Betaling for udbedring af mangler. Ekstraarbejder

Betaling for udbedring af mangler. Ekstraarbejder

VOLDGIFTSNÆVNET FOR BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C 3550

K A/S, X-by

mod

A A/S under konkurs v/kurator, advokat B, Y-by

I forbindelse med opførelsen af K i X-by i 1990/91 overtog malerfirmaet A A/S efter aftale med bygerren, O, den malerentreprise, som bygherren oprindeligt havde antaget en anden fagentreprenør til at udføre.

Under arbejdets udførelse reklamerede bygherren over en del af det udførte malerarbejde, og der blev mellem parterne indgået aftale om afholdelse af syn og skøn. Efter at malerfirmaet A A/S havde udbedret vægfladerne i overensstemmelse med skønsmændenes anvisninger, er der opstået uenighed om bl.a. betalingen for de udførte reparationer.

Ved klageskrift af 9. juli 1991 har klageren, K A/S, indbragt sagen for en i henhold til »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret, bestående af arkitekt m.a.a. Per Kved, malermester Svend Aage Nielsen og landsdommer Fritse Hove, sidstnævnte som formand.

Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede, Malerfirmaet A A/S under konkurs ved kurator B, tilpligtet at betale 36.422,40 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg og af 24.524 fra den 24. marts 1992, alt til betaling sker.

Påstanden fremkommer således

Udgifter til el-installatør demontage 3.920,00 kr. Udgifter til rengøring efter udbedring 7.978,40 kr. Udgifter til slutrengøring 24.524,00 kr. 36.422,40 kr.

Klageren har videre nedlagt påstand om, at der ved omkostningsfastsættelsen tages hensyn til omkostningerne ved det afholdte syn og skøn, 6.181 kr., og klagerens øgede omkostninger til arkitekt og ingeniør i forbindelse med manglernes konstatering og udbedring.

Endelig har klageren påstået frifindelse for indklagedes modkrav.

Indklagede har påstået frifindelse og har endvidere påstået klageren tilpligtet at betale 199.339,45 kr. med nærmere angivne renter.

Påstanden fremkommer således

Udgifter til reparation i henhold til skønsrapport

421 (m2) vægge a 225 kr. + moms 115.564,50 kr. Efterreparationer jfr. faktura af 6. juni 1991 77.674,95 kr. Ekstraydelser jfr. faktura af 21. august 1991 6.100,00 kr. 199.339,45 kr.

I aftalegrundlaget »AB 72 supplement« er der under »Forandring i entreprisen« anført

»Ingen forandring i ydelsernes art og omfang kan finde sted uden skriftlig aftale, og kun på aftalesedler fra byggeledelsen og underskrevet af både entreprenør og byggeledelse. .....

Intet ekstraarbejde eller forandring i ydelsens art og/eller omfang må påbegyndes uden skriftlig aftale i form af en aftaleseddel underskrevet af tilsynet og entreprenøren, eller i form af en aftale optaget i byggemødereferat. Uden sådan aftale vil ekstraarbejde ikke blive betalt.«

Under »Almindelige bestemmelser gældende for alle entreprenører« er der vedrørende efterreparationer anført

»Efterreparationer af enhver art skal være medregnet i tilbudene.

Efterreparationer skal udføres, om nødvendigt ad flere gange, hvis byggeledelsen måtte kræve dette.«

»23.17 Efterreparation

Malerentreprenøren er pligtig til, ud over hvad der er fastsat i »Almindelige bestemmelser gældende for alle fagentrepriser«, at udføre mindre reparationer efter andre håndværkere samt almindeligt forekommende malereparationer i et omfang af indtil 1% af malerentreprisen. For reparationer i større omfang træffes betalingsaftale skriftligt med byggeledelsen. Reparationer skal uudføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes. .....

23.20 Overtagelse

Malermesteren skal, under tilsynets medvirken, overtage emer fra andre entreprenører til malerbehandling. Arbejdet bør ikke igangsættes, inden overtagelsen har fundet sted, idet senere påberåbelse af dårlig grundlag, ikke vil blive accepteret, i tilfælde af kritik af det færdige malerarbejde.'

Med henblik på at overdrage malerarbejdet fra den tidligere entreprenør til Malerfirmaet A A/S blev der den 3. september 1990 afholdt et møde mellem bl.a. byggeledelsen, arkitekt D's Tegnestue, og malerfirmaerne. Det hedder i referatet, der er uudarbejdet af arkitekt D's Tegnestue bl.a.

»1.02 Der blev foretaget besigtigelse af de pudsede vægge. De accepteres i pavillon 3 bortset fra enkelte huller. Murermesteren ved ing. E var godt klar over, at der var mindre mangler ved finpudsen i pavillon 2. Det var dog F's opfattelse, at de næsten var gode nok.«

I et af samme udarbejdet referat af et møde den 1. oktober 1990, hvori bl.a. deltog G, H fra I og arkitekt J hedder det

»1. Mødets formål var at få fastlagt tømrerfirmaets udfaldskrav og malerfirmaets indfaldskrav på vægge og lofter. H var tilkaldt af malermester G og repræsentanterne fra L var indkaldt af undertegnede. .....

8. Det konstateredes at de pudsede vægge i stueetagen må betegnes som særdeles veludført, hvilket H var enig med undertegnede i.«

Den 12. marts 1991 blev der afholdt et internt møde vedrørende malerentreprisen. I mødet deltog bl.a. G, arkitekt J og arkitekt M. Det fremgår af arkitektfirmaets referat af mødet, at mødedeltagerne foretog besigtigelse af en række rum, hvor arkitektfirmaet påpegede en række mangler ved de færdigmalede glasfiberbeklædte vægge. Under mødet blev parterne enige om at lade Voldgiftsnævnet udpege en syns- ogg skønsmand.

Der blev herefter afholdt syn og skøn ved arkitekt N, Z-by, der har afgivet 3 erklæringer af 18. marts, 26. marts og 16. maj 1991. Erklæringerne er vedhæftede som bilag til denne kendelse.

Der blev endvidere indsendt en pudsprøve til O. I O's konklusion i erklæringen af 21. marts 1991 hedder det, at mørtelen - under nogle nærmere angivne forudsætninger - vurderes at være egnet til indvendigt murværk.

I en skrivelse af 1. maj 1991 fra G til ingeniør P, ingeniørfirmaet Q, der sammen med arkitektfirmaet forestod byggeledelsen, hedder det: ».....

Hvad angår efterreparation efter andre håndværkere meddeler jeg endnu engang, at vores forpligtelse iflg. udbudsmateriale og kontrakt er opbrugt for længe siden, og derfor vil der med slutregning fremkomme opgørelse om ydelse og omfang med faktura, således at det bliver Deres opgave at fordele udgifterne, men bemærk venligst, at det er Dem, vi har udført arbejdet for. .....«

Den 21. maj 1991 fremsendte ingeniørfirmaet følgende skrivelse til A A/S

»Det bekræftes som meddelt pr. telefon fredag d. 17. maj, at det resterende rengøringsarbejde bliver udført af andet rengøringsselskab, bestilt af os, men på Deres regning.

Gentagne telefoniske henvendelser fra os og løfter fra Dem om, at rengøringn ville blive foretaget fra torsdag morgen d. 16. maj, blev ikke overholdt. Fredag d. 17. maj kl. 16.00 traf vi aftale med et andet rengøringsselskab.«

Den 6. juni 1991 fremsendte malerfirmaet følgende faktura til klageren

» Vedr. rep. udover 1%

Hermed fremsendes faktura for udførte efterreparationer efter andre håndværkere og efter arkitektens anvisninger. Der er kun faktureret, hvad der er udover 1% af vore entreprisesum, som er beskrevet i vort udbudsmateriale. Vi har med telefax den 15.03.91 kl. 9.45 samt med brev igen den 01.05.91 meddelt Dem, at vil ville fremkomme med opgørelse og faktura ved byggeriets afslutning.

Svendepris kr. 29.724,00 28,6% sociale ydelser kr. 8.501,07 55,1% bruttosalær kr. 21.062,02 Materialeforbrug+10% +10% avance kr. 4.380,90 Ialt kr. 63.667,99 22% moms kr. 14.006,96 Total os tilgode kr. 77.674,95

Vedlagt kopi af svendepriser.«

Den 21. august 1991 fremsendte malerfirmaet yderligere en faktura på 6.100 kr. »vedr. ekstraarbejder ifølge aftale med M«.

Det fremgår af en faktura af 7. august 1991 fra Q, Rådgivende ingeniører A/S, til klageren, at ingeniørfirmaet har beregnet »honorar for assistance vedr. syns- og skønssag vedr. malerarbejdet efter medgået tid« med 28.732,95 kr. Det fremgår videre af en faktura af 19. august 1991 fra arkitekt J til klageren, at denne har beregnet honorar »vedr. syns- og skønssag vedr. malerarbejdet« med 34.308,84 kr.

Det fremgår af en skrivelse af 23. april 1992 fra arkitekt J til klagerens advokat, at denne har beregnet antallet af de vægflader, der skulle repareres, til 369,94 (m2).

Arkitekt J har forklaret, at han var med til at gennemgå projektet med G. Han mener ikke, at G på mødet den 1. oktober 1990, hvor indfaldskravene blev fastlagt, fremkom med nogen indsigelser vedrørende de pudsede vægge. Tanken med at udføre et prøverum var at få fastlagt kvalitetsniveauet. Prøverummet levede ikke helt op til de oprindelige krav, men han accepterede dog prøverummet som norm. Vidnet har ikke på noget tidspunkt bedt G om at udføre ekstraarbejder.

Arkitekt M har forklaret, at det indvendige malerarbejde blev påbegyndt i oktober 1990. Det prøverum, der blev udført, var ikke så godt, som arkitektfirmaet oprindelig ønskede det. Overfladen burde have fremstået lidt mere jævn, men det endte alligevel med, at prøverummet blev godkendt. Der havde tidligere været tale om, at der skulle foretages pletspartling, men det var ikke vidnet, G havde drøftet det med. Vidnet kan ikke huske, hvornår han fremsatte indsigelsen mod arbejdet, men han kan huske, at han var overrasket over, at han ikke havde bemærket manglerne noget før.

Vidnet har nok modtaget G's meddelelser af 15. marts og 1. maj 1990. Han har ikke reklameret skriftligt herover. Han kan ikke redegøre nærmere for 1%»s reglen vedrørende efterreparationer, men han vil ikke mene, at de efterreparationer, som malerfirmaet måtte udføre, går ud over, hvad andre normalt udfører uden betaling. Den del spørgsmål om betaling for ekstraarbejder er afgjort forligsmæssigt mellem parterne. De ekstraarbejder, som klageren i den forbindelse har betalt, var bestilt mundtligt, og der forelå således ikke aftalesedler. Vidnet har bestilt det arbejde, der er faktureret for i fakturaen af 21. august 1991. Beløbet er ikke betalt, fordi arbejdet ikke var ordentligt udført.

Ingeniør P har forklaret, at han ikke har bedt G udfø re ekstraarbejder. Han reagerede ikke på G's henvendelser af 15. marts og 1. maj, idet disse forhold henhører under arkitekten. Vidnet har flere gange rykket G og dennes underentreprenør for slutrengøringen. Under en telefonsamtale den 15. maj 1991 sagde vidnet til G, at bygherren selv ville foranstalte rengøring. G lovede imidlertid, at hans folk ville komme næste morgen. Det var vidnets kollega, der herefter talte med G og sendte brevet af 21. maj 1991. Vidnet har beregnet udgiften til slutrengøring ud fra den samlede regning for rengøring fra R og efter samtaler med dette firma.

G har forklaret, at han i 1990 havde ca. 40 ansatte. Det var aftalen, at hans firma skulle træde direkte ind i den tidligere antagne entreprenørs entreprise. Vidnet gennemgik lokalerne. Der var nogle prolemer med gipsvæggene, og mødet den 1. oktober 1990 drejede sig udelukkende om gipsvæggene. Han er derfor helt uforstående over for den passus, der er anført i referatet vedrørende de øvrige vægge. Da han skulle påbegynde arbejdet med de pudsede vægge, påpegede han over for arkitekten, at der partielt var flader med uens kornstørrelse. Han anbefalede derfor M, at der blev udført pletspartling. M var lydhør for forslaget, indtil han hørte prisen - 70-78.000 kr. Det blev så aftalt, at der i stedet skulle udføres et prøverum. Der havde ikke tidligere været talt om, at der skulle udføres et prøverum, selv om det stod i udbudsmaterialet. Prøverummet blev accepteret, selv om væggene »stod uens«.

Midt under byggeriet fornemmede vidnet, at han ville komme til at udføre flere efterreparationer, end firmaet ifølge aftalen var forpligtet til at udføre uden betaling. Han havde mange diskussioner med J, M og P herom. Han modtog overhovedet ingen reaktion på telefaxmeddelelsen eller brevet af 1. maj. Vidnet kontaktede sin organisation og spurgte, hvordan han skulle forholde sig. Han fik at vide, at han skulle sørge for at sende en skriftlig opgørelse. Opgørelsen i den fremsendte faktura baserer sig på svendenes krav, der er akkordbestemt. Han har aldrig hørt om indsigelsen mod fakturaen af 21. august 1991.

Vidnets firma havde antaget en underentreprenør til at udføre slutrengøringen. Det er rigtigt, at firmaet »var sløve«. Både han og P rykkede firmaet flere gange. P ringede til vidnet og sagde, at bygherren nu ville gå i gang med rengøringen. Vidnet kontaktede påny underentreprenøren, der lovede at komme. Fredag den 17. maj ringede en medarbejder fra ingeniørfirmaet og meddelte, at rengøringsfolkene ikke var kommet, og at man nu selv ville gå i gang. Vidnet præciserede, at han nok skulle få sine folk derned i løbet af week-enden. Da rengøringsfolkene kom om søndagen, blev de afvist af det rengøringsselskab, der var der.

Prisen på 225 kr. pr (m2) for det udførte malerarbejde er højere end anslået af skønsmanden, fordi det var nødvendigt at foretage mere afdækning. Vidnet har opmålt arealet til 421 (m2).

Klageren har til støtte for sin frifindelsespåstand vedrørende modkravet på 115.564,50 kr. anført, at de i skønsrapporten opregnede rum er dårligere udført end prøverummet, der angiver kvalitetsnormen. Arbejdet er derfor mangelfuldt. Da malerfirmaet ikke har fremsat indsigelse mod væggenes kvalitet, er indklagede ifølge punkt 23.20 i beskrivelsen af malerentreprisen afskåret fra efterfølgende at påberåbe sig »dårligt grundlag«.

Hertil kommer, at det heller ikke er godtgjort, at det er væggenes beskaffenhed, der er årsag til det uacceptable slutresultat. Manglerne må derimod henføres til udførelsen af malerarbejdet. I øvrigt kan kravet højst opgøret til 92.537 kr., idet arealet ifølge arkitektens beregning udgør 370 (m2), og prisen pr. (m2) er ifølge skønsmanden på 205 kr. Da de udførte reparationer er foranlediget af indklagedes eget mangelfulde arbejde, kan indklagede ikke kræve udgiften hertil betalt. Derimod må indklagede godtgøre klageren udgiften til demontage af elinstallationer og udgiften på 7.978,48 kr. for den rengøring, der var nødvendig på grund af reparationsarbejderne. Over for modkravet på 77.674,95 kr. for efterreparationer har klageren anført, at der ikke er noget grundlag for at kræve betaling herfor, da disse arbejder ikke er bestilt af klageren. Der foreligger ingen aftalesedler herom, og arbejderne er ikke omtalt i byggemødereferaterne. For så vidt angår fakturaen på 6.100 kr. må det anerkendes, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at arbejdet er mangelfuldt. Indklagede, der trods gentagne rykkere ikke har udført slutrengøringen, må være pligtig at godtgøre klageren udgiften hertil.

Indklagede har til støtte for påstanden om, at klageren bør betale for de udførte reparationer anført, at den af indlagede anvendte arbejdsmetode var i orden. Det må således antages, at det var underlaget, der var mangelfuldt. Det forhold, at bygherren har afslået at udføre den anbefalede spartling, må medføre, at denne må acceptere mere. Problemerne blev opdaget på et meget sent tidspunkt, og klageren må derfor være afskåret fra at gøre indsigelser mod arbejdets kvalitet.

For så vidt angår kravet om betaling for efterreparationer anerkendes det, at indklagede har bevisbyrden herfor. Da indklagede imidlertid såvel mundtligt som skriftligt har forbeholdt sig ekstrabetaling - uden at der er fremsat indsigelser herimod - og herefter har fremsendt dokumentation for sit krav, har indklagede løftet sin bevisbyrde.

Klagerens udgifter til elinstallatør og slutrengøring må afvises som udokumenterede. I hvert fald må udgiften til rengøring nedsættes til et skønsmæssigt betydeligt lavere beløb.

Voldgiftsretten skal udtale

Der er mellem parterne enighed om, at prøverummet blev godkendt som norm for malerarbejdets kvalitet, og der er videre enighed om, at arbejdet i de i skønsrapporten nævnte rum ikke opfyldte denne norm. Malerarbejde må herefter anses for mangelfuldt. Indklagede findes - uanset om resultatet er en følge af dårlig udførelse eller dårlige egenskaber ved underlaget - at være ansvarlig for disse mangler. Klageren frifindes derfor for indklagedes krav om betaling af 115.564,50 kr., og indklagede tilpligtes at betale for udgiften til rengøring på 7.998,40 kr. Da demontage af elinstallationer har været nødvendig for at udføre reparationsarbejdet, og da udgiften hertil skønnes rimelig, tilpligtes indklagede endvidere at godtgøre klageren udgiften på 3.920 kr.

For så vidt angør kravet om betaling for efterreparation må det lægges til grund, at indklagede ved skrivelser af 15. marts og 1. maj 1991 har varslet, at der ville blive fremsat krav om betaling for disse reparationer, uden at klageren har reageret herpå. Det må videre lægges til grund, at der mellem parterne har været aftaler om ekstraarbejder, uden at kontraktens bestemmelser om aftalesedler har været overholdt. Under disse omstændigheder findes indklagede at have godtgjort at have krav på betaling for de i fakturaen anførte efterreparationer.

Klageren har under den mundtlige forhandling anerkendt at have bestilt det arbejde, der er faktureret den 21. august 1991. Da der ikke har været foranstaltet bevisførelse om mangler ved dette arbejde, bør klageren derfor godtgøre indklagede dette beløb.

Med hensyn til slutrengøringen må det lægges til grund, at indklagede gentagne gange er blevet rykket for arbejdets udførelse, og at ingeniør P under telefonsamtalen den 15. maj 1991 meddelte G en sidste frist til at udføre dette arbejde. Da arbejdet ikke blev udført inden den angivne frist, findes klageren herefter at have været berettiget til at antage en anden entreprenør til at udføre arbejdet for indklagedes regning. Da det krævede beløb skønnes rigeligt, tilpligtes indklagede at godtgøre klageren denne udgift.

Parternes mellemværende kan herefter opgøres således

Indklagedes krav 77.674,95 kr. 6.100,00 kr. 88.774,95 kr. Klagerens krav 36.422,40 kr. Indklagede tilgode 47.352,55 kr.

Med hensyn til sagsomkostningerne forholdes som nedenfor anført, idet bemærkes, at der ikke er fundet tilstrækkeligt grundlag for at tage hensyn til klagerens udgifter til teknisk bistand, hvorimod indklagede findes at burde godtgøre klageren udgifterne til skønsmanden på 6.161 kr.

T H I B E S T E M M E S

Klageren K A/S, betaler inden 14 dage til indklagede, Malerfirmaet A A/S under konkurs ved kurator, advokat B, 47.352,55 kr. med sædvanlig procesrente fra den 6. juli 1991, til betaling sker.

Indklagede betaler inden samme frist klageren 6.161 kr. I øvrigt betaler ingen af parterne sagsomkostninger til den anden part.

Udgifterne ved voldgiftsrettens behandling af sagen betales af hver af parterne med halvdelen efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Københvn, den 1. juli 1993

Per Kyed/Fritse Hove/Svend Aage Nielsen

p.v.c.

Per Helwigh

Ingen

En bygherre reklamerede over en del af et udført malerarbejde, og der blev afholdt syn og skøn. Malerfirmaet udbedrede vægfladerne i overensstemmelse med skønsmændenes anvisninger, men efterfølgende opstod der uenighed om betaling herfor. Bestemt at malerfirma betaler udbedring, mens bygherre betaler ekstraarbejder.