Legislator Case Law & Legislation
W19930916125 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-80-93 om forvaltningsret - partsrepræsentation - fuldmagt - underretning om afgørelsen - klage over formalitet

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1993 9161 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse O-80-93 om forvaltningsret - partsrepræsentation - fuldmagt - underretning om afgørelsen - klage over formalitet

KEN#LOKDOK23 1993 9161 Valid

Resume

En fuldmagt fra en indsat til fængselsledelsen til at påklage en sag om betaling af husleje til ankenævnet fandtes at etablere et repræsentationsforhold, jf. forvaltningslovens §§ 8 og 9.

Der var ikke grund til at antage, at den indsatte havde ønsket at begrænse repræsentationsforholdet til kun at omfatte klage, og der var heller ikke i øvrigt forhold, der tilsagde en begrænsning i repræsentationsforholdet.

Fængselsledelsen var derfor berettiget til at modtage underretning om afgørelsen.

KEN#LOKDOK23 1993 9161 Valid

Love

Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 8

Sagsfremstilling

Sagen vedrørte en indsat i et statsfængsel, der ved fængselsledelsens hjælp havde søgt om betaling af husleje under afsoning.

Kommunen meddelte afslag, hvorefter fængselsledelsen den 30. januar 1991 påklagede afgørelsen til ankenævnet på den indsattes vegne.

Ankenævnet anmodede fængselsledelsen om at fremskaffe en fuldmagt fra den indsatte, hvilket på nævnets opfordring skete ved, at den indsatte forsynede en vedlagt skrivelse med sin underskrift.

Den 17. december 1991 oplyste nævnet, at sagen var afgjort, men da fængselsledelsen ikke var part i sagen, kunne afgørelsens indhold ikke oplyses.

Man henviste herved til forvaltningslovens § 9 om partsaktindsigt.

Fængselsledelsen anførte i anken, at man optrådte som repræsentant for den indsatte, hvorfor man burde have fået underretning om sagens afgørelse.

Man henviste herunder til forvaltningslovens § 8 med fortolkningsbidrag.

Nævnet gjorde heroverfor gældende, at der ved den indsattes underskrift alene var givet tilladelse til, at ankesagen kunne realitetsbehandles i nævnet.

Der var derimod ikke givet fuldmagt til,at fængselsledelsen fuldt ud repræsenterede parten.

En sådan ube grænset fuldmagt ansås efter nævnets praksis alene at tilkomme advokater.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at få afklaret, om en fuldmagt til at klage medfører, at repræsentanten skal have meddelelse om sagens afgørelse, eller om der er støtte for nævnets praksis.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at der mellem fængselsledelsen og den indsatte var etableret et repræsentationsforhold som omhandlet i forvaltningslovens § 8.

Fuldmagtsforholdets nærmere indhold var ikke præciseret, men der var med sikkerhed givet en fuldmagt til at klage.

Efter Justitsministeriets Vejledning om Forvaltningsloven pkt. 43 er det som hovedregel repræsentanten, der skal underrettes om sagensafgørelse.

I visse situationer tillige parten og i und tagelsessituationen kun parten, såfremt denne har anmodet herom.

Ankestyrelsen fandt herefter, at hovedreglen alene skulle fraviges, hvis parten direkte havde anmodet om, at underretning om afgørelsenkun måtte ske til parten, eller det i øvrigt fremgik af omstændig hederne, at fuldmagtsforholdet måtte være begrænset på dette område.

I den konkrete sag fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at antage, at parten ikke ønskede, at repræsentanten skulle have underretning om afgørelsen.

Der fandtes ikke støtte for nævnets praksis om kun at anse advokater for fuldt ud at repræsentere parterne, og Ankestyrelsen ændrede herefter nævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →