Legislator Case Law & Legislation
W19930019725 DK

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, det har vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselsloven, er valgbar

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 197 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, det har vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselsloven, er valgbar

(Fra Valgbarhedsnævnet (j.nr. 478/1993) til et byråd)

I skrivelse af 6. september 1993 har byrådet i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet, at byrådsmedlem NN har vedtaget et af Politimesteren i X-by meddelt bødeforelæg på 11.000 kr. samt ubetinget frakendelse af føreretten i 1 år for overtrædelse af færdselsloven.

Det fremgår af sagen, at den pågældende den 8. august 1993 ca. kl. 22.00 har ført personbil i nordøstlig retning ad Y-vej i X-by efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 1,20 promille.

Blodprøven udtaget den 8. august 1993 kl. 22.19 viste en alkoholkoncentration i blodet på mindst 1,22 promille.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling - uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Endelig adm. afgørelse 1993 197 Valid

Et byrådsmedlem havde ført personbil efter at have indtaget spiritus, således at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 1,20 promille. Den pågældende havde herved overtrådt færdselslovens § 53, stk. 1. Efter en konkret vurdering ansås den pågældende for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →