Beskæftigelse som aftenskoleleder 15 timer pr. uge anerkendt som hovederhverv i forbindelse med overflytning til fuldtidsforsikring.

Beskæftigelse som aftenskoleleder 15 timer pr. uge anerkendt som hovederhverv i forbindelse med overflytning til fuldtidsforsikring.

Medlemmet var fra 1986 ansat som aftenskoleleder og blev honorarlønnet med lederhonorar og 7.000 kr. pr. måned. Herudover modtog hun supplerende dagpenge. Medlemmet overgik fra fuldtids- til deltidsforsikring.

Arbejdsløshedskassen pålagde medlemmet at søge fuldtidsbeskæftigelse eller få endnu et deltidsjob. Hun blev pr. 1. juni 1988 ansat som kontorassistent i en fællesorganisation 18 timer pr. uge.

Medlemmet søgte om at blive overflyttet til fuldtidsforsikring igen.

Direktoratet meddelte, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for at overgå fra deltids- til fuldtidsforsikring på grundlag af hendes ansættelse som kontorassistent sammenlagt med beskæftigelse som aftenskoleleder.

Direktoratet fandt, at egentligt bierhverv ikke kunne danne grundlag for overflytning, idet der ved egentligt bierhverv typisk var tale om beskæftigelse, som kunne udføres sideløbende med hovederhverv. Der ville typisk være tale om beskæftigelse af begrænset omfang, og beskæftigelse som ikke kunne udbydes som hovedbeskæftigelse. Hvis arbejdet havde samme karakter som hovedbeskæftigelsen, var der ikke tale om bierhverv.

Direktoratet havde lagt vægt på, at medlemmet udførte beskæftigelsen som aftenskoleleder sideløbende med hovederhvervet som kontorassistent i Fællesorganisationen. Endvidere var beskæftigelsen som aftenskoleleder af begrænset omfang (15,5 timer pr. uge).

Endelig havde direktoratet lagt vægt på, at der var tale om beskæftigelse, som typisk ikke kunne udbydes som hovedbeskæftigelse. Da beskæftigelse som aftenskoleleder ifølge indhentede oplysninger aldrig eller meget sjældent blev udbudt som hovedbeskæftigelse, og da medlemmet udførte hvervet som supplement til anden beskæftigelse, måtte hendes arbejde som aftenskoleleder betegnes som egentligt bierhverv, hvorfor timerne ikke kunne tælle med ved opgørelse af arbejdstimer til opfyldelse af det gennemsnitlige timetal i arbejdsløshedsforsikringslovens § 68, stk. 3.

Egentligt bierhverv kunne heller ikke tælle med ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i relation til optagelsesbetingelserne i lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra a og b.

Medlemmet fik pr. 1. august 1992 ændret sin ansættelse som aftenskoleleder til 15 timer pr. uge og en fast månedsløn på 7.000 kr. Beskæftigelsen gav i 1992 en A-indkomst på ca. 90.000 kr., hvoraf der blev trukket ATP og AUD. Beløbet var endvidere ferieberettigende.

Arbejdsløshedskassen overflyttede pr. 1. november 1992 medlemmet til fuldtidsforsikring.

Medlemmet meldte sig ledig den 4. januar 1993 og gjorde opmærksom på, at hun fortsat modtog lederhonorar for specialundervisning, som AOF udbød. Aflønning skete gennem amtskommunen. Dette arbejde blev udført inden for de 15 timer pr. uge, som medlemmet var ansat til ved AOF.

Arbejdsløshedskassens afdeling ønskede at få oplyst af hovedledelsen, om lederhonoraret fra amtskommunen skulle fratrækkes ud over 15 timer pr. uge.

Hovedledelsen meddelte, at det fremgik af afdelingens brev af 10. august 1992, at medlemmet ville blive ansat som kvotalønnet skoleleder, hvorfor medlemmet var omfattet af rundskrivelse nr. 59/92. Medlemmet var aflønnet med både lederhonorar og 7.000 kr. pr. måned for 15 timers arbejde ugentlig. Medlemmet var derfor ikke ansat som kvotalønnet skoleleder i henhold til Kulturministeriets cirkulære af 25. maj 1992, som skulle træde i kraft den 1. januar 1993.

Der var i princippet ikke sket en ændring i medlemmets ansættelsesforhold siden direktoratets første afgørelse. Medlemmets overflytning til fuldtidsforsikring den 1. november 1992 skulle derfor annulleres.

