entreprise, mangler, garantiansvar, totalentreprise, tidsfristforlængelser (* 1)

entreprise, mangler, garantiansvar, totalentreprise, tidsfristforlængelser (* 1)

VOLDGIFTSNÆVENT FOR BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED

K E N D E L S E

i

K

mod

A

Ved en leveranceaftale af 12. oktober 1988 påtog K sig som sælger og totalentreprenør til A at levere et nøglefærdigt biogasanlæg bestående af et biogasproduktionsanlæg, en gasblandestation og ca. 80 husstandsinstallationer med distributionsnet. Til aftalen var knyttet en anlægsbeskrivelse, en drifts- og vedligeholdelseaftale og et budget.

Efter at anlægget var taget i brug, opstod der uoverensstemmelse mellem parterne om betalingen for anlægget, herunder om indklagede har krav på dagbøder dels for forsinkelse, dels for ikke opfyldelse af produktionsgaranti samt om forskellige ekstrakrav og om renter af kravet.

Da parterne ikke ved forhandling kunne nå til enighed, indbragte K ved klageskrift modtaget i Voldgiftsnævnet den 22. juli 1991 sagen for en i henhold til Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed nedsat voldgiftsret. Voldgiftsretten har bestået af direktør, civilingeniør Helge Sørensen, direktør, civilingeniør Poul Vermehren og højesteretsdommer J. Bangert med sidstnævnte som formand.

Klageren har nedlagt påstand om betaling af 1.957.281,69 kr., subsidiært et minde beløb med sædvanlig procesrente fra den 24. juli 1990.

Klageren har opgjort kravet således

Samlet kontraktsum excl. moms kr. 11.350.000,00 - Leverandørlån kr. 610.000,00 ----------------- Moms heraf kr. 2.362.800,00 ----------------- kr. 13.102.800,00 - Indbetalt af indklagede kr. 11.203.000,00 ----------------- kr. 1.899.800,00 + Faktura nr. 109 af 24.07.1990 ( bilag 24 ) kr. 31.537,17 + Faktura nr. 111 af 13.09.1990 ( bilag 25 ) kr. 25.944,52 ----------------- Påstand i alt kr. 1.957.281,69 -----------------

Indklagede har påstået frifindelse.

Indklagede har opgjort klagerens krav excl. moms til 1.387.196,83 kr. og opgjort sine modkrav således

Bod for forsinkelse 900.000,- kr. Bod for ikke opfyldelse af produktionsgaranti 480.000,- kr. Betalt for brug af naboareal 20.560,- kr. Manglende kvægfælde 41.956,- kr. --------------- 1.442.516,- kr. ---------------

Indklagede hari kke nedlagt selvstændig påstand om betaling af forskelsbeløbet.

Der foreligger følgende oplysninger om baggrunden for parternes uoverensstemmelse.

Om kontraktens indgåelse og senere ændring

Den 8. april 1988 afholdtes et møde på X Rådhus med deltagelse af repræsentanter for parterne, kommunen, G, B og indklagede rådgivende ingeniør, C.

Af mødereferatet fremgår, at der i forbindelse med D-projektet oprettes en følgegruppe med deltagelse af E, B, F, G og H med det formål at følge forholdene omkring biogasdistributionen ud til enkeltforbrugeren og udarbejde standard for sådanne anlæg.

Klageren gennemgik status for projektet og oplyste, at selve biogasanlægget er afprøvet og kendt teknologi, og at det nye lå i gasdistribution til enkelte forbrugere.

I parternes aftale findes bl.a. følgende bestemmelse

»Generelt

Undertegnede TOTALENTREPRENØR forpligter sig herved, på vilkår som specificeret i nærværende kontakt, til at projektere, levere, montere, idriftsætte og aflevere et nøglefærdigt anlæg for forgasning af animalsk affald fra de i kontrakten nævnte landbrug samt for behandling og distribution af den producerende gas til forbrugerne tilknyttet BYGHERREN.

Efter BYGHERRENs accept planlægger, administrerer og styrer TOTALENTREPRENØREN udførelsen af projektet som en totalentreprise.

De for denne kontrakt gældende bestemmelser har gyldighed i nedenfor nævnte rækkefølge.

1) Nærværende kontrakt bestemmelser, og dertil hørende bilag.

2) Anlægsbeskrivelse af 1. marts 1988.

3) TOTALENTREPRENØRENs tilbud af 29. april 1986.

4) Almindelige betingelser for levering og montering af maskiner og andet mekanisk og elektrisk udstyr mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige samt inden for disse lande. NLM 84, AB 72, NGF-specifikationer og gasreglement.

5) Tidsplan af 11.10.1988, tegn. nr. 198.7-1-7585.

6) Budget af 11.10.1988.

1. TOTALENTREPRENØRENs forpligtelser

1.1 På de i nærværende kontakt angivne vilkår forpligter TOTALENTREPRENØREN sig til at udføre nedenstående ydelser i det omfang, det er nødvendigt, for at gennemføre projektet som en nøglefærdig totalentreprise. .....

1.3 TOTALENTREPRENØREN påtager sig det fulde ansvar for projektets udformning og gennemgørelse og er eneansvarlig over for BYGHERREN.

1.4 TOTALENTREPRENØREN påtager sig at tilrettelægge, koordinere og lede samtlige faser i projekterings- og udbudsforløbet samt i opførelses-, indkørings- og afleveringsforløbet.

1.5 TOTALENTREPRENØREN har det fulde ansvar for gennemførelse af myndighedsbehandling. .....

1.9 TOTALENTREPRENØREN forpligter sig til at overholde de for projektet gældende tidsprogrammer og forpligter sig til at forelægge tegninger og beregninger for BYGHERREN til godkendelse. Tilbagemelding af BYGHERRE skal ske inden for 2 uger.

1.10 TOTALENTREPRENØREN forpligter sig til at følge de anvisninger, der gives af BYGHERREN, samt iøvrigt løbende holde BYGHERREN underrettet om projektets stade og gennemførlighed.

2. BYGHERRENs forpligtelser

-----

2.2 BYGHERREN forpligter sig til at være TOTALENTREPRENØREN behjælpelig med tilvejebringelse af alle nødvendige informationer for projektets gennemførelse.

2.3 BYGHERREN forpligter sig til at medvirke til, at projektet ikke forsinkes i forbindelse med BYGHERRENs gennemgang og godkendelse af skitser, tegninger, rapporter, specifikationer m.m. .....

2.5 BYGHERREN forpligter sig til at medvirke ved fremme af indhetning af alle former for myndighedsgodkendelser, således at forsinkelser af projektforløbet undgås.

3. Honorarer

3.1 For de i pkt. 1 beskrevne ydelser modtager TOTALENTREPRENØREN følgende honorarer

..... Samlet fast pris pr. 29. april 1986 for pkt. 3.1: DKK 10.000.000,00 Prisstigning indtil 1. marts 1988 og i byggeperioden DKK 12.160.000,00 ------------------------------------------------------------------ - Bygherrerådgivningshonorar DKK 160.000,00 ------------------------------------------------------------------ Samlet kontraktsum DKK 12.000.000,00 excl. moms ------------------------------------------------------------------ .....

4. Betaling

4.1 Honorarer ifølge pkty. 3.1. forfalder med følgende rater

kr. 1.600.000,00 betales ved kontraktunderskvielse (mod sikkerhed) kr. 2.000.000,00 betales ved endelig igangsættelse af projektet, når myndighedsgodkendelser foreligger (mod sikkerhed) kr. 3.300.000,00 betales ved start af mondtage af maskinudstyr kr. 3.300.000,00 betales ved mondtagens afslutning kr. 540.000,00 betales ved foreløbig overtagelse af anlægget (ved prøvetidens afslutning 3 medr. efter igangsætning).

4.2 Resterende ydelse kr. 1.260.000.00 er at betragte som et lån ydet af TOTALENTREPRENØREN til BYGHERREN. .....

4.5 Betalingsfrist

BYGHERREN forpligter sig til at foretage betalinger senerest 3 uger efter modtagelse af faktura.

6. Tidsplaner

6.1 TOTALENTREPRENØREN forpligter sig til at gennemføre totalentreprisen i henhold til den opstillede tidsplan.

Såfremt totalentreprisen forsinkes ud over den opstillede tidsplan af årsager, der ikke kan lægges TOTALENTREPRENØREN til last, f.eks. - men ikke begrænset til - forsinkelser i BYGHERRENs godkendelse, projektændringer i henhold til § 11, uforudseelige forsinkelser i forbindelse med myndighedsgodkendelse, ----- ændres i tidsplanen i forhold til opståede forsinkelser, idet TOTALENTREPRENØREN dog gennem ændret planlægning gør sit yderste for at undgå forsinkelser. .....

8. Overtagelsee og garazntiperiode

8.1 Foreløbig overtagelse

Når anlægget er bragt i komplet stand og er klar til drift, påbegyndes en 3 måneders prøveperiode, anlægget passes af det af BYGHERREN ansatte personale, men under TOTALENTREPRENØRENs ledelse og ansvar.

I løbet af prøveperioden skal leverandøren oplære betjeningspersonalet i den rette pasning af anlægget.

Under forudsætning af, at driftsforholdene for anlægget efter et rimeligt skøn når til en tilfredsstillende status i løbet af denne tid og gasproduktionsgarantien i henhold til § 9 er opfyldt, slutter de 3 måneders prøveperiode med, at BYGHERREN foreløbigt overtager anlægget. I modsat fald må prøvetiden forlænges, indtil tilfredsstillende forhold opnås. Mindre færdiggørelsesarbejder, der ikke hindrer en rimelig normal drift af anlægget, kan ikke berettige BYGHERREN til at nægte foreløbig overtagelse.

I prøvetiden betales forbrugsgods og brændstof, f.eks. til indkøring af gasmotorer m.m., samt smøremidler til anlæggets drift af BYGHERREN. .....

BYGHERREN's foreløbige overtagelse betragtes som idriftssættelsestidspunkt. .....

9. Garantiprøve

Under forudsætning af en tilført gyllemængde på ca. 40.000 kg/døgn med et tørstofindhold på gnsn. 7,5% TS incl. tilførsel af ca. 10.000 kg/døgn industriaffald garanteres en minimum gasproduktion på 1340 m3/døgn med 60% CH4.

Det forudsættes desuden, at den leverede gylle ikke indeholder medicin og desinfektionsmidler eller andre stoffer, som er ødelæggende for biogasproduktionen.

Vedrørende gasproduktinsgarantiprøvens afholdelse gælder følgende

Over en 2-ugers periode, hvor driftsforholdene er stabile og normale, måles følgende parametre

- Indpumpet gyllemængde

- Gyllens tørstofindhold

- Produceret gasmængde ved 60% CH4. .....

10. Bøder

10.1 Ydeevne

Hvis den garanterede ydeevne af gasreaktor ikke opnås, betaler TOTALENTREPRENØREN en bøde på 2% af kontraktsummen for hver 3,5%, kapaciteten er mindre end det garanterede, .....

10.2 Idriftsætning

Såfremt idriftsætningstidspunktet ikke overholdes, jfr. 8.1, (se tidsplan, som er vedlagt aftalen) ifalder TOTALENTREPRENØREN en bøde på 0,25% af den samlede entreprisesum for hver fulde uge, idriftsætningstidspunktet overskrides, dog begrænset til maksimalt 7,5% af den samlede entreprisesum.

Eventuelle bøder skal fragå som et fradrag i leverandørlånet.«

Den 18. maj 1989 skrev klageren til C, at man for at imødekomme indklagedes ønske om kreditering af 700.000 kr. til eget indkøb af gylletransportudstyr ville tilbyde at kreditere 650.000 kr. mod, at disse blev modregnet i leverandørlånet, så restsummen derefter blev på 610.000 kr.

Under henvisning hertil bekræftede C den 30. maj 1989, at gylletransportudstyret udgår af leveringsaftalen, og at den samlede kontraktsum herefter reduceredes med 650.000 kr. til 11.510.00 kr.

Om miljøgodkendelse og byggetilladelse

Den 15. februar 1989 indsendte klageren andragende til X kommune om miljøgodkendelse og byggetilladelse til maskinhus for biogasanlæg.

Den 4. april underrettede klageren indklagede om, at kommunen havde meddelt miljøgodkendelse på visse betingelser blandt andet vedrørende sikring af lagertanke, der ikke overholdt afstandskravene. Man oplyste, at man samtidig havde søgt om dispensation fra afstandskravene.

Kommunen meddelte først klageren afslag på andragendet om dispensation, men C opnåede den 22. maj tilsagn om dispensation og samtidig tilladelse til at begynde gravearbejdet. Klageren havde allereede den 19. maj meddelt, at man agtede at begynde byggeriet den 24. maj.

Klageren anmodede den 14. juli indklagede om at sende matrikelkort til brug for ansøgning om byggetilladelse til hus for gasblandestationen. Klageren rykkede den 21. september (Bil.M).

Den 6. november indsendtes andragende om byggetilladelse, som blev meddelt den 2. februar 1990. (Bil. 18)

Om godkendelse fra F

Den 3. marts 1989 sendte klageren under henvisning til et møde i følgegruppen den 11. januar ansøgning til F om procesgodkendelse.

Efter et møde den 24. april om godkendelsen anmodede F den 2. maj klageren om yderligere oplysninger til brug for sagens behandling og gjorde opmærksom på, at materialet af hensyn til projektets tidsplan og koordination med I burde indsendes snarest muligt.

Den 8. juni anmodede klageren F om at give en godkendelse af principper og komponenter for gasblandeanlægget, hvorefter man som aftalt ville fremsende den samlede anlægs- og funktionsbeskrivelse til brug for projektgodkendelsen.

F svarede den 3. juli, at det var vanskeligt at give godkendelse af enkelte dele af projektet, men at man havde gennemgået materialet vedrørende luftblandeaggregatet, men stadig savnede forskellige oplysninger.

Klageren anmodede den 19. oktober F om projektgodkendelse af biogasfællesanlægget. F krævede den 27. november yderligere oplysninger, som klageren fremsendte den 12. december. F meddelte herefter den 20. december projektgodkendelse for gassystemet, men understregede, at godkendelsen ikke omfattede produktionsanlæg, luftblandeanlæg, distributionsanlæg og kundeinstallationer.

