Udførelse af selvstændig bibeskæftigelse ved siden af fuldtidsarbejde.

Udførelse af selvstændig bibeskæftigelse ved siden af fuldtidsarbejde.

Medlemmet havde lønarbejde som underviser. Herudover var han beskæftiget med en selvstændig virksomhed, der solgte kurser og udførte honoraropgaver. Han ledigmeldte sig den 5. juni 1992.

Arbejdsløshedskassen meddelte, at man anså medlemmet for omfattet af reglerne om sæsonarbejde og havde vurderet, at han stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmet oplyste supplerende, at han stadig var momsregistreret og at hans kursusvirksomhed bestod af standardkurser, hvorfor forberedelsen kun bestod i at samle undervisningsmaterialer og evt. holde et møde med arrangøren. Dette møde foregik oftest i dagtimerne. Afholdelsen af kurser skete normalt i den periode, hvor han ikke var ledig, og en eventuel kursusaftale ville ikke forhindre ham i at overtage arbejde, da der var indbygget en fortrydelsesret for begge parter i kursusaftalerne. Han udsendte en gang om året en meddelelse om, hvilke kurser han kunne tilbyde i det kommende år.

Endelig oplyste han om sine honoraropgaver i foråret 1992: Kurserne var afholdt den 16., 23. og 30. januar, den 17. - 19. og 23. marts og den 29. maj + 3 dage brugt til møder og interviews og ca. 4 timer om måneden til administration.

Af selvangivelsen for 1991 fremgik, at der i var indkomst og overskud af selvstændig virksomhed, men at den væsentligste indkomst stammede fra A-indkomst.

Den 24. august 1992 meddelte medlemmet, at han dags dato var kommet i arbejde.

Arbejdsløshedskassen fandt, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for at modtage dagpenge, fordi han tilbagevendende havde kursusopgaver og periodevis drev selvstændig virksomhed.

Arbejdsløshedskassen lagde vægt på, at han havde afholdt kurser fra kl. 9.00 - 21.00 og derved var kommet over de tilladte 15 timer og at han var beskæftiget med virksomheden hele tiden bortset fra ledighedsperioder.

Medlemmet ankede afgørelsen og anførte, at han i årene 1988-1991 kunne få dagpenge i sommerperioden under de samme arbejdsforhold og derfor ikke kunne forstå, at han ikke kunne få dagpenge nu. Han oplyste, at han ikke afholdt kurser i den periode, han ønskede dagpenge for, hvorfor det måtte være underordnet, om kurserne kunne ligge udenfor sædvanlig arbejdstid. Han havde kun en gang holdt kursus kl. 9.00 - 21.00 og hans virksomhed havde i alt taget 5 dage i foråret og altså ikke 15 timer pr. uge.

Medlemmet mente ikke, at hans kursusaktiviteter i efteråret kunne have betydning for, om han var dagpengeberettiget i sommerperioden.

Medlemmet havde været momsregistreret siden 1986, og han havde foretaget skattemæssige fradrag for erhvervsbetingede udgifter og angivet skattemæssigt overskud af den selvstændige virksomhed. Endvidere fremgik det, at medlemmet i 1991 har haft en faktureret indkomst på 41.216 kr.

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge i forbindelse med sin ledigmeldelse den 5. juni 1992.

Direktoratet lagde til grund, at den selvstændige virksomhed kunne anses for bibeskæftigelse, da den var udført sideløbende med lønarbejde og tids- og indkomstmæssigt udgjorde en mindre del i forhold til lønarbejdet.

Direktoratet fandt det ikke sandsynliggjort, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid.

I sin klage til ankenævnet anført medlemmet, at han kun havde søgt dagpenge for sommerperioden, i hvilken han ikke havde beskæftiget sig med den selvstændige virksomhed, som dog fortsat var momsregistreret. Han anførte, at han som sæsonbeskæftiget havde krav på at få dagpenge i ledighedsperioden, da han i denne periode var fuldt ledig til at påtage sig lønarbejde.

Direktoratet bemærkede, at det forhold, at medlemmet havde valgt at lægge sin kursusvirksomhed i samme periode som lønarbejdet ikke medførte, at han ikke var omfattet af reglerne i bekendtgørelsen. Han fandtes endvidere ikke at være ophørt med virksomheden.

Direktoratet fastholdt, at det ikke fandtes sandsynliggjort, at virksomheden til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet fandt, at medlemmet var berettiget til dagpenge i forbindelse med sin ledigmeldelse pr. den 5. juni 1992.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet allerede havde vist, at hans selvstændige bibeskæftigelse kunne udføres ved siden af lønarbejde, og at han i sine kursusaftaler havde en fortrydelsesret.

Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Ingen

Medlemmet havde lønarbejde som underviser og søgte dagpenge for sommerperioden, hvor han var ledig. Herudover var han beskæftiget med selvstændig virksomhed, der solgte kurser og udførte honoraropgaver.

Direktoratet nægtede dagpenge, da direktoratet ikke fandt det sandsynliggjort, at medlemmets arbejde med den selvstændige virksomhed kunne udføres uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet fandt, at medlemmet var berettiget til dagpenge. Nævnet lagde herved vægt på, at medlemmet allerede havde vist, at han kunne udføre sin selvstændige virksomhed ved siden af et fuldtidsarbejde, og at han i sine kursusaftaler havde en fortrydelsesret.