Ikke fradrag i dagpengene for musikers øvetid.

Ikke fradrag i dagpengene for musikers øvetid.

Et medlem, der var musiker, havde på sine dagpengekort for årene 1987, 1988, 1989 og 1990 oplyst om sine engagementer. Der blev angivet antal timer og indtægt. Indtægten blev af kassen omregnet til arbejdstimer, og der blev udbetalt dagpenge i henhold hertil.

I forbindelse med en tilsynssag oplyste skattevæsenet, at medlemmet for 1989 havde opgivet øvedage dels i øvelokale og dels hjemme, idet medlemmet som sanger havde mulighed for at øve efter bånd. Medlemmet havde i nogle tilfælde fratrukket kørselsudgifter til øvelokalet.

Øvedagene var ikke oplyst på dagpengekortene.

Direktoratet anmodede arbejdsløshedskassen om at tage stilling til, hvorvidt medlemmets øvedage som arbejde skulle fratrækkes ved dagpengeberegningen, og om medlemmet skulle tilbagebetale dagpenge udbetalt med urette og tildeles en sanktion.

Medlemmet oplyste, at det var hans revisor, der havde opfordret ham til at fratrække kørselsudgifter til øvetimerne. Medlemmet anmodede skattevæsenet om, at fradrag for befordringsudgifter i 1989 bortfaldt.

Medlemmet oplyste videre, at ifølge retningslinjer fra hans faglige organisation skulle øvning ikke skrives på dagpengekortene.

Kassen fandt, at der ikke skulle ske fradrag for øvetimerne.

Kassen henviste til, at musikområdet er et meget specielt område, som ikke passer særlig godt til arbejdsløshedsforsikringsloven. Kun øvning, der har erhvervsmæssig karakter med nær relation til kommende indtægter, medførte ifølge kassen fradrag i dagpengene. Øvning af privatmæssig karakter skulle således efter kassens opfattelse betragtes som almindelig vedligeholdelse af færdigheder som musiker.

Kassen henviste for det første til, at det havde drejet sig om rutineøvetimer med et orkester i forbindelse med kommende koncerter og ikke opstart af nye numre.

For det andet var øvrige øvetimer foregået hjemme.

For det tredje var det holdningen blandt musikere, at øvning ikke skulle påføres dagpengekortene.

For det fjerde skulle timeforbruget omregnes ved hjælp af omregningsfaktoren ud fra den betragtning, at musikeres timeforbrug er større, end det fremgår af kontrakten.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fandt, at øvedage for lønarbejdende musikere skulle medføre fradrag i dagpengene. Direktoratet anmodede derfor kassen om at opgøre tilbagebetalingskravets størrelse og tage stilling til, om medlemmet skulle pålægges en sanktion for at have givet kassen urigtige oplysninger.

Direktoratet lagde vægt på, at det for musikere er nødvendigt at øve sig, og som følge heraf var øvedage en del af arbejdet.

Det var uden betydning, om medlemmet har foretaget erhvervsmæssigt befordringsfradrag eller lignende.

I klagen til ankenævnet henvistes til, at musikeres øvedage var at ligestille med andre erhverv, hvor kvalifikationer skulle holdes vedlige.

Vedligeholdelse af kvalifikationer måtte holdes adskilt fra begrebet prøver, som klart var arbejde, da sådanne foregik under arbejdsgiverens almindelige ledelse og fordelingsret. Prøver aflønnedes også i henhold til forbundets overenskomster eller tariffer. Der var henvist til den igangsatte forsøgsordning med ulønnede fritidsaktiviteter.

Medlemmets forbund anførte, at vedligeholdelse af faglige kvalifikationer, der foregik i eget regi, måtte karakteriseres som en fritidsaktivitet, der ikke kunne medføre fradrag i dagpengene.

Direktoratet mente ikke, at henvisningen til forsøgsperioden med ulønnede aktiviteter var relevant, hvilket skyldtes, at der i bestemmelserne var tale om aktiviteter, som i den pågældende organisation var baseret på frivillig ulønnet medvirken i hele forløbet.

Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen.

Medlemmets forbund henviste til musikernes optagelsesbetingelser, hvorefter disses honorarer skulle omregnes til arbejdstimer ved optagelse i kassen, ligesom der skete omregning ved beregning af dagpenge, når man var medlem.

Omregningen var begrundet med, at man på denne måde fik dækket den øvning og andet tidsforbrug, der lå ud over den egentlige scenetid.

Der blev henvist til en afgørelse truffet af direktoratet den 29. oktober 1990. Fagforbundet fandt, at det af afgørelsen tydeligt fremgik, at øvning og vedligeholdelse af musikfærdigheder blev kompenseret ved omregning af indtægt til arbejdstimer, og at den af direktoratet rejste problemstilling var ude af proportioner med deres eget regelsæt.

Kassen anførte, at de øvninger, for hvilke der ikke var foretaget skattefradrag, alene havde til hensigt at vedligeholde arbejdsevnen som musiker.

Øvning som alene skulle vedligeholde færdigheder, var efter kassens opfattelse fritidsaktivitet.

Direktoratet bemærkede i anledning af det ovenfor anførte, at direktoratets afgørelse af 29. oktober 1990 netop fastslog, at øvning også medførte fradrag i dagpengene.

På baggrund heraf skete der fradrag i tilknytning til de enkelte arrangementer, og om arbejdstiden helt eller delvist også vedrørte øvetiden, var ikke interessant. I det omfang der herudover forekom øvning, skulle der også ske fradrag i dagpengene.

Endvidere stod musikere ifølge direktoratet ikke til rådighed i fuldt normalt omfang på øvedagene.

Da der i den aktuelle sag forelå dokumentation for, hvornår der havde fundet øvning sted, kunne der ifølge direktoratet ikke herske tvivl om, at sådanne dage medførte fradrag i dagpengene. Dette gjaldt uanset, om skattevæsenet konkret havde godkendt fradraget.

Ankenævnet lagde til grund, at de af medlemmet modtagne honorarer for udøvelse af koncerter omregnedes til timer, der medførte fradrag i dagpengene.

Ankenævnet fandt, at der ved denne omregning af medlemmets koncerthonorarer var gjort op med den øvetid, medlemmet måtte forbruge i forbindelse med beskæftigelsen som musiker.

Ankenævnet fandt herefter, at der ikke under henvisning til arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 1, og direktoratets bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982, skulle ske fradrag i medlemmets dagpengeudbetalinger for de oplyste øvetimer.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Offentliggjort i Meddelelser fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen nr. 24/93.

En musiker havde på sine dagpengekort undladt at opgive øvetid, der havde bestået i øvning hjemme og samspil i øvelokaler.

Direktoratet fandt, at øvedagene var en del af en musikers arbejde, og at der derfor skulle ske fradrag i dagpengene.

Ankenævnet lagde til grund, at der ved omregning af medlemmets koncerthonorarer er gjort op med den øvetid, medlemmet forbruger i forbindelse med beskæftigelsen som musiker, og der skulle derfor ikke foretages fradrag for øvetimer.