Om forsinkelse

Til parternes aftale var knyttet en tidsplan dateret 11. oktober, revideret den 8. og 11. november. Ifølge denne skulle prøvekørsel være tilendebragt den 1. juli 1989. Tidsplanen er påført en note, der lyder: igangsættes efter myndighedsgodkendelse og i henhold til vejrlig. Det er uoplyst, hvornår og på hvilket grundlag denne note er påført.

I et af klageren udarbejdet referat af et møde den 18. januar 9189 hedder det om tidsplanen

»Da igangsættelse af opførelsen af biogasanlægget kræver miljøgodkendelse, og ansøgninger endnu ikke er fremsendt til X Kommune p.gr.a. manglende kontraktforhold for byggegrunden, accepterer A, at tidsplanen revideres, når miljøgodkendelse foreligger.«

Den 4. april gjorde klageren i anledning af kommunens betingede miljøgodkendelse opmærksom på, at tidsplanen rykkede i forhold til myndighedsgodkendelsen.

Som svar herpå skrev C den 6. april, at man ønskede en mere specificeret tidsplan, som tilkendegav, at den aftalte afleveringsdato kunne overholdes. Der henvistes til, at man den 17. marts havde acceptreret en overskridelse på 3 uger, og at yderligere overskridelse ikke ville blive accepteret, da anlægget nødvendigvis måtte være færdigt til fyringssæsonens begyndelse den 1. oktober.

Den 5. juni sendte klageren en ny tidsplan, hvori hele byggeperioden var rykket i forhold til den meddelte godkendelse. C protesterede dagen efter og krævede den tidligere plan overholdt. Klagerne fastholdt imidlertid sin ændrede tidsplan, medens C meddelte, at man på grund af vanskelighederne med et opnå byggetilladelse ville respektere forsinkelserne på selve biogasanlægget, men at der intet havdet være til hinder for at begynde på fordelercentralen på så tidligt et tidspunkt, at denne og husinstallationen havde været færdig til den 1. oktober. Man ønskede derfor en ny tidsplan, som viste, at dette tidspunkt kunne overholdes.

C varslede den 19. september dagbøder over for klageren under henvisning til at det ikke havde været muligt at få oplyst et tidspunkt, hvor klageren kunne garantere, at gasblandestationen var færdig. Klageren afviste dette på grund af uforudsigelig forsinkelse af myndighedernes godkendelse af luftblandeanlægget og gjorde opmærksom på, at man ikke havde fået anvist en udmatrikuleret bygggegrund.

Med skrivelse af 11. oktober sendte klageren indklagede en foreløbig plan for opstart af de enkelte anlægsafsnit. Man oplyste, at biogasanlægget, som skulle være påbegyndt i begyndelsen af oktober, måtte udsættes til slutningen af oktober på grund af krav om en gastæt væg, og at man endnu ikke havde fået F's godkendelse af lufblandestationen, men at man ventede den snarest og forventede at kunne starte gasleverancen umiddelbart efter årskiftet.

Den 27. november varslede indklagedes advokat påny dagbod for forsinkelse siden 1. oktober og rykkede samtidig for færdiggørelse.

Klagers advokat afviste den 23. januar kravet om dagbod under henvisning til, at det var uforudseeligt, at F den 3. juli 1989 ønskede at godkende ikke alene luftblandestationen, men det samlede anlæg.

Den 15. februar rykkede klager igen for færdiggørelse og gjorde opmærksom på, at forsinkelsen nu var på 20 uger.

Den 15. maj 19909 meddelte klageren indklagede, at montage af anlægget var afsluttet, og at prøveperioden kunne begynde.

Klageren anmodede den 16. august indklagede om, at indkalde til afleveringsforretning. Indklagede indkaldte herefter til afleveringsforretning, men krævede samtidig dokumentation for forløbet af prøveperioden. Afleveringsforretning blev afholdt den 4. september, men indklagede nægtede at overtage anlægget, fordi man ikke havde opnået de garanterede gasmængder.

Om produktionsgaranti

Da klageren den 15. maj 1990 meddelte, at montagen af anlægget var færdig, foreslog han indklagede, der ikke på det tidspunkt ønskede gasproduktion på 1.340 m3 pr. døgn, at garantiprøve blev afholdt med en reaktor, hvilket indklagede accepterede.

Klager tilbød at formidle levering af egnet industriaffald, men indklagede benyttede ikke dette tilbud. Den 8. juni rykkede klager for afholdelse af prøven, men en sådan prøve blev ikke afholdt inden for de 3 måneder og er trods indklagedes krav herom ikke senere afholdt.

G har på grundlag af indsamlede data foretaget en beregning, der viser, at det realiserede gasudbytte i hele 1990 var lavere beregnet. Årsagen hertil kunne dog ikke angives, da alle målinger var behæftet med større eller mindre usikkerhed.

Der har yderligere været fremlagt driftsstatus for værket for december 1990, 1991 og 1992 samt regnskab for 1992.

Forklaringer

Under den mundtlige forhandling er der afgivet forklaring af konsulent J, civilingeniør L, civilingeniør M, ingeniør N, gårdejer O og gårdejer P.

