Mangler ved byggeri

Mangler ved byggeri

K E N D E L S E i Voldgiftssag nr. C 3428 K I/S mod 1) A1 A.m.b.a., 2) A2 Snedker- og Tømrerforretning A/S, 3) A3 I/S, 4) A4 og 5) A5 I/S-

Klageren, K I/S, der er dannet af ejerne af ejerlejlighederne x-gade 118-32 i y-by, forestod i perioden fra 1985 til 1987 opførelsen af ejerlejlighedsbyggeriet med indklagede 5, A5 I/S, y-by, som projekterende arkitekt og rådgivende ingeniør. Indklagede 1, A1 A.m.b.a., y-by blev antaget til at forestå anlægsarbejder, jord- og betonarbejder og murerarbejder. Tømrer- og snedkerentreprisen blev overdraget til indklagede 2, A2 Snedker- og Tømrerforretning A/S, y-by, vindueselemententreprisen til indklagede 3, A3 I/S, y-by, og malerentreprisen til indklagede 4, malermester A4, y-by.

Efter konstatering af forskellige mangler ved byggeriet indgav klageren klageskrift til voldgiftsnævnet den 23. februar 1991. Voldgiftsretten har været sammensat af arkitekt m.a.a. Orla Thomsen, direktør, ingeniør m.a.i. Ole Davidsen og - som formand - landsdommer Peter Rørdam.

Under domsforhandlingen har klageren nedlagt følgende endelige påstande

Indklagede 1 tilpligtes at betale 432.625 kr. med nærmere angivne procesrenter.

Indklagede 4 tilpligtes at betale 39.062,50 kr. med nærmere angivne procesrenter.

Indklagede 5 tilpligtes at betale 630.375 kr. med nærmere angivne procesrenter.

I et vist omfang har klageren påstået disse 3 indklagede pålagt solidarisk hæftelse.

Indklagede 1 har påstået frifindelse mod betaling af 26.316 kr. og klageren tilpligtet at frigive en stillet garanti på 408.000 kr. Indklagede 1, der endvidere har bestridt, at der er grundlag for at tilkende klageren renter, har desuden overfor indklagede 4 og 5 nedlagt påstand om, at disse indklagede i det indbyrdes forhold skal friholde indklagede 1 i anledning af en eventuel solidarisk hæftelse.

Indklagede 4 har påstået frifindelse.

Indklagede 5 har påstået frifindelse mod betaling af 5.100 kr. og har ligesom indklagede 1 bestridt, at der er grundlag for at tilkende klageren renter. Indklagede 5 har bestridt, at der er grundlag for solidarisk hæftelse.

Indklagede 2 betalte i april 1991 det ved klageskriftet krævede beløb på 33.916 kr. Med indklagede 3, der i replikken var påstået tilpligtet at betale 31.406,25 kr., er der kort før domsforhandlingen i voldgiftsretten indgået forlig, hvorefter indklagede 3 betaler 3.500 kr. I forholdet mellem på den ene side klageren og på den anden side indklagede 2 og 3 har både klageren og de indklagede påstået sig tilkendt sagsomkostninger.

Der har under sagen været afholdt et overordentligt omfattende syn og skøn ved 3 skønsmænd. Det samlede skønsomkostninger har udgjort ca. 203.000 kr.

Under domsforhandlingen er der foretaget afhøringer og gennemgang af en række bilag.

Voldgiftsretten skal udtale følgende om de spørgsmål, der har været genstand for tvist

I. Sålbænke.

I det oprindelige projekt var sålbænke foreskrevet udført som betonsålbænke med fald. Efter en sparerunde besluttedes det at udføre sålbænke med et rulleskifte, hvorved der opnåedes en besparelse på 15.000 kr. excl. moms i den samlede entreprisesum på godt 4 millioner kr. excl. moms. Rulleskiftet blev lavet uden fald, nogle steder endda med bagfald, hvilket har været årsag til en del vandindtrængen med forholdsvis omfattende følgeskader.

