Entreprise, mangler, entreprenørrådgivning, leverandøransvar, risikoafværgelse (* 1)

Entreprise, mangler, entreprenørrådgivning, leverandøransvar, risikoafværgelse (* 1)

VOLDGIFTSNÆVNET FOR BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C 2448

K

mod

A og

B

I årene 1981-83 udførte indklagede, A A/S, for klageren, K (herefter betegnet K) en ombygning af et anlæg til losning af olieprodukter til K. Det eksisterende anlæg bestod af 2 stk. 14' rørledninger fra land og ud til et fortøjnings- og lossesystem, der var placeret ca. 5 km ud fra kysten ved Y-by på 13 m vanddybde. Lossesystemet kunne kun modtage en type olieprodukt ad gangen. Ved ombygningen skulle de eksisterende søledninger nedgravet i hvbunden, og ledningerne skulle forlænges med ca. 1500 m nedgravede søledninger mod sydøst. Det gamle fortøjnings- og lossesystem skulle fjernes, og der skulle for enden af de nye søledninger på 15 m vanddybde installeres et nyt fortøjningsanlæg til fortøjning af tankskibe på op til 35.000 d.w.t. Endvidere skulle der leveres et nyt lossesystem, som skulle kunne modtage to forskellige olieprodukter af arten jetbrændstof, benzin eler dieselolie fra et fortøjet skib samtidigt. Dette lossesystem blev leveret af indklagede B.

Efter ibrugtagningen af det nye anlæg blev der konstateret utætheder mellem kamrene for de to forskellige olieprodukter, og da sagens parter ikke har kunnet blive enige om ansvaret herfor, har K ved et klageskrift af 27. april 1988 indbragt tvisten for en i henhold til »regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret. Voldgiftsretten har fået følgende sammensætning: professor, civilingeniør Erik Trostmann, overingeniør, lix.techn. Bent Lyngberg og højesteretsdommer Erik Bjerregaard med sidstnævnte som formand.

Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende

K havde i 1980 anmodet A om at undersøge mulighederne for at etablere en etpunktsfortøjning og for at tilvejebringe grundlaget for fastsættelse af arbejdets omfang og for udarbejdelse af ubudsmateriale. Da A ønskede at afgive tilbud på arbejdernes udførelse, fratrådte A som teknisk rådgiver, og det rådgivende ingenirøfirma C overtog opgaven og udarbejdede det endelige udbudsmateriale.

I en skrivelse af 7. april 1981 blev A indbudt til at give tilbud på entreprisen, der blev udbudt »som totalleverance i een samlet entreprise, der omfatter såvel projektering som udførelse af det samlede anlæg«. Med skrivelsen fulgte et omfattende udbudsmateriale, bl.a. »Særlig arbejdsbeskrivelse, tekniske specifikationer og funktionskrav (SAB)». Heri er i punkt 8.6.2 bl.a. anført

»Den væsentligste og mest komplicerede komponent i hele lossesystemet er produktswivelen.

Swivelen er boltet til forankringsbasis koncentrisk med det lastoverførende centrale skaft, men helt uafhængig af kraftoverførslen og med tilstrækkelig frigang for roterende dele til at eliminere muligheden af kontakt mellem disse og skaftet.

Fastgørelsen til basis er udført således, at den totale enhed kan frigøres og fjernes fra basis for vedligeholdelsesoperationer.

Den er konstrueret til at have ubegrænset rotation følgende losseslangernes bevægelse omkring basisaxen, samt med henblik på at minimere det nødvendige drejningsmoment, som slangerne skal yde.

Den består typisk af to koncentriske kamre. Kammervægene er delt i en nedre fast del med udgangsstutse og en øvre roterende del med indgangsstutse. Rotationen kan ske under samtidig losning af olie, og styres af rullelejer, som er fedtpakkede ogforseglede for tæthed, hvilket gør dem vedligeholdelsesfri i funktionsperioden.

Flere sæt af pakninger sikrer tæthed såvel mod lækage af olie som mod indtrængen af søvand. Pakningerne er konstrueret til at fungere i årevis, før udskiftning er nødvendig og kræver ingen vedligeholdelse.«

I SAB's punkt 6 har K anerkendt følgende fire specialfirmaer som eksperter inden for bøje- og produktswivelkonstruktioner: D, England, E, England, F, Holland, og B, USA.

I skrivelse af 14. juli 1981 afgav A tilbud på udførelse af det samlede arbejde. Som underentreprenør vedrørende fortøjningsarrangementet og swivelen angav A F.

K havde også indhentet tilbud fra andre entreprenørfirmaet, og efter at have vurderet tilbudene sammen med C og en hollandsk ekspert besluttede K sig for at anvende et fortøjningsarrangement med swivel fra B. B gav i juni 1981 K tilbud på et anlæg. A var billigste tilbudsgiver og erklærede sig villig til at levere et B anlæg, der førtes derefter forhandlinger herom mellem K, A og B. Den 6. november 1981 underskrev B og A en kontraktom levering af et anlæg for en pris af 1.963.000 US dollars og en pris af 182.000 US dollars for medfølgende reservedele. A kendte ikke B's anlæg og ønskede ikke at påtage sig selvstændigt ansvar for et sådant anlæg. I skrivelse af 6. november 1981 til entreprenørfirmaet meddelte C, at K var indforstået med, at A's forpligtelser i forbindelse med levering og funktion af et B anlæg alene svarer til de forpligtelser, der i overensstemmelse med bestemmelserne i kontrakten mellem A og B kan videreføres til B, og som kan opfyldes af B. Den 24. november 1981 underskrev K og A en entreprisekontrakt om ombygningen af fortøjningsarrangementet ved Y-by for en entreprisesum af 54.087.709,48 kr. incl. 22% moms.

Stålrørene til forlængelse af søledningen blev coated på G fabrik i Skotland i dagene fra den 26. til den 30. november 1981. Forinden coatingen blev rørene shotblasted udvendigt, efter at der var indsat »soft foam internal and closures« i rørenderne. Rørene blev efter coatingen renset indvendigt »by insertion of a hiht pressure air lance through complete lenght of the pipe«. A havde antalet H til at føre tilsyn med G behandling af rørene, og repræsentanter for C og A var i Skotland i dagene den 26. og 27. november 1981 og overvågede behandlingen. Efter ankomsten til Danmark blev de enkelte rørstykker, der havde en længde på ca. 11 m, renset med en børstepig. Efter sammensvejsning af rør til rørlængder på ca. 250 m blev disse rørlængder renset med børstepig, og det frie gennemløb lev kontrolleret med gennemløb af en kaliberpig. Efter sammensvejsning af rørstykker på ca. 250 m til længder på ca. 1500 m blev der påny foretaget rensning med rensepig og kontrol af frit gennemløb med kaliberpig. Til sidst blev der efter endelig installation og nedgravning af såvel eksisterende som nye ledninger foretaget rensning af det samlede rørsystem med 2-3 gennemløb af foampigs.

De gamle søledninger blev alene renset ved de 2-3 gennemløb af poampigs efter nedgravningen af den samlede søledning.

Disse renseprocedurer er i overensstemmelse med et aftale, som blev indgået af repræsentanter fra K, C og A på byggemøde 11 den 14. april 1982. Rørlængderne blev endvidere trykprøvet i overensstemmelse med en aftale på dette byggemøde.

Den 20. januar 1983 blev den nordlige søledning påfyldt benzin fra landtanke, efter at havvandet i den med luft var blæst ud gennem swivelen. Den 7. februar 1983 afholdtes afleveringsforretning for den nordlige søledning. Den 9. februar 1983 anløb det først tankskib, og losning af 5000 (m3) benzin blev foretaget gennem den nordlige søledning. Den 27. april 1983 overtog K den sydlige søledning. Den var vandfyldt, men blev fyldt op med benzin fra landtanke, idet vandet blev pumpet ud gennem swivel og losseslange. Der opstod ved den lejlighed mistanke om utæthe mellem de to kamre i swivelen. Efter at have sammenkoblet de to losseslanger foretog K den 9. maj 1983 efter egen beslutning for at fjerne vand i rørene en rundpumpning af bezin fra landtanke gennem den nordlige søledning, swivel og losseslanger og tilbage til landtanke gennem den sydlige losseslange, swivel og søledning.

Den 25. - 26. maj 1983 blev der importeret 15.000 (m3) dieselolie gennem den sydlige søledning.

På et møde den 22. november 1983 aftalte repræsentanter fra K, A og C at foretage en trykprøve for at konstatere, om der var utætheder mellem de to kamre i swivelen. Trykprøver, som blev foretaget i dagene fra den 24. november til den 6. december 1983, viste en mindre utæthed, men gav ikke noget klart billede, og den 6. december 1983 aftalte K med B, at der skulle afholdes en ny trykprøve i september 1984. Det blev samtidig aftalt, at B ville betale op til 100.000 kr. af udgifterne til den nye trykprøve, såfremt denne viste, at utætheden var forøget i forhold til den netip fundne på 0,1 l pr. time ved maksimalt 15 bar trykforskel mellem de to kamre. hvis utætheden ikke var forøget, ville K betale den nye trykprøve og acceptere utætheden.

I tiden fra maj til august 1984 lossede tre tankskibe ialt 45.000 (m3) jetbrændstof gennem anlægget.

Den nye trykprøve fandt sted i tiden fra den 12. til den 20. september 1984, og på et møde den 20. september 1984 var repræsentanter fra K, C og A enige om, at prøveresultaterne viste, at utætheden mellem de to kamre var forøget, og at utætheden ville forårsage en uacceptabel blanding af de forskellige olieprodukter i systemet. Efter entreprisekontrakten måtte der ikke være noget utætthed mellem de to kamre.

I tiden fra okttober 1984 til juni 1985blev der losset 4 skibsladninger jetbrændstof på ialt 44.200 (m3) gennem anlægget.

Swivelen blev derefter taget op og bragt til I i Edinborgh, hvor reparation skulle finde sted. B krævede for at give garanti på reparationen, at der samtidig med reparationen blev foretaget almindelig vedligeholdelse af swivelen, og den 25. november 1985 blev der indgået en kontrakt om vedligeholdelsen mellem K og B. Alle reparationsarbejder blev overvåget af en ingeniør fra A, som løbende godkendte de om reparationsarbejderne udførdigede dagrapporter. På grund af vanskeligheder ved vedligeholdelsesarbejderne trak også reparationsarbejderne ud og var først afsluttet i december 1986. Omkring den 1. juli 1987 blev swivelen bragt tilbage til X-by og blev installeret i losseanlægget. Under reparationsarbejderne var Bs oprindelige pakninger (segregation seals) mellem de to kamre blevet udskiftet med pakninger af et andet fabrikat, J.

