Legislator Case Law & Legislation
W19930402625 DK

Mangler, syn og skøn, ansvarsfordeling

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 4026 Valid

Bilag 2

Dato: 7.2.1986 ------------------------------------------------------------------- ORGANISATIONSPLAN FOR OPFØRELSE AF PLEJEBOLIGER VED K Y BYRÅD SOCIALUDVALGET BESTYRELSEN FOR K BYGGEUDVALGET KOORDINERENDE TEKNIKER C APS PROJEKTERINGSLEDER BYGGELEDELSE & FAGTILSYN F APS C APS ANDRE TEKNIKERE INGENIØR ENTREPRENØRER B A/S -------------------------------------------------------------------

I alle tre teknikerkontrakter er om sanktioner anført, at Dansk rets almindelige erstatningsregler er gældende og for så vidt angår ansvar er henvist til ABR 75, pkt. 6.2.

III. Syn og skøn.

Efter at der var konstateret tæringsskader, som fortsat udviklede sig, blev der afholdt en række møder og foretaget nogle undersøgelse med henblik på at fastlægge årsagerne til tæringsskaderne og placeringen af ansvaret for eventuelle projekt- og/eller udførelsesfejl. Da disse bestræbelser ikke førte til noget resultat anmodede klagerens advokat den 20. december 1991 Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed om udmeldelse af syns- og skønsmænd. Voldgiftsnævnet udpegede som skønsmænd civilingeniør Niels Steen Steensen og akademiingeniør Carsten Monrad.

Skønsmændene har afgivet en skønserklæring af 18. maj 1991 og fire tillægserklæringer, som vil blive nærmere gennemgået i det følgende.

Det skal indledningsvis bemærkes, at skønsmændene angiver fire hovedårsager til de opståede tæringsskader

1: Kvaliteten af de anvendte svejste gevindrør.

2a: Den omstændighed, at forsyningsledningerne til tapstederne grener af lodret opad i stedet for lodret nedad.

2b: Overgangen mellem galvaniserede rør og kobberrør sker direkte ved afgreningen fra hovedledningerne.

3: Elektrolyseanlægget har ikke virket efter hensigten for så vidt angår modvirkning af korrosion.

4: Skønsmændene har endvidere gjort opmærksom på, at lofterne under rørene burde have været demonterbare.

Forinden skønsmændene afgav erklæringen af 18. maj 1991 havde de i skrivelse af 31. marts 1991 rettet henvendelse til Korrosionscentralen, der tidligere den 11. juni 1990 havde afgivet en erklæring om de svejste rør til indklagede 2.

I denne erklæring anføres bl.a. følgende

»Med Deres brev af 1990.03.22 har vi modtaget ialt 6 gennemtærede rørstykker fra ovennævnte anlæg, som er taget i brug okt. 1988. Vi har senerer modtaget tegninger, der viser, at

rør 1, 2 og 3 er fra fremløbsledningen. Tæringerne ligger inden for få meter fra hinanden ved bolig 0708 (tegn. nr. 5.101 E).

rør 4, 5 og 6 er fra returledning, også her ligger tæringerne tæt ved hinanden, ved bolig 87 (tegn nr. 5.102 E).

De har oplyst, at rør 1-2-3, henholdsvis 4-5-6, er udsnit af samme rørlængde.

Anlægget er udført på normal vis i varmforzinket stål, med afgreninger til koblingsledninger i kobber. Der er monteret elektrolyseanlæg.

Vi har d.d. fået oplyst, at der har været endnu to gennemtæringer på anlægget.

Undersøgelser

Fig. 1-2 viser rørene efter opskæring.

Som det ses ligger alle korrosionsanbreg bortset fra enkelte små i rørenes svejsesøm, eller udgående herfra.

Vi har derfor udskåret tværsnit af svejsesømme af rør 2 (fremløb) og rør 6 (retur), på steder uden angreb. Snittene er indstøbt i plast, slebet og poleret, og undersøgt i mikroskop.

På begge snit ses en kraftig indervulst, der danner spalter og hulrum op imod rørvæggen. Fig. 3 viser indervulsten på rør 6.

Der er udført EDAX-analyse af den lyse belægning i to af rørene. Herved fandtes følgende hovedbestanddele

rør 3 rør 6 % % zink 82,9 71,6 jern 2,0 2,0 aluminium 6,9 11,9 silicium 5,8 9,9 calcium 0,6 0,7 kobber 1,8 2,5

Korrosionsårsager

Tæringerne skyldes primært rørenes indvendige svejsevulster, som grundet deres geometri danner udgangspunkter for såkaldt spaltekorrosion. Det er velkendt, at sådanne vulster ikke bør forekomme. I DS 439: Vandinstallationer, 2. udgave, 1989, er i vejledningsstoffet (tabel V 3.4.1.a) nævnt DIN 2444 for varmforzinket stål. I denne henvises der vedrørende svejste rør til DIN 2440, hvori svejsesømmen er nævnt under pkt. 10.3, se vedlagte kopi.

I DS 439, 1. udgave, 1978, var der ikke henvisning til DIN 2444 eller andre standarder.

Korrosionen er fremmet af tilførsel af opløst kobber. Der er fundet kobberindhold på 1,8-2,5% i rørenes belægninger, og normalt anses kobberindhold på over 0,5% for skadelige. Formentlig stammer kobberet fra de mange koblingsledninger idet der i perioder uden forbrug kan ske en vis tilbageførsel af kobber herfra. Det afhænger dog af, hvordan tilslutningerne er udført, og det er ikke oplyst i detaljer. Rørdiagrammet viser overgang til kobber et godt stykke fra fremløbsledningen, men der er ingen nærmere beskrivelse.«

I korrosionscentralens besvarelse af skønsmændenes spørgsmål anføres bl.a.

»De nu modtagne rør er skåret op og undersøgt visuelt. I omstående skema er givet en oversigt over rørene og deres tilstand.

På denne baggrund kan vi besvare spørgsmålene i brevet af 31. marts 1991 som følger

Spørgsmål A

Viser belægningerne i prøvestykkerne om elektrolyseanlægget har fungeret tilfredsstillende siden udskylningen.

Svar

I begge de nye rør i prøvestykkerne ses en gullig belægning, som er væsentlig tykkere end belægningen i prøvestykkernes gamle rør. Sidstnævnte belægning svarer nogenlunde til, hvad der er beskrevet i vor rapport af 1990.06.11, og hvad der i øvrigt ses i alle de nu modtagne varmtvandsrør.

Analyse af belægning i nyt rør nr. 6 viste følgende hovedbestanddele

zink 92,1 % aluminium 4,0 % silicium 2,5 % jern 0,7 % kobber 0,47%

Visuelt bedømt er der sket bedre belægningsdannelse i de nye rør end i de gamle, og kobberindholdet er nu faldet til lige omkring de 0,5%, der anses for faregrænsen. Men aluminiumindholdet er lavere end ønskeligt.

Vi kan derfor ikke besvare spørgsmålet helt klart. Der er sket en forbedring i forhold til tidligere, men på grundlag af de to prøvestykker alene kan vi ikke sige om elektrolyseanlægget har fungeret fuldt tilfredsstillende.

Spørgsmål B

Efter foretagen opmåling af svejsevulst bedes De oplyse om kravene i DIN 2440 er opfyldt.

Svar

DIN 2440, juni 1978, foreskriver, at rør som skal være egnede til varmforzinkning efter DIN 2444 ikke må have en svejsevulst hvis højde over rørets indvendige overflade overstiger 0,3 mm + 0,05 x rørets godstykkelse. Endvidere må svejsevulsten ikke være »zerkluftet«, dvs. må ikke indeholde spalter eller revner. I vor rapport af 1990.06.11 er vist snit gennem svejsesøm, der ikke opfylder disse krav.

På grundlag af visuel undersøgelse, suppleret med undersøgelse i stereomikroskop, kan svejsesømmene bedømmes som følger

rør svejsesøm efter DIN 2440 1 nej 2 nej 3 nej 3A nej 4 nej 5 gl ja 5 ny ja 6 gl ja 6 ny ja 7 nej 8 nej

Hvis dette sammenholdes med røroversigten, ses det, at der kun er et rør (nr. 3), hvor en fra DIN 2440 afvigende svejsesøm ikke er angrebet. I rør 4 ses som nævnt en lille tæring lige op ad svejsevulsten, og kun en metallografisk undersøgelse kan vise om denne tæring også udspringer i svejsesømmen.

Spørgsmål C

Efter undersøgelse af enkelte korroderede rørstykker udtaget efter den 01.01.91 bedes De oplyse om skadebilledet har ændret sig i forhold til de først undersøgte prøver.

Svar

Skadebilledet har ændret sig noget i forhold til det der er beskrevet i vor rapport af 1990.06.11. Dengang fandtes kun angreb i svejsesømme, nu ses der også en del angreb uden for svejsesømme. I de modtagne rør ses dog stadig de fleste angreb i svejsesømmene.

I vor rapport af 1990.01.04 er omtalt en tæring uden for svejsesøm.

Spørgsmål D

Hvad er korrosionsårsagen i det gennemtærede rørstykke fra koldtvandssystemet mærket den 04.03.91.

Svar

Koldtvandsrøret, nr. 8, er gennemtæret i svejsesømmen. Efter afsyring sås følgende

- over en strækning af 4 cm synes røret ikke at have været gennemsvejst (det kan dog kun afgøres ved en metallografisk undersøgelse). Utætheden ligger midt på denne strækning, og skyldes tilsyneladende en let korrosion i bunden af den ufuldstændige svejsning.

- i resten af røret ses en høj, uregelmæssig svejsevulst, som ikke opfylder DIN 2440.

Analyse af rør 8's indvendige belægning viste følgende hovedbestanddele

zink 90,9% silicium 1,9% jern 3,9% kobber 1,9%

Årsagen til gennemtæringen er primært en uheldig svejsesøm, formentlig i form af lokalt manglende gennemsvejsning. Korrosionen er fremmet af kobber i belægningen.

Bemærk at der også er konstateret korrosion i fittingen på koldtvandsrøret, i form af en grubetæring lige ved enden af 20 mm røret.'

I skønserklæringen af 18. maj 1991 hedder det bl.a.

Spørgsmål 1: Skønsmændene bedes beskrive fællestræk ved de konstaterede tæringsskader i varmtvandssystemet.

