Ejerskab af 8 % medarbejderanparter i det selskab, som kursisten var beskæftiget i, var ikke til hinder for kursusgodtgørelse.
Statutory Text (3 Articles)
Ejerskab af 8 % medarbejderanparter i det selskab, som kursisten var beskæftiget i, var ikke til hinder for kursusgodtgørelse.
Kursisten klagede over en afgørelse ifølge hvilken arbejdsløshedskassen fandt, at kursisten ikke var berettiget til kursusgodtgørelse i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelser under deltagelse i kursus for specialarbejdere benævnt »Gaffeltruck B-certifikat«.
Arbejdsløshedskassen begrundede sit afslag med, at kursisten ejede 8 % af den virksomhed, som han arbejdede i.
Kursisten oplyste, at han og de andre ansatte anpartshavere havde købt disse anparter for at redde arbejdspladsen. Han oplyste endvidere, at han ingen indflydelse havde på den daglige drift.
Over for ankenævnet blev det oplyst, at kursisten ikke var medlem af virksomhedens ledelse, og at han var ansat som almindelig lønmodtager.
Ankenævnet fandt, at kursisten var berettiget til kursusgodtgørelse under deltagelse i det omhandlede kursus.
Ankenævnet lagde til grund, at der var tale om medarbejderanparter, og at kursisten ikke havde afgørende indflydelse på virksomhedens drift.
Nævnet lagde endvidere til grund, at kursisten måtte anses for at være ansat som lønmodtager i virksomheden. § 5, stk. 1, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 887 af 28. december 1989 om godtgørelse, støtte og tilskud m.m. til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser var derfor ikke til hinder for udbetaling af den søgte godtgørelse.
Ankenævnet anmodede kassen om at beregne og anvise godtgørelsen for det omhandlede kursus.
Ingen
En kursist ejede 8 % af anparterne i det selskab, hvor han var beskæftiget som smed.
Det var oplyst, at anparterne var købt for at medvirke til at redde selskabet. Kursisten havde ingen indflydelse på den daglige drift og var hverken medlem af bestyrelse eller direktion.
Nævnet fandt, at § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 887 af 28.
december 1989 ikke var til hinder for udbetaling af godtgørelse.