og passende for pigens alder.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.