Svar på spørgsmål 1: De konstaterede tæringsskader i varmtvandssystemet har følgende fællestræk

a. Tæringsskaderne forekommer på de galvaniserede rør og fittings.

b. Tæringsskaderne er i stort omfang konstateret i rørenes svejsesømme eller udgående herfra. Ved de senest undersøgte rørstykker forekommer dog også tæringer uden for svejsesømme.

c. Korrosionsangrebene er grubetæringer som er fremmet af tilførsel af opløst kobber.

c. Tæringsangrebene forekommer primært på varmtvandsledningerne, dog forekommer der enkelte tæringer på cirkulationsledningerne og en enkelt på koldtvandsledningerne.

e. Tæringsangrebene optræder i alle bygningsafsnit dog med større eller mindre tæthed.

f. som det fremgår ..... er gennemtæringerne sket jævnt over tidsrummet fra 31.1.1990 til dato og synes endnu ikke ophørt.

Spørgsmål 2: Der bedes foretaget en vurdering af årsagen til tæringsskaderne med inddragelse af rørkvalitet, herunder langsgående svejsesøm og udførelse iøvrigt.

Har det i den forbindelse betydning,

a. at koblingsledningen tilsluttes fordelingsledningen i toppen og ikke som oprindelig vist i en del af projektet i bunden af fordelingsledningen?

b. at der er anvendt kobberrør til de vandrette koblingsledninger i stedet for de i projektet anviste galvaniserede rør?

Svar på spørgsmål 2: Det vurderes at tæringsskaderne er opstået som følge af en række uheldige forhold ved den aktuelle installation.

a. Der er anvendt galvaniserede svejste stålrør med en indvendig svejsevulst, som ikke ville kunne opfylde de krav, der stilles i den seneste udgave af vandnormen DS 439, som trådte i kraft 15. juni 1989. Skønsmændene henviser i denne forbindelse til Korrosionscentralens rapport af 25. april 1991 erklæringsbilag 3, og til Korrosionscentralens rapport af 11. juni 1990 .....

b. Som det fremgår af korrosionscentralens rapporter, som nævnt ovenfor, er korrosionen fremmet af tilførsel af opløst kobber fra koblingsledninger. Tilførslen af kobber til de galvaniserede rør skyldes manglende hensyntagen under udførelsen til de forholdsregler, der er anført i vandnormen DS 439 fra 1978 med tilhørende SBI-anvisning nr. 119 fra 1979.

Af disse fremgår, at tilslutning af koblingsledninger af kobber til vandrette fordelingsledninger af galvaniseret stål skal udføres således, at kobberioner ikke strømmer tilbage til de varmtforzinkede rør. Det er i denne forbindelse vigtigt at overgangen sker på et lige rørstykke i en vis afstand fra fordelingsledningen. Det er endvidere vigtigt at overgangen udføres således at selvcirkulation undgås.

Det er skønsmændenes opfattelse af den i projektmaterialet viste udførelse med afgrening nedad fra fordelingsledninger og med vandrette koblingsledninger udført af galvaniserede rør levede op til normens og SBI-anvisningens anbefalinger.

c. Ovennævnte korrosionsfremmende forhold kunne have været væsentligt reducerede såfremt det installerede elektrolyseanlæg havde fungeret optimalt. Det er i denne forbindelse vigtigt at elektrolyseanlægget er indstillet korrekt og at varmtvandscirkulationen er indreguleret.

Spørgsmål 3: Skønnes der at være ririsko for tilsvarende skader i koldtvandssystemet?

Svar på spørgsmål 3: Da koblingsledninger for koldt brugsvand er udført af kobberrør, som er tilsluttet direkte til fordelingsledningerne på samme måde som ved varmtvandssystemet, vil der være risiko for at kobberioner ved selvcirkulation eller turbulens i afgreningen kan føres tilbage til de galvaniserede rør. Som følge heraf vil der være risiko for tilsvarende skader i koldtvandssystemet, dog er korrosionshastigheden normalt væsentligt lavere i koldtvandssystemer end i varmtvandssystemer.

Risikoen for at der tilbageføres kobberioner til de galvaniserede rør er bekræftet ved korrosionscentralens undersøgelse af rørstykket fra den ene gennemtæring, der til dato er konstateret på koldtvandssystemet .....

Spørgsmål 4: Har det udarbejdede projekt været i overensstemmelse med anerkendt faglig standard på projekteringstidspunktet for såvidt angår

a. varmtvandssystemet, incl. dimensioneringen af cirkulationspumpen,

b. koldtvandssystemet.

Svar på spørgsmål 4: Skønsmændene finder, at udformningen og dimensioneringen af såvel varmtvandssystemet som koldtvandssystemet svarer til anerkendt faglig standard på projekteringstidspunktet.

Det skønnes derimod ikke at anbringelse af de to rørsystemer udført af galvaniserede rør over et nedforskallet gipsloft opfylder vandnormens krav til tilgængelighed for galvaniserede rørnet.

Spørgsmål 5: Er elektrolyseanlægget dimensioneret og installeret korrekt, og har det virket efter hensigten?

Svar på spørgsmål 5: Skønsmændene finder, at elektrolyseanlægget er dimensioneret og installeret korrekt. Formålet med installering af elektrolyseanlæg er at modvirke stendannelse og korrosion i varmtvandsbeholdere og rørledninger for varmt brugsvand.

Som det fremgår af ovenstående, har elektrolyseanlægget ikke virket efter hensigten for så vidt angår modvirkning af korrosion i rørnettet.

Spørgsmål 6a: Er anlægget udført i overensstemmelse med projektet og ændringer i dette og i overensstemmelse med sædvanlig håndværksmæssig skik på udførselsestidspunktet?

Svar på spørgsmål 6a: I det det forudsættes, at spørgsmålet vedrører røranlægget, finder skønsmændene ikke at anlægget er udført i henhold til projektet idet koblingsledningernes udførelse ikke er udført som vist på vanddiagrammet tegn. nr. 5.502B.

Den anvendte udførelsesmetode, hvor koblingsledninger af kobber er tilsluttet direkte til fordelingsledninger af galvaniseret stål, er ikke i overensstemmelse med sædvanlig håndværksmæssig skik på udførelsestidspunktet.

Spørgsmål 6b: Er elektrolyseanlægget indreguleret, således at det virker efter de i projektet opstillede forudsætninger?

Svar på spørgsmål 6b: Skønsmændene har ikke i projektmaterialet fundet nogen forudsætninger for elektrolyseanlæggets indregulering.

I henhold til Korrosionscentralens rapport af 25. april 1991 udviser de indsatte prøvestykker en forbedring af elektrolyseanlæggets funktion i forhold til de først foretagne undersøgelser. Funktionen er dog fortsat ikke optimal. De under skønsforretningen registrerede indstillingsværdier for elektrolyseanlægget stemmer overens med sædvanligvis anvendte værdier for tilsvarende anlæg. Selve elektrolyseanlægget skønnes derfor indreguleret så godt som muligt under de givne forudsætninger.

Spørgsmål 6c: Er den i projektmaterialet nævnte kontrolmålerapport for de cirkulerende vandmængder fra entreprenøren udarbejdet.

I det omfang rapporten ikke er udarbejdet eller måtte vise sig ikke at være fyldestgørende, bedes det oplyst, om dette har nogen betydning for de konstaterede problemer med varmtvandssystemet?

Svar på spørgsmål 6c: Ifølge oplysninger under skønsforretningen, har entreprenøren ikke foretaget kontrolmåling af de cirkulerende vandmængder.

Ved efterfølgende målinger udført af B den 17.9.1990 og den 20.9.1990 er det konstateret, at der på dette tidspunkt var cirkulation overalt i rørsystemet. Ved Bs målinger er der registreret flow, som svarer til vandhastigheder i ledningsnettet på mellem 0,07 m/s og 0,58 m/s. I vandnormen fra 1978 med tilhørende SBI-anvisning nr. 118 anføres det at vandhastigheden bør være min. 0,2-0,3 m/s for sikring af elektrolyseanlæggets korrekte funktion. I den nye vandnorm fra 1989 er dette krav ændret til at hastigheden bør være min. 0,05-0,1 m/s. I den tilhørende SBI anvisning anføres dog at nyere erfaringer viser, at stømningshastigheden er et mindre godt mål at arbejde med. Det er derimod vigtigere at sikre sig, at der reelt er cirkulation end at opnå en vis mindste hastighed.

Med hensyn til betydningen af den manglende kontrolmåling ved ibrugtagningen vurderer skønsmændene derfor at dette kan have haft betydning for de konstaterede problemer emd varmtvandssystemet. Dette begrundes med at det på et tidspunkt blev konstateret, at en kontraventil var blokeret, således at cirkulationen ikke fungerede.

Spørgsmål 7: Hvad er den omtrentlige levetid for et varmtvandsrørsystem udført i galvaniserede svejste stålrør?

Svar på spørgsmål 7: Den omtrentlige levetid for et velfungerende varmtvandssystem udført af galvaniserede rør med elektrolyse vurderes at være 40-50 år.

Spørgsmål 8: Er der ud fra en bedømmelse af skadernes art og omfang risiko for yderligere skader, og i bekræftende fald bedes det oplyst, om rørsystemets levetid er nedsat.

Svar på spørgsmål 8: Ud fra en bedømmelse af skadernes art og omfang finder skønsmændene, at der er risiko for yderligere skader på rørsystemerne og det vurderes, at levetiden generelt må betragtes som nedsat.

Spørgsmål 9: Hvor meget vil det koste at foretage en forsvarlig udbedring af rørsystemet med henblik på forebyggelse af nye skader?

Svar på spørgsmål 9: Skønsmændene finder, at en forsvarlig udbedring af rørsystemerne vil omfatte følgende foranstaltninger

- Ændring af samtlige koblingsledninger på såvel koldt- som varmtvandssystemet, således at der etableres ca. 0,5 m PEX-rør mellem galvaniserede fordelingsledninger og koblingsledninger af kobber, PEX-rør udformes med »ionfælde«.

- Udskiftning af fordelingsledninger for varmt brugsvand ialt ca. 500 m med ledninger udført af sømløse rør eller svejste rør efter din. 2440.

- Lokal udskiftning af tærede rørstykker og fittings på cirkulationsledninger for varmt brugsvand og på koldtvandsledninger.

- Etablering af demonterbare lofter under samtlige galvaniserede rørledninger.

- Efter udskiftning af varmtvandsrør foretages fornyet indregulering af brugsvandscirkulationen for etablering af effektiv cirkulation i hele rørsystemet.

Skønsmændene anslår udgiften til ovenstående foranstaltninger til kr. 300.000 inkl. omkostninger og moms.

Spørgsmål 10: Det bedes vurderet, om rørsystemets kvalitet under hensyn til de hidtidige erfaringer må antages at være af en sådan art, at der bør ske en udskiftning af systemet, og i bekræftende fald bedes det oplyst, hvor meget en sådan udskiftning skønnes at ville beløbe sig til? Spørgsmålet bedes besvaret uafhængigt af svaret på spørgsmål 9.

Svar på spørgsmål 10: Skønsmændene finder kun at udskiftning af rørsystemet er nødvendig i det omfang som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 9.

Supplerende skønstema udarbejdet af advokat H.

Spørgsmål JJ1: Var det på projekteringstidspunktet i overensstemmelse med anerkendt faglig standard at foreskrive et elektrolyseanlæg og overlade det til entreprenøren, in casu blikkenslageren og dennes leverandør, I, at indregulere anlægget?

Svar på spørgsmål JJ1: Ja.'

Af en supplerende skønserklæring af 5. februar 1992 fremgår bl.a.

Spørgsmål 11: Skønsmændene bedes oplyse, hvor meget en fuldstændig udskiftning af rørsystemet vil koste?

Svar på spørgsmål 11: En fuldstændig udskiftning af det galvaniserede rørnet for koldt og varmt vand skønnes at ville andrage følgende beløb ved prisniveau jan. 1992

Udskiftning af hovedledninger for koldt og varmt vand kr. 290.000,- Ændring af koblingsledning som beskrevet i besvarelsen af skønserklæringens spørgsmål 9 kr. 30.000,- Etablering af demonterbare lofter (ca. 3 m2 pr. rum) kr. 80.000,- Indregulering af varmt brugsvand kr. 20.000,- Omkostninger (15%) kr. 60.000,- ------------- Ialt excl. moms kr. 480.000,- ------------- Ialt incl. moms kr. 600.000,-» -------------

I en supplerende skønserklæring II af 7. april 1992 har skønsmændene besvaret nogle yderligere spørgsmål fra indklagede 1's advokat således

»Spørgsmål 12

Skønsmændene bedes oplyse, om den oprindeligt projekterede rørføring for vandforsyning var praktisk gennemførlig under hensyntagen til den øvrige rørplacering i installationsrummet over det nedhængte loft? (Der tænkes her på, at der i installationsrummet yderligere skulle placeres rør for ventilation, sprinkleranlæg, varmeanlæg, el-kabler m.m.).

Svar

Skønsmændene finder, at den oprindeligt projekterede rørføring for vandledningerne stort set var praktisk gennemførlig. Specielt ses intet til hinder for, at afgreningerne til koblingsledningerne kunne have været udført nedad, ideat der jf. fotos i skønserklæringen af 18. maj 1991 er ca. 15-20 cm's afstand fra underside rør til overside forsænket loft. Der ses heller intet til hinder for, at den første meter af koblingsledningen kunne have været udført i varmtforzinket rør.

Spørgsmål 13

Under henvisning til det under pkt. b anførte i skønserklæringens besvarelse af spørgsmål 2 (skønserklæringens side 5) bedes skønsmændene konkretisere på hvilke punkter den faktiske udførelse ikke tager hensyn til de forholdsregler, der er anført i vandnormen DS 439 fra 1978 med tilhørende SBI-anvisning nr. 118 fra 1979?

Svar

Som det fremgår af nedenstående fig. 19.,7 fra SBI-anvisning nr. 119 p. 467, skal overgangen fra varmtforsinket rør til kobberrør udføres ved vandret afgrening eller afgrening nedad fra det varmtforsinkede rør for at modvirke selvcirkulation i kobberledningen. Afgreningen skal endvidere foretages således, at overgangen sker på et lige rørstykke i passende afstand fra hovedledninger med cirkulation. Dette er vigtigt, idet der ellers kan opstå turbulens, som kan resultere i overførsel af kobberioner til det varmtforzinkede rør. .....

Spørgsmål 14

Under henvisning til skønserklæringens besvarelse af spørgsmål 6 a bedes skønsmændene konkretisere, på hvilken måde koblingsledningernes udførelse afviger fra vanddiagrammet tegning nr. 5.502B.

Endvidere bedes skønsmændene konkretisere, hvad der var sædvanlig håndværkerskik på udførelsestidspunktet.

Svar

På vanddiagrammet er koblingsledningerne vist udført ved afgrening nedad med varmtforzinkede rør ført over til væg, hvor overgangen til kobber er vist.

Sædvanlig håndværksmæssig skik på udførelsestidspunktet var at tage fornøden hensyn til de forhold, der er nævnt i besvarelsen af spørgsmål 13.

Spørgsmål 15

Kan skønsmændene bekræfte, at tegning nr. 5.502B anviser koblingsledning i kobber med afgrening opad, direkte på hovedstreng for følgende rum, 21, 22 og 104?

Svar

Ja.

Spørgsmål 16

Kan skønsmændene bekræfte, at tegning nr. 5.502B anviser koblingsledning i kobber med afgrening nedad, direkte på hovedledning fra følgende rum: 04, 6, 8, 9, 15, 17, 23c, 24, 40b, 41b, 54, 58, 60, 62, 64, 69, 72, 76, 77, 79, 85, 87, 94, 96, 111, 113, 115, 117?

Svar

Skønsmændene kan bekræfte, at der de anførte steder er vist afgrening nedad med direkte overgang fra hovedledning af varmtforsinket stål til koblingsledning af kobber. De aktuelle overgange er alle afgreninger på koldtvandssystemet til toiletter. Skønsmændene vurderer, at der disse steder ikke vil være risiko for selvcirkulation. endvidere vil risikoen for, at kobberioner ved turbulens kan lægge sig i den varmtforzinkede fitting, være begrænset.

Spørgsmål 17

Under henvisning til skønserklæringens besvarelse af spørgsmål 9 bedes skønsmændene besvare følgende spørgsmål

17.1: Indebærer den anviste ændring af samtlige koblingsledninger en forbedring i forhold til den oprindeligt projekterede løsning? I bekræftende fald bedes værdien af forbedringen angivet.

17.2: Indebærer den anviste udskiftning af fordelingsledninger for varmt brugsvand med ledninger udført af sømløse rør eller svejste rør efter DIN 2440 en forbedring i forhold til den projekterede løsning? I bekræftende fald bedes værdien af forbedringen angivet.

17.3: Indebærer den anviste etablering af demonterbare lofter under samtlige galvaniserede rørledninger en forbedring i forhold til den projekterede løsning? I bekræftende fald bedes værdien af forbedringen angivet.

Svar

17.1: Nej.

17.2: Skønsmændene finder, at anvendelse af sømløse rør vil være en forbedring i forhold til projektet, hvorimod anvendelse af svejste rør efter DIN 2440 ikke vurderers som en forbedring.

Værdien af forbedringen ved anvendelse af sømløse rør skønnes at andrage kr. 20.000,00 incl. moms.

17.3: Ja.

Værdien af forbedringen skønnes at andrage kr. 115.000,00 incl. omkostninger og moms.

Spørgsmål 18

Under henvisning til skønsmændenes besvarelse af det supplerende skønsspørgsmål 11 bedes skønsmændene oplyse, om den i besvarelsen skitserede fuldstændige udskiftning af rørsystemet indebærer en forbedring i forhold til den oprindeligt projekterede løsning. I bekræftende fald bedes værdien af forbedringen angivet.

Svar

Ja. Skønsmændene finder, at en totaludskiftning som beskrevet i spørgsmål 11 vil indebære en forbedring i forhold til projektet på kr. 115.000,00 incl. omkostninger og moms, svarende til værdien af demonterbare lofter.

Spørgsmål 19

Idet der henvises til vedlagte artikel af civilingeniør I, Z Institutterne (bilag D), bedes skønsmændene oplyse, om det kan afvises, at vandkvaliteten har nogen indflydelse på rørtæringerne.

Svar

Idet der henvises til vedlagte bilag 12 fra Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen, finder skønsmændene det ikke sandsynligt i det aktuelle tilfælde, at vandkvaliteten har haft indflydelse på rørtæringerne. Der henvises specielt til, at der ikke forekommer aggressiv kuldioxid, samt at kloridindholdet ikke vurderes at medføre forhøjet korrositivitet.

Spørgsmål 20

Idet der henvises til vedlagte »undersøgelse af drikkevand/-råvand« foretaget af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen (bilag 12) bedes skønsmændene oplyse, om det kan afvises, at de påviste 6.000 bakterier af slægten Thermus pr. ml. vand har indflydelse på rørtæringerne.

Svar

Skønsmændene kan ikke afvise, at bakterieindholdet kan have haft indflydelse på rørtæringerne, men skønsmændene kender ikke eksempler på, at bakterier af den nævnte art har forårsaget tæringer i brugsvandssystemer af den aktuelle type.

Spørgsmål 21

I fortsættelse af spørgsmål 20 og under henvisning til det i bilag 12 anførte bedes skønsmændene oplyse, om de slimede belægninger i varmtvandsbeholder og rørsystem, der kan forårsages af bakterievæksten Thermus, har betydning for elektrolyseanlæggets forebyggende funktion og effekt.

Svar

Skønsmændene finder det ikke sandsynligt, at bakterievæksten har betydning for elektrolyseanlæggets forebyggende funktion og effekt.

Spørgsmål 22

Under henvisning til skønserklæringens besvarelse af spørgsmål 5 bedes skønsmændene oplyse, hvad der er årsagen til, at elektrolyseanlægget ikke har virket efter hensigten f.s.v.a. modvirkning af korrosion i rørnettet.

Svar

Det skønnes, at årsagen til at elektrolyseanlægget ikke har virket efter hensigten, kan være mangelfuld cirkulation i perioden efter anlæggets ibrugtagning.

Spørgsmål 23

Under henvisning til skønserklæringens besvarelse af spørgsmål 6C, bedes skønsmændene oplyse, om man har grundlag for at fastslå, hvornår den i skønserklæringen side 7, andet afsnit nævnte blokering af en kontraventil er indtrådt.

Svar

I henhold til sagens bilag 1 blev blokeringen konstateret i forbindelse med undersøgelsen af den første gennemtæring ultimo januar 1990. Det må formodes, at blokeringen er sket i tidsrummet fra ibrugtagningen til dette tidspunkt.

Spørgsmål 24

Kan skønsmændene afvise, at de foreskrevne termostatiske brusebatterier af fabrikat Mora/Damixa type 27350 VVS 72.2224.604 med indbyggede kontraventiler har indflydelse på rørtæringerne?

(Der tænkes her på, om de indbyggede kontraventiler ved eventuel blokering p.g.a. de konstaterede udfældninger vil kunne forårsage gennemstrømning og dermed tilbageførsel af kobberioner til den galvaniserede installation. Der henvises til vedlagte skrivelse af 14.9.1990 fra I til B, bilag E.)

Svar

Skønsmændene kan ikke afvise, at der har forekommet gennemstrømning fra koldtvandssystemet til varmtvandssystemet via de nævnte brusebatterier, men finder det næppe sandsynligt, da der ikke i det forelagte materiale har været nævnt gener i forbindelse med koldt vand i varmtvandssystemet eller omvendt.

Spørgsmål 25

Kan skønsmændene afvise, at den kemiske proces i forbindelse med elektrolysebehandling, herunder udskilning af kalkpartikler, har indflydelse på rørtæringerne?

Svar

Ja. Elektrolyseanlægs positive effekt i forbindelse med modvirkning af korrosion er almindeligt anerkendt og bevist ved tusindvis af igangværende anlæg.'

I supplerende skønserklæring III af 7. juni 1992 anføres bl.a.

»spørgsmål jj 2

I supplerende skønserklæring II af 7. april 1992 har skønsmændene besvaret spørgsmålet 15: »Kan skønsmændene bekræfte, at tegning nr. 5.502B anviser koblingsledning i kobber med afgrening opad, direkte på hovedstreng for følgende rum; 21, 22 og 104?, bekræftende.

Efter indklagede 2's opfattelse fremgår det klart af tegning nr. 5.502B, at koblingsledningerne af kobber ikke tilsluttes direkte på hovedstreng i rum 21, 22 og 104, idet det bemærkes, at signaturforklaringen på tegningen angiver, at tynde streger i forbindelse med signaturerne for vandledningerne er kobberrør og at tykke streger i forbindelse med signaturerne for vandledningen er galvaniserede stålrør. Skønsmændene bedes under henvisning til bilag 28, udsnitforstørrelse af tegning n r. 5.502B, oplyse, hvorvidt koblingsledningerne af kobber tilsluttes direkte på hovedstreng i rum 21, 22 og 104.

Svar på spørgsmål jj 2: Skønsmændene kan bekræfte at kobberledningerne ikke er vist tilsluttet direkte på hovedstreng, men at afgreningen er vist med afgrening opad i galvaniserede rør. Den viste udførelsesmetode er imidlertid ikke helt i overensstemmelse med SBI-anvisningen, som anbefaler, at afgrening skal ske vandret eller nedad fra hovedledningerne, for at modvirke selvcirkulation.«

Endelig anføres i en supplerende skønserklæring IV følgende

»Spørgsmål 26

Under henvisning til skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 12, gengivet i supplerende skønserklæring II af 7. april 1992, anmodes skønsmændene om påny at besigtige åstedet, herunder bl.a. følgende værelser i nedre plan

værelse 4 - projektbolig 15,

værelse 3 - projektbolig 16,

værelse 2 - projektbolig 17,

værelse 6 - projektbolig 03,

og herefter besvare følgende spørgsmål

a) Er det korrekt, at afstanden fra underside kabelbakke til overside loftskinne i ovennævnte rum, og eventuelt i øvrige rum i nedre plan befinder sig i intervallet 1,5 cm til 6 cm, og at overside kabelbakke er i omtrent i samme højde som underside af ventilationskanal i eksempelvis værelse 4 og 6 (projektbolig 15 og 03).

b) Skønsmændene bedes endvidere, om muligt, bekræfte at samtlige vægge leveredes som betonelementer med afsatte huller for alle gennemføringer til henholdsvis VVS-rør, kabelbakke og ventilation.

c) Under henvisning til besvarelsen af ovennævnte spørgsmål 26, litra a-b, anmodes skønsmændene om at oplyse, hvorvidt det oprindelige projekt under hensyntagen hertil pladsmæssigt kunne udføres.

Svar på spørgsmål 26

a) Ved besigtigelsen blev de omtalte afstande opmålt som følger

Værelse 3.

Afstand fra underside kabelbakke til overside loftskinne: 2,5 cm - 3 cm.

Afstand fra underside af ventilationskanal til overside loftskinne: 5,6 cm.

Loftshøjde 220 cm.

Værelse 4.

Afstand fra underside kabelbakke til overside loftskinne 1,5 - 2,5 cm.

Afstand fra underside af ventilationskanal til overside loftskinne: 4 cm.

Loftshøjde 220 cm.

Værelse 2.

Afstand fra underside kabelbakke til overside loftskinne: 2,2 - 3 cm.

Loftshøjde 220 cm.

Værelse 6.

Afstand fra underside kabelbakke til overside loftskinne: 3,2 cm.

Afstand fra underside af ventilationskanal til overside loftskinne: 13,5 cm.

b) Såvidt skønsmændene kunne konstatere er væggene leveret som betonelementer med afsatte huller for installationsgennemføringer.

c) For at afgrening kan ske nedad, som vist i projektet, skal stikledningen kunne passere mellem underside kabelbakke og overside loftskinne. Den udvendige diameter af stikledningerne er 2,2 cm inkl. plastkappe. På grundlag heraf finder skønsmændene, at det oprindelige projekt faktisk kunne havde været udført, selvom tolerancerne er små specielt i rum nr. 4.«

Under afhjemlingen har skønsmændene bl.a. forklaret, at det er vanskeligt blandt de konstaterede årsager til tæringsskaderne at udpege en hovedårsag. Der er tale om en kombination af årsager.

Selv om det i DS 439/1978 er anført, at man kan lade vandet strømme fra kobberrør til varmforzinkede stålrør, hvis der er installeret elektrolyseanlæg, ville skønsmændene »ikke turde« anvende en sådan fremgangsmåde.

Elektrolyseanlægget kan have været hæmmet af svigtende vandcirkulation. både dette forhold og stenen i kontraventilen, der sider i serie med cirkulationspumpen, kunne havde været afsløret, hvis VVS-entreprenøren, som foreskrevet, havde udarbejdet en målerapport dette sidste under forudsætning af, at kontraventilen var blokeret fra start.

Vedrørende rørkvaliteten har skønsmændene oplyst, at Korrosionscentralen særligt har påpeget dårlige svejsninger, idet svejsevulster var store og uregelmæssige med spalter, og at det bør fremhæves, at der har været »masser af skader« på de lige rørføringer, hvilket meget sjældent ses. Rørene »lever ikke op til« hverken kravet om »1. klasses materiale« eller »god handelsvare«, selvom de formelt svarer til specifikationerne i projektet.

Skønsmændene finder det ikke rimeligt også at udskifte koldtvandsrørene, da der kun er konstateret een tæringsskade om året.

IV. Bevisførelse i øvrigt vedrørende de påberåbte fejl og mangler.

1. Vedrørende kvaliteten af de galvaniserede svejste gevindrør

I et af de møder, som blev afholdt med henblik på at få fastlagt årsagerne til tæringsskader, deltog I, fra Korrosionscentralen. Af referatet om mødet, der fandt sted den 12. september 1990, fremgår bl.a. følgende

»3.3. Rørprøver med tæringsangreb fremlagt i møderummet blev besigtiget.

En enkelt af rørprøverne havde meget kraftig indvendig vulst med tydelige »lommer« fra den langsgående svejsesøm. I bemærkedes, at han tidligere har set mange vulster indvendigt i rør, men ingen så kraftige som de, der er fundet i rørsystemet på Xstedet.

3.4. I konstaterede, at ikke alle tæringsangrebene er sket i svejsesømmen.'

De pågældende rør er af indklagede 1's underentreprenør indkøbt hos adciterede, D A/S.

I skrivelse af 5. december 1990 fra adciterede til indklagede 2 anføres bl.a.

»..... skal D A/S hermed bekræfte at de af os leverede rør til Xstedet Æ-by den 29. sept. 1987 (iflg. bilag) er leveret i henhold til den i udbudsmaterialet beskrevne specifikation, samt at disse rør er leveret under de på daværende tidspunkt gældende salgs- og leveringsbetingelser.

Vi har i 1987 fået leveret før fra flere værker, det er derfor umuligt på nuværende tidspunkt at dokumentere hvilket værk rørene kommer fra, da der på leveringstidspunktet ikke fra bygherrens side var stillet krav om dokumentation om oprindelsesværk. Vi kan dog vedlægge en normal værksdokumentation for den for branchen normale kvalitet af DIN 2440 ISO 021003xxx rør, i henhold til de i udbudsmaterialet beskrevne rør.«

Den nævnte værksdokumentation er ikke fremlagt under sagen.

Af de nævnte salgs- og leveringsbetingelser fremgår bl.a.

»9. Reklamation

Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver.

Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, senest 8 dage efter manglen er eller burde være opdaget, give sælger skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består.

Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og han ikke reklamerer som anført kan han ikke senere gøre manglen gældende.

10. Mangler

Sælger er alene ansvarlig overfor køber i det omfang, sælgers leverandør er ansvarlig over for sælger.

Varer, der på grund af fabrikationsfejl eller materialefejl viser sig ubrugelige inden for en rimelig tid, ombyttes efter foretagen undersøgelse hos leverandøren, og efter at denne har godkendt reklamationen. Dog ydes materialeerstatning kun i samme omfang, som erstatning kan opnås hos leverandøren. Sælger yder ikke godtgørelse for udgifter eller skader, som sådanne fejl i øvrigt måtte have forårsaget køberen, med mindre, og da i det omfang, den pågældende leverandør erstatter disse.

Defekte dele skal på forlangende indsendes fragtfrit til sælger.

Mangler berettiger ikke køber til ophævelse af aftalen, afslag i købesummen, erstatning eller tilbageholdelse af betaling for leverede varer.

Forandring af eller indgreb i det solgte uden sælgers skriftlige samtykke fritager sælger for enhver forpligtelse.

11. Indirekte tab.

Sælger er aldrig ansvarlig for eventuelle driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen, herunder tab, som opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.«

2. Vedrørende elektrolyseanlægget

Dette anlæg er efter det oplyste købt af indklagede 1 ligeledes hos adciterede. Anlægget er leveret af firmaet I, der selv har monteret elektrolyseanlægget.

Der er den 5. april 1989 indgået en servicekontrakt mellem I og klageren, hvorefter I har forpligtet sig til at foretage eftersyn m.v. af det pågældende anlæg. Af kontrakten fremgår bl.a. følgende

»Under henvisning til de for salg af I anlæg generelt gældende regler er I A/S for nærværende service-kontrakts løbetid og under den forudsætning, at det leverede elektrolyse-anlæg passes i henhold til vor skriftlige instruks, forpligtet til at tage anlægget tilbage og refundere den os erlagte købesum, for så vidt anlægget ikke måtte beskytte mod korrosion og kedelsten i de beholdere, hvor anlægget er installeret og/eller i de fra de nævnte beholdere førende rørledninger, dog med de eventuelt i tilbudet og denne service-kontrakt tagne forbehold.«

De »generelt gældende regler« er ikke fremlagt under sagen.

Som anført i skønsmændenes besvarelse vedrørende skønstemaets spørgsmål 6c, har der været rejst spørgsmål om, hvorvidt en for ringe vandhastighed har haft betydning for, at elektrolyseanlægget ikke har virket efter hensigten.

Det fremgår af et notat af 6. marts 1990, udarbejdet af indklagede 2, at der den 28. februar 1990 blev konstateret en fejl i kontraventilen på varmtvandscirkulationen placeret ved pumpe. Ventilen blev udskiftet den 2. marts 1990. Det viste sig ved denne lejlighed, at der mellem huset og keglen sad en sten, således at ventilen ikke kunne lukke.

På et møde den 28. juni 1990 orienterede L, der var ansat hos indklagede 2, om »at en medvirkende årsag til hele miseren var, at en kontraventil var blevet blokeret af en sten/kalkklump. Denne fejl var konstateret i forbindelse med den første tæring. Fejlen havde bevirket, at cirkulationen ikke havde været tilstrækkelig«.

Indstillingsværdier for vandcirkulationen fremgår af en fremlagt tegning, 5.502B.

Som anført ovenfor fremgår det af SB for VVS-entreprisen, at indregulering af varmtvandsanlæg samt levering af målerapport (kontrolmåling) var omfattet af denne entreprise, jf. pkt. 15.2.6.2.

Det er ubestridt, at hverken indklagede 1 eller dennes underentreprenør har leveret den nævnte målerapport.

M, der er indehaver af VVS-firmaet E, har herom forklaret, at han havde glemt, at der skulle foretages kontrolmålinger af vandcirkulationen. Han er hverken i forbindelse med afleveringsforretningen eller senere blevet rykket for disse målinger. Han har indreguleret cirkulationen efter tegning. 5.502B.

C har forklaret, at han ikke modtog kontrolmålinger i forbindelse med afleveringsforretningen. Det er først nu - under voldgiftssagen - at han er blevet opmærksom på spørgsmålet.

N, der var ansat hos indklagede 3, har forklaret, at han intet husker om kontrolmålinger.

L har forklaret, at det er vigtigt, at de teoretiske indreguleringer bliver efterkontrolleret, således at man er sikker på, at de teoretiske tal passer.

3. Der er mellem parterne enighed om, at den projektændring, som består i, at forsyningsledningerne til tapstederne grener af lodret opad i stedet for lodret nedad, er aftalt mellem de indklagede. Projektændringen er således godkendt af indklagede 2.

4. Vedrørende overgangen mellem de galvaniserede svejste gevindrør og kobberrørene.

Det er ubestridt, at det af indklagede 2 udarbejdede projekt viser, at overgangen mellem de galvaniserede rør og kobberrør ikke sker direkte ved afgreningerne fra hovedledningerne.

De indklagede 1 og 3 har gjort gældende, at også denne projektændring er godkendt af indklagede 2 samtidig med den ovenfor under 3 nævnte ændring.

De har endvidere henvist til, at det i Dansk Ingeniørforenings norm for vandinstallationer, DS 439 fra 1978, pkt. 4, alene er anført, at installationer, som indeholder både kobberrør og varmforzinkede stålrør ikke må udføres sådan, at vandet kan strømme fra kobberrør til varmforzinkede stålrør, medmindre der er installeret elektrolyseanlæg.

Indklagede 2 har bestridt, at man har godkendt denne ændring af projektet.

Om dette spørgsmål er der afgivet følgende forklaringer.

M har herom bl.a. forklaret, at der ikke var plads til et overgangsstykke mellem de svejste gevindrør og kobberledningerne. Han har ikke talt med B om dette spørgsmål, men N hos indklagede 3 godkendte, at kobberledningerne blev anbragt i direkte forbindelse med de svejste gevindrør. Han husker ikke, om han tidligere har anvendt en lignende fremgangsmåde.

C har bl.a. forklaret, at han kun sjældent selv var på byggepladsen. Han er sikker på, at N, der var ansat hos ham, og som udførte fagtilsynet, havde spurgt indklagede 2 både om ændringen af den lodrette rørføring og undladelsen af at anbringe et mellemstykke mellem kobberledningerne og de svejste gevindrør. Han ville ikke »turde gøre det med kobberet« uden de projekterendes godkendelse. Man kunne eventuelt have lavet nye huller i de præfabrikerede elementer for at undgå det.

N har bl.a. forklaret, at han ikke kan erindre, om han løbende besigtigede, hvad der blev udført på vandforysningsanlægget. Vedrørende problemet med kobberledningerne har han forklaret, at han ikke var så kendt med problemet han var ikke specialist på det område.

O,der er ansat hos indklagede 2, har forklaret, at det ikke »bekymrer« generelt, om afgreningerne på et stykke sker lodret opad i stedet for lodret nedad. Han har ikke godkendt, at der kunne undværes et mellemstykke mellem kobberledningerne og de svejste gevindrør. Pladsforholdene var ikke til hinder for, at der kunne være anbragt et mellemstykke. Man må i det hele have for øje, at der jo ikke var tale om en specialkonstruktion, men en ganske gængs vandinstallation.

5. Vedrørende de ikke-demonterbare lofter.

Det fremgår af skønserklæringen af 18. maj 1991, at skønsmændene har foretaget en besigtigelse af ældreboligernes badeværelser. De har under besigtigelsen konstateret, at der i de nedforskallede lofter var udskåret lemme, der gav adgang til inspektion af de monterede hovedledninger for koldt og varmt brugsvand samt koblingsledningernes afgrening.

Af den ovenfor nævnte norm DS 439, afsnit 4, fremgår, at installationsdele, der af driftstekniske årsager må forventes at skulle repareres med mellemrum, skal være udskiftelige. Af tabel 4.1 fremgår, at varmforzinkede stålrør skal monteres udskiftelige.

I kapitel 12.1, stk. 10, i Bygningsreglementet for Y Kommune er det foreskrevet, at installationer, der kræver jævnlig ..... eftersyn eller vedligeholdelse ....., skal anbringes i kanaler med aftagelige dæk. I reglementets kap. 22, der omhandler vandinstallationers arrangement og tilrettelæggelse anføres bl.a., at en ledning er udskiftelig, når den bliver tilgængelig for udskiftning blot ved, at man skruer en afdækning af. Som eksempler på udskiftelige ledninger nævnes ledninger over demonterbare nedforskallede lofter, jf. i det hele reglementets s. 532.

O har herom forklaret, at han af arkitekten forlangte demonterbare lofter med synlige skruer. Han har ikke diskuteret spørgsmålet med byggeledelsen (indklagede 3), og har ikke set lofterne, før de var færdige. Han blev først opmærksom på spørgsmålet igen, da de første meldinger om skader fremkom.

Efter afslutningen af den mundtlige forhandling fandt voldgiftsretten under voteringen, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst for så vidt angik spørgsmålet om ansvaret for, at lofterne ikke var udført som demonterbare. Voldgiftsretten anmodede derfor parterne om yderligere oplysninger, navnlig med henblik på at søge afklaret om der i projektmaterialet var eller ikke var foreskrevet demonterbare lofter.

Herefter er bl.a. blevet fremlagt den under afsnit II i denne kendelse nævnte aftale mellem klageren og F ApS.

Af et referat af projekteringsmøde nr. 14, afholdt den 12. september 1986 fremgår af de pkt. 14.04.03 - Tekniske Installationer, at »lofter i badeværelser indrettes med aftagelige felter midt på loft (skruning)».

I SB, afsnit 8, tømrerentreprisen er under punkt 8.5.14, Loftbeklædning, anført følgende

»Loftbeklædning

Der udføres underlag i stållægter for gipsplade og gipsflisebeklædning som vist på bygningssnit og inddeling som vist på plantegning. I boligernes glatte lofter, bad og forstue indføjes aftagelige krydsfinerfelter, 12 x 600 x 600 mm, med ca. 2 mm fuge til gipskant med beskyttelsesjern, fastgjort med rundhovede skruer.

I gange, forstuer og badeværelser afsluttes med lister langs vægge som vist. Maleren skal have lejlighed til at grundbehandle inden opsætning.«

Under en genoptagelse af den mundtlige forhandling er tilvejebragt følgende yderligere oplysninger

F har forklaret, at reparation eller udskiftning af tærede rør ikke kan foretages gennem inspektionslugerne. Han mener, at gipslofterne, der er fastskruet i stålrammer, er demonterbare, da de kan skrues af. Selv om skruerne er skjult, fordi gipspladerne er malet, vil man kunne finde frem til dem ved hjælp af en magnet. Skruerne er placeret langs kanterne og på loftsfladen, og der er 40 skruer i hver plade. Efter demontering og genopsætning skal pladerne males igen, og der skal isættes nye skruer. De anvendte skruer er såkaldte »galopskruer«. Han vil mene, at gipspladerne godt kan holde til at blive nedtaget og genopsat.

V. Parternes procedure

1. Klagerens procedure.

Til støtte for de nedlagte påstande har klageren gjort gældende, at klageren har krav på at få udgifterne til udbedring af de konstaterede fejl og mangler dækket hos de indklagede. Det må dels gennem det afholdte syn og skøn, dels efter de indhentede erklæringer fra Korrosionscentralen anses for godtgjort, at vandledningssystemet lider af de påviste mangler, og at de indklagede er ansvarlige herfor, således at sagens hovedproblem er, hvorledes ansvaret skal fordeles mellem de indklagede.

Overfor indklagede 1 har klageren særlig gjort gældende, at arbejdet ikke har været af god håndværksmæssig standard. De anvendte varmforzinkede svejste stålrør har synligt været af ringe kvalitet, og der er ved de lodrette afgreninger opad og undladelse af mellemstykker mellem kobberledningerne og de svejste rør skabt nærliggende og i faglige kredse velkendte muligheder for de indtrufne korrosionsskader. Elektrolyseanlægget, som indklagede 1 er leverandør af i forhold til klageren, har ikke virket efter hensigten, hvilket denne indklagede må bære ansvaret for.

Overfor indklagede 2 har klageren gjort gældende, at der har været foreskrevet rør »i den ringeste del af skalaen«, og at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at denne indklagede ikke blot har godkendt afgreningen lodret opad, men også at der ikke blev monteret mellemstykker mellem de svejste rør og kobberledningerne. Endvidere burde denne indklagede have været opmærksom på, at lofterne over badeværelserne i strid med DS 439 ikke var demonterbare.

Overfor indklagede 3 har klageren særlig gjort gældende, at klageren ikke var byggesagkyndig og derfor antog et byggelederfirma til at varetage de i aftalen nærmere opregnede opgaver, herunder fagtilsyn. Den ingeniør - N - som indklagede 3 indsatte til at føre fagligt tilsyn var efter sin egen forklaring uden indsigt i vandinstalltioner og har i øvrigt ikke været i stand til at huske, hvad der foregik, heller ikke om aftaler med indklagede 2 om projektændringer.

For så vidt angår erstatningens størrelse har klageren til støtte for den principale påstand gjort gældende, at klageren har krav på fuld erstatning, og at der må gives klageren en rimelig margin for udgifter til udbedring m.v. af manglerne.

Beløbet i den subsidiære påstand er af klageren opgjort således

»1. Udskiftning af rørsystem ifølge

skønserklæring af 5/2 1992 kr. 600.000,00 2. Udskiftning af lofter i 51 boliger a 10 m2 samt yderligere 200 m2 510 m2 a kr. 600,00 kr. 306.000,00 200 m2 a kr. 600,00 kr. 120.000,00 kr. 426.000,00 -------------- 3. Ekstra personaleudgifter ved flytning af beboere under reparationsarbejdet: 2 assistenter med timeløn kr. 112,00 i 37 timer pr. uge i 8 uger 2 x 37 x 8 x 112,00 kr. 66.304,00 4. Rengøring efter reparationsarbejdet 60 timer a kr. 250.00 kr. 15.000,00 ---------------- I alt kr. 1.143.304,00« ----------------

Beløbet er påstået forrentet med sædvanlig procesrente af kr. 36.000 kr. fra den 1. januar 1992, af 600.000 kr. fra den 5. februar 1992 (datoen for den første supplerende skønserklæring) og af 505.304 kr. fra den 7. juni 1993.

Klageren har gjort gældende, at klageren også under de foreliggende omstændigheder må have krav på udskiftning af koldtvandsledningerne, selv om skønsmændene ikke har fundet en sådan udskiftning nødvendig eller rimelig.

Da klageren ikke har medregnet indeksregulering af de skønnede udbedringsomkostninger, kan klageren kræve beløbet på 600.000 kr. forrentet fra den 5. februar 1992.

2. De indklagedes procedure.

Samtlige indklagede har nedlagt påstand om, at sagen afvises for så vidt angår klagerens principale påstand. De har gjort gældende, at påstanden er for vidtgående og ubestemt til at kunne tages under påkendelse, og at den vil medføre, at der gives klageren en »blancocheck« med hensyn til afholdelse af udbedringsudgifterne.

Voldgiftsretten skal herom udtale

Voldgiftsretten finder, at der må gives de indklagede medhold i, at klagerens principale påstand ikke er egnet til at tages under påkendelse, og tager derfor ikke denne påstand under påkendelse.

De indklagede har ikke bestridt, at ledningssystemet er behæftet med de fejl og mangler, som fremgår af skønserklæringerne og erklæringerne fra Korrosionscentralen. De har imidlertid hver især fralagt sig erhvert ansvar eller medansvar for, at et ukompliceret brugsvandssystem efter kort tids brug har vist sig i hvert fald delvis uanvendeligt.

a. Indklagede 1 har anført, at klageren har bevisbyrden for, at der er udvist fejl eller forsømmelser fra indklagedes side. Den egentlige skadesårsag er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, fordi skønsmændene ikke har kunnet påvise nogen hovedårsag til tæringsskaderne.

For så vidt angår kvaliteten af de svejste gevindrør har indklagede anført, at leverancen er korrekt efter projektet. Et eventuelt ansvar for en dårlig kvalitet må derfor påhvile adciterede og ikke indklagede. Det samme gælder manglerne ved elektrolyseanlægget.

De manglende mellemstykker mellem gevindrørene og kobberledninger er uden betydning, når der er installeret elektrolyseanlæg, jfr. DS 439/1978 og det må anses for bevist, at fremgangsmåden er godkendt af indklagede 3, og var nødvendiggjort af de trange pladsforhold over de nedhængte lofter. I hvert fald kunne tilsynet have opdaget og påtalt fejlen.

For så vidt angår de manglende målerapporter har indklagede anført, at dette forhold er uden betydning, ligesom målingerne hverken ved afleveringsforretningen eller senere er belvet afkrævet indklagede.

Da lofterne er anbragt, efter at indklagede havde udført rørinstallationerne, kan der ikke pålægges indklagede ansvar for, at lofterne ikke er demonterbare.

b. Indklagede 2 har anført, at det af skønserklæringerne udtrykkeligt fremgår, at der ikke har foreligget projekteringsfejl fra indklagedes side.

Med hensyn til rørkvaliteten har indklagede anført, at rørene ikke opfylder krav om 1. klasses materialer, jf. SB punkt 15.4.1. Ansvaret herfor må påhvile indklagede 1, og forholdet er - i relation til indklagede - et spørgsmål om bygherrerisiko.

Indklagede er uden ansvar for elektrolyseanlæggets malfunktion, der antagelig skyldes for dårlig vandcirkulation, hvilket kunne være opdaget på et tidligt tidspunkt, såfremt de foreskrevne kontrolmålinger var blevet udført af indklagede 1. Herved ville stenen/kalkklumpen i kontraventilen også være opdaget på et tidligere tidspunkt.

For så vidt angår kobberledningernes forbindelse med fordelingsledningerne har indklagede bestridt, at indklagede har godkendt, at mellemstykker blev undladt. Ansvaret for denne alvorlige mangel påhviler udelukkende de indklagede 1 og 3.

Indklagede har erkendt, at man nogle steder har godkendt lodrette afgreninger opad i stedet for nedad, men dette forholds betydning er blevet »overfortolket« af skønsmændene.

For så vidt angår lofterne har indklagede anført, at man gjorde arkitekten opmærksom på, at lofterne skulle kunne skrues af. Indklagede kan derfor ikke være ansvarlig for, at lofterne ikke er udført demonterbare. Det bør ikke komme indklagede til skade, at arkitektfirmaet ikke er blevet inddraget i sagen.

c. Indklagede 3 har gjort gældende, at indklagede alene vil kunne gøres medansvarlig for, at kobberledningerne har direkte forbindelse med hovedledningerne, men virkningen heraf er blevet forstærket af, at indklagede 2 godkendte de lodrette afgreninger opad i stedet for nedad. Særlig vedrørende loftsforholdene har indklagede gjort gældende, at ansvaret herfor må påhvile arkitektfirmaet. Indklagede har videre gjort gældende, at ansvaret for mangler ved elektrolyseanlægget ikke kan påhvile indklagede, der ligeledes er uden ansvar for, at indklagede 1 ikke foretog de foreskrevne kontrolmålinger.

d. Vedrørende størrelsen af en eventuel erstatning.

De indklagede har samstemmende gjort gældende, at klageren - i overensstemmelse med skønsmændenes opfattelse - kun har krav på udskiftning og reparation af varmtvandsledningerne, samt ændring af alle koblingsledningerne og at de af skønsmændene anførte beløb for forbedringer skal fragå i erstatningskravet.

De har endvidere anført, at udgifter til flytning af beboerne og til rengøring er inddirekte tab, som ikke kan kræves erstattet, jfr. AB 72, § 22, stk. 5.

De indklagede 2 og 3 har endvidere påberåbt sig de i ABR 75, punkt 6.2 indeholdte ansvarsbegrænsningsregler, herunder reglerne om subsidiært og proratarisk ansvar.

Endelig har de indklagede rejst indsigelse mod renteberegningen, jf. herom nærmere nedenfor.

B. Adcitationssagen

Indklagede 1, A A/S, har i adcitationssklageskrift af 3. december 1991 påstået adciterede D A/S tilpligtet at friholde adcitanten for ethvert beløb inkl. renter og omkostninger, som firmaet måtte blive pålagt at betale til klageren i hovedsagen.

Til støtte for denne påstand har indklagede 1 gjort gældende, at de leverede svejste gevindrør har været af ringe kvalitet, og at elektrolyseanlægget har været mangelfuldt og/eller ikke forsvarligt monteret.

Adciterede har nedlagt påstand om frifindelse og har til støtte for denne påstand, gjort gældende, dels at indklagede 1 i hvert fald har reklameret for sent over mangler ved rørene, dels at det ikke er godtgjort eller sandsynliggjort, at elektrolyseanlægget var mangelfuldt og heller ikke fejlagtigt monteret.

VI. Voldgiftsrettens bemærkninger

1) Ansvarsfordelingen.

A. Vedrørende manglerne ved rørsystemet.

Voldgiftsretten finder, at de anvendte galvaniserede svejste rør har vært af usædvanlig rings kvalitet, og at de af korrosionscentralen og syns- og skønsmændene påviste mangler ved rørene, kunne og burde være opdaget af indklagede 1 og dennes underentreprenør ved en sædvanlig undersøgelse af rørene, jf. herved Købelovens § 51.

Voldgiftsretten finder det godtgjort, at de indklagede 2 og 3 har godkendt lodrette afgreninger opad i stedet for - som projekteret - lodret nedad. Derimod finder voldgiftsretten ikke, at det er godtgjort, at indklagede 2 har godkendt, at overgang til kobberrør på koblingsledningerne er udført direkte fra hovedledning i stedet for som vist på tegning 5.502 B, hvor galvaniserede rør er ført hen til væg. Denne væsentlige afvigelse fra den projekterede rørkonstruktion er sammen med den ringe rørkvalitet de væsentligste årsager til tæringsskaderne.