J har forklaret, at han siden 1978 har eksperimenteret med biogas og er medejer af K, nu Q. Der var tidligere udført 3 fælles - og 5-7 gårdanlæg. Der anvendtes samme system, men var forskel i størrelsen. Det nye ved dette anlæg var blandingen af biogas og naturgas. Projektet var et pilotprojekt. Leverandørlån ydedes for at vise, at men troede på anlægget. Budgettet er fortrinsvis udarbejdet af klageren for så videt angår at projektet hang sammen økonomisk. Der var regnet med indtægt fra affald, men i dag er der noget affald, man betaler for, og andet man får betaling for. Han har ikke været med ved selve opførelsen af anlægget, men blev tilknyttet i 1991 for at få anlægget bragt op på bedre ydelser. Der skulle navnlig søges tilvejebragt bedre affald. Tilførsel af marmeladeaffald og blegejord har været diskuteret. Kartoffelvand har ikke højt energiindhold. Reaktorerne vil kunne producere fire gange så meget, som er garanteret, men det øvrige anlæg vil ikke kunne klare det. Han har haft en diskussion om hvordan køerne kunne holdes ude fra anlægget, men er ikke indgået på at betale noget.

L har forklaret, at hun har været projektleder siden 1989 og har deltaget i godkendelsesproceduren. Man havde ikke regnet med, at F skulle godkende andet end princippet i luftblandeanlægget. Der var allerede i det eksisterende anlæg et lille gasblandeanlæg med flaskegas, som man regnede med at kunne anvende. Man havde ikke på forhånd undersøgt, i hvilket omfang F skulle godkende. Hun kan ikke sige, hvorfor der gik fra oktober 1988 til marts 1989, før sagen blev indsendt til F. F har ikke tidligere været impliceret i så store anlæg. Indklagede skulle skaffe grund til gasblandeanlægget og søge om byggetilladelse, men grunden var ikke rede, og ejeren af jorden var gået konkurs. I prøveperioden har vidnet meddelt indklagede, at der skulle bruges affald. Indklagede kom med kartoffelvand, men det var ikke godt nok. Hun har rykket flere gange, men der kom ikke tilstrækkeligt egnet afffald. Ved afleveringen var der ikke store mangler, og de blev rettet, men man kunne ikke blive enige om affaldet.

M har forklaret, at han var projektleder fra 1988, men kun har »deltaget fra sidelinien«, når G deltog. Han har opfattet, at F skulle godkende komponenter og påse, at Bs regler var overholdt. Første myndighedsbehandling var et møde i F den 2. januar 1989. Han ved ikke, om det er undersøgt, i hvilket omfang F skulle godkende. Om jordlejespørgsmålet har vidnet forklaret, at det så ud, som om der ikke var plads til skurvogne på byggepladsen. Vejen dertil var ofte spærret, så der er måske derfor sket aflæsning andetsteds.

N har forklaret, at han ikke har været med ved oprettelse af kontrakten. Han skulle for indklagede sørge for ansvarlig udførelse af garantien. Klager var ansvarlig for myndighedsbehandlingen, men indklagede skulle skaffe oplysninger. Klager skulle hjælpe med tilførsel af industriaffald, derfor er der intet skrevet om det i kontrakten. Indklagede havde kontakt til et mosteri. Der blev afholdt en prøve, men den nåede ikke op til garantien. Der var skaffet kartoffelpulp med op til 24% tørstof. Han har bedt indklagede om en ny prøve for at nå op til det garanterede. Det var en projektfejl, at opholdstiden i rådnetanken blev for kort. Det blev forbedret, fordi indklagede fik bygget et tag over tanken, så man fik lagergas. Den påregnede indtægt fra industriaffald blev til en udgift.

Med hensyn til behandlingen af sagen hos F har vidnet forklaret, at godkendelse af F kræves, så snart der er forbindelse til forbrugere og også, når B-specifikationer skal overholdes. Efter tidsplanen skulle gasnet og fordelercentral have været lavet først. Han har accepteret, at færdiggørelse af anlæg blev udskudt til 1. oktober 1989. Blandingsstationen skulle ligge, hvor den tidligere blandestation lå, og det krævede ikke udstykning. Han blev spurgt, om han kunne projektere blandestationen, men var afskåret herfra af habilitetsgrunde.

Vedrørende ændringen af kontraktsummen var forholdet det, at klageren selv købte gyllevogn, og derfor udgik den af kontrakten. Da køerne skulle gå ud og ind af stalden, aftalte han på et tidligt tidspunkt med J, at der skulle laves en kvægfælde. Den ekstra leje af grund skyldes, at klageren brugte mere jord til byggematerialer end den grund, som var lejet til gasblanderstationen. Arealet er målt op. Klageren havde ikke behøvet udgiften til flaskegas, hvis han havde overholdt rækkefølgen i tidsplanen, idet man så kunne have brugt naturgas. Indklagede havde allerede fået og betalt ledning hertil.