Fra 1985 til 1991 blev anlægget anvendt til losning af 9 tankskibe. K har ikke turdet anvende anlægget til samtidig losning af forskellige olieprodukter. Siden 1991 har anlægge ikke været benyttet af andre grunde.

Efter begæring fra K er der afholdt syn og skøn. Voldgiftsnævnet udpegede i 1985 civilingeniør M til skønsmænd, og skønsmændene besigtigede den 24. og 24. september 1985 swivelen, der lå adskilt hos I i Edinburgh. Skønsmændene har derefter besvaret et større antal spørgsmål fra sagens parter i erklæringer af 21. januar 1987, 4. december 1987, 8. maj 1991 og 4. marts 1992.

I skønsmændenes førsteerklæring er bl.a. oplyst, a utætheden mellem swivelens to kamre skyldes ridser og partikler i de mellem kamrene placerede 4 stk. pakninger (segregation seals) samt i shaftens monelbeklædning. Der er ikke konstateret defekter på de 4 seals i form af fremstillingsbetingede fejl, men derimod defekter i form af ridser som følge af driftsbetingede fejl og demonteringsfejl. Der var ved demonteringen af swivelen i juli 1985 fundet fremmedlegemer, som var presset ind i flere seals. Ved laboratorieanalyser af disse fremmedlegemer fandtes indhold af jern, mangan, titan, aluminium, nikkel, kobber, klor, kalium og calcium. Ved demonteringen af swivelen blev der også i cargohousing fundet fremedlegemer, som ifølge laboratorieundersøgelsen stammede fra sand, sea shell fragmenter, rust og stålhagl. Den mest direkte vej for fragmeneter og egentlige partikler forbi groove-kanterne er langs shaftens monelbelægning og til indre selallæber. Sealgrooves virker i sig selv som et reservoir for fremmedlegemer. Ved demonteringen af swivelen fandtes der ifølge en rapport fra N markante aflejringer i alle seal grooves, og en rapport fra O nævner, at ca. 1 pint aflejringer (sort) blev opsamle fra seal grooves, seal cavities og omkring seals. Det er efter skønserklæringen lidet sandsynligt, at de konstaterede parikler og urenheder stammer fra olieprodukter modtaget fra tankskibe under driften. Urenheder bestående af korrosionsprodukter, glødeskaller og svejsepersel fra selve rørmaterialet kan være aflejret i den gamle rørledning og kan være løsgjort ved den foretagne nedspuling af denne i havbunden. Skumgummipropper er i praksis ikke tætte for indtrængning af stålhagl, og der vil selv efter en sædvanlig shotblasting af rørene findes et større eller mindre antal shots tilbage i rørene. Det kan ikke med sikkerhed konstateres - men heller ikke afvises - at nogle af de fundne shots stammer fra G's arbejde, men alle de fundne shots stammer ikke derfra.

I den anden skønserklæring er bl.a. udtalt, at arten af partikler fundet i og omkring swivelens pakninger er sand, stålhagl (shot og grit) og sea shell fragmenter, og at alle disse partikler vil kunne forårsage ridser i swivelens pakninger med lækage til følge. I den aktuelle konstruktion (rørledninger, swivel og losseslanger) vil der ifølge skønsmændenes opfattelse fremkomme sådanne partikler i et vist omfang.

I erklæringen af 8. maj 1991 har skønsmændene bl.a. nærmere redegjort for forskellemellem de oprindeligt benyttede segregation seals og de ved reparationen isattepakninger af fabrikat J, men det er skønsmændenes vurdering, at de to typer seals ikke væsentligt adskiller sig fra hinanden. Det erendvidere i erklæringen udtalt, at partikler som stålhagl, sand, skaller og glødeskaller alle har en hårdhed større end pakningernes og herved kan beskadige disse med utæthed til følge. Dette kan fremkomme ved selv meget små partikelmængder, men større mængder giver større påvirkninger og dermed højere grad af utæthed indenfor kortere tid.

Den mundtlige forhandling af voldgiftssagen fandt sted i dagene den 26., 27., 29. og 30. april 1993. Under forhandlingerne vedstod skønsmændene deres erklæringer og uddybede deres besvarelser. Endvidere er forklaringer afgivet af civilingeniør P, A, Civilingeniør Q, Holland, ingeniør R, N, civilingeniør S, K, maskinmester T, K, cand.jur. U, K, civilingeniør V, C, vicepræsidend W, B, civilingeniør X, J, og ingeniør Y, A. For A ansvarsforsikringsselskab, Z, deltog en advokat i forhandlingerne.

Om B's afvisningspåstand.

I sit svarskrift af 10. november 1988 nedlagde B over for K påstand om sagens afvisning fra voldgiftsretten under henvisning til, at der ikke mellem B og K er indgået nogen aftale om voldgift. I svarskriftet nedlagde B samtidig påstand om, at K skulle tilpligtes at betale ca. 380.000 US dollars til B.

K har principalt nedlagt påstand om, at afvisningspåstanden ikke tages til følge, men har subsidiært nedlagt en påstand om, at A skal tilpligtes at betale de beløb, som K kræver af B, i det omfang, hvori A kan få beløbene betalt af B.

A har i sit svarskrift af 7. september 1989 bl.a. nedlagt påstand om, at B skal friholde A for ethvert beløb, som A i sagen måtte blive tilpligtet at betale K.