Voldgiftsretten finder endvidere, at indklagede 3, der var antaget til bl.a. at føre tilsyn med »ydelsernes kvalitet« og at administrere projektmaterialet, på et tidligt tidspunkt burde have opdaget og påtalt den yderligere afvigelse fra den projekterede konstruktion.

Voldgiftsretten finder, at det er en alvorlig fejl, at indklagede 1 ikke i forbindelse med afleveringsforretningen har leveret den foreskrevne målerapport til kontrol af, at indregulering af varmtvandsanlægget var i overensstemmelse med de af indklagede 2 opgivne indstillingsværdier. Indklagede 3, der også var antaget til at føre tilsyn med »ydelsernes omfang«, burde senest i forbindelse med afleveringsforretningen have været opmærksom på, at den nævnte målerapport ikke forelå. Det må lægges til grund, at stenen i kontraventilen var blevet opdaget på et tidligere tidspunkt, såfremt indstillingsværdierne var blevet efterkontrolleret, og - da der ikke er påvist mangler ved selve elektrolyseanlægget - at den nedsatte cirkulation har været en væsentlig årsag til, at elektrolyseanlægget ikke har fungeret optimalt.

Indklagede 1, der som følge af det anførte må anses for de påviste mangler, skal herefter godtgøre klageren udgifterne til udbedring af manglerne.

Om erstatningens størrelse henvises til nedenfor under 2.

Voldgiftsretten finder ikke grundlag for at gøre indklagede 2 medansvarlig for manglerne.

For så vidt angår indklagede 3 bemærkes, at denne indklagede ikke kan gøres medansvarlig for anvendelsen af svejste rør af ringe kvalitet, men må i øvrigt anses for medansvarlig for, at det mangelfulde arbejde og den manglende målerapport ikke i tide blev påtalt og afhjulpet.

Herefter findes indklagede 3 at måtte bære 2/3 af udbedringsudgifterne.

Det fremgår imidlertid af kontrakten mellem klageren og indklagede 3, at reglerne i ABR 75 (revideret pr. juli 1978) er aftalt mellem parterne. Afsnit 6.2.6.1. i disse regler er sålydende

»Har rådgiveren på klientens vegne påtaget sig at udøve tilsyn med, at aftalte ydelser er kontraktsmæssige, er han kun ansvarlig for det tab, klienten måtte lide ved, at rådgiveren ikke rettidigt har påtalt, at en ydelse ikke er kontraktsmæssig.....«.

Der må herefter gives denne indklagede medhold i, at indklagede kun hæfter subsidiært og således kun skal betale en så stor del af de 2/3 af erstatningen, som ikke betales af indklagede 1.

B. Vedrørende Lofterne.

De i projektet foreskrevne rør over de nedsænkede lofter rør skal installeres udskiftelige, og det følger af såvel reglerne i DS 439 som i Bygningsreglementet for Y Kommune, at lofterne herefter selvfølgelig skal være demonterbare.

Den loftskonstruktion, som fremgår af det fremlagte projektmateriale, der kun foreskriver inspektionsluger, opfylder ikke kravene om demonterbarhed, hvilket fuldtud bekræftes af den forklaring, som F har afgivet om den komplicerede procedure, der skulle følges ved aftagning og genopsætning samt fornyet malerbehandling af lofterne.

Det er indklagede 2, som har projekteret anvendelsen af de udskiftelige rør, og selv om det må anses for godtgjort, at O - som af ham forklaret - over for arkitekten forlangte demonterbare lofter med synlige skruer, er det åbenbart, at indklagede 2 hverken under detailprojekteringen eller arbejdets udførelse har draget omsorg for, at dette efter voldgiftsrettens opfattelse væsentlige krav til loftkonstruktionen blev opfyldt. Som følge af denne projekteringsfejl findes indklagede 2 at have pådraget sig erstatningsansvar overfor klageren.

Da arkitektfirmaet F ApS hverken af klageren eller ved adcitation af indklagede 2, er inddraget i sagen, kan voldgiftsretten ikke tage stilling til om og i hvcilket omfang arkitektfirmaet måtte kunne gøres medsvarligt. Der er ikke grundlag for at pålægge indklagede 1 noget medansvar, og - da lofterne er udført i overensstemmelse med projektet - heller ikke indklagede 3.

C. Vedrørende adcitationssagen mellem indklagede 1 og D A/S.

Foreløbig bemærkes, at adciterede ikke har gjort indsigelse mod, at adcitationssagen afgøres af voldgiftsretten.

Adciterede blev - som ovenfor anført - inddraget i voldgiftssagen den 3. december 1991. Som sagen foreligger oplyst, har indklagede 1 forud for dette tidspunkt hverken reklameret over rørkvaliteten eller over mangler ved elektrolyseanlægget.

Såvel efter købelovens regler som efter punkt 9 i adciteredes salgs- og leveringsbetingelser er fristen for reklamation over rørenes kvalitet overskredet.

Da det endvidere ikke er godtgjort, at der er mangler ved elektrolyseanlægget, eller at der er begået fejl ved installationen af anlægget, vil adciterede være at frifinde.

2) Vedrørende størrelsen af klagerens erstatningskrav og den beløbsmæssige fordeling mellem de indklagede.

Voldgiftsretten finder, at der ved afgørelsen af erstatningsspørgsmålet kan tages udgangspunkt i de oplysninger, der er tilvejebragt ved det afholdte syn og skøn, såvel med hensyn til udbedringens omfang som med hensyn til skønnet over de hermed forbundne omkostninger.

Voldgiftsretten finder det herefter ikke fuldt fornødent, at der foretages en fuldstændig udskiftning af koldtvandssystemet, da de hidtil konstaterede tæringsskader ikke væsentlig overstiger, hvad der med den valgte konstruktion, kan forventes.

Skønsmændene har i skønserklæringen af 18. maj 1991, jfr. besvarelsen af spørgsmål 9, anslået udgiften til de af dem foreslåede foranstaltninger til 300.000 kr. incl. omkostninger og moms. Heri er tillige indbefattet udgifter til etablering af demonterbare lofter.

I den supplerende skønserklæring af 5. februar 1992, jfr. besvarelsen ad spørgsmål 11 er udgiften til etablering af demonterbare lofter angivet til 80.000 kr. ekscl. moms og omkostninger, eller til 100.000 kr. incl. moms.

Udgiften til den foreslåede udskiftning af rør må herefter antages at andrage 200.000 kr. incl moms. og omkostninger.

Skønsmændene har i samme erklæring, jfr. besvarelsen af ad spørgsmål 17.2 skønnet, at anvendelsen af sømløse rør udgør en forbedring af værdi 20.000 kr.

Under hensyn til at klageren kommer til at bære en vis omend ikke forudberegnelig risiko ved, at koldtvandssystemet ikke fuldstændig udskiftes, finder voldgiftsretten, at værdien af forbedringen ikke bør fragå i klagerens erstatningskrav, som herefter fastsættes til 200.000 kr., der skal bæres af de indklagede 1 og 3 og med den ovenfor angivne fordeling af ansvaret.

For så vidt angår de demonterbare lofter bemærkes, at udgiften til etablering af sådanne lofter må antages at andrage 100.000 kr. incl. moms og med tillæg af et beløb til omkostninger, der skønsmæssigt fastsættes til 20.000 kr.

Skønsmændene har, jfr. besvarelsen ad spørgsmål 17.3, antaget, at etableringen af demonterbare lofter vil være en forbedring, og at værdien af forbedringen skønnes at andrage 115.000 kr. incl. moms og omkostninger, det vil sige - stort set - svarende til udgiften ved at etablere lofterne som demonterbare.

Det må imidlertid være en betingelse for at fradrage en sådan værdi af forbedringen i klagerens erstatningskrav, at der tilvejebringes en loftskonstruktion, som klageren ikke kunne forvente tilvejebragt.

Som ovenfor anført er den anvendte loftskonstruktion hverken i overensstemmelse med DS 439 eller bygningsreglementet.

Af de forklaringer, som er afgivet af O og F fremgår det, at de har været opmærksomme på problemett, og at det har været hensigten, at lofterne skulle være demonterbare. F har endog hævdet - men efter voldgiftsrettens opfattelse med urette - at lofterne var demonterbare.

Som ovenfor anført er det en fejl, at de ikke er udført således, og der er derfor intet grundlag for at reducere klagerens erstatningskrav med de nævnte 115.000 kr.

Kravet fastsættes herefter til 120.000 kr. og skal betales af indklagede 2.

3. Klagerens krav om forventede ekstra personaleudgifter og udgifter

til rengøring efter reparationsarbejderne.

Da disse udgifter findes omfattet af reglen i AB 72 § 23, stk. 5, om indirekte tab, frifindes de indklagede for disse.

4. Klagerens rentekrav.

Voldgiftsretten finder, at erstatningskravet skal forrentes med sædvanlig procesrente fra den 5. februar 1992 som af klageren påstået.

5. Sagsomkostninger.

Der forholdes som nedenfor anført med sagens omkostninger, idet der herved er taget hensyn til klagerens udgifter til syn og skøn og udgifter til tekniske undersøgelser i øvrigt.

T H I B E S T E M M E S

Indklagede 1, A, skal til klageren, K, betale 200.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 5. februar 1992.

I det omfang indklagede 1 ikke rettidigt betaler den pålagte erstatning på 200.000 kr. skal indklagedes 3, O ApS, til klageren betale indtil 134.000 kr. med renter som anført, men med regres mod indklagede 1.

Indklagede 2, B A/S, skal til klageren betale 120.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 5. februar 1992.

Adciterede, D A/S, frifindes.

De indklagede 1, 2 og 3 skal in solidum betale 150.000 kr. i sagsomkostninger til klageren. I det indbyrdes forhold skal indklagede 1 betale 80.000 kr., indklagede 2 40.000 kr. og indklagede 3 30.000 kr.

Indklagede 1, A, skal i sagsomkostninger til adciterede, D A/S, betale 15.000 kr.

De nævnte beløb skal betales inden 14 dage fra modtagelsen af kendelsen.

Voldgiftsrettens omkostninger skal betales af de indklagede in solidum. I det indbyrdes fordeles disse omkostninger med 1/3 til hver af de indklagede.