O har forklaret, at han har haft et lille gasblandeanlæg fra 1983/84. Der blev inden kontrakten lavet et udbrud af det nye anlæg, og det indgik heri, at leverandøren skulle gå ind med en garanti. Derefter kom henvendelsen fra klageren, som har udarbejdet garantien og budget. Budgettet viser, at der var påregnet underskud. Der var ikke aftale om, at der skulle skaffes en matrikuleret grund til anlægget. Arten af industriaffald har ikke været drøftet forud for kontrakten. Klageren havde tilbudt at skaffe papiraffald fra Z-by, men indklagede fik selv papiraffald fra Æ-by i plader og brugte kartoffelvand til at bløde pladerne op.

P har forklaret at han er gylleleverandør og medlem af indklagedes bestyrelse. Han har forklaret, at indklagedes regnskab for 1992 udviste et bedre resultat end af klageren budgetteret, men 1992-regnskabet var atypisk. Regnskaberne for 1989-91 var dårligere end budgettet, og det forventes regnskabet for 1993 også at blive. Overbygningen over tanken har kostet ca. 300.000 kr. og var færdig omkring 1991/92.

Klagers procedure

Klager har anført, at anlægget for en stor del er et eksperiment, som skulle følges af myndighederne og danne baggrund for senere regler for sådanne anlæg.

Det bestrides, at der foreligger en forsinkelse, som kan udløse dagbod. Indklagede accepterede på mødet den 18. januar 1989, at tidsplanen blev forskudt til efter myndighedernes godkendelse, men da tidsplanen fremkom, protesteredes der. Myndighederne stillede krav, som ikke kunne forudses. Dette gælder således afstandskravet for at opnå miljøgodkendelse. Klager har regnet med at kunne bruge den eksisterende gasblandestation, men det kunne man ikke, og opførelsen af den nye station blev mere kompliceret, end man kunne forvente. F blev anmodet om at godkende luftblandestationen, idet man ikke tidligere havde krævet at godkende anlæg til produktion af biogas, men F krævede den 3. juli 1989, at hele anlægget incl. produktionsanlægget skulle godkendes. Klager antog straks en særlig rådgiver til at få gennemført godkendelsen, der først forelå den 20. december 1989. Brandmyndighedernese krav om en gastæt mur var også uforudseelig. Andragende om byggetilladelse til gasblandestationen blev indgivet sent, men det er var ikke klagers skyld.

Indklagede skulle sørge for at afklare grundforholdene, og klageren har rykket herfor flere gange. Det var således uforudseeligt, at myndighedsbehandlingen blev så omfattende. Klager har ikke forsinket den og har derfor krav på tidsfristforlængelse. Han har overholdt den forudsatte byggeperiode.

Det bestrides, at der foreligger mangler. Der er ikke holdt garantiprøve som fastsat i kontrakten. Det skyldes ikke klagerens forhold, men at indklagede ikke har skaffet det nødvendige egnede industriaffald. Det benægtes ikke, at den faktiske produktion i begyndelsne ikke nåede op på det garanterede minimum, men der vil altid være en indkøringsperiode, og egnetheden af affaldet vil være afgørende. Senere er produktionen blevet større end forventet. Klageren har ikke tilsikret, at budgettet kan opfyldes.

Klager har endvidere gjort gældede, at han har krav på renter i henhold til sin faktura af 24. juli 1990 31.537,17 kr. og godtgørelse af udlæg i henhold til faktura af 13. september 1990.

Med hensyn til modkravene bestrider han, at der er indgået en aftale om betaling for kvægfælden og betaling af jordleje.

Til støtte for rentekravet har klager henvist til AB § 26, stk. 14. Subsidiært påstås renter fra sagens anlæg.

Til støtte for den subsidiære påstand har klageren anført, at eventuel dagbod skal beregnes af den nedsatte kontraktsum. Da det i kontrakten er bestemt, at eventuelle bøder skal fragå som et fradrag i leverandørlånet, må dette anses for maksimum for bøderne, subsidiært skal beløbet fortrinsvis fradrages i lånet.

Indklagedes procedure

Indklagede har anført, at der ikke var noget særligt nyt ved anlægget, og at indklagede i hvert ikke skal deltage i en udviklingsrisiko.

Med hensyn til forsinkelsen er der ikke uenighed om længden heraf, men alene om spørgsmålet, om klageren har krav på tidsfristforlængelse. Afgørende herfor er kontraktens § 6, stk. 1, medens påtegningen på tidsplanen ikke har selvstændig betydning. Indklagede har accepteret en forlængelse af tidsfristen til den 1. oktober 1989, men modsat sig yderligere forlængelse. Der er ikke i kontraktens bestemmelse grundlag for yderligere forlængelse. Andragende om godkendelse blev først indgivet 4 1/2 måned efter kontraktens indgåelse. Kravene fra F var ikke uforudseelige. De følger af gasreglementet, og det er ikke godtgjort, at kravene er blevet skærpet. Der har ikke været noget at bebrejde indklagede med hensyn til andragendet om byggetilladelse for blandestationen.

Angående produktionsgarantien har indklagede anført, at ansvaret er objektivt, og at det påhviler klageren ved en produktionsprøve at bevise, at garantikravet er opfyldt. Garantiprøven er ikke bortfaldet ved idriftsætningen, og indklagede har også senere krævet den afholdt. Klager kan ikke påberåbe sig manglende egnet industriaffald. Formålet med anlægget var at bruge organisk affald. Det industrielle affald er kun noget subsidiært, og der er ikke i kontrakten stillet særlige krav til det. Når anlægget nu yder en tilstrækkelig produktion, skyldes det indklagedes egne tiltag. Forholdene ved afleveringen må derfor være afgørende.

Indklagede har krav på, at klageren godtgør de udgifter, som indklagede har følt sig forpligtet til at betale jordejeren for klagerens brug af areal uden for det til byggeriet lejede areal. En sådan brug har været unødvendig. Det må endvidere ved N's forklaring anses for bevist, at klager har påtaget sig at betale for kvægfælden. Klagerens krav på godtgørelse af udgifter til flaskegas m.v. kan ikke anerkendes. Udgifterne må anses for omfattet af kontrakten eller være en følge af fejl fra entreprenørens side.

Voldgiftsrettens bemærkninger

Med hensyn til spørgsmålet om tidsfristforlængelse må udgangspunktet tages i kontraktens § 6, stk. 1. Herefter har klageren kun krav på tidsfristforlængelse, hvis der foreligger uforudseelige forsinkelser i forbindelse med myndighedsgodkendelse, men selv i det tilfælde skal klageren gøre sit yderste for gennem ændret planlægning at undgå forsinkelser.

Der må gives indklagede medhold i, at påtegningen på tidsplanen er uden selvstændig betydning. Den taler ganske generelt om igangsættelse efter myndighedsgodkendelse og i henhold til vejrlig. Der er intet oplyst om, hvorledes den er fremkommet, og at indklagede skulle have accepteret en så vidtgående regel, der gør den nøje specificerede bestemmelse i kontraktens § 6, stk. 1 illusorisk.

Indklagede har ifølge referat af mødet den 18. januar 1989 accepteret, at tidsplanen revideres, når miljøgodkendelsen forelå, og har i overensstemmelse hermed accepteret en revision for så vidt angår biogasanlægget, men dette har ikke nødvendiggjort en fristforlængelse ud over den 1. oktober 1989.

Den egentlige årsag til forsinkelsen er den lange tid, som gik med gasblandeanlægget. Voldgiftsretten finder det ikke uforudseeligt, at F skulle godkende hele projektet. Der er intet, som godtgør, at F har ændret praksis, og klageren har til trods for, at der efter hans mening var tale om et eksperiment end ikke søgt oplyst, i hvilket omfang et sådant anlæg krævedes godkendt. Forsinkelsen med hensyn til byggetilladelsen for gasblandeanlægget findes uden betydning. Da klageren havde det fulde ansvar for myndighedsbehandlingen, kan der ikke gives ham tidsfristforlængelse.

Det er ubestridt, at forsinkelsen har været mere end 30 uger, og indklagede har derfor krav på den maksimale dagbod på 7 1/2% af den samlede kontraktsum. Indklagede har efter indgåelsen af aftalen om gylletransportudstyr selv i skrivelse af 30. maj 1989 anført, at den samlede kontraktsum reduceres med 650.000 kr. Den samlede kontraktsum er i kontrakten angivet til 12.000.000 kr., hvilket reduceret med 650.000 kr. giver 11.350.000 kr., hvoraf dagbod må beregnes. Dagboden udgør herefter 851.250 kr.

Der må gives klageren medhold i, at dagboden skal fragå som et afdrag i leverandørlånet, men der er ikke holdepunkter for, at leverandørlånet skulle udgøre et maksimum for størrelsen af dagbøder.

Der er enighed om, at anlægget ved overtagelsen ikke opfyldte den ydede produktionsgaranti, men det må lægges til grund, at anlægget senere er kommet til at gøre det. Det er ikke afgørende, at beviset herfor ikke er sket ved en produktionsgarantiprøve som beskrevet i kontrakten. Bygningen af tag over tank findes ikke at være årsagen til, at anlægget nu opfylder garantien, og indklagede har ikke oplyst, at han har udført andre foranstaltninger, som har bevirket dette. Der kan ikke kræves bøder, fordi anlægget ikke straks ved idriftsættelsen kunne opfylde kravene, når dette senere er sket. Det findes uden betydning, at kontrakten ikke nærmere har angivet karakteren af det industriaffald, som var nødvendigt for produktionen. Der kan herefter ikke gives indklagede medhold i kravet om bod for manglende opfyldelse af produktionsgarantien.

Det findes ikke godtgjort, at klageren har krav på betaling af de i faktura af 13. september 1990 anførte udgifter.

Det findes ikke bevist, at klager er indgået på at betale udgifterne for den kvægfælde, som var nødvendig for at holde køerne ude fra anlægget. Derimod findes klageren efter de tilvejebragte oplysninger og afgivne forklaring at måtte godtgøre indklagedes udlæg til ekstra jordleje.

Efter det anførte opgøres klagerens krav således

Samlet kontant kontraktsum ekskl. moms. 10.740.000 kr. heraf betalt 9.300.000 kr. Dagbøder 851.250 kr. Rest på lån 610.000 kr. ----------- 241.250 kr. 261.810 kr. Leje af jord --------------------------------------- 1.178.190 kr. Moms 259.200 kr. ------------- 1.437.390 kr. -------------

Klageren har i en faktura af 24. juli 1990 beregnet renter af sit tilgodehavende til denne dato og nedlagt påstand om renter fra samme dato. Til støtte herfor har klageren henvist til AB § 26, stk. 14.

Indklageren har gjort gældende, at kravet ikke kan forrentes fra et tidligere tidspunkt end sagens anlæg.

Voldgiftsretten finder ikke, at klagerens krav i henhold til rentefakturaen kan tages til følge, da der ikke er redegjort nærmere for beregningen.

I følge kontraktens pkt. 4.1 forfaldt de to rater, som endnu ikke er betalt fuldt ud, med 2.620.000 kr. ved montagens afslutning og 540.000 kr. ved prøvetidens afslutning. Bygherren har efter pkt. 4.5 en frist til betaling på 3 uger.

I overensstemmelse hermed finder voldgiftsretten, at renter må beregnes således

Klagerens krav 1.437.390 kr. hvoraf sidste rate udgør 658.800 kr. ------------- 778.590 kr.

Indklagede skal betale renter af 778.590 kr. fra den 5. juni 1990 og af 658.800 kr. fra den 5. september 1990.

Hver part bærer sine omkostninger og skal betale halvdelen af udgifterne ved voldgiftsrettens behandling af sagen.

K E N D E L S E

A skal inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse til K betale 1.437.390 kr. med sædvanlig procesrente af 778.590 kr. fra den 5. juni 1990 og af 658.800 kr. fra den 5. september 1990.

Hver part bærer sine omkostninger og skal betale halvdelen af udgifterne ved voldgiftsrettens behandling af sagen.

København, den 4. oktober 1993

Helge Sørensen J. Bangert Poul Vermehren

p.v.c.

Per Helwigh

Ingen.

Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 4.10.1993 i sag nr. C 3575 Entreprenør E A/S (adv. Tove Meurs-Gerken, Kbh.) mod Bygherre B A.m.b.A. (adv. Janus Andersen, Kbh.) Entreprise - mangler - garantiansvar Entreprise - totalentrepris - tidsfristforlængelse En entreprenør havde påtaget sig som totalentreprenør at opføre et nøglefærdigt biogasanlæg. I kontrakten indgik blandt andet bestemmelse om, at totalentreprenøren var berettiget til tidsfristforlængelse i tilfælde af »uforudseelige forsinkelser i forbindelse med myndighedsgodkendelse«, samt bestemmelse om, at anlægget i en 3-måneders prøveperiode skulle kunne opfylde en garanteret mindste gasproduktion. Såvel tidsfristen som garantibestemmmelsen var efter kontrakten sanktioneret med bodsansvar. Bygherren krævede bod i begge de nævnte henseender.

Entreprenøren gjorde gældende, at han var berettiget til tidsfristforlængelse, blandt andet fordi Danmarks Gasmateriel Prøvning uforudset havde stillet krav om godkendelse af hele anlægget. I relation til produktionsgarantien gjorde entreprenøren blandt andet gældende, at det ikke skyldtes hans forhold, at der i prøveperioden ikke havde været egnet affald, og at produktionen efterfølgende oversteg det garanterede.

Det fandet ikke uforudseeligt, at der var stillet krav om godkendelse af hele projektet, og det fandtes ikke godtgjort, at der var ændret praksis, ligesom entreprenøren, til trods for, at der efter hans mening havde været tale om et eksperiment, end ikke havde søgt oplyst, i hvilket omfang et sådant anlæg krævedes godkendt.

Da entreprenøren havde det fulde ansvar for myndighedsbehandlingen, kunne der ikke gives ham tidsfristforlængelse(1).

Med hensyn til produktionsgarantien måtte det lægges til grund, at anlægget ved overtagelsen ikke havde opfyldt den ydede garanti, men senere var kommet til at gøre det. Det fandtes ikke afgørende, at beviset herfor ikke var sket ved en produktionsgarantiprøve som beskrevet i kontrakten, og der kunne herefter ikke gives bygherren medhold i kravet om bod for manglende opfyldelse af produktionsgarantien(2).