Voldgiftsretten skal udtale

B var fra første færd bekendt med, at K var bygherre, idet B's første tilbud blev afgivet direkte til K, og idet B derefter deltog i fælles forhandlinger med K og A.

I kontrakten mellem B og A er det aftalt, at tvister mellem disse parter skal afgøres ved voldgift gennem Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Entreprisekontrakten mellem K o A indeholder en tilsvarende voldgiftsaftale.

Kravene mod B kan således påkendes af voldgiftsretten, når de fremsættes gennem A. Da B's ansvar for swivelen hverken forøges eller formindskes ved kravenes fremsættelse direkte fra K, kan voldgiftsretten ikke tage B's afvisningspåstand til følge.

Om B's ansvar.

K har anført, at B er objektivt ansvarlig, fordi swivelen inden for garantiperioden i strid med det garanterede har vist utæthed mellem de to kamre, og at denne utæthed ikke skyldes nogen af de forhold, som betinger garantiens helt eller delvise bortfald, eller at der iøvrigt foreligger egen skyld fra K's side. K har endvidere gjort gældende, at B's design eller projektering af swivelen er mangelfuld derved, at pakningerne mellem de to bevægelige kamre er således placeret, at de er ubeskyttede mod partikler, der er hårdere end dem selv, og som finder vej til disse pakninger, og at pakningerne kan bevæge sig vertikalt i deres grooves, at det materiale - teflon -, som pakningerne er konstrueret af, er sensitivt overfor fremmedlegemer, at B i sine teniske specifikationer har givet udtryk for, at de bevægelige kamres indbyrdes tæthed ikke led overlast ved ridsende påvirknninger, hvilket har vist sig ikke at være rigtigt, at der ikke i de tekniske oplysninger iøvrigt er angivet advarsler mod forekomst af jern-, sand- eller skaldyrspartikler, samt at B - vidende om det totale rørsystem og dets oprindeligt planlagte og senere delvist ændrede rensning inden swivelens ibrugtagning - ikke advarede mod risikoen for skader som følge af indtrængen af ovennævnte partikler.

B har anført, at selskabet kun er ansvarlig efter den aftalte ansvarsbestemmelse, som må fortolkes strikte. Der er ikke ført bevis for, at swivelen er fejldesignet. B har leveret et stort antal lignende anlæg, deraf flere til samtidig losning af to forskellige olieprodukter, og der er ikke ved disse konstateret lignende utætheder mellem kamrene. B har leveret et anlæg med de aftalte specifikationer, og ved normal drift ville pakningerne have haft en normal levetid på en halv snes år. Der er i overensstemmelse med kontrakten leveret et importanlæg, og rundpumpningen den 9. maj 1983 var en abnorm driftsform, som fritager B for ansvar for skader derved. Det er ved trykprøver bevist, at der ikke ved swivelens levering var utætheder mellem de to kamre. Det må antages, at hovedparten af de mange urenheder, som blev fundet i swivelen, stammer fra rundpumpningen, idet både den gamle og den nye rørledning ikke var blevet behørigt renset. Dette var B ikke bekendt med, og B blev ikke underrettet om den planlagte rundpumpning.

B havde ingen anledning til at gøre opmrksom på risikoen ved indtrængen af fremmedpartikler i swivelen. Ved brug alene til import af olieprodukter var det usandsynligt, at skadelige partikler ville finde vej til swivelen, og B måtte gå ud fra, at både K, C og A kendte swivelens komplicerede konstruktion.

B har på dette grundlag nedlagt påstand om frifindelse.

Voldgiftsretten skal udtale

I sit tilbud (commercial proposal) gav B følgende »garanti«

»Warranty and Guarantee.

B will provide our standard warranty, as stated in the enclosed contract form for a period of two years following commissioning of the system or 30 months following delivery to contractor, whichever occurs first.«

Den vedhæftede »standard warranty« har følgende ordlys

»Section 6. Seller's Warranty

6.01 With the exception of hoss, hawsers and other consumable items, and excepting normal wear and tear and abnormal operating conditions, Seller herby warrants the System(s) against defects of workmanship, and material for a period of twelve (12) months after completion of the installation or fifteen (15) months following delivery, whichever comes first, providedthat the System(s) is installed and operated in accordance with thedesign specifications and general installationinstructions furnished by Seller. In the event of a failure of a component of the System(s) covered by this warranty, Seller shall at its own expns, repair og replace such component and deliver samt CIF to Byer's storage yard. Buyer shall be responsible for delivery of the damaged component to Seller at an acceptable port and for re-installation of the repaired/replaced component. In addiion, Seller will, at Buyer's request, supply an engineer to oversee the replacement of the defective part.

6.02 Environmental and/or soils data or information furnished by Buyer, if inaccurate, shall relieve Seller of its obligation under the warranty provided in this Section 6 as to defets arising from such inaccurate information.

6.03 Seller makes no implied warranties and the warranties shall be limited to those expressly stipulated in this Contract. Further, Seller shall in no event be liable for any consequential damages, such as loss of profits, indirect or special damages, which may arise from breach of warranty or from installation and operation of the System(s).«

I tilbudet tilbød B mod en ekstrabetaling på 35.000 US dollars at give en udvidet 5 års garanti, der også omfattede optagning, transport og øvrige demontageomkostninger og montageomkostningerne ved genanbringelse i søen. På et møde den 13. oktober 1981 hos C meddelte K, at det accepterede forslaget om standardgaranti i 2 år og ikke ønskede den udvidede garanti. B bekræftede på mødet, at standardgarantien også omfatter afhjælpning af fejl, som skyldes projekteringsfejl.

Utætheden mellem de to kamre er opstået ved, at partikler som sand, kalkskaller, glødeskaller og shots er kommet ind i swivelen og har forårsaget ridser i segregation seals og i monelbelægningen, hvorigennem brændstof har kunnet sive fra det ene kammer til det andet. Det kan ikke på det foreliggende grundlag medsikkerhed siges, hvorfra de fundne partikler er kommet ind i swivelen. Stålhagl og glødeskaller må nok stamme fra rørledningerne fra land og ud til swivelen, og stålhaglene mest sandsynligt fra den nye rørledning. Sand og kalkskaller kan stamme både fra disse ledninger og fra fødeslangerne fra skib til swivel. Sand og kalkskaller må også antages at være kommet ind i swivelen under fastgørelsen af de 4 rørledninger til den på havbunden under 15 m vand. Det er voldgiftsrettens opfattelse, at sandkort og kalkskaller har været de mest skadelige, fordi de kan have større hårdhed end støbeskaller ogshots, og fordi de har skarpe kanter, er let vil fremkalde ridser.

Det må antales, at rundpumpningen og de foretagne udpumpninger af vand i søledningerne fra land og ud gennem swivelen har medvirket til forureningen af swivelen. Disse pumpninger findes dog ikke at kunne betegnes som en abnorm driftsform, der kan fritage B for ansvar efter dets »standard warranty«. Swivelen er nok købt til et importanlæg, men teknisk set skylle anlægget ikkekunne tage skade af pumpninger inde fra land og udefter, medmindre der blev brugt for høje tryk, og det er der ikke noget grundlag for at antage.

voldgiftsretten finder ikke i de fremkomne oplysninger grundlag for at fastslå, at der foreligger fejl ellermangler ved swivelens konstruktion og design, som kan føre til et ansvar for B. Men udformningen og placeringen af pakningerne mellem de to kamre (segregation seals) har medført, at konstruktionen er meget sårbar over for fremmedlegemer som sand, kalkskaller, glødeskaller og shots. Da monteringen til swivelen af rørledningerne og fødeslangerne skulle finde sted under 15 m vanddybde, og da fødeslangerne, når de ikke var i brug, skylle ligge på havbunden, var det i praksis uundgåeligt, at i hvert fald partikler som sand og skaller ville finde vej ind i swivelen. B burde derfor have taget skridt til beskyttelse af swivelen mod sådanne fremmedlegemer, f.eks. ved at udforme monterings- og brugsanvisninger og ved at gøre opmærksom på risikoen ved forurening. Når dette ikke er sket, skyldes det efter voldgiftsrettens opfattelse, at B ikke selv har været opmærksom på den særlige risiko ved anbringelse af e swivel på 1 m vanddybde. Det kan ikke bebrejdes K eller A, at de ikke var bekendt med swivelens sårbarhed ved forureningen, og B findes derfor at være ansvarlig for utætheden mellem de to kamre efter den givne »standard warranty«.

Om A's ansvar.

K har til støtte for kravet mod A anført, at A som totalentreprenør er ansvarlig for leveringen af et fuldt funktionsdueligt losseanlæg, kun med den begrænsning, der følger af B's ansvar. A var ud over B den eneste, der havde nærmere kendskab til losseanlægget. Efter entreprisekontrakten skulle A bl.a. projektere, udføre og kontrollere rensningen af rørledningerne og er derfor ansvarlig for, at rengøringen blev udført på en tilstrækkelig effektiv måde. At K ønskede den af A foreslåede metode til rensning af den gamle rørledning ændret, kan ikke fritage A for ansvar, fordi selskabet ikke protesterede mod ændringen eller tog noget forbehold i anledning af ændringen.

A har anført, at der ikke foreligger en totalentreprisekontrakt, men en totalleverancekontrakt, hvorefter A skulle forestå udførelsen af det samlede anlæg. Anlægget var nærmere beskrevet i udbudsmaterialet, som var endeligt udarbejdet af C. Årsagen til utætheden mellem kamrene er, at swivelen er meget følsom over for partikler, som almindeligt forekommer i sådanne søledninger. A havde ikke kendskab til swivelens konstruktion og havde derfor udtrykkeligt fraskrevet sig ansvaret derfor. Den nye rørledning er blevet behandlet og renset professionelt under behøring kontrol, og rensningen er udført efter sædvanlige metoder. A kendte ikke den særlige risiko ved forekomsten af partikler i swivelen og havde ikke fra B modtaget særlige krav om renhedsgrad eller advarsel mod forurening. Den gamle rørledning blev ikke renset på den af A foreslåede måde, men efter K's ønske på en lettere og langt mindre effektiv måde. Der kan herefter ikke påhvile A noet ansvar for en utilstrækkelig rensning af rørledningerne

Voldgiftsretten skal udtale

I de til udbudsmaterialet hørende »Særlige Betingelser« er i et afsnit om bygherrens tilsyn bl.a. anført: »Tilsynets gennemgang af entreprenørens teninger, beregninger, leverancer og udførte arbejder fritager ikke entreprenørenfor ansvar for eventuelle fejl og mangler«.

I »Særlig arbejdsbeskrivelse, tekniske specifikationer og funktionskrav (SAB)» er i punkt 5.7.2. anført

» Fyldning af ledningerne med vand

Entreprenøren skal med sit tilbud fremsende en detaljeret redegørelse for den arbejdsmetode og de materialer og det materiel, der tænkes anvendt ved fyldning af ledningerne.

Redegørelsen skal bl.a. beskrive, hvorledes entreprenøren vil udføre rensning af ledningerne for eventuelle spåner af stål o.lign. samt, hvorledes den frie indvendige diameter måles ved at sende et måleredskab (pig) gennem ledningerne.

Fyldning må ikke finde sted, før tilsynet har accepteret entreprenørens udstyr og metode. Tilsynet kan eventuelt forlange udstyrel afprøvet inden ibrugtagning. Måleredskabet skal have en diameter på 95% af ledningernes indvendige diameter. Måleredskabet skal endviderevære forsynet med signaludstyrtil sporing.

Måleredskabets gennemløb af ledningerne skal overværes aftilsynet. Tilsynet kan eventuelt forlange målingen gentaget.

Alle stålspåner m.v. opsamlet ved rense- og måleredskabets passageaf ledningerne skal fjernes.«

I sit tilbud angav A, hvorledes man ville kalibrere, rense og trykprøve rørledningerne. Spørgsmålet blev drøftet på byggemøder, og på byggemøde 11 den 14. april 1982 blev det for den nye rørledning fastlagt, hvorledes disse arbejdet skulle udføres. Dette skete derefter som nærmere beskrevet ovenfor. For den gamle rørlednings vedkommende var K betænkelig ved at anvende kaliberpig og børstepig, og på byggemøde 11 aftaltes det, at det samlede ledningssystem efter installation og nedgravning skulle renses ved 2-3 gennemløb af foampig. Der skulle ikke udføres en kalibrering af de gamle rør, og A ydede i den anledning en dekort på 200.000 kr. ekskl. moms. På byggemøde 8 den 4. november 1982 oplyste A, at man fandt det meget betænkeligt at udføre rensning med foampig, da der på den gamle del af ledningerne kunne være kanter eller grater, der kunne flænse foampiggen og derved resultere i, at denne satte sig fast. I stedet foreslog A en ekstra grundig gennemskyldning, f.eks. ved at lade pumper køre i flere timer. Forslaget blev ikke accepteret, og rensning af den samlede søledning fandt sted ved 2-3 gennemløb af foampig.

Det er voldgiftsrettens bedømmelse, at der ikke foreligger en totalentreprisekontrakt, idet arbejderne blev udbudt og gennemført på grundlag af et fuldt udarbejdet projekt. Voldgiftsretten kan heller ikke give K medhold i, at A havde noget nærmere kendskab til swivelens konstruktion. Selskabet havde netop fraskrevet sig ansvaret for swivelen på grund af dets ukendskab til den. A kandte således ikke swivelens særlige følsomhed over for urenheder som sand og skaller. Den foretagne rensning af den nye rørledning var i overensstemmelse med sædvangli industripraksis, og rensningen af den gamle rørledning skete på den af K ønskede måde. Det er på dette grundlag voldgiftsrettens opfattelse, at A ikke har begået nogen ansvarspådragende fejl i forbindelse med rensningen af rørledningerne, og selskabets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Om de enkelte erstatningsposter

1. Krav mod B på 2.000.000 kr.

K har anført, at swivelen fortsat lider af design- eller konstruktionsmæssige mangler, der nedsætter dens anvendelighed, og hvis afhjælpning i hvert fald må antages at koste 2.000.000 kr.

B har anført, at swivelen er blevet repareret, og at der derefter ikke er konstateret utætheder eller andre mangler ved den. Der er heller ikke ført bevis for noget økonomisk tab, og kravet bør afvises.

Der er ikke givet voldgiftsretten oplysninger om trykprøvninger af anlægget efter reparationen, og der er heller ikke på anden måde ført noget bevis for utætheder efter reparationen eller iøvrigt for noget økonomisk tab. Kravet kan derfor ikke tages til følge.

2. Krav mod B på 260.862,48 kr.

K har anført, at B under reparationen af swivelen efter anmodning fik tilsendt en del reservedele, som ministeriet havde købt og betalt i forbindelse med swivelens levering. De ågældende reservedele er imidlertid ikke blevet anvendt under reparationen, og de er heller ikke blevet leveret tilbage. Ministeriet må derfor have krav på at få betalt prisen på disse reservedele.

B erkender at have modtaget reservedelene, men harbestridt kravet som udokumenteret.

Voldgiftsretten må efter de under sagen fremkomne oplysninger lægge K's fremstilling af det passerede til grund, og kravet tages herefter til følge.

3. Krav mod B og A på 250.548 kr. for trykprøver.

K har anført, at det til trykprøver i 1983 og 1984 har haft en udgift på ialt 350.548,33 kr., hvoraf B har betalt 100.000 kr. Da trykprøverne har været nødvendige for at konstatere utætheden i swivelen, må det påhvile B og A at btale den fulde udgift til dem.

B har bestridt kravet under henvisning til, at B efter aftalen med K højst skulle betale 100.000 kr. til trykprøvernes afholdelse.

A har ligeledes bestridt kravet.

B og K underskrev den 6. december 1983 et tillæg til kontrakten af 6. november 1981 mellem B og A. I tillægget er aftalt, at K vil betale udgiften til de i november - december 1983 foretagne trykprøver, at nye trykprøver foretages i september 1984, og at B, såfremt de nye trykprøver viser en forøget utæthed, vil betale udgifterne ved dem med op til 100.000 kr. På et møde den 20. september 1984 var parterne enige om, at de nye trykprøver havde vist, at utætheden mellem swivelens kamre var forøget. B ville derfor efter ftalen af 6. december 1983 betale prøveomkostningerne med op til 100.000 kr.

Da A ikke er ansvarlig for uttætheden mellem kamrene, må selskabet allerede af denne grund frifindes for kravet.

Efter aftalerne af 6. december 1983 og 20. september 1984 har B betalt 100.000 kr. til dækning af trykprøveomkostninger, og K kan efter disse klare aftaler ikke kræve yderligere beløb betalt af B.

4. Krav mod B og A på 126.782,60 kr. for undersøgelser foretaget af N.

K har anført, at N efter anmodning foretog undersøgelser for at konstatere årsagerne til utæthederne i swivelen, efter at denne var bragt til Skotland til reparation. N har afgivet to erklæringer herom, og den samlede udgift derved var 126.782,60 kr. Alle sagens tre parter var enige om at lade N afgive den ene erklæring, mens den anden blev afgivet efter aftale mellem B og K. Da undersøgelserne var et led i skadeskonstateringen, bør B og A betale de fulde omkostninger.

Af praktiske grunde er parterne blevet enige om, at udgiften fordeler sig med halvdelen på hver rapport.

voldgiftsretten finder efter de fremkomne oplysninger, at udgiften til den ene erklæring skal bæres lige af K og B, og at udgiften til den anden erklæring skal bæres lige af alle tre parter. B skal herefter betale K 52.826,08 kr. og A skal betale K 21.130,44 kr.

5. Krav mod B og A på 2.604.993,69 kr. for reparationsomkostninger på 2.288.304,25 kr. som betingelse for at levere swivelen tilbage. Efter aftale med K betalte A beløbet og sendte derpå en faktura på ialt 2.604.993,25 kr., idet der til reparationsbeløbet var lagt administrationstillæg 7%, 160.181,30 kr., samt A's udgifter til tilsyn med reparationen i Skotland, 156.508,14 kr.

B har anført, at selskabet efter dets »standard warranty« højst kan tilpligtes at betale selve reparationsomkostningerne på 2.288.304,25 kr.

Som overfor anført finder voldgiftsretten B ansvarlig for utætheden mellem de to kamre. Efter B's »standard warranty« må selskabet herefter selv bære selve reparationsudgiften på 2.288.304,25 kr.,men er ikke forpligtet til at betale den øvrige del af kravet. B tilpligtes derfor at betale 2.288.304,25 kr. til K.

A er som anført ikke ansvarlig for utætheden, og selskabet frifindes for dette krav.

6. Krav mod B og A på 400.000 kr. for forskydning af vedligeholdelsesterminer.

Forinden reparationsarbejderne blev påbegyndt, krævede B en kontrakt med K om en almindelig vedligeholdelse af swivelen for at ville give en ny garanti for den. En sådan kontrakt blev indgået den 12. november 1985 med en fast pris på 98.500 US dollars, som blev betalt af K.

Under henvisning til, at K på grundlag af B's oplysninger havde kunne påregne en vedligeholdelsesfri periode på ca. 10 år, men måtte lade vedligeholdelse ske allerede efter ca. 4 års forløb, har K krævet en erstatning på 400.000kr. for forrykning af vedligeholdelsesterminer.

B og A har bestridt kravet bl.a. under henvisningtil, at kravet erudokumenteret og iøvrigt angår et indirekte tab, som efter aftalerne ikke kan kræves erstattet.

Voldgiftsretten finder f de af de indlagede anførte grunde, at kravet ikke kan tages til følge.

7. B's krav mod K og A på betaling af 379.372,24 US dollars for yderligere omkostninger ved vedligeholdelses- og reparationsarbejderne.

B har anført, at de totale omkostninger i forbindelse med udførelsen af vedligeholdelsen og reparationen af swivelen har været 187.883 pund og 453.579 US dollars. Differencebeløbet på 379.372,24 US ollars hidrører udelukkende fra upåregnelige ekstraarbejder som følge af den omfattende beskadigelse af swivelen og kræves nu betalt.

K og A har påstået frifindelse og har anført, at der - efter at swivelen var blevet skilt ad i Edinburgh - blev indgået en aftale om vedligeholdelse af den til en fast pris. B udfærdigede efter reparationens afslutning en regning på reparationsomkostningerne. Reparationen blev udført til på forhånd aftalte enhedspriser, og hele reparationsarbejdet blev nøje kontrolleret af A, der dagligt godkendte arbejdssedlerne, og som har gennemgået reparationsregninggen. I et brev af 27. juni 1987 til K's advokat har B's advokat bl.a. skrevet, at swivelen den 24. juni 1987 var leveret tilbage til A, der samtidig havde opfyldt betalingsforpliggtelserne over for B.

Voldgiftsretten skal udtale

Vedligeholdelsen af swivelen blev udført til en aftalt fast pris, som er betalt. Reparationsudgifter er betalt efter den af B efter reparationen udfærdigede reparationsregning. B har ike under sagn påvist, at det herefter har krav på yderligere betaling, og B's krav kan derfor ikke tages til følge.

8. A's påstande med K om frigivelse af garantier nr. 0146727, 150.000 kr., og nr. 0149125, 4.571.000 kr. i Æ, og om betaling af 161.270 kr. for udgifter til garantierne ud over afleveringsdagen.

A har anført, af garantierne burde være frigivet ved entreprisens aflevering, og at K må være pligtig at betale udgifterne ved garantiernes opretholdelse derefter. A har oplyst at have rykket for frigivelsen af garantierne.

K har bekræftet, at garantierne ikke er blevet frigivet. K har erklæret sig indforstået med, at voldgiftsretten påkender spørgsmålet, men har henvist til, at det på grund af påstandens sene fremkomst ikke har kunnet foretage nærmere undersøgelser af den.

voldgiftsretten finder, at garantierne skal frigives, og at K skal betale et beløb, fordi frigivelse ikke er sket tidligere. Under hensyn til, at K på grund af påstandens sene fremkomst ikke har haft lejlighed til at foretage nærmere undersøgelser, tilkender Voldgiftsretten A et beløb på 125.000 kr.

Efter det resultat, som voldgiftsretten er nået til vedrørende A's ansvar for swivelen, finder retten ikke anledning til at tage stilling til nogle af selskabet nedlagte påstande om omfanget af et eventuelt ansvar for swivelen og om regres mod B.

Voldgiftsretten er således nået til, at B skal betale K

For reservedele 260.862,48 kr. for N's undersøgelser 52.826,08 kr. og for reparationsudgifter 2.288.304,25 kr. ialt 2.601.992,81 kr.

med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg den 27. april 1988, til betaling sker.

A skal betale K for N's undersøgelser 21.130,44 kr., men skal af K have betalt 125.000 kr. for udgifter til garantier. K skal herefter betale til A 103.869,56 kr.

I sagsomkostninger skal B betale til K 250.000 kr. og til A 50.000 kr., og K skal betale til A 125.000 kr. Der er herved taget hensyn til de skønsomkostninger, som parterne har betalt.

Udgifterne til Voldgiftsrettens behandling skal betales af B og K med halvdelen hver.

Der afsiges herefter følgende

K E N D E L S E

B, Z-by, USA, skal til det danske K betale 2.601.992,81 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 27. april 1988, til betaling sker.

K skal frigive garantier nr. 0146727 og nr. 0149125 i Æ og skal til A betale 103.869,56 kr.

I sagsomkostninger skal B betale til K 250.000 kr. og til A 50.000 kr., og K skal til A betale 125.000 kr.

Frigivelsen af sikkerhederne og betalingen af beløbene skal ske inden 14 dage efter denne kendelses modtagelse.

Voldgiftsrettens omkostninger skal betales af B og K med halvdelen hver.

København, den 21. juni 1993

Bent Lyngberg/erik Bjerregaard/Erik Trostmann

P.v.c.

Malene Lind

(* 1)Særlige noter

Kendelsen optrykt i kendelser om fast ejendom nr. 1/1994.

Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 21.6.1993 i sag nr. C 2448. Bygherre B (adv. Gregers Larsen, Kbh.) Entreprenør E A/S (adv. Jesper Lett og adv. Niels Søby, Kbh.) Leverandør L Inc. (adv. Budtz, Kbh.) Entreprise - mangler - entreprenørrådgivning Entraprise - mangler - leverandøransvar Entreprise - mangler - risikoafværgelse Et anlæg til losning af olieprodukter var blevet ombygget, blandt andet således at lossesystemel skulle kunne modtage to forskellige olieprodukter fra et fortøjet skib samtidigt. En væsentlig komponene med henblik på adskillelse af olieprodukterne var en såkaldt produktswivel, der i henhold til udbudsmaterialet skulle være et af fire nærmere anførte fabrikater. Efter tilbudsagivningen havde bygherren besluttet sig for et af fabrikaterne og selv indhentet tilbud fra leverandøren.

Lavestbydende entreprenør erklærede sig villig til at levere det pågældende fabrikat, og der blev indgået kontrakt mellem leverandøren og entreprenøren. I forhold til bygherren blev det aftalt, at entreprenørens forpligtelser vedrørende produktswivelkonstruktionen alene svarede til de forpligtelser, som entraprenøren kunne videreføre over for leverandøre.

Der opstod efter ibrugtagningen utætheder mellem de to kamre som følge af, at foreskellige partikler var kommet ind i swivelen og havde forårsaget ridser. Bygherren gjorde gældende, at såvel entreprenøren som leverandøren hæftede herfor. Der fandtes ikke i de fremkomne oplysninger grundlag for at fastslå, at der forelå fejl eller mangler ved swivelens konstruktion og design, men udformningen og placeringen af pakningerne mellem de to kamre havde medført, at konstruktionen var meget sårbar over for fremmedlegemer. Leverandøren burde derfor have taget skridt til beskyttelse af swivelen mod sådanne fremmedlegemer, for eksempel ved at udforme monterings- og brugsanvisninger og ved at gøre opmærksom på risikoen ved forurening. Det kunne ikke bebrejdes bygherren eller entreprenøren, at de ikke var bekendt med swivelens sårbarhed, og leverandøren fandtes derfor at være ansvarlig for utætheden mellem de to kamre i overensstemmelse med en afgivet »standard warranty«(1).

Entreprenøren blev frifundet, idet der ikke fandtes at foreligge totalentreprise, ligesom entreprenøren havde fraskrevet sig ansvaret for swivelen på grund af sit ukendskab til den og ikke havde begået ansvarspådragende fejl. JOURNAL Voldgiftssag nr.

C2448.