København, den. 7. oktober 1993 Tony Hansen H. Funch Jensen Kate Nielsen p.v.c G. Stark

Endelig adm. afgørelse 1993 4026 Valid

Mangler, syn og skøn, ansvarsfordeling

KENDELSE

i

Voldgiftssag nr. C-3625

mod

1. A A/S

2. B A/S

3. C ApS

Adciteret af indklagede 1

D A/S

A. Hovedsagen

I. Indledning og parternes påstande

I årene 1987-88 lod klageren, K opføre et byggeri, Xstedet, med 51 plejeboliger m.v. Byggeriet blev afleveret den 15. oktober 1988.

I begyndelsen af året 1990 konstateredes tæringsskader i bebyggelsens brugsvandssystem. I perioden frem til 1. juni 1993 er der registreret ialt 89 tæringsskader, heraf 5 i koldtvandssystemet.

Indklagede 1, A A/S, har udført entreprise 15, herunder vand- og varmeanlæg, men således at firmaet E, som underentreprenør for indklagede 1 har udført koldt- og varmtvandsanlægget.

Indklagede 2, B A/S, var af klageren antaget som rådgivende ingeniør, og indklagede 3, C ApS, som byggeleder. F ApS, som ikke er inddraget i denne sag, var antaget til at udføre arkitektarbejdet og var endvidere udpeget som projekteringsleder.

Under anbringende af, at de indklagede er ansvarlige for de opståede tæringsskader, der nødvendiggør en omfattende udbedring af brugsvandssystemet, har klageren ved klageskrift af 17. september 1991 indbragt sagen for en i henhold til »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret, bestående af akademiingeniør Kate Nielsne, aut. VVS-installatør Tony Hansen og højesteretsdommer H. Funch Jensen, sidstnævnte som retsformand.

Klageren har nedlagt følgende påstande

Principalt

De indklagede tilpligtes at betale klageren omkostningerne ved udskiftning af brugsvandssystemtet i den i 1987/88 opførte del af plejehjemmet Xstedet med tillæg af dokumenterede følgeomkostninger. Endvidere påstås betaling af kr. 36.000 med procesrente fra den 1. januar 1992.

Subsidiært

De indklagede tilpligtes at betale klageren kr. 1.143.304 med procesrente af kr. 36.000 fra den 1. januar 1992, af kr. 600.000 fra 5. februar 1992 og af kr. 505.304 fra 7. juni 1993 til betaling sker.

Mere subsidiært

Betaling af et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn.

De indklagede har nedlagt påstand om afvisning for så vidt angår den principale påstand og i øvrigt om frifindelse.

De har endvidere nedlagt påstande om indbyrdes friholdelse, for så vidt de måtte blive pålagt medansvar.

II. Kontraktgrundlaget mellem klageren, de indklagede og F ApS.

Den 22. december 1986 accepterede indklagede 3 på klagerens vegne indklagede 1's tilbud om udførelse af entreprise 15: »Indv. spildevand, vand- og varmeanlæg m.v.«. Entreprisesummen udgjorde 2.326.000 kr. excl. moms, heraf 264.000 kr. vedrørende vandinstallationer.

Af Særlige Betingelser I vedrørende denne entreprise fremgår bl.a. følgende

»15.2.4. Varmeinstallationer

Levering og montering af et komplet centralvarmeanlæg ..... varmtvandsbeholder med elektrolyseanlæg termometre og manometre m.v.

15.2.6.

2) Indregulering af varme- og varmtvandsanlæg efter de af ingeniøren opgivne indstillingsværdier samt levering af målerapport, idet der skal regnes med tryktabsmålinger over strengreguleringsventilerne for bestemmelse af de cirkulerede vandmængder.

4) Levering af rettede tegninger efter arbejdets udførelse i det omfang, arbejdet afviger fra det projekterede, f.eks. rørføring.

15.3.1. Love, normer og standarder

Arbejdet skal udføres efter de i dansk lovgivning samt ministerielle og kommunale bekendtgørelser og regulativer til enhver tid gældende bestemmelser.

Endvidere skal arbejdet udføres efter DIF's normer, hvoraf særligt skal nævnes

1) Norm for vandinstallationer DS 439, 1978.

15.4. Materialer

15.4.1. Generelt

Alle materialer og komponenter skal leveres fejlfri og i førsteklasses fabriksny stand.

Ud over materialespecifikationerne på tegningerne skal der anvendes de i det følgende anførte materialer og komponenter.

15.4.3. Vandledninger i bygninger

Der anvendes dels galv. middelsvære gevindrør og dels kobberrør fabr. WICU-plus (præisoleret) i vægge og til køkkenvaske i fællesophold, samt hårde kobberrør, VVS-nr. 040102 til synlige rør.«

I et tillæg til SB-I er der foretaget ændring af denne bestemmelse, der herefter er affattet således

»galv. middelsvære gevindrør« ændres til »galv. middelsvære svejste gevindrør«.

Af SB-I fremgår yderligere bl.a. følgende

15.5.1. Generelt

Arbejdet på pladsen skal ledes af en fagligt kvalificeret person, ligesom alt arbejde skal udføres som førsteklasses håndværk. Mangler der påpeges af tilsynet skal omgående rettes.

Arbejdet udføres således, at nødvendig vedligeholdelse også af andre bygnings- og installationsdele ikke vanskeliggøres i væsentlig grad.

Ved placering af ledninger, ventiler m.v. skal der drages omsorg for, at de færdige anlæg fremtræder som en betjeningsvenlig ensartet helhed.

15.5.9. Rørlægning

Den overvejende del af boliginstallationerne er skjult, og der skal anvendes så lange rørlængder som muligt, således at der findes færrest mulige skjulte samlinger.'

Aftale om teknisk rådgivning mellem klageren og F Aps er indgået den 2. september 1986. Den omfattede som ovenfor anført bl.a. rådgivning og bistand vedrørende arkitektarbejde ved opførelse af de nye plejeboliger. Endvidere var arkitektfirmaet udpeget som projekteringsleder. Ydelserne er nærmere opregnet i aftalens pkt. 4, der angiver Dispositionsforslag, Projektforslag, Forprojekt, Hovedprojekt, Projektopfølgning og Byggeprogram.

Som bilag til aftalen var vedhæftet følgende »Arbejds- og ansvarsfordeling i projekteringsfasen«.

Bilag til aftaleformular

Arbejds- og ansvarsfordeling i projekteringsfasen

7.02.1986.

X angiver ansvarets placering for den pågældende ydelse.

(X) angiver deltagelse ved adm. af den pågældende ydelse.

Ark. N.M. Ing. V.M. Bygge- leder P.O. Koordinerende tekniker X Projekteringsleder X Deltagelse i projekteringsmøder X X (X) Udarbejdelse af særlige og fælles betingelser X X Udarbejdelse af aktivitets- beskrivelse X X (X) Udarbejdelse af bygnings- og installationsbeskrivelse X X (X) Udarbejdelse af tidsplan X Udbud i licitation X X X Afholdelse af licitation (X) (X) X Udarbejdelse af budgetforslag og indstilling af entreprenør (X) (X) X Kontraktering og udarbejdelse af endeligt budget X

Aftalen med indklagede 2 er indgået i juli-august 1990. I aftalens punkt 2 er anført, at denne indklagedes ydelse bl.a. omfatter teknisk rådgivning og bistand vedrørende ingeniørprojekt for bygningskonstruktioner og bygningsinstallationer. I punkt 4 er opregnet Byggeprogram, Dispositionsforslag, Projektforslag, Forprojekt, Hovedprojekt og Projektopfølgning og driftsinstruktioner for tekniske anlæg. I punkt 5 er om klientens (klagerens) ydelser anført: »Successiv godkendelse i de enkelte faser.«

Som bilag var vedhæftet følgende »Arbejds- og ansvarsfordeling i udførelsesfasen.«

Arbejds- og ansvarsfordling i udførelsesfasen.

Ansvarsfordeling i forbindelse med projektopfølgning, byggeledelse og fagtilsyn.

Ark. N.M. Ing. V.M. Bygge- leder P.O. Koordinerende tekniker X Projekteringsleder X Projektopfølgning Initiativ til evt. specialkontrol (X) (X) X Godkendelse af prøver på materialer X X (X) Godkendelse af karakteristiske kon- struktioners og installationers udførelse X X (X) Periodisk deltagelse i byggemøde X X Udarbejdelse af budgettter (X) (X) X Afleveringsforretning (X) (X) Garantigennemgang (X) (X) Byggeledelse, jf. spec. normer- nes pkt. 2.0.6.2. X Afholdelse af licitation (X) (X) X Kontraktforhandling med entre- prenører (X) (X) X Udarbejdelse af byggeregnskab X Planlægning og styring af fagtilsyn X Koordinering af tidsplan X Koordinering af evt. specialkontrol X Fagtilsyn Tilsyn med ydelsernes omfang, kva- litet, tid og økonomi X Administration af projektmaterialet (X) (X) X Deltagelse i byggemøde X Initiativ til særlige fagmøder (X) (X) X Vurdering og kontrol af aconto- begæringer og regninger X Adm. af budget for evt. ændringer m.v. X Rapporter vedr. vejrforhold, bemanding samt sætlige aftaler X Afleveringsforretning X Garantigennemgang X

Af aftalen med indklagede 3, der er indgået i september-oktober 1986, fremgår bl.a. følgende

»2. Opgaven

2.1. Aftalen omfatter teknisk rådgivning og bistand vedrørende

Sekretariatsfunktion, koordinerede tekniker samt byggeledelse og fagtilsyn ved opførelse af nye plejeboliger ved K ....

4. Rådgiverens ydelser

Varetage sekretariatsfunktionen. ......

Fungere som koordinerende tekniker ved at varetage bygherrens interesser over for alle implicerede parter i relation til opførelse nybyggeri ......

Byggeledelse og fagtilsyn ved opførelse af nybyggeri .....«

Klientens (klagerens) ydelser er endvidere beskrevet som successiv godkendelse i de enkelte faser.

Som bilag var vedhæftet de ovenfor gengivne arbejds- og ansvarsfordelinger i projekterings- og udførelsesfaserne.

Endvidere er som bilag vedhæftet en organisationsplan, der gengives i fotokopi.

Endelig adm. afgørelse 1993 4026 Valid

En bygherre reklamerede over tæringsskader i et brugsvandssystem. Ved syn og skøn blev det konstateret at vandsystemet var mangelfuldt og at visse lofter ikke var demonterbare som krævet. Entreprenør og byggeleder kendt ansvarlige for mangler i vandsystem og rådgiveren for forkert projektering af lofter

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →