Ikke indgreb i dagpengeretten ved kontraopsigelse begrundet i væsentlig indtægtsnedgang.

Ikke indgreb i dagpengeretten ved kontraopsigelse begrundet i væsentlig indtægtsnedgang.

Et medlem havde arbejdet som art director for et reklamebureau siden 1952. Parterne indgik en aftale, hvorefter medlemmets indsats fra den 1. januar 1984 som freelance AD'er skulle honoreres med 200 kr. i timen. Medlemmet var forpligtet til dagligt at udfylde og aflevere en dagseddel med antal arbejdstimer på kundenumre og ordrenumre.

Medlemmet blev på grund af afmatning af markedet og tabet af en stor kunde opsagt i henhold til funktionærlovens regler til fratrædelse den 31. december 1992. Ved fratrædelsen ville der blive udbetalt 3 måneders løn. Medlemmet sagde herefter op den 24. juni 1992 til fratræden den 31. juli 1992. Medlemmet begrundede sin opsigelse med det psykiske pres som bureauets manglende loyale medvirken til medlemmets optimale funktion i opsigelsesperioden havde været årsag til.

Medlemmets bruttoløn for april, maj og juni 1992 udgjorde henholdsvis 12.154 kr., 5.061 kr., og 2.191 kr. Medlemmet havde holdt ferie i denne periode.

Kassen gav medlemmet 5 ugers karantæne på grund af ufyldestgørende begrundet arbejdsophør. Dagpengesatsen blev beregnet til 343 kr.

Medlemmet anførte, at fra april 1992 mindskedes hans indtjening, og hvis han fortsatte arbejdet, ville han ikke kunne leve af lønnen, ligesom han ikke ville få mulighed for at få udbetalt dagpenge med maksimumsatsen. Medlemmet påpegede, at han sad på sit kontor hver dag fra kl. 8.30 til 16.30.

Vedrørende dagpengesatsen påpegede medlemmet, at han i 1991 tjente 275.314 kr. og i året 1992 indtil den 31. juli havde tjent 97.273.

Arbejdsgiveren oplyste, at medlemmet skulle stå til rådighed i firmaets normale kontortid. Honoreringen var foregået fra sag til sag efter arbejdets art og anvendt tid. Aflønningsformen blev aftalt med konsulenten på opgaven, og der kunne aftales et fast beløb uanset tidsforbrug eller en aftalt timeløn for netop denne opgave. Desuden fik medlemmet fast løn på 500 kr. for at forestå firmaets indkøb af materialer.

Der var ca. 23 ansatte, hvoraf 6 var blevet afskediget. 2 var ansat på honorarløn, resten var fastansat. De fastansatte fik hovedparten af de arbejdsopgaver, der kom ind, og der blev således mindre til de honnorarlønnede.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fandt, at medlemmet skulle udelukkes fra dagpenge i 5 uger på grund af ufyldestgørende begrundet arbejdsophør.

Direktoratet lagde til grund, at medlemmet havde opsagt sit arbejde på grund af personlige (økonomiske) forhold, hvilket i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven ikke kunne betragtes som fyldestgørende grund til arbejdsophør.

Direktoratet fandt, at medlemmets 3 aflønningsformer alle medførte, at dagpengesatsen skulle beregnes efter de almindelige regler for lønmodtagere, hvilket ville sige på baggrund af de sidste 3 måneders udbetalte løn.

Den af medlemmet anførte beregningsmetode kunne alene anvendes ved beregning af rent provisionslønnede medlemmer, fiskere og dagplejere ved en anerkendt dagplejeformidling. Reglerne som omfattede disse tre medlemskategorier var således udtømmende.

I klagen oplyste medlemmet, at han blev aflønnet i henhold til aftale af 1. januar 1984 med et fast timebeløb, men at konsulenterne i begyndelsen af 90'erne begyndte at afgive tilbud med mindst muligt beløb afsat til det nødvendige tegnearbejde - uden forudgående forespørgsel hos tegneren. Medlemmet blev aflønnet med 246 kr. i timen, og den faste løn for materialeindkøb var sat efter, at det gennemsnitligt ville kræve et par timer pr. måned.

Medlemmet tjente i årene 1989 til 1991 henholdsvis 384.000 kr., 351.000 kr. og 275.000 kr. Medlemmet fandt, at den måde, han arbejdede på, kunne sidestilles med fiskere og provisionslønnede repræsentanter.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse vedrørende beregning af dagpengesatsen med den af direktoratet givne begrundelse og med henvisning til de anførte bestemmelser.

Ankenævnet fandt, at arbejdsophøret ikke skulle medføre indgreb i medlemmets dagpengeret.

Ankenævnet lagde herved vægt på de foreliggende oplysninger om medlemmets væsentlige indtægtsnedgang, på arbejdsgiverens oplysninger om, at medlemmet skulle stå til rådighed i firmaets normale kontortid, men kun fik løn, hvis der var arbejdsopgaver, bortset fra 500 kr. pr. måned, som han fik for at varetage firmaets indkøb af materialer og på, at hovedparten af de arbejdsopgaver, der kom ind, fik de fastansatte således, at der blev mindre til de honorarlønnede. Endelig lagde nævnet vægt på, at medlemmet var i opsagt stilling.

Ankenævnet ændrede således denne del af direktoratets afgørelse.

Ingen

En honorarlønnet freelance art director blev opsagt til fratrædelse den 31. december 1992. Medlemmet kontraopsagde til fratrædelse den 31. juli 1992 for at bevare grundlaget for højeste dagpengesats og blev af arbejdsløshedskassen og direktoratet pålagt 5 ugers karantæne på grund af ufyldestgørende begrundet arbejdsophør.

Ankenævnet ophævede den pålagte karantæne. Nævnet lagde vægt på de foreliggende oplysninger om medlemmets væsentlige indtægtsnedgang, på arbejdsgiverens oplysninger om, at medlemmet skulle stå til rådighed i firmaets normale kontortid, men kun fik løn, hvis der var arbejdsopgaver, bortset fra 500 kr. pr. måned, som han fik for at varetage firmaets indkøb af materialer og på, at firmaets fastansatte fik hovedparten af de arbejdsopgaver, der kom ind, således at der blev mindre til de honorarlønnede. Endelig lagde nævnet vægt på, at medlemmet var opsagt i stillingen.