Ekstraarbejder, vinterforanstaltninger, projektændringer

Ekstraarbejder, vinterforanstaltninger, projektændringer

VOLDGIFTSNÆVNET FOR BYGGE-OG ANLÆGSVIRKSOMHED

I voldgiftssag nr. C-3755

K A/S

(advokat Asger Larsen)

mod

A Kommune

(advokat Irene Wittrup)

Biintervenient

B

(advokat Henning Levin)

er af en voldgiftsret bestående af direktør, civilingeniør Leif Egeskjold, civilingeniør Johan Nørgaard og landsdommer Sven Ziegler (formand)

den 16. august 1993 afsagt sålydende

KENDELSE

Under denne sag har klageren, K A/S, påstået indklagede, A Kommune, tilpligtet at betale 433.621,11 kr., subsidiært et mindre af voldgiftsretten fastsat beløb, med nærmere angivne renter. Påstanden er nærmere specificeret i klagerens bilag 45.

Indklagede har påstået frifindelse.

B A/S, der er klagerens underentreprenør, er indtrådt i sagen som biintervenient til støtte for den af klageren nedlagte påstand.

Klageren har for indklagede udført tunnelentreprisen i forbindelse med indklagedes etablering af X-Centret i X-by. Af entreprisekontrakten af november 1990 og de deri nævnte kontraktbilag fremgår, at der for entreprisen er vedtaget Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer af 1972, herunder disses bestemmelser om voldgift.

Klageren har under sagen fremlagt bilag 1-46, indklagede bilag A-AA. Bilagene er i relevant omfang refereret nedenfor i voldgiftsrettens begrundelse.

Der er under sagen afgivet forklaringer af C og D, begge fra det klagende firma, af E fra biintervenienten samt af F, A A/S.

C har bl.a. forklaret, at det hurtigt viste sig, at det ville være det mest hensigtsmæssige at udføre jordkørsel over parkeringspladsen i stedet for at anvende den oprindeligt planlagte kørevej. Klageren foreslog derfor allerede i opstartsmødet den 19. oktober 1990 at anvende den offentlige parkeringsplads, der iøvrigt i forvejen blev anvendt til tung varetransport, og dette blev uden betingelser accepteret af tilsynet, der først på et senere tidspunkt, under udførelsen af selve arbejdet, stillede krav om forebyggende foranstaltninger. Disse var unødvendige, idet klageren ikke gennem sin arbejdskørsel ville have og iøvrigt heller ikke har beskadiget pladsen. - Klageren gik ud fra, at kommunen, der saltede under gangbroen , også ville salte på selve denne, der blev etableret af klageren efter forhåndsaftale med tilsynet. - De udførte afstivningsarbejder viste sig under udførelsen af arbejdet at være nødvendige. Det fremgik ikke af det af G A/S udførte tegningsmateriale og af det iøvrigt af indklagede oplyste, at disse arbejder skulle udføres. Dette var også tilfældet under de ledningsmøder, der blev afholdt for at afdække eventuelle problemer, og hvorunder klageren, medens tegningerne var bredt ud over bordet, anmodede om alle oplysninger af betydning for klagerens arbejde. Der var sket ændringer i marken efter, at klageren havde afgivet sit tilbud, og klageren kunne heller ikke påregne, at jordvolden ville få betydning. - Det var tilsynet, der forlangte etablering af en ekstra trykstang under terræn i selve tunnelen. Omkostningerne herved blev øget, fordi klageren da havde kørt gravemaskinen væk. - Klageren opfattede projektmaterialets krav om alarmoverførsel fra pumpestationen som et krav af en forberedelse af sådan overførsel. - Revnerne i tunneldækket var meget små og viste sig en uges tid efter udstøbningen. Klageren mener til fulde at have fulgt de i projektet stillede krav.

D, der har erklæret sig enig i den af C afgivne forklaring, har yderligere bl.a. forklaret, at det vel er rigtigt, at klageren på parkeringspladsen ved fjernelsen af materialet med skovlen på gravemaskinen lavede nogle enkelte af mange forefundne skrabemærker. Indklagede har først meget sent præciseret dette punkt, som klageren ikke har haft mulighed for at tage konkret stilling til. - Afstivningsarbejderne var nødvendiggjort bl.a. af, at jordvolden kom til at ligge 2 m tættere på udgravningen end vist på tegningerne. Alle spunsninger blev aftalt med tilsynet, der var enigt i deres nødvendighed.

F har bl.a. forklaret, at tilsynet imødekom klagerens ønske om som adgangsvej til de nordlige arbejder at benytte parkeringspladsen, der tidligere var benyttet til kørsel til ledningsarbejdet uden, at dette havde givet anledning til skader. Efter at have accepteret klagerens forslag konstaterede tilsynet imidlertid beskadigelser efter kørsel ad Bystien, hvorfor det stillede krav om forebyggende foranstaltninger ved kørsel på parkeringspladsen, der iøvrigt fremtræder som offentligt areal. Skaderne på pladsen blev opdaget efter afleveringsforretningen og blev udbedret af indklagede efter indhentelse af to tilbud. - Vidnet mener, at afstivningsarbejderne ikke i de omhandlede tilfælde skyldes de af indklagede efter entrepriseaftalen foretagne omlægninger. Ledningsejerne har på stedet tydeligt vist, hvor der var foretaget omlægning af ledninger. Det er rigtigt, at afstivningerne har været nødvendige, men dette må have stået klageren klart ved aftalens indgåelse. - Vidnet er enig i, at etableringen af den ekstra trykstang er et ekstraarbejde, der er forårsaget af en projektændring, men mener, at udgiften skal bæres af klageren som faldende inden for den vedtagne mængdevariation (2%). - Efter vidnets opfattelse var det meningen, at automatikken blot skulle forberedes til alarmoverførsel. - Der blev i alle tre støbesektioner fundet tværgående revner i tunneldækket. Indklagede kan ikke sige præcist, hvad der er årsagen til revnerne, men må henholde sig til, at fremstillingsmåden er entreprenørens valg. Indklagede har ikke overvejet syn og skøn i sagen. Grunden til, at indklagede har ladet revnerne reparere, var revnernes bredde, maksimalt 0,3-0,4 mm. Det var ikke til at se, hvorledes forløbet af revnerne var.

Voldgiftsretten udtaler

Bilag 11, interimistisk kørevej på P-plads.

Det må efter indholdet af byggemødereferatet for den 28. november 1990 og efter de af G og F afgivne foreklaringer lægges til grund, at tilsynet den 28. november 1990 accepterede, at klageren benyttede P-pladsen som adgangsvej, uden at der på dette tidspunkt blev stillet vilkår om andet end retablering af eventulele skader som følge af klagerens arbejdskørsel. Da tilsynet, efter at klageren havde påbegyndt sin kørsel over P-pladsen, i begyndelsen af december 1990 som forudsætning for fortsat benyttelse af P-pladsen stillede krav om udførelse af foranstaltninger til forebyggelse af eventuelle skader, skete dette uden hjemmel i kontraktsgrundlaget. Der må derfor gives klageren medhold i, at levering og udlægning af mekanisk stabilt grus m.v. må vederlægges som ekstraarbejde. Da der endvidere ikke af indklagede er ført noget bevis for omfanget af en ved klagerens virksomhed forårsaget skade, tages klagerens påstand til følge uden noget fradrag.

Bilag 12, saltning på gangbro, afdækning med vintermåtter.

Det fremgår af entreprisekontraktens henvisning til planlægningsbeskrivelserne (bilag 5), at disses bestemmelser om vinterforanstaltninger i afsnit (93) (s. 23-24) ikke er gældende for klagerens entreprise. Den af klageren udførte saltning, der ikke kan anses for omfattet af de i de særlige betingelser og beskrivelser nævnte trafikregulerende foranstaltninger, må herefter betales efter regning.

Indklagede har vedrørende afdækning med vintermåtter gjort gældende, at det af tilbudslistens post 14.3.2.4 om afdækning fortsatte arbejder) følger, at kun første afdækning vederlægges klageren. Voldgiftsretten finder imidlertid, at den pågældende post efter sin sammenhæng med de øvrige bestemmelser vedrørende vintermåtter som af klageren anført må forstås således, at der skal betales for hver enkelt relevant afdækning.

Herefter tages klageren påstand vedrørende bilag 12 i det hele til følge.

Bilag 13 og 15, udførte afstivningsarbejder og fjernelse af spunsvægge.

Det lægges til grund, at de på bilag 34 angivne spunsninger har været nødvendige, for så vidt angår punkterne a, b og d som følge af væsentlige ændringer af ledningernes placering, for så vidt angår punkterne c og d desuden som følge af placeringen af jordvolden. Selv om klageren efter projektmaterialet har måttet være forberedt på en vis omlægning af vand- og fjernvarmeledningerne, finder voldgiftsretten, at han har kunnet påregne, at omlægningen ville ske i overensstemmelse med projektet og på en sådan måde, at den ikke ville være til g ene for klagerens arbejde. Tegningstværsnittet, der klart burde have vist, at jordvolden var beliggende i selv udgravningsprofilen, viser imidlertid blot, at der er tale om lerbund. Da klageren, hvem det ikke kan bebrejdes, at han ikke inden afgivelsen af tilbud har foretaget opmåling af jordvoldens placering i forhold til udgravningsstedet, herefter ikke for så vidt har burdet være forberedt på anvendelse af afstivningsforanstaltninger, herunder spunsning, finder voldgiftsretten, at der tilkommer ham betaling for ekstraarbejde efter de anførte fakturaer, havd angår de ovenfor nævnte punkter. Derimod burde klageren have været forbedt på at måtte foretage afstivningsarbejder på grund af gruslag ved punkterne f (tæt op ad gavlen til bygning K) og g (hvor der forefandtes en pumpebrød), hvorfor arbejdet på disse punkter findes at være omfattet af entreprisen. Herefter finder voldgiftsretten, at der tilkommer klageren betaling for ekstraarbejde efter de nævnte bilag med 168.782,22 kr., henholdsvis 37.429,34 kr.

Bilag 14, etablering af ekstra trykstang.

Det må lægges til grund, at den ekstra trykstang blev nødvendig, fordi indklagede foretog en projektændring af kælderfundament som følge af, at vandledningerne havde fået et andet forløb end beskrevet i det oprindelige projekt. Det må endvidere efter C's forklaring lægges til grund, at den ekstra trykstang af tilsynet blev begæret etableret på et tidspunkt, da klageren efter udførelsen af det øvrige arbejde havde bortkørt sin gravemaskine. Voldgiftsretten finder under disse omstændigheder, at der tilkommer klageren betaling i overensstemmelse med fakturaen.

Bilag 16, forlængelse af 2 stk. trækrør for H vejbelysning. - Bilag 18, inddækning af trækrør med blikmanchetter mv.

Det fremgår af tegningsmaterialet (nr. 710a), at den nævnte forlængelse skal udføres. Da arbejdet herefter må anses for at være omfattet af entreprisen, kan klagerens krav om særskilt betaling i overensstemmelse med de nævnte fakturaer ikke tages til følge.

Bilag 19, alarmoverførsel fra pumpestation.

Der er mellem parterne enighed om, at det i det oprindelige udbudsmateriale har været meningen, at afvandingsarbejderne alene skulle forberedes for overførsel af alarmer. Indklagede gør imidlertid gældende, at det følger af udsendelse nr. 1 (bilag 4), at projektet var ændret til at omfatte også alarmoverførsel, men således at indklagede forbeholdt sig mulighed for eventuelt at lade denne udvidelse udgå mod 100% reduktion i entreprisesummen.

Bilag 4, der blev sendt til de bydende den 13. september 1990 umiddelbart inden disses afgivelse af tilbud, indeholder på 8 sider en lang række rettelser til det iøvrigt meget omfattende og kompliceret opbyggende udbudsmateriale. Det fremgår af side 3, at der til side 49 i SAB-Afvanding, afsnit 3.2.6.2, tilføjes

»1. Automatik forberedes i fornødent omfang for overførsel af alarmer med anvisning af de respektive alarmtyper til Brandstationen i X-by.

Alternativt indbygges nævnte overførsel i automatiksystemet, hvorved den under punkdt d) nævnte alarmlampe udgår.«

Voldgiftsretten må læse denne bestemmelse på den måde, at der i begge alternativer er tale om en forberedelse af overførsel af alarmer.

På side 7 angives en tilføjelse til side 107 i TAG-Afvandingsarbejder af følgende ordlyd

»P.UP. 3.12.2.2. Tilbudslistens faste sum skal omfatte samtlige ydelser i forbindelse med etablering af fuldt færdigt og funktionsdygtigt alarmsystem for overførsel af alarmer til Brandstationen i X-by som beskrevet i SAB, inkl. samtlige tilslutningsafgifter af enhver art mv.

Alarmlampe, jfr. SAB, udgår herved.«

Da beskrivelsen i SAB imidlertid som anført ovenfor ikke kan antages at vedrøre selve alarmoverførslen, finder voldgiftsretten, at der må gives klageren medhold i, at denne ikke er omfattet af entreprisen og følgelig må betales som ekstraarbejde. Klagerens påstand om betaling efter bilag 19 tages derfor til følge.

Bilag 20, revner i tunneldæk.

Det findes ikke gennem vidneafhøringen godtgjort, at de pågældende revner i har haft anden revnevidde end angivet i klagerens skrivelse af 23. august 1991 til indklagedes tilsyn. Da voldgiftsretten må finde, at revner med de således oplyste dimensioner er uundgåelige ved et arbejde af denne karakter, kan de ikke tilregnes klageren som en fejl, og voldgiftsretten finder iøvrigt heller ikke, at sådanne revner frembyder nogen fare for konstruktionens holdbarhed. Det har derfor ikke påhvilet klageren inden for entreprisensummen at udføre den i bilaget omhandlede forsegling, ligesom der ikke er grundlag for med baggrund i revnerne at foretage fradrag for afhjælpning som anført i duplikkenb s. 10-11. Det gør efter voldgiftsrettens opfattelse ingen forskel heri, at klageren, der hele tiden har bestridt sin pligt til at foretage afhjælpning, uden forbehold har underskrevet afleveringsprotokollen, hvori indklagede gør gældende, at de pågældende revner konstituerer en mangel. Herefter tages klagerens påstand også til følge på dette punkt.

Bilag 9 og 10, a conto-begæring nr. 07 og slutregning jfr. indklagedes bilag H og M.

Voldgiftsretten kan konstatere, at divergensen i parternes opgørelser skyldes en forskellig opfattelse af, hvorledes mængderegulering skal foretages, og at den beløbsmæssige forskel er godt 13.000 kr. Indklagede har ikke under sagen konkret kritiseret, på hvilke punkter den af klageren udarbejdede opgørelse, der ligger til grund for påstanden, ikke er korrekt. Således som sagen foreligger oplyst, må voldgiftsretten herefter lægge klagerens opgørelse til grund.

Sammenfattende tages klagerens påstand til følge i dette omfang, jfr. hvorved klagerens bilag 45

Bilag 9 75.283,93 kr. Bilag 10 135.849,96 kr. Bilag 11 30.744,00 kr. Bilag 12 1.646,00 kr. Bilag 13 168.782,22 kr. Bilag 14 5.269,00 kr. Bilag 15 37.429,34 kr. Bilag 16 0,00 kr. Bilag 17 (betalt) 8.327,00 kr. Bilag 18 0,00 kr. Bilag 19 13.457,00 kr. Bilag 20 9.292,00 kr. Bilag 21 (betalt) 2.050,00 kr. Ialt 488.130,45 kr. Bilag 22 (kreditnota) -13.269,00 kr. Indklagede betalt 27.11.91 -86.547,78 kr. Ialt at betale af indklagede 388.313,67 kr.

Derfor bestemmes

A kommune skal til K A/S betale 388.313,67 kr. med sædvanlig procesrente fra den 8. marts 1991, for så vidt angår 30.744,00 kr., fra den 16. april 1991, for så vidt angår 175.697,22 kr., fra den 15. juli 1991, for så vidt angår 37.429,34 kr., fra den 30. juli 1991, for så vidt angår 75.283,93 kr., fra den 11. november 1991, for så vidt angår 55.702,18 kr., og fra den 18. september 1991, for så vidt angår 13.457,00 kr., alt til betaling sker.

Indklagede skal yderligere forrente beløbet 86.547,78 kr. med sædvanlig procesrente fra den 27. august 1991, for så vidt angår 8.327,00 kr., og fra den 11. november 1991, for så vidt angår 78.220,78 kr., til den 27. november 1991.

Indklagede A Kommune skal i sagsomkostninger betale 24.000 kr., ligesom kommunen i parternes indbyrdes forhold skal betale til voldgiftsretten de med voldgiftssagens behandling forbundne omkostninger.

De nævnte beløb skal betales inden 14 dage efter denne kendelses dato. København, den 16. august 1993

Leif Egeskjold Svend Ziegler Johan Nørgaard p.v.c. Malene Lind

Ingen

Uenighed om en række arbejder skulle betragtes som ekstraarbejder.

Voldgiftsretten bestemte, at arbejderne i vidt omfang var ekstraarbejder fordi de ikke var omfattet af entrepriseaftalen