Medregning af ombygning og istandsættelse af ejet ejendom til opfyldelse af arbejdskravet.

Medregning af ombygning og istandsættelse af ejet ejendom til opfyldelse af arbejdskravet.

Et medlem oplyste, at han fra 1. september 1989 til 8. januar 1991 drev antikvitetshandel, at han i perioden 15. januar 1991 til 11. januar 1992 modtog arbejdsløshedsdagpenge, og at han havde drevet momsregistreret entreprenørvirksomhed i perioden 13. januar 1992 til 24. september 1992.

Medlemmet ledigmeldte sig den 25. september 1992 efter endeligt ophør med selvstændig entreprenørvirksomhed. Han erklærede i forbindelse hermed, at arbejdet havde vedrørt et nærmere angivent matrikelnummer og bestået i ændring af beboelse og butik til 2 ejerlejligheder. Medlemmet havde ejet ejendommen siden 1. november 1989. Ombygningerne/ændringerne var udført i eget regi, bortset fra el- og vvs-arbejde, som krævede autorisation. Medlemmet vedlagde en oversigt over arbejdet dag for dag.

Medlemmet oplyste blandt andet, at han havde udbudt sin arbejdskraft til anden side og søgt at drive entreprenørvirksomhed, men blandt andet fordi han ikke var faguddannet, havde han ikke kunnet skaffe sig beskæftigelse.

På forespørgsel fra kassen oplyste medlemmet, at han ikke forventede at have yderligere beskæftigelse ved de to ejerlejligheder, da indvendig vedligeholdelse, havepasning, snerydning m.v. var pålagt lejerne i lejekontrakten, ligesom der ikke ville være behov for udvendig vedligeholdelse de første år. Det havde været nødvendigt at udleje lejlighederne pr. 1. oktober 1992, da det ikke havde været muligt at sælge dem trods annoncering. Medlemmet vedlagde dokumentation for annonceudgifter, erklæringer fra to ejendomsmæglere på, at han havde kontaktet dem og bedt dem anbefale ham til eventuelle entreprenørarbejder samt to breve, hvoraf fremgik, at medlemmet havde rettet henvendelse med henblik på entreprenørarbejde eller lønarbejde.

Kassen fandt, at medlemmets beskæftigelse i perioden 13. januar til 24. september 1992 ikke kunne rubriceres under begrebet »arbejde«, således som dette var angivet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55. Kassen støttede dette på, at arbejdet som selvstændig var karakteriseret ved udøvelse for egen regning og risiko med henblik på vinding. Kassen fandt ikke denne betingelse opfyldt ved, at medlemmet havde istandsat en ejendom, han ejede i forvejen. Der havde således ikke været tale om erhvervelse som led i den påbegyndte virksomhed. Kassen lagde vægt på, at medlemmet ikke havde annonceret i telefonbog, aviser eller lignende, og kassen anså det ikke for dokumenteret, at han havde afgivet tilbud på arbejder eller søgt sådanne.

Kassen meddelte derfor, at den kun kunne fastlægge dagpengeretten til og med 15. april 1993 under forudsætning af, at de øvrige betingelser herfor var opfyldt.

Medlemmet anførte, at beskæftigelsen burde rubriceres som arbejde, og vedlagde erklæring fra en arkitekt, hvoraf det fremgik, at der til udførelsen formentlig ville gå 1100 timer. Medlemmet havde på denne baggrund besluttet at udføre arbejdet selv for at holde udgifterne nede. Han fastholdt, at det var hensigten at sælge ejendommen, og at ejendommen var erhvervet som led i næringen som ejendomshandler med henblik på salg med fortjeneste, der ville blive beskattet. Ejendommen havde ikke kunnet sælges grundet forretningslokalet og standarden. Endvidere anførte medlemmet, at sidste frist for annonceindlevering til telefonbog var den 3. juli 1992, hvorfor han først ville være kommet i telefonbogen i 1993. Han havde ikke løbende kunnet afgive tilbud, da han ikke havde økonomi til at lade arbejdet på den omhandlede ejendom strække sig over længere tid end højst nødvendigt. Endelig anførtes det, at annoncering og lignende sjældent gav resultat, men at det var bedre at rette henvendelse til nogle, der skulle have arbejde udført, som kunne udføres af en ikke-faguddannet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen tiltrådte kassens afgørelse, hvorefter arbejde udført i perioden 13. januar til 24. september 1992 ikke kunne medregnes til opfyldelse af arbejdskravet.

Direktoratet lagde til grund, at medlemmet ved sin arbejdsindsats ikke kunne antages at have udøvet en »erhvervsvirksomhed«, som dette udtryk anvendtes i direktoratets optagelsesbekendtgørelse. Direktoratet fandt heller ikke, at medlemmet ved at arbejde for sig selv - uanset omfanget heraf - kunne siges at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Direktoratet fandt derimod, at medlemmet var omfattet af direktoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for dagpengenes størrelse. Ifølge denne kan dagpenge ikke udbetales til et medlem, der som selvbygger eller medbygger deltager i opførelse eller ombygning af eget hus m.v. i et omfang, der overstiger, hvad der kan sammenlignes med almindeligt vedligeholdelses- eller reparationsarbejde.

Direktoratet lagde vægt på, at medlemmet udelukkende arbejdede på en ejendom, han ejede, før han blev anerkendt for ophøret med udøvelse af selvstændig virksomhed som ejendomshandler og antikvitetshandler, at han ikke havde annonceret, og at han ikke havde afgivet tilbud på entreprenørarbejde, mens han havde været momsregistreret som sådan.

Direktoratet henviste til medlemmets tidligere sag, hvor direktoratet ikke havde fundet det dokumenteret, at der havde været tale om arbejde af væsentligt omfang i perioden 15. november til 15. december 1990, hvor medlemmet havde været beskæftiget ved reparationer, vedligeholdelse, nedtagelse af forretningsskilte m.m. på samme ejendom med henblik på udlejning. Direktoratet havde fundet, at disse timer ikke kunne medregnes ved opfyldelse af arbejdskravet. Direktoratet havde ikke taget stilling til, hvorvidt beskæftigelsen kunne betegnes som erhvervsmæssig, men bemærket, at da medlemmet først havde tilmeldt sig arbejdsformidlingen i januar, kunne der først udbetales dagpenge fra dette tidspunkt.

Medlemmet anførte, at direktoratet ikke i den tidligere sag tog stilling til hans beskæftigelse i perioden 12. oktober til 15. november 1990, hvor han var beskæftiget med istandsættelse af en landejendom, hvor der ved salget blev en skattepligtig indkomst på kr. 401.839.

Han oplyste, at ejendommen alene var erhvervet, fordi han skulle have et erhvervslokale til at drive antikvitetshandel fra. Han afviste, at momsregistreringen var sket efter råd fra momsregisteret, som oplyst af direktoratet, men at han havde fået oplyst, at han skulle registreres som entreprenør, når han havde ejendom, hvorfra der ville blive tale om indkomstbeskatning, og at eget arbejde skulle pålægges moms. Arbejdet var udført for egen regning og risiko og for at opnå vinding. Medlemmet fandt, at det ikke kunne være rigtigt, at han ikke havde måttet arbejde på en ejendom, blot fordi han ejede den i forvejen, men i stedet skulle have købt en anden.

Ankenævnet fandt, at medlemmets arbejde med ombygning og istandsættelse af ejendommen kunne medregnes til opfyldelse af arbejdskravet.

Ankenævnet lagde herved vægt på, at medlemmet gennem en lang årrække havde været selvstændig erhvervsdrivende, og at han i forbindelse med det omhandlede arbejde var momsregistreret.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at der forelå en udførlig arbejdsbeskrivelse udarbejdet af en arkitekt, og på medlemmets redegørelse for sit arbejde på ejendommen, hvoraf det fremgik, hvad han havde lavet dag for dag samt antallet af arbejdstimer, han havde anvendt.

Ankenævnet ændrede derfor Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Ingen

Et medlem ledigmeldte sig efter endeligt ophør med selvstændig virksomhed og erklærede, at arbejdet havde bestået i ombygning og istandsættelse af en af ham ejet ejendom med henblik på salg, hvilket imidlertid ikke lykkedes, hvorfor de to fremkomne lejligheder udlejedes.

Direktoratet fandt, at arbejdet ikke kunne medregnes i arbejdskravet og begrundede afgørelsen med, at medlemmet havde ejet ejendommen gennem længere tid, at han ikke havde annonceret, og at han ikke havde afgivet nogen tilbud på entreprenørarbejder.

Ankenævnet fandt, at arbejdet i den konkrete sag kunne medregnes til opfyldelse af arbejdskravet.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet gennem en lang årrække havde været selvstændig erhvervsdrivende, at han i forbindelse med det omhandlede arbejde havde været momsregistreret, og at der forelå en udførlig beskrivelse af arbejdet dag for dag samt erklæring fra en arkitekt med vurdering af arbejdets omfang.