Legislator Case Law & Legislation
W19930014425 DK

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af skattekontrolloven, er valgbar.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 144 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af skattekontrolloven, er valgbar.

(Fra Valgbarhedsnævnet (j.nr. 473/1993) til et byråd)

I skrivelse af 3. juni 1993 har byrådet i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet, at byrådsmedlem NN har vedtaget et af Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, meddelt bødeforelæg på 50.000 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2.

Det fremgår af sagen, at den pågældende har undladt at selvangive værdi af eget arbejde på 115.000 kr. i forbindelse med udførelse af arkitektarbejde og tilsynsarbejde. Den pågældende har endvidere undladt at selvangive vederlagsfri benyttelse af et sommerhus erhvervet af et anpartsselskab, hvor den pågældende er eneanpartshaver. Den pågældende har selvangivet sin indkomst for lavt med i alt 138.000 kr.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling - uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Endelig adm. afgørelse 1993 144 Valid

Et byrådsmedlem blev meddelt et bødeforelæg på 50.000 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2, ved at have selvangivet sin indkomst for lavt med i alt 138.000 kr. Efter en konkret vurdering ansås den pågældende for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →