Ankestyrelsens principafgørelse O-40-93 om hjælpemiddel

Ankestyrelsens principafgørelse O-40-93 om hjælpemiddel

Resume

Et nævn tiltrådte, at kommunen havde givet afslag på hjælp til EDB anlæg med tekstbehandling og stavekontrol til en svært ordblind kvinde med den begrundelse, at kommunen ikke ville have godkendt an søgers uddannelse som erhvervsplan.

Ankestyrelsen kunne ikke tilslutte sig denne begrundelse, idet hjælp efter § 43, stk. 7 ( nu aktivlovens § 63) ikke er betinget af, om kommunen har godkendt erhvervsplanen.

Efter de foreliggende oplysninger, fandt Ankestyrelse herefter, at ansøger var berettiget til det ansøgte hjælpemiddel.

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 43, stk. 7

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 155 af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) -

Sagsfremstilling

En 24-årig svært ordblind kvinde, der var under uddannelse som stud.polit.

, søgte om støtte til indkøb af et EDB-anlæg med tekst behandling og stavekontrol.

Kommunen gav afslag på det ansøgte med den begrundelse, at den ikke ville have godkendt en så langvarig teoretisk uddannelse som led i en eventuel revalideringsplan.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse med kommunens begrundelse.

Det var oplyst i sagen, at ansøgers tidligere studiested havde stillet et EDB-anlæg til rådighed, samt at Københavns Universitet havde givet hende 50% længere eksamenstid på grund af hendes handicap.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på, om der kan gives afslag på det ansøgte efter bistandslovens § 43, stk. 7, med den begrundelse, at man ikke ville have godkendt ansøgers uddannelse som erhvervsplan.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt efter de foreliggende oplysninger om ansøgers forhold, samt om, at ansøger under uddannelsen modtog hjælp tildækning af sine leveomkostninger efter anden lovgivning end bistands loven, at hun var omfattet af bistandslovens § 43, stk. 7.

Vurderingen af om ansøger var berettiget til hjælp til anskaffelse af et EDB-anlæg var herefter - i modsætning til retten til bruttorevalideringsydelse - uafhængig af, om kommunen kunne acceptere an søgers igangværende uddannelse.

Vurderingen måtte således alene bero på, om der var tale om en særlig udgift, som i ansøgers situation var rimelig som følge af uddannelsen og/eller ansøgers handicap.

Ankestyrelsen kunne således ikke tilslutte sig den begrundelse, som ankenævnet og kommunen havde givet.

Efter de foreliggende oplysninger fandt Ankestyrelsen i øvrigt, at der var grundlag for at yde ansøger støtte til det ansøgte hjælpe middel.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på ansøgers ordblindhed, som havde medført, at hun under sin tidligere HH-uddannelse havde et EDB-anlæg til rådighed, samt på at hun havde fået bevilget forlænget tid til besvarelse af forskellige eksamensopgaver.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse og anmodede derefter kommunen om at fastsætte den endelige beløbsramme samt de nærmere vilkår for støtten til et EDB-anlæg med tekstbehandling og stavekontrol.