Opsigelse af bijob i forbindelse med afskedigelse fra hovedbeskæftigelse medførte ikke indgreb i dagpengeret.

Opsigelse af bijob i forbindelse med afskedigelse fra hovedbeskæftigelse medførte ikke indgreb i dagpengeret.

Medlemmet var i perioden fra 1. maj 1979 til 30. september 1992 ansat som frikirkepræst på Bornholm. Medlemmet blev opsagt som præst af økonomiske grunde, fordi medlemstallet var faldende, hvorefter han flyttede til Haderslev.

Sideløbende med arbejdet som præst var medlemmet, som var uddannet lærer, »tilkaldevikar« på den lokale skole, ligesom han var ansat som vicevært i en bank 15 1/4 time om måneden.

I forbindelse med opsigelsen som præst og flytningen til Haderslev opsagde medlemmet også stillingen som vicevært i banken.

Medlemmet har forklaret, at han ved fratrædelsen var nødsaget til at flytte fra sin tjenestebolig, og at man »helst skal flytte fra egnen, når man ophører som frikirkepræst«. Endvidere var der stor arbejdsløshed på Bornholm, hvorfor medlemmet mente, at der var bedre muligheder i Haderslev, hvor familien kunne få en bolig.

Kassen traf den 14. december 1992 afgørelse om, at medlemmet ikke havde en i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand fyldestgørende grund til at opsige viceværtarbejdet, fordi opsigelsen skyldtes private forhold, og fordi medlemmet ikke skulle overtage andet arbejde i Haderslev.

Direktoratet fandt, at medlemmet skulle udelukkes fra ret til dagpenge i 5 uger fra den 1. oktober 1992, fordi medlemmet ikke havde en i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand fyldestgørende grund til at opsige sit arbejde som vicevært.

Direktoratet bemærkede, at opsigelsen af et hvilket som helst arbejde medfører karantæne, medmindre opsigelsen er fyldestgørende begrundet, og at udgangspunktet for en vurdering heraf var, at kun arbejdsmarkedsmæssige forhold kunne tillægges betydning. Flytning uden for hjemstedet kunne alene anses for en fyldestgørende grund, hvis flytningen skyldtes overtagelse af andet varigt arbejde.

Ankenævnet fandt, at medlemmets opsigelse af sit arbejde som vicevært i banken ikke skulle medføre indgreb i hans dagpengeret.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet opsagde arbejdet i tilslutning til, at han blev afskediget fra sin hovedbeskæftigelse som præst, uden at dette arbejdsophør kunne tilregnes ham, samt det forhold, at han var nødt til at fraflytte sin tjenestebolig i forbindelse med ophøret af sin hovedbeskæftigelse.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at arbejdet som vicevært var et bijob, og at han alene havde 15 1/4 timers arbejde om måneden.

Endelig lagde nævnet vægt på, at opregningen i direktoratets bekendtgørelse nr. 673 af 9. oktober 1991, § 26, af tilfælde, hvorefter et medlem har en fyldestgørende grund til at opsige sit arbejde, ikke er udtømmende.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Ingen

Medlemmet blev afskediget fra sit arbejde som frikirkepræst på Bornholm, hvilket bl.a. indebar, at familien måtte fraflytte tjenesteboligen. Medlemmet opsagde derfor sit bijob som vicevært 15 1/4 timer om måneden, fordi familien valgte at flytte fra Bornholm, hvor jobmulighederne ikke var gode.

Direktoratet fandt, at medlemmet skulle udelukkes fra ret til dagpenge i 5 uger, fordi medlemmet ikke havde en i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand fyldestgørende grund til at opsige sit arbejde som vicevært.

Ankenævnet fandt, at opsigelsen af viceværtjobbet ikke skulle medføre indgreb i dagpengeretten og lagde herved vægt på, at der var tale om et bijob med alene 15 1/4 timers arbejde om måneden.

Ankenævnet lagde i øvrigt vægt på, at medlemmet opsagde viceværtjobbet i umiddelbar tilslutning afskedigelsen som præst - uden at afskedigelse kunne tilregnes ham - samt det forhold, at han var nødsaget til at fraflytte tjenesteboligen.