Arbejde gennem flere år i sommerperioden hos købmand, og hvor ansættelsesperioden var aftalt på forhånd, anset for sæsonarbejde.

Arbejde gennem flere år i sommerperioden hos købmand, og hvor ansættelsesperioden var aftalt på forhånd, anset for sæsonarbejde.

Et medlem var ansat hos en købmand i perioderne 29. maj til 30. september 1989 og 12. april til 30. september 1990. Perioderne var aftalt på forhånd.

Kassen meddelte i forbindelse med godkendelse af dagpengeret, at medlemmet var omfattet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 869 af 18. december 1989 om rådighedsforpligtelsen for et medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, der er beskæftiget ved sæsonarbejde (sæsonbekendtgørelsen), som vedlagdes i kopi sammen med jobsøgningsskema. Det fremgik, at jobsøgningsaktiviteter i vinterhalvåret, samt mens hun var i eventuelt sæsonarbejde, skulle påføres skemaet, og at dette var en betingelse for udbetaling af dagpenge efter yderligere sæsonarbejde. Endelig oplyste kassen, at dagpengeretten altid beroede på en konkret vurdering.

Medlemmet var ansat hos samme arbejdsgiver fra 22. april til 30. september 1991. Perioden var aftalt på forhånd.

Af medlemmets jobsøgningsskema fremgik det, at medlemmet søgte 2 jobs som kassedame i henholdsvis januar 1991 og april 1991. Endvidere forelå afslag på ansøgning af 20. oktober 1991.

Kassen meddelte, at jobsøgningsaktiviteten havde været utilstrækkelig, da hun alene havde søgt 3 jobs i vinterhalvåret, og kassen var bekendt med, at der havde været mere arbejde at søge i området, og da hun ikke havde deltaget i kursusaktivitet eller udvist initiativ til at begrænse ledigheden. Medlemmet fandtes derfor ikke at være fyldestgørende til rådighed for arbejdsmarkedet og fik afslag på dagpenge, indtil hun havde haft 300 timers arbejde indenfor 10 uger. Dette kunne ifølge kassen ske i form af sæsonbeskæftigelse.

Medlemmet anførte, at kassen ikke havde overholdt sin vejledningspligt, og at medlemmet som følge deraf skulle have udbetalt dagpenge.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen meddelte, at medlemmet var omfattet af sæsonbekendtgørelsen, at hun havde begrænset sin rådighed for arbejdsmarkedet til sæsonarbejde, og at dagpenge derfor først igen kunne udbetales efter 300 timers arbejde inden for 10 uger. Direktoratet fremhævede, at kravet ikke kunne opfyldes ved sæsonarbejde.

Direktoratet lagde vægt på, at medlemmet i december 1990 var blevet vejledt om konsekvenserne af at være omfattet af sæsonbekendtgørelsen, og om hvilke krav det stillede til hende. Direktoratet lagde endvidere vægt på, at medlemmet kun havde søgt 3 stillinger i vinterhalvåret. Det bemærkedes, at selv om de øvrige 3 stillinger var søgt mens hun havde været i sæsonbeskæftigelse, ville dette ikke være tilstrækkelig dokumentation for aktiv jobsøgning.

Endelig bemærkede direktoratet, at kassens pligt til at indkalde medlemmet til samtale først indtrådte ved sammenlagt 26 ugers ledighed indenfor 39 uger, og at denne forpligtelse bortfaldt, når medlemmet opnåede beskæftigelse. Direktoratet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere kassen.

Medlemmet anførte blandt andet, at arbejdsløshedskassen burde have afholdt en »rådighedssamtale«.

Ankenævnet anmodedes endvidere om at præcisere, at vejledningspligten ikke bortfaldt for kassen, når denne var bekendt med, at der kun opnåedes sæsonbeskæftigelse.

Medlemmets ægtefælle oplyste telefonisk til ankenævnet, at medlemmet løbende havde været i kontakt med kassen, der havde godkendt, at hun tog sommerbeskæftigelse uden at gøre opmærksom på, at der kunne opstå problemer. Medlemmet havde endvidere været i løbende kontakt med et andet supermarked om beskæftigelse og havde derfor ikke søgt en masse andet. Medlemmet var pr. 1. februar 1992 blevet fastansat hos pågældende supermarked.

Ankenævnet fandt, at medlemmet var omfattet af bekendtgørelse nr. 869 af 18. december 1989 om rådighedsforpligtelsen for et medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, der er beskæftiget ved sæsonarbejde.

Ankenævnet lagde herved vægt på, at medlemmet i adskillige år havde været ansat hos købmanden i sommerperioden, og at ansættelsesperioden havde været aftalt ved ansættelsen.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet i forbindelse med sin ledigmeldelse den 1. oktober 1990 blev vejledt om, at hun var omfattet af reglerne om sæsonarbejde, og at hun hele året skulle være arbejdssøgende til fuldtidsarbejde, som ikke var sæsonarbejde.

Nævnet fandt, at den udviste jobsøgningsaktivitet ikke havde været tilstrækkelig til at anse medlemmet for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ankenævnet tiltrådte derfor Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Ingen

Et medlem havde gennem flere år været ansat hos samme købmand i sommerperioden. Ansættelsesperioden var aftalt på forhånd.

Medlemmet blev i forbindelse med ledigmeldelse den 1. oktober 1990 vejledt om, at hun var omfattet af sæsonbekendtgørelsen, og at hun skulle være arbejdssøgende til fuldtidsbeskæftigelse, der ikke var sæsonarbejde.

Medlemmet søgte 3 stillinger i vinterhalvåret.

Ankenævnet fandt, at medlemmet var omfattet af sæsonbekendtgørelsen, og at den udviste jobsøgningsaktivitet ikke havde været tilstrækkelig til at anse medlemmet for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.