Arbejde som meddeler ved dagblad anset som bibeskæftigelse.

Arbejde som meddeler ved dagblad anset som bibeskæftigelse.

Medlemmet var meddeler ved et dagblad. Chefredaktøren bekræftede, at en meddeler er en person, der skriver til avisens lokaltillæg, når der sker noget af interesse i det område, hvor han bor, og som han har fået tildelt. Der havde været tradition for, at meddelere udfører deres job i fritiden, og jobbet udbydes ikke som hovedbeskæftigelse. Der var ikke tale om et ansættelsesforhold, men om levering af stof.

Det var oplyst, at den gennemsnitlige indtægt for en meddeler var 30 - 40.000 kr. En enkelt har tjent 158.000 kr., hvilket skyldtes et meget vanskeligt område, hvor det var nødvendigt at give særbehandling for overhovedet at skaffe dækning.

Der betales 8 øre pr. karakter fotosats, samt timetakst efter opgørelse og aftale på 100 kr., kørselsgodtgørelse, telefongodtgørelse, friabonnement på avis og almindelige kontorartikler.

Arbejdsløshedskassen fandt, at der var tale om lønarbejde på freelance basis.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen meddelte, at arbejdet som meddeler var hovedbeskæftigelse.

Direktoratet havde lagt vægt på, at arbejdet måtte sidestilles med egentligt journalistbeskæftigelse, og at beskæftigelsens omfang kun var begrænset geografisk og ikke f.eks. tidsmæssigt begrænset.

Direktoratet henviste til direktoratets bekendtgørelse nr. 461 af 27. juni 1989 om supplerende dagpenge og bemærkningerne i Vejledningen til ovennævnte bekendtgørelses § 14.

Direktoratet henviste til bekendtgørelsens § 6 og fandt, at der skulle foretages en minimumsbelægning med 6,1 time pr. arbejdsdag. Direktoratet bemærkede, at der i uger, hvor medlemmet arbejdede som meddeler skulle udbetales supplerende dagpenge med dimittendsats, jf. samme bekendtgørelses § 11, stk. 2.

Medlemmet fastholdt, at arbejdet som meddeler ikke kunne udbydes som hovedbeskæftigelse.

Ankenævnet fik telefonisk oplyst fra Journalisternes Arbejdsløshedskasse, at en beskæftigelse af den omhandlede karakter ikke i sig selv ville kunne danne grundlag for optagelse i kassen, idet kassen ikke optager deltidsmedlemmer, og idet det er et krav (for personer, som ikke har gennemgået fagets uddannelse), at pågældende skal have arbejdet i mindst 3 år på fuld tid med journalistisk arbejde.

Ankenævnet fandt, at medlemmets beskæftigelse som meddeler ved dagbladet måtte anses for en bibeskæftigelse.

Ankenævnet fandt det ikke godtgjort, at der var tale om egentlig journalistarbejde. Ankenævnet lagde herved vægt på, at det efter det oplyste var en væsentlig forudsætning, at meddeleren havde et særligt lokalt kendskab til det område, han dækkede, samt at indtægten herfra gennemsnitligt lå på 30.000 kr. til 40.000 kr.

Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Ingen

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fandt, at arbejdet som meddeler ved et dagblad var hovedbeskæftigelse. Direktoratet henviste til, at et medlem anses for at have bibeskæftigelse i relation til bekendtgørelse nr. 461 af 27/6 1989 om supplerende dagpenge, når arbejdet er af meget ringe omfang og af en sådan beskaffenhed, at det ikke vil kunne udbydes som hovedbeskæftigelse. Det er således ikke afgørende, om det konkrete arbejde kan udbydes som fuldtidsbeskæftigelse, men om arbejdet efter sin karakter, herunder omfang, normalt kan anses for hovedbeskæftigelse. Med bibeskæftigelse er der i første række tænkt på f.eks. arbejde som fritidsvicevært, kirkesanger, frivillig brandmand eller borgerligt ombud.

Direktoratet fandt, at arbejdet som meddeler efter sin art må sidestilles med egentligt journalistarbejde. Direktoratet lagde herved vægt på, at beskæftigelsens omfang alene er geografisk begrænset, og ikke begrænset på anden måde, f.eks. tidsmæssigt.

Nævnet fandt, at medlemmets beskæftigelse ved dagbladet måtte anses for bibeskæftigelse. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der var tale om egentligt journalistarbejde. Nævnet lagde herved vægt på, at det efter det oplyste var en væsentlig forudsætning, at meddeleren havde et særligt lokalt kendskab til det område han dækkede, samt at indtægten herfra gennemsnitligt lå på 30.000 kr.

til 40.000 kr.