Kassation af stenbiderrogn
Statutory Text (3 Articles)
Kassation af stenbiderrogn
FISKERIMINISTERIETS ANKENÆVN
Tirsdag den 15. juni 1993 afholdtes møde i Fiskeriministeriets ankenævn til behandling af en af Larsen of Denmark A/S den 24. maj 1993 indgivet anke over en af Fiskerikontrollen i Randers den 10. maj 1993 truffen afgørelse, hvorefter et parti stenbiderrogn, bestående af 55 tønder, på ialt 5.500 kg, er erklæret for uegnet til menneskeføde og henvist til tilvirkning på destruktionsanstalt eller lignende, jf. § 3, stk. 2, litra a, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 6, i lbk. nr. 339 af 29. maj 1987 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, som ændret ved lov nr. 1052 af 23. december 1992. AFGØRELSE
Ankenævnet opretholder Fiskerikontrollens afgørelse. Sagsfremstilling m.v.
Fiskerikontrollen i Randers har bl.a. oplyst, at der blev bedømt 25 tønder, hvoraf 11 tønder havde et gulligt skær i overfladen og en trannet lugt. I alle de bedømte tønder lå rognen som små klumper fra top til bund og konsistensen var generelt meget uensartet. Fiskerikontrollen tillod frasortering af de dårlige tønder med henblik på genbedømmelse af restpartiet, men selskabet ønskede ikke at gøre brug af denne mulighed, hvorfor hele partiet blev kasseret.
Larsen of Denmark A/S har som begrundelse for anken fremført, at den norske producent ikke kan acceptere afgørelsen, hvorfor denne vil have varerne retur til andet formål.
Larsen og Denmark A/S har forinden mødet godkendt prøverne, der var udtaget til brug for ankesagens behandling, som værende repræsentative for partiet.
Ved sagens behandling var Fiskerikontrollen repræsenteret ved overfiskeribetjent Solvejg Krogh.
Lyngby, den 15. juni 1993
Henrik Krøll
Hans Henrik Huss
Bent Rulle
Ole Bertelsen
O.V. Jørgensen
Ingen
Ankenævnet opretholder fiskerikontrollens afgørelse