Lønarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand og medregning i arbejdskravet.

Lønarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand og medregning i arbejdskravet.

Et medlem havde fra 1. april 1979 til 31. maj 1992 været ansat i en kiosk på fuld tid, senest 37 timer om ugen, med en månedsløn på 7.920 kr.

Arbejdsløshedskassen afslog medlemmets anmodning om dagpenge med den begrundelse, at medlemmets løn afveg væsentligt fra den overenskomstmæssige løn, og at hendes arbejde som kioskekspedient ikke kunne betragtes som lønarbejde.

Medlemmet anførte, at hendes løn svarede til, hvad forretningen »kunne bære«.

Kassen oplyste til direktoratet, at den overenskomstmæssige månedsløn inden for medlemmets arbejdsområde udgjorde mellem 10.600 kr. og 11.000 kr.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fandt, at medlemmets arbejde som kioskekspedient med en månedsløn på 7.920 kr. måtte anses som lønarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.

Direktoratet lagde vægt på, at medlemmets løn ikke afveg væsentligt fra det overenskomstmæssige krav inden for hendes faglige område. De arbejdstimer, som medlemmet havde haft, kunne derfor medregnes ved beregning af arbejdskravet efter § 55, stk. 1, i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Kassen anførte, at det fortsat var kassens opfattelse, at medlemmets løn afveg væsentligt fra overenskomsten og henviste til § 5 i overenskomsten.

Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre sin afgørelse, men henviste til en tidligere afgørelse fra ankenævnet, hvorefter lønarbejde, som svarede til 35 % af den overenskomstmæssige løn, kunne danne grundlag for optagelse i en arbejdsløshedskasse.

I nærværende sag svarede lønnen til 72 % af overenskomstlønnen, og det var direktoratets opfattelse, at der var tale om lønarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, og at afvigelsen, som kunne accepteres i forbindelse med optagelse, på tilsvarende vis kunne overføres til arbejdskravet efter lovens § 55, stk. 1.

Kassen anførte blandt andet, at den oven for nævnte tidligere sag ikke kunne anvendes, idet der her havde været tale om andre ansættelsesvilkår.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse, hvorefter medlemmets arbejde som kioskekspedient med en månedsløn på kr. 7.920 måtte anses som lønarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand og derfor kunne medregnes ved beregning af arbejdskravet.

Ingen

Et medlem arbejdede som kioskekspedient med en månedløn på 7.920 kr.

svarende til 72 % af overenskomstlønnen.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse, hvorefter medlemmets arbejde med den anførte løn var lønarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand og derfor kunne medregnes ved beregning af arbejdskravet.