Klageren har påstået de indklagede 1 og 5 pålagt solidarisk hæftelse for de af skønsmændene angivne udbedringsudgifter 130.000 kr. og for reparation af følgskader 68.000 kr., begge beløb med tillæg af 25% moms.

Det ligger efter det afholdte syn og skøn klart, at det har været en fejl, at rulleskiftet er udført uden fald, men der har været tvist bl.a. om, hvem af de indklagede 1 og 5 der bærer ansvaret herfor, om kravets størrelse og om den solidariske hæftelse.

Voldgiftsretten finder ikke, at det af indklagede 5's projektmateriale med tilstrækkelig klarhed fremgår, at rulleskiftet skulle udføres med fald. Det findes heller ikke bevist, at denne udførelsesmåde har været mundtligt aftalt med mureren. Retten lægger endvidere til grund, at indklagede 5, der også havde tilsynet på byggepladsen, har undladt at gribe ind, mens arbejdet blev udført og endda først har rejst spørgsmålet ca. 3 måneder efter arbejdets færdiggørelse. Der påhviler derfor indklagede 5 ansvar for den fejlagtige udførelse af rulleskiftet og dermed pligt til at erstatte udbedrings- og reparationsudgifter.

Indklagede 1 måtte efter almindelig erfaring også uden udtrykkelig anvisning fra arkitekt eller tilsyn indse skademuligheden, når rulleskiftet blev udført uden fald, og denne indklagede burde derfor have sagt fra eller i hvert fald have rejst spørgsmålet overfor arkitekten eller tilsynet. Ved at undlade dette findes indklagede 1 at have pådraget sig et vist medansvar.

Udgifterne til udbedring, 130.000 kr., findes at burde tilkendes klageren fuldtud. For så vidt angår følgeskaderne ligger det således, at fejlen var klarlagt allerede ved den første skønserklæring i september 1989, og på det tidspunkt blev de konstaterede følgskader opgjort til 8.000 kr. Når følgeskaderne nu er blevet opgjort til 68.000 kr., skyldes det i hvert fald tildels, at udbedring endnu ikke har været foretaget, således at skaderne i mellemtiden er blevet væsentligt forværret. Klageren kunne allerede efter den første skønsforretning have igangsat udbedringsarbejderne og må derfor selv bære en del af udgifterne til reparation af følgeskaderne. Der tilkendes herefter skønsmæssigt klageren 30.000 kr. for følgeskader, således at det samlede erstatningsbeløb på dette punkt fastsættes til 160.000 kr. Der findes ikke grundlag for at pålægge de 2 indklagede solidarisk hæftelse, men de 160.000 kr. fordeles med 130.000 kr. til indklagede 5 og 30.000 kr. til indklagede 1. Det skal bemærkes, at det ikke kan påvirke erstatningsfastsættelsen, at klageren afviste et tilbud fra indklagede 1 om zinkafdækning af rulleskiftet, som ville have givet klageren en ringere udførelse af arbejdet end aftalt.

Da udbedringsarbejderne kunne have været iværksat fra engang i september 1989, hvor momssatsen var 22%, tillægges der alene moms med denne sats.

II. Ovenlys.

Ovenlys-vinduerne i lejlighederne har været utætte med en del vandindtrængen til følge. Først ved en skønserklæring, der blev afgivet den 14. december 1992, blev problemets karakter og omfang afklaret, og det udtales herom i skønserklæringen bl.a.

»Som anført i den oprindelige skønserklæring på side 15, konstaterede skønsmændene, at der var utætheder i ovenlysene, og at disse utætheder kunne udbedres ved, at tætningslister og fuger blev eftergået omhyggeligt.

Skønsmændene anslog udgifterne til dette arbejde til ca. kr. 10.000,00 ekskl. moms.

Ved den fornyede besigtigelse, hvor tagsten og zink blev demonteret, har skønsmændene ikke kunnet konstatere utætheder ved hverken undertaget eller bly- og zinkinddækningen.

Derimod kunne der ved hus nr. 120 konstateres vandansamling på oversiden af limtræsdrageren, det vil sige på under- eller indersiden af dampspærren ....

Årsagen til vandintrængningen ses derfor stadig at være, at regnvand ved vekslende vindforhold trænger ind ved utætheder mellem glasruden og tætningslisten/fugen.

Omfanget af utætheder er varierende ved de forskellige ovenlys, og tilsyneladende synes utæthederne at koncentrere sig ved samlingerne mellem de lodrette og vandrette glaslister.

Skønsmændene skal her udtale, at man finder, at det havde været en bedre samling, hvis de lodrette glaslister havde været ført helt til »bund«, således at de vandrette glaslister i denne samling havde været ført ind på siden af de lodrette glaslister.

Ligeledes skal anføres, at aluminiumsglaslisterne er skruet fast uden acceptable ekspansionsmuligheder.

Ved skiftende temperaturpåvirkning af aluminiumsglaslisterne forekommer løft af listerne og underliggende fugebånd mellem skruerne.

Skønsmændene kunne konstatere, at fugerne på flere strækninger manglede klæbeevne til underlaget.

For at udbedre utæthederne ved ovenlysene samt som en almindelig vedligeholdelsesforanstaltning, finder skønsmændene, at nedennævnte arbejde bør udføres ved alle 7 ovenlys

- alle glaslister, tætningsbånd og fuger demonteres og glasfladerne afrenses ved kanterne

- glas genmonteres på nye fugebånd

- nye længere lodrette glaslister monteres

- øverste vandrette glasliste monteres, og nederste vand- rette glasliste opdeles og genmonteres tilpasset de lod- rette glaslister

- overalt anvendes egnede tætningsbånd

- glasrude forsegles til sidst med egnet forseglingsmate- riale.

Udgifterne til ovennævnte arbejde vil skønsmændene anslå til

4 stk. korte ovenlys a kr. 3.500 = kr. 14.000,00 3 stk. lange ovenlys a kr. 5.000 = kr. 15.000,00 Skønnede stilladsomkostninger = kr. 15.000,00 ------------- Ialt ekskl. moms kr. 44.000,00 -------------

Følgeskader

Skønsmændene kan konstatere, at skaderne på de indvendige lysningspaneler i ovenlysene er forværrede, således at de »buler« ud mange steder. Endvidere er loftsbrædderne enkelte steder misfarvet af vand.

Skønsmændene kan umiddelbart ikke konstatere vand- eller rådskader på spær og øvrigt træ i tagkonstruktionen.

Omkostningerne til at udskifte beskadigede lysningspaneler i ovenlysene samt til det tilhørende malerarbejde anslås i de 7 boliger at andrage ialt kr. 20.000,- ekskl. moms. .....

Svar

De udførte ovenlyskonstruktioner skønnes anvendelige med meget korte vedligeholdelsesintervaller - ca. 1 år.

Vedligeholdelsen skal sikre vandtætte fugninger, ueftergivelige glaslister, som dog sikres ekspansionsmuligheder, samt glasleverandørens krav til isætning af termoglas, herunder at udluftningssystemet bag glaslisterne fortsat er til stede.

De besigtigede ovenlyskonstruktioner, som ses at følge tegningsmaterialet, synes at være konstrueret og fremstillet uden anvendelse af gennemprøvede fabriksfremstillede standardprodukter med lang levetid overfor det vejrlig, som forekommer på det udsatte sted, som rygningen er.

Skal vedligeholdelsesintervallerne være af længere varighed, kan dette opnås ved udskiftning af bestående ovenlys til anerkendte gennemprøvede fabriksfremstillede og korrekt monterede og korrekt inddækkede standardprodukter.

Omkostninger hertil skønnes at beløbe sig til ca. kr. 180.000,- ekskl. moms.'

Klageren har herefter på dette punkt rejst krav overfor indklagede 5 om betaling af 200.000 kr. + moms 25%.

Det er oplyst, at arbejdet med ovenlysvinduerne på flere punkter ikke fuldtud er udført som oprindelig foreskrevet af arkitekten, men at tilsynet kun på et enkelt punkt konstaterede en afvigelse fra projektet og fik denne del af arbejdet korrigeret. Skønsmændene har under afhjemlingen udtalt, at der også ville have været problemer med tætheden, hvis det oprindeligt foreskrevne projekt var blevet korrekt udført, og at vinduerne såvel ved dette projekt som ved den foreslåede udbedring til 44.000 kr. vil kræve en årlig vedligeholdelsesudgift på formentlig 20-25.000 kr.

Der findes på denne baggrund at måtte pålægges indklagede 5 ansvar for den manglende tæthed og at burde tilkendes klageren det fulde krævede beløb på 200.000 kr. med tillæg af 25% moms.

III. Udvendig vandskuring.

Klageren har med henvisning til, at malingen skaller af, påstået de indklagede 1, 4 og 5 tilpligtet solidarisk at betale udbedringsomkostningerne med 24.000 kr. + 25% moms. Arbejdet er udført i en vinterperiode under ugunstige vejrforhold, og klageren gør gældende, at alle de 3 indklagede har ansvaret herfor.

For så vidt angår indklagede 4 finder voldgiftsretten ikke, at der kan pålægges ham ansvar. Han har fulgt tidsplanen og kontrolleret fugtindholdet inden arbejdets påbegyndelse, og facadens udseende gav ham ikke grundlag for at sige fra overfor arbejdets udførelse på dette tidspunkt. Denne indklagede frifindes derfor.

Både indklagede 1 og 5 findes derimod at have ansvar for, at arbejdet - som det er fastslået ved skønsforretningen - blev udført under ugunstige vejrforhold. Der findes heller ikke her grundlag for at pålægge solidarisk ansvar, men disse 2 indklagede bør betale henholdsvis 18.000 kr. og 6.000 kr., begge beløb med tillæg af 22% moms.

IV. Øvrige krav overfor indklagede 4.

Klageren har påstået indklagede 4 tilpligtet at betale ialt 7.250 kr. + moms 25% for påståede mangler ved malerarbejdet, der er omhandlet i skønsforretningens spørgsmål 5, 96, 167, 261, 274, 307 og 314.

Voldgiftsretten finder, at det er uafklaret, om maleren har ansvar for de under spørgsmål 5, 96 og 261 omhandlede forhold, og på disse punkter frifindes indklagede 4 derfor. Derimod pålægges det indklagede 4 at betale ialt 950 kr. + 22% moms vedrørende de resterende punkter, som vedrører malerarbejdets færdiggørelse.

V. Revnede og knækkede betonfliser.

Der er på dette punkt (skønsforretningens spørgsmål 13 a og 13 b) rejst krav overfor indklagede 1 og 1.600 kr. + 25% moms. Der findes imidlertid ikke at være påvist noget grundlag for dette krav, og indklagede 1 frifindes derfor.

VI. Misfarvede betonfliser.

Klageren har påstået indklagede 1 tilpligtet at betale 32.000 kr. + 25% moms under henvisning til, at de aftalte hvide terrassefliser er blevet grålige, og at der derfor må være en fejl ved leverancen. Det findes imidlertid ikke påvist, at indklagedes ydelse er ukontraktmæssig, og indklagede 1 frifindes derfor også på dette punkt.

VII. Nedbøjning af jernbetonbjælker.

I en supplerende skønserklæring af 9. maj 1993 har skønsmændene udtalt

»Spørgsmål XIV Skønsmændene har ved besvarelsen af spørgsmål 323 anført, at manglerne ved nedbøjningerne af jernbetonbjælkerne kan henføres til råhusentreprisens jernbetonarbejde.

Idet der henvises til ingeniørprojekttegningerne (plantegning nr. 509, oversigt over betonelementer nr. 540, tværsnittegning nr. 523 og detailtegning af bjælker nr. 543), hvoraf det fremgår, at jernbetonbjælkerne er projekteret og dimensioneret af A5 I/S, bedes det oplyst, om manglerne i form af revnedannelser i murværket grundet uacceptable nedbøjninger i jernbetonbjælkerne kan tilskrives den projekterende, således at manglerne ikke kan tilskrives råhusentreprenøren (A1 A.m.b.a.).

Svar: Ja, revnedannelserne i brystningsmurværket må tilskrives en projektfejl.

Af styklisten over LECA-betondækelementerne fremgår det, at elementerne ud for brystningsmurværket er leveret i længde 4580 mm og oplagt understøttet midt i bygningen af hovedskillevæggen og i modsatte ende ved facaden af jernbetonbjælkerne B 101 (vinduesbjælker) og B 104, som er beliggende 0,6 m bag B 101.

Projektmaterialet anfører ikke understøtningsmetode mellem dækelementer og jernbetonbjælker - ej heller hvilken af de 2 jernbetonbjælker, der er bærende.

Brystningsmurværket virker som een stiv sammenhængende flade. Jernbetonbjælkerne B 101 (vinduesbjælker) og B 104, hvis stivhed (ueftergivelighed) facademurværket er afhængig af, vil, kendt fra statikken, få en langtidsnedbøjning. Det burde derfor projektmæssigt kunne forudses, at revner, som de konstaterede, ville opstå, og der burde være valgt en statisk rigtigere konstruktion.

Der er ikke ved skønsmændenes undersøgelser fundet mangler ved råhusentreprenørens arbejde i relation til at udføre arbejdet efter tegnings- og beskrivelsesmaterialet, som i relation til heromhandlede skade kunne anses at forårsage skadens opståen.«

Klageren har påstået de indklagede 1 og 5 tilpligtet solidarisk at betale 40.000 kr. + 25% moms.

Voldgiftsretten finder i overensstemmelse med skønserklæringen, at nedbøjningerne skyldes fejl ved indklagede 5's projekt, og at indklagede 5 derfor er ansvarlig for de opståede revnedannelser med det krævede beløb. Der findes derimod ikke - som af klageren anført - grundlag for at statuere, at indklagede 1 har begået fejl ved arbejdets udførelse, som kan bevirke, at der også pålægges indklagede 1 ansvar, og indklagede 1 frifindes derfor.

VIII. Revnedannelser iøvrigt.

1) Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 14 i skønserklæringen har klageren påstået de indklagede 1 og 5 tilpligtet solidarisk at betale 1.000 kr. + 25% moms. Da årsagen til revnedannelsen ikke findes klarlagt, kan ingen af de indklagede gøres ansvarlig, og de frifindes derfor begge.

2) I anledning af revner, der er omhandlet i skønsforretningens spørgsmål 28, 42, 52, 68, 91, 107, 117 og 121a, er der rejst krav overfor indklagede 5 om betaling af ialt 24.300 kr. + 25% moms.

Voldgiftsretten finder, at revnedannelserne i det væsentlige skyldes manglende dilatationsfuger, og at det - i overensstemmelse med skønsmændenes udtalelser under afhjemlingen - har været en mangel ved projektet, at dilatationsfuger ikke har været foreskrevet. I relation til de revner, der er omhandlet under spørgsmål 55 (400 kr.), 68 (400 kr.) og 91 (400 kr.) findes det dog ikke påvist, at revnerne skyldes de manglende dilatationsfuger, og der findes ikke grundlag for at gøre indklagede 5 ansvarlig for disse revner. Der tilkendes herefter klageren 23.100 kr. + 22% moms.

3) Revne i gulv (skønsforretningens spørgsmål 56).

Voldgiftsretten finder ikke, at indklagede 5, overfor hvem der på dette punkt er rejst krav om betaling af 3.500 kr. + 25% moms, har været inddraget i gulvarbejdet på en sådan måde, at indklagede kan gøres ansvarlig for revnen.

4) Revner omhandlet i skønsforretningens spørgsmål 78 og 79.

Indklagede 1 har anerkendt mangler på disse 2 punkter med henholdsvis 1.500 kr. og 300 kr. Klageren har overfor indklagede 1 rejst krav om yderligere henholdsvis 500 kr. og 200 kr. Voldgiftsretten tilkender klageren de yderligere 500 kr. + 22% moms i relation til spørgsmål 78, men finder ikke grundlag for kravet på de yderligere 200 kr. i relation til spørgsmål 79.

På disse punkter har klageren også rejst krav overfor indklagede 5, som påstås tilpligtet at betale henholdsvis 4.000 kr. og 1.000 kr., begge beløb med tillæg af 25% moms, men voldgiftsretten finder ikke, at der her foreligger forhold, som indklagede 5 kan gøres ansvarlig for.

5) Revner omhandlet i skønforretningens spørgsmål 138, 140, 143, 183 og 273. Der er på disse punkter rejst krav overfor indklagede 1 på ialt 1.700 kr. + 25% moms. Voldgiftsretten finder, at indklagede 1 er ansvarlig for revnerne og tilkender klageren det krævede beløb, dog kun med tillæg af 22% moms.

IX. Diverse andre krav.

1) I overensstemmelse med klagerens påstand pålægges det indklagede 1 at betale 100 kr., dog kun med tillæg af moms på 22%, for en sluppet fuge (spørgsmål 174).

2) Der findes ikke grundlag for klagerens krav overfor indklagede 5 på 3.000 kr. vedrørende mørtelpølse på udhusenes rygningssten (spørgsmål 15).

3) Tilsvarende afgørelse træffes vedrørende klagerens krav overfor indklagede 5 på 2.000 kr. for utætte samlinger ved afløbsrender (spørgsmål 18).

4) Klageren har under overskriften »resterende mangler« rejst en lang række krav overfor indklagede 1 på ialt 7.800 kr. + 25% moms. Indklagedes indsigelse overfor alle disse krav har været, at de forhold, der er tale om, alle kunne være konstateret ved afleveringsforretningen, hvor de imidlertid ikke blev påberåbt, således at klageren nu må være afskåret fra at kræve noget beløb. Klageren har bestridt, at forholdene kunne være konstateret ved afleveringsforretningen.

Voldgiftsretten er ikke gået i detaljer med en vurdering af, hvilke forhold der kunne være konstateret ved afleveringsforretningen, men tilkender skønsmæssigt klageren halvdelen af det krævede beløb eller 3.900 kr. med tillæg af 22% moms.

X. Anerkendte mangler.

Indklagede 1 har anerkendt mangler for 39.200 kr. + 22% moms og indklagede 5 for 5.100 kr. + 22% moms.

Sammenfatning.

Der er som følge af det anførte tilkendt klageren følgende beløb

Hos indklagede 1: Punkt I 30.000 kr. Punkt III 18.000 kr. Punkt VIII 500 kr. Punkt VIII, 5 1.700 kr. Punkt IX, 1 100 kr. Punkt IX, 4 3.900 kr. Punkt X 39.200 kr. ----------- 93.400 kr. + moms 22% 20.548 kr. ----------- ialt 113.948 kr. med den reduktion, der følger af det nedenfor under XI anførte. Hos indklagede 4: Punkt IV 950 kr. + 22% moms 209 kr. ----------- ialt 1.159 kr. ----------- Hos indklagede 5: Punkt I 130.000 kr. Punkt III 6.000 kr. Punkt VIII, 2 23.100 kr. Punkt X 5.100 kr. ----------- 164.200 kr. + 22% moms 36.124 kr. ----------- 200.324 kr. ----------- Punkt II 200.000 kr. Punkt VII 40.000 kr. ----------- 240.000 kr. + 25% moms 60.000 kr. ----------- 300.000 kr. + 200.324 kr. ----------- ialt 500.324 kr. -----------

XI. Indklagede 1's krav om refusion af udgifter til garantistillelse.

Efter sagens udfald bør klageren godtgøre indklagede 1 en forholdsmæssig del af udgifterne på ialt 21.508 kr. Godtgørelsen ansættes til 15.500 kr., således at det beløb, der tilkendes klageren hos indklagede 1, bliver 98.448 kr.

