Ekstraarbejder, forbehold

Ekstraarbejder, forbehold

K E N D E L S E i Voldgiftssag nr. C-3937 K mod A Kommune

Efter at der mellem klageren K, og indklagede, A kommune, er opstået tvist om klagerens tilgodehavende i forbindelse med udførelsen af et nyt hammerhoved på den nordre kaj på X havn, har klageren ved klageskrift af 17. september 1992 indbragt sagen for en i medfør af § 31 i Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer i Bygge- og Anlægsvirksomhed nedsat voldgiftsret, bestående af direktør, ingeniør m.a.i. Knud Christensen, direktør, ingeniør m.a.i. Søren Steen Møller og landsdommer Fritse Hove med sidstnævnte som retsformand.

Mundtlig forhandling i sagen har fundet sted den 22. november 1993.

Klageren har påstået indklagede tilpligtet at betale 83.345,02 kr. med sædvanlig procesrente fra den 18. september 1992, til betaling sker.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Sagens omstændigheder er følgende

Som led i renovering af X havneområde ønskede indklagede i begyndelsen af 1992 af foretage en renovering af havnens nordre kaj. Den 10. februar 1992 fremsendte klageren pr. telefax til indklagede et tilbud om at udføre et nyt hammerhoved af beton for 161.545 kr. Det fremgår af specifikationen af tilbudet, at højden på hammerhovedet var beregnet til 62 cm, og at den betonmængde, der skulle anvendes, var beregnet ud fra en forudsat længde på 90 m, en bredde på 60 cm og en højde/dybde på 62 cm.

Efter en drøftelse mellem parterne accepterede indklagede klagerens tilbud ved brev af 8. marts 1992.

Det hedder heri

»Udvalget skal hermed acceptere Deres tilbud på følgende grundlag

- Tilbud af 10. februar 1992.

- Arbejdet udføres billigst i regning med tilbudet kr. 161.545,00 som max. pris.

Kort efter at klageren havde påbegyndt arbejdet viste det sig, at den eksisterende beton var dårligere, end klageren havde regnet med. Klagerens ingeniør, B kontaktede herefter indklagedes stadsingeniør, C, og parterne blev enige om kvaliteten af den beton, som klageren skulle hugge ned til.

Efter at arbejdet var færdigt, fremsendte klageren en opgørelse over arbejdet til indklagede. Da indklagede ikke kunne godkende opgørelsen, fremsendte klageren herefter den 9. juli 1992 følgende regning til indklagede

»Etablering bolværk ved Nordkaj.

Udført iflg. tilbud 161.545,00 Merarbejde p.g.a. yderligere afhugning af bolværk. Merophugning af asfalt 9 m2 a 15,00 15,00 135,00 Bortkørsel 1,9 T 50,00 95,00 Merasfalt 9 m2 a 200,00 1.800,00 Mernedhugning beton 7 m2 a 600,00 4.200,00 Bortkørsel 9 m3 a 30,00 270,00 Merbeton 13,6 m3 a 1.050,00 14.280,00 Merforskalling dobbelt 45,4 m2 a 255,00 11.577,00 Merforskalling enkelte 20 m2 a 300,00 6.000,00 Klæbeanker for enkelt forskalling 405 st. 48,00 19.440,00 Merarmering K.12 375 kg. a 11,30 4.237,00 62.034,00 Transport 223.579,00 Sandblæsning af gl. beton Arbejdsmand 59 timer a 180,00 10.620,00 Leje udstyr 5.000,00 Sand 2.162,00 17.782,00 Forskalling ved pullerter Arbejdsmand 15 timer a 180,00 2.700,00 Svumning under hammerhoved Arbejdsmand 34 timer a 180,00 6.120,00 Sand og cement 300,00 6.420,00 250.481,00 - modtaget a conto 80.000,00 223-0-0-20 170.481,00 25% moms 42.620,25 11130 - 213.101,25 - yderligere modtaget a conto - 101.931,25 kr. 111.170,00 =============»

Den 15. juli 1992 skrev indklagede således til klageren

»Efter mødet den 25/6-1992 med udvalget blev situationen efter færdiggørelsen af hammerhovedet drøftet.

Det er udvalgets opfattelse, at der er tale om et kontraktforhold med en max. pris på arbejdet. Derfor fastholdes prisen på arbejdet at være den aftalte max. pris kr. 161.545,00 excl. moms, hvilket beløb allerede er betalt.

Udvalget finder, at der skal betales for det ekstraarbejde, som blev bestilt ved afleveringen, nemlig sandblæsning af den gamle betonoverflade med efterfølgende svumning.

Af den fremsendte regning af 9/7-1992 fakt.nr. 50635 og 50636 fremgår udgiften til disse ydelser således

Sandblæsning af gl. beton kr. 17.782,00 Svumning under hammerhoved kr. 6.420,00 Ialt excl. moms kr. 24.202,00

De øvrige poster på fakt.nr. 50635 og 50636 afvises således som værende arbejder omfattet af max.prisaftalen. .....«

Den 14. august 1992 fremsendte klageren herefter følgende »rentenota« til indklagede

Vedr. faktura nr. 50636 213.101,25 - indbetaling den 26/6-92 101.931,25 - indbetaling den 31/7-92 30.252,50 + renter beregnet p.g.a. manglende betaling 2.427,52 Kr. 83.345,02 =============

hvilket beløb indklagede har afslået at betale.

Ingeniør B har forklaret, at hans firma tidligere har udført forskellige entreprenøropgaver for indklagede. Han blev spurgt, om firmaet kunne lave et nyt hammerhoved på kajen. Han besigtigede kajen sammen med C. De talte om, hvor meget af den gamle beton, det var nødvendigt at fjerne. Han sendte sin udregning til C. Der blev herefter afholdt et møde mellem vidnet og den daværende havneudvalgsformand D og C. D sagde at det var vanskeligt at give klageren arbejdet, når der kun var eet tilbud. Vidnet tilbød så at udføre arbejdet billigst muligt med en maksumumspris svarende til tilbudet. Han tilføjede dog, at det var en forudsætning, at det ikke var nødvendigt at fjerne mere beton, end forudsat i tilbudet. Han modtog herefter indklagedes accept af 8. marts 1992, som han mente var i overensstemmelse med det aftalte. Da betonen viste sig at være dårligere, end han havde regnet med, tilkaldte han C, der kom ned på kajen for at se på forholdene. De blev enige om, hvor meget beton, der skulle borthugges. Vidnet sagde ikke, at projektet så ville blive dyrere. Efter at arbejdet var færdigt, sendte han en almindelig regning med en forklaring på, hvorfor arbejdet var blevet dyrere end anført i tilbudet af 10. februar 1992. C sagde, at han ikke kunne betale regningen, da havneudvalget ikke ville acceptere den. Under et møde med havneudvalget den 25. juni 1992 tilkendegav vidnet, at han i stedet ville fremsende en regning svarende til tilbudet med et tillæg for ekstraarbejder opgjort efter enhedspriser. Han fremsendte herefter fakturaen af 9. juli. De 13,6 m3 merbeton fremkommer som forskellen mellem den beton, der er leveret på pladsen og den beton, der er regnet med i tilbudet. Der er anvendt mere beton, end der er borthugget. Det skyldes bl.a., at der er anvendt ekstra beton til at oprette hammerhoved med. Han kunne først se, at hammerhoved var krumt, da de gamle sten var blevet fjernet. Der er også gået en del beton til fortøjningspullerterne. Det var tidligere aftalt, at klageren skulle lave disse efter regning.

Stadsingeniør C har forklaret, at formanden for havneudvalget foreslog, at man skulle spørge klageren, om firmaet kunne udføre renovering af kajanlægget. Vidnet viste klagerens tilbud til D. Denne sagde, at der skulle være en maksimumpris, når indklagede kun havde rettet henvendelse til een entreprenør. Under et efterfølgende møde med B sagde denne, at han selvfølgelig ikke ville indgå max.prisaftale »hvis kajen falder sammen«. Vidnet har konciperet brev af 8. marts 1992. Han har været på kajen flere gange under arbejdets udførelse. Han blev tilkaldt af B med henblik på vurderingen af den dårlige beton. De mødtes på kajen, og de aftalte, at klageren skulle gå ned til beton af en kvalitet, som man på stedet blev enige om. Indklagedes teknikere har beregnet, at der gennemsnitligt er fjernet 9 cm mere beton end de 62 cm, der er nævnt i tilbudet. Dette har været nødvendigt af hensyn til kajens sikkerhed.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at det arbejde, der er krævet betaling for, er ekstraarbejde rekvireret af indklagede. Forudsætningen for det afgivne tilbud med en maksimumpris har udtrykkelig været, at det ikke var nødvendigt at borthugge mere end den beton, der var angivet i tilbudet. Da dette viste sig nødvendigt, er forudsætningen for maksimering af prisen faldet væk. Da indklagede ikke har anfægtet klagerens pris, må indklagede betale det krævede beløb.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at der ikke er tale om rekvirerede ekstraarbejder. En fravigelse af max-pris aftalen må forudsætte, at klageren i forbindelse med arbejdets udførelse har gjort opmærksom på, at der ville blive krævet ekstra betaling.

Voldgiftsretten udtaler

Det fremgår af indklagedes brev af 8. marts 1992 til klageren, at det omhandlede arbejde skulle udføres billigst muligt med den i tilbudet af 10. februar 1992 angivne pris som maksimum. Det er herefter tilføjet, at forudsætningen herfor er, at det ikke viste sig nødvendigt at borthugge mere beton end forudsat. Da det efter de afgivne forklaringer kan lægges til grund, at klageren flere steder har måttet borthugge mere beton end forudsat i tilbudet, og da indklagede har godkendt dette som nødvendigt af hensyn til kajens sikkerhed, findes klageren at have krav på ekstra betaling for dette arbejde. Det må imidlertid antages, at en del af den forbrugte beton er anvendt til opretning af kajen. Da klageren ikke har taget forbehold for betaling af dette arbejde ud over maksimumprisen, findes det klageren tilkommende beløb at burde reduceres skønsmæssigt til 70.000 kr.

Voldgiftsretten tager for så vidt kalgerens påstand til følge.

T H I B E S T E M M E S

Inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse betaler indklagede, A Kommune, til klageren K, 70.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 18. september 1992, til betaling sker samt sagens omkostninger med 9.000 kr.

Omkostningerne ved voldgiftsrettens behandling af sagen betales af indklagede.

København, den 6. december 1993

Knud Christensen/Fritse Hove/Søren Steen Møller

p.v.c.

Per Helwigh

Ingen

Ved udføring af nyt hammerhoved var det i tilbudet forudsat, at en bestemt mængde beton skulle borthugges. Afgjort, at yderligere nødvendig borthugning skulle betales efter regning. Anvendelse af ekstra beton anset for omfattet af tilbudet og manglende forbehold