Ikke fradrag i efterløn, idet arbejdsgiverindbetalt pension ikke blev anset for led i tidligere ansættelsesforhold.

Ikke fradrag i efterløn, idet arbejdsgiverindbetalt pension ikke blev anset for led i tidligere ansættelsesforhold.

Et medlem blev i 1960 ansat i et arkitektfirma.

I forbindelse med lønforhandlinger i 1967 indgik medlemmet en aftale med arbejdsgiveren. Denne skulle til Statsanstalten for Livsforsikring indbetale et månedligt beløb fra den 1. januar 1968. Det indbetalte beløb svarede til medlemmets lønforhøjelse. Præmiebeløbet for 1968 udgjorde 6.347 kr., hvilket svarede til stigningen i det lønregulerede pristal det pågældende år. Ordningen erstattede en egentlig lønfremgang de kommende år.

Den 1. oktober 1985 blev medlemmet omfattet af en overenskomst med Teknisk Landsforbund, og medlemmets ansættelsesaftale kom herefter til at indeholde en bestemmelse om, at arbejdsgiveren skulle indbetale 15 % i pensionsbidrag.

Medlemmet ophørte den 31. maj 1991.

Arbejdsløshedskassen fandt, at der alene skulle ske fradrag i efterlønnen for pensionsindbetalinger foretaget efter den 1. oktober 1985.

Arbejdsgiveren bekræftede direktoratets fremstilling af de aftaler, der blev indgået med medlemmet om løn/pensionsbidrag.

Medlemmet henviste over for direktoratet til, at aftalen om indbetalinger til Statsanstalten før 1. oktober 1985 var af privat karakter.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fandt, at der også forud for den 1. oktober 1985 havde været etableret en forsikringsordning for medlemmet med tilknytning til et ansættelsesforhold, idet aftalen med arbejdsgiveren netop gik ud på, at medlemmet i stedet for den sædvanlige årlige lønregulering fik indbetalt bidrag til forsikringsordningen.

Der havde efter direktoratets opfattelse ikke været tale om, at arbejdsgiveren blot tilbageholdt bidrag i medlemmets løn, og herefter som et led i en betalingsordning indbetalte beløbene til en privat forsikringsordning.

Den omstændighed, at forsikringsordningen ikke var et led i en overenskomst eller anden kollektiv ordning, medførte ifølge direktoratet ikke i sig selv, at løbene udbetalinger fra denne ordning kunne holdes uden for fradragsreglerne.

Medlemmet anførte i klagen, at der var tale om et praktisk arrangement. Beløbsstørrelsen blev fastsat alene af medlemmet og skyldtes, at han vidste, at han kunne leve for den løn, han havde fået i 1967. Medlemmet henviste til, at firmapensioner på det tidspunkt var en sjældenhed.

Medlemmet oplyste endvidere, at indbetalingerne svarede nogenlunde til dyrtidsreguleringen, men blev aftalt individuelt hvert år. Der var tale om en mundtlig aftale.

Ankenævnet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt grundlag for at antage, at den af arbejdsgiveren indbetalte pension var et led i ansættelsesforholdet.

Ankenævnet lagde til grund, at arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordningen var af rent teknisk art og ikke omfattet af § 4 i direktoratets bekendtgørelse nr. 327 af 17. maj 1990.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Ingen

Et medlem var ansat i et arkitektfirma og indgik i forbindelse med lønforhandlinger i 1967 en aftale med arbejdsgiveren, hvorefter denne fra den 1. januar 1968 til Statsanstalten for Livsforsikring skulle indbetale et månedligt beløb, der svarede til medlemmets lønforhøjelse.

Medlemmet oplyste, at indbetalingerne nogenlunde svarede til dyrtidsreguleringen, men blev aftalt individuelt hvert år.

Ankenævnet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt grundlag for at antage, at den af arbejdsgiveren indbetalte pension var et led i et tidligere ansættelsesforhold og lagde herefter til grund, at arbejdsgiverens indbetaling af pension var af rent teknisk art og ikke omfattet af § 4 i bekendtgørelse nr. 327 af 17 maj 1990. Der skulle således ikke ske fradrag i medlemmets efterløn.