XII. Renter.

De indklagedes indsigelse overfor rentekravet er alene støttet på, at der ikke bør tilkendes klageren renter, før klageren har afholdt de udgifter, der vil medgå til udbedringerne. Da der ikke kan gives de indklagede medhold i dette standpunkt, tager voldgiftsretten klagerens rentepåstande til følge.

XIII. Omkostninger.

De samlede omkostninger til syn og skøn har som anført udgjort ca. 203.000 kr., der alle er afholdt af klageren. Heraf vedrører de 160.000 kr. den første skønserklæring. En række af de spørgsmål, der har været stillet og besvaret ved denne erklæring, har ikke ført til noget krav overfor de indklagede. Både af denne grund og fordi spørgsmålenes udformning synes at have gjort skønserklæringen unødvendigt omfattende, bør ca. 50.000 kr. af udgiften til den første erklæring afholdes endeligt af klageren, mens resten af skønsomkostningerne overvæltes på de indklagede 1 og 5 i det forhold, hvori skønsomkostningerne har haft betydning for afgørelsen for dem hver især. Det pålægges herefter de indklagede 1 og 5 at betale sagsomkostninger til klageren med henholdsvis 40.000 kr. og 160.000 kr.

Efter sagens udfald i forhold til indklagede 4, der ikke har været repræsenteret af advokat, pålægges det klageren at betale sagsomkostninger med 7.000 kr. Efter indholdet af det med A3 A/S indgåede forlig pålægges det klageren at betale sagsomkostninger til denne indklagede med 10.000 kr.

I forholdet mellem klageren og A2 Snedker- og Tømrerforretning A/S ophæves sagens omkostninger.

Med de udgifter, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, forholdes som nedenfor bestemt.

T H I B E S T E M M E S

Indklagede 1, A1 A.m.b.a., skal til klageren, K I/S, betale 98.448 kr. med sædvanlig procesrente fra den 23. februar 1991, til betaling sker, samt i sagsomkostninger 40.000 kr.

Klageren skal nedskrive den af indklagede 1 stillede garanti i overensstemmelse hermed og efter betaling af de tilkendte beløb frigive garantien.

Indklagede 4, malermester A4, skal til klageren betale 1.159 kr. med sædvanlig procesrente fra den 23. februar 1991. I forhold til denne indklagede skal klageren betale sagens omkostninger med 7.000 kr. Indklagede 5, A5 I/S, skal til klageren betale 500.324 kr. med sædvanlig procesrente af 223.992 kr. fra den 23. februar 1991 til den 12. februar 1992, af 255.125 kr. fra den 13. februar 1992 til den 26. april 1993 og af 500.324 kr. fra den 27. april 1993, til betaling sker, samt sagens omkostninger med 160.000 kr.

I forholdet mellem klageren og indklagede 2, A2 Snedker- og Tømrerforretning A/S, ophæves sagens omkostninger.

I forholdet mellem klageren og indklagede 3, A3 I/S, skal klageren betale sagsomkostninger til indklagede med 10.000 kr.

De tilkendte beløb udredes inden 14 dage efter denne kendelses modtagelse.

De udgifter, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales med halvdelen af indklagede 5, med 1/4 af indklagede 1 og med 1/4 af klageren. Udgifterne betales efter opgørelse og påkrav fra voldgiftsnævnet.

København, den 14. juni 1994

Orla Thomsen Peter Rørdam Ole Davidsen p.v.c. Per Helwigh

Ingen

Spørgsmål om sålbænke ovenlys vandskuring revnedannelser og misfarvning