Medlemmet ankede med henvisning til, at hun indtil 31. december 1992 havde to jobs med i alt 33 timer pr. uge, 15 timer hos AOF og 18 timer hos Fællesorganisationen.

Medlemmet henviste til, at hun var bekendt med, at mange aftenskoleledere var ansat som heltidsledere inden for samtlige aftenskoler i landet, og arbejdet kunne således udbydes som heltidsbeskæftigelse.

Hovedledelsen fastholdt sin afgørelse over for direktoratet.

Kassen var indstillet på at anerkende medlemmets beskæftigelse hos AOF som arbejde i relation til overflytning til fuldtidsforsikring.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen meddelte, at medlemmets overflytning den 1. november 1992 til fuldtidsforsikring på baggrund af arbejde som aftenskoleleder skulle annulleres.

Direktoratet henviste til arbejdsløshedsforsikringslovens § 68, stk. 3, samt til punkt 4 i direktoratets vejledning af 3. oktober om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring af medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvorefter egentligt bierhverv ikke kunne danne grundlag for overflytning.

Direktoratet havde lagt vægt på, at medlemmets beskæftigelse som aftenskoleleder blev udført sideløbende med hendes hovederhverv som kontorassistent i Arbejdernes Fællesorganisation, og at beskæftigelsen som aftenskoleleder var af begrænset omfang (15 timer pr. uge).

Videre havde direktoratet lagt vægt på, at der var tale om beskæftigelse, som typisk ikke kunne udbydes som hovedbeskæftigelse, og at beskæftigelse som aftenskoleleder ifølge kassernes oplysninger aldrig eller meget sjældent blev udbudt som hovedbeskæftigelse.

Da medlemmet udførte hvervet som supplement til beskæftigelsen i Arbejdernes Fællesorganisation, måtte arbejdet som aftenskoleleder betegnes som egentligt bierhverv, hvorfor timerne ikke kunne tælle med ved opgørelse af arbejdstimer til opfyldelse af det gennemsnitlige timetal i arbejdsløshedsforsikringslovens § 68, stk. 3.

Egentligt bierhverv kunne heller ikke tælle med ved opgørelse af beskæftigelseskravet i relation til optagelsesbetingelserne i lovens § 41, stk. 1, litra a og b, jf. punkt 4.2. i direktoratets vejledning af 17. maj 1990 til optagelsesbekendtgørelse nr. 499 af 19. august 1988.

I relation til vurderingen af, om en beskæftigelse kunne betragtes som arbejde eller som bibeskæftigelse i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, var det ikke afgørende, om der var tale om honorarløn eller kvotaløn.

Direktoratet tiltrådte således kassens afgørelse.

Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet påbegyndte sin beskæftigelse som aftenskoleleder i 1986 og først tiltrådte stillingen som kontorassistent - sideløbende hermed - i 1988

Ankenævnet lagde videre til grund, at beskæftigelsen som aftenskoleleder udgjorde ca. 15 timer pr. uge og beskæftigelsen som kontorassistent 18 timer pr. uge.

Ankenævnet fandt, at medlemmets beskæftigelse som aftenskoleleder, der sammen med stillingen som kontorassistent udgjorde 33 timer pr. uge, måtte anses for hendes hovedbeskæftigelse og dermed kunne medregnes ved opgørelse af arbejdstimer til opfyldelse af det gennemsnitlige timetal i arbejdsløshedsforsikringslovens § 68, stk. 3.

Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Ingen

Et medlem arbejdede som aftenskoleleder 15 timer pr. uge og blev 2 år efter yderligere beskæftiget som kontorassistent med 18 timer pr.

uge.

Direktoratet fandt, at beskæftigelsen som aftenskoleleder måtte anses for egentligt bierhverv, hvorfor timerne ikke kunne tælles med ved opgørelse af arbejdstimer til opfyldelse af det gennemsnitlige timetal i lovens § 68, stk. 3. Direktoratet lagde til grund, at beskæftigelsen som aftenskoleleder blev udført sideløbende med medlemmets hovederhverv som kontorassistent.

Ankenævnet fandt, at beskæftigelsen som aftenskoleleder måtte anses for hovederhverv og derfor kunne medregnes i forbindelse med overflytning til fuldtidsforsikring.