Ikke overførsel af overskydende timer ved arbejde i udlandet. Individuel aftale om arbejdstid.

Ikke overførsel af overskydende timer ved arbejde i udlandet. Individuel aftale om arbejdstid.

Medlemmet arbejdede i 13-ugers-perioden forud for tilmeldingen til arbejdsformidlingen den 28. december 1992, d.v.s. uge 40/1992 -52/1992, 633,5 timer i Spanien, Sverige og Frankrig for et firma. Han var omfattet af en kontrakt ved udlandsarbejde, hvorefter han skulle arbejde 84 timer om ugen, hvis vejret tillod det.

Af § 16, stk. 5 i overenskomst om løn- og arbejdsforhold indenfor jern- og metalindustrien mellem Industriens Arbejdsgivere og Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark fremgår, at der ved arbejde i udlandet skal træffes aftale om bl.a. arbejdstid inden rejsens påbegyndelse.

Arbejdsløshedskassen traf afgørelse om, at medlemmet skulle afspadsere de overskydende timer, inden dagpenge kunne udbetales. Arbejdsløshedskassen havde lagt vægt på, at medlemmet ikke havde arbejdet de i kontrakten anførte 84 timer om ugen og at der således ikke sås at have været en fast aftalt arbejdstid.

Direktoratet fandt, at medlemmets arbejdstimer i perioden var 633,5, hvorfor der skulle afspadseres 152,5 timer inden udbetaling af dagpenge kunne finde sted.

Direktoratet lagde til grund, at medlemmet var omfattet af en individuel kontrakt, der ikke kunne anses for med tilstrækkelig klarhed at have fastlagt omfanget af den ugentlige arbejdstid. Direktoratet lagde i den forbindelse vægt på, at medlemmet hverken arbejdede eller fik udbetalt løn for 84 timer om ugen.

I klagen til ankenævnet anførtes, at den individuelle kontrakt var udarbejdet ud fra de muligheder, der var under arbejde i udlandet. Arbejdet bestod af arbejde med glas og stålmontage, som gjorde, at der ikke kunne arbejdes i gråvejr og regnvejr. Man havde ved fastsættelsen af arbejdstiden taget udgangspunkt i arbejdstiden i sommerhalvåret og for at være på den sikre side, var man blevet enige om 84 timer om ugen.

Medlemmet ville ikke have taget til udlandet for at arbejde, hvis han havde vidst, at der ville opstå disse problemer.

Det blev oplyst, at medlemmet var omfattet af Centralorganisationen af Metalarbejdere's overenskomst, at han havde forhandlet sig frem til en højere løn end mindstelønnen, og at der havde været tale om en art hjemsendelse på grund af vejret.

Medlemmets tidligere arbejdsgiver oplyste, at der ikke var noget, der hed overarbejde i udlandet, og at ansatte under SiD også arbejdede på overenskomstens vilkår.

Direktoratet bemærkede, at medlemmet var organiseret hos Anlægs- og Bygningsarbejdernes Fagforening, mens den overenskomst, der henvistes til, var indgået mellem Industriens Arbejdsgivere og Centralorganisationen af Metalarbejdere.

Direktoratet fandt, at fastlæggelsen af arbejdstiden havde karakter af en hensigtserklæring fra arbejdsgiveren om, at man ville tilstræbe, at medlemmet arbejdede mest muligt. Direktoratet fandt ikke, at den ugentlige arbejdstid kunne anses for at være individuelt aftalt.

Endelig fandt direktoratet det tvivlsomt, om medlemmet kunne påberåbe sig en bestemmelse i en overenskomst, som medlemmets faglige organisation ikke havde indgået.

Det blev over for ankenævnet oplyst, at Anlægs- og Bygningsarbejdernes Fagforening, selvom medlemmet ikke var medlem af en organisation under Centralorganisationen af Metalarbejdere, alligevel var omfattet af overenskomsten, da han arbejdede indenfor Centralorganisationen af Metalarbejdere's område.

Dette bekræftedes af Centralorganisationen af Metalarbejdere, som oplyste, at medlemmet var omfattet af overenskomsten og derfor kunne påberåbe sig dennes § 16, stk. 5, hvis arbejdsgiveren var medlem af Dansk Industri. Medlemmets tidligere arbejdsgiver oplyste, at virksomheden var medlem af Dansk Industri.

Ankenævnet fandt, at der ikke skulle ske overførsel af timer som følge af medlemmets beskæftigelse i udlandet.

Nævnet lagde herved vægt på, at der var en klar individuel aftale, hvorefter medlemmet var forpligtet til at arbejde i 84 timer om ugen, hvis vejret tillod det.

Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Ingen

Medlemmet havde arbejdet i udlandet i 13-ugers perioden og var i den forbindelse omfattet af en kontrakt ved udlandsarbejde, hvorefter han skulle arbejde 84 timer om ugen. På grund af dårlig vejr arbejdede medlemmet kun i gennemsnit knap 49 timer om ugen.

Direktoratet fandt, at medlemmet skulle afspadsere de overskydende timer, inden dagpenge kunne udbetales. Direktoratet lagde vægt på, at medlemmet hverken arbejdede eller fik udbetalt løn for 84 timer om ugen.

Ankenævnet fandt, at der ikke skulle ske overførsel af de timer, der oversteg fagets fulde normale arbejdstid. Nævnet lagde vægt på, at der var en klar individuel aftale, hvorefter medlemmet var forpligtet til at arbejde 84 timer om ugen, hvis vejret tillod det.