Legislator Case Law & Legislation
W19930700525 DK

Et parti røgede laks er erklæret for uegnet til menneskeføde og henvist til tilvirkning på destruktionsanstalt

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 7005 Valid

Et parti røgede laks er erklæret for uegnet til menneskeføde og henvist til tilvirkning på destruktionsanstalt

FISKERIMINISTERIETS ANKENÆVN

Tirsdag den 2. marts 1993 afholdtes møde i Fiskeriministeriets ankenævn til behandling af en af Skagen Laks A/S den 2. februar 1993 indgivet anke over en af Fiskerikontrollen i Frederikshavn den 20. januar 1993 truffen afgørelse, hvorefter et parti, bestående af,

- Røgede hele laksesider, med og uden skind, i alt 23 paller a 486 colli eller 12.168 kg

- Røgede skiveskårne laks, i alt 5 paller eller 19.600 sider a 200 g, i alt 3.920 kg

er erklæret for uegnet til menneskeføde og henvist til tilvirkning på destruktionsanstalt eller lignende, jf. § 3, stk 2, litra a, jf. stk 3, jf. § 2, stk 6, i lbk. nr. 339 af 29. maj 1987 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, (som ændret ved lov nr. 1052 af 23. december 1992). AFGØRELSE

Ankenævnet erklærer sig enig i Fiskerikontrollens afgørelse. Sagsfremstilling m.v.

Fiskerikontrollen har bl.a. oplyst, at den organoleptiske bedømmelse af de udtagne prøver viste, at der var begyndende fordærv, udpræget gammel og harsk smag, frostsprængning samt frysetørring af partiet.

Skagen Laks A/S har som begrundelse for anken oplyst, at det var en restproduktion fra julen, som man agtede at oparbejde til Østrig og til anden varetype. Varen er lavet i lønarbejde. Firmaet fandt, at partiet var egnet til menneskeføde.

Skagen Laks A/S godkendte prøverne som værende repræsentative for partiet.

Ved sagens behandling var Fiskerikontrollen repræsenteret ved overfiskeribetjent Tommy Lundbæk.

Skagen Laks A/S var repræsenteret ved Børge Juul Christensen.

København, den 2. marts 1993

Henrik Krøll

Karsten Bæk Olsen

Peter Bamberger

Carsten Hansen

Flemming Melchiorsen

Endelig adm. afgørelse 1993 7005 Valid

Ankenævnet erklærer sig enig i Fiskerikontrollens afgørelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →