Legislator Case Law & Legislation
W19930385125 DK

Opfyldelse af arbejdskrav og dagpengeret i forbindelse med ophør af selvstændig virksomhed.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 3851 Valid

Opfyldelse af arbejdskrav og dagpengeret i forbindelse med ophør af selvstændig virksomhed.

Medlemmet meldte sig ledig i januar 1993 efter ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som motorcykelmekaniker. Virksomheden havde været medlemmets hovederhverv siden 1. juni 1962.

Værkstedet havde haft åbent kl. 9.00 - 17.30, og medlemmet havde været der i dette tidsrum. Værkstedet havde i de sidste 17 år været baseret på arbejde for Odense Politi og Rigspolitiet i Odense. Aftalen var, at medlemmet stod til rådighed alle ugens dage - også helligdage.

Medlemmet mistede arbejdet for Rigspolitiet i november 1989 og for Odense Politi i november 1990, hvorefter det var svært at lave værkstedet om til et almindeligt værksted.

Arbejdsløshedskassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge, idet han ikke opfyldte arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55.

Arbejdsløshedskassen anførte, at virksomhedens drift fra 1990 til 1992 ikke godtgjorde, at den har været drevet i væsentligt omfang, dvs. at driften kunne modsvare en lønmodtagers beskæftigelse på fuld tid, 37 timer pr. uge.

Medlemmet anførte, at han ikke forstod afgørelsen, idet han - som mange andre - kun som en sidste udvej havde opgivet sin virksomhed, idet indtjeningen blev stadig mindre. Medlemmet fandt, at han var blevet optaget som medlem på falske forudsætninger, idet han ikke ved indmeldelsen var blevet gjort opmærksom på, at der forudsættes en bestemt indtjening.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fandt, at medlemmet efter omstændighederne kunne anses for at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang til og med udgangen af 1990.

Direktoratet fandt herefter, at medlemmet opfyldte arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, og dermed var dagpengeberettiget til og med den 30. juni 1993.

Direktoratet lagde herved vægt på, at medlemmet havde politiet som kunder indtil slutningen af 1990, og på oplysningerne om virksomhedens omsætning sammenholdt med virksomhedens åbningstider.

Derimod var direktoratet enig med arbejdsløshedskassen i, at medlemmet ikke kunne anses for at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang efter udgangen af 1990.

Direktoratet lagde herved vægt på oplysningerne om mangel på kunder, og på at virksomheden i 1991 og 1992 havde haft en så lille omsætning og dermed egentlig målbar aktivitet, at det ikke kunne danne grundlag for, at medlemmet kunne anses for at have drevet selvstændig virksomhed i sådan et omfang, at det kunne sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager.

Direktoratet fandt ikke grundlag for at kritisere kassens sagsbehandling.

Ankenævnet fandt, at medlemmet måtte anses for at havde drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, indtil han ophørte med at drive motorcykelværkstedet.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmets personlige arbejde i virksomheden, selvom omsætningen var faldende, indtil ophøret måtte anses for at have haft et sådant omfang, at det kunne sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager.

Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1993 3851 Valid

Medlemmet ledigmeldte sig efter ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som motorcykelmekaniker, som havde været medlemmets hovederhverv siden 1962.

Værkstedet var i de sidste 17 år baseret på arbejde for Odense Politi og Rigspolitiet i Odense, idet aftalen var, at medlemmet stod til rådighed alle ugens dage - også helligdage. Medlemmet mistede arbejdet for Rigspolitiet i november 1989 og for Odense Politi i november 1990, hvorefter omsætningen løbende faldt.

Direktoratet fandt, at medlemmet nok opfyldte arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, men at medlemmet ikke kunne anses for at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang efter udgangen af 1990.

Ankenævnet fandt, at medlemmet måtte anses for at havde drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, indtil han den 31.

december 1992 ophørte med at drive motorcykelværkstedet, jf.

arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, og § 57, stk. 1 og stk. 3.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →