Legislator Case Law & Legislation
W19926050825 DK

Sagsbehandlingstid, registerindsigt (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 60508 Historic

Sagsbehandlingstid, registerindsigt (* 1)

En person anmodede den 27. februar 1992 skriftligt Københavns Amt om registerindsigt. Da de institutioner, som pågældende søgte om indsigt i, henhørte under Københavns Kommune, blev anmodningen videresendt dertil den 2. marts 1992.

Overborgmesterens Sekretariat meddelte den 10. marts 1992 klageren, at dennes anmodning ikke var tilstrækkeligt formuleret til, at den på det foreliggende grundlag kunne besvares.

Det fremgik endvidere, at Overborgmesterens Sekretariat den 20. maj 1992 videresendte klagerens anmodning til henholdsvis Magistratens 3. afdeling og 6. afdeling. Magistratens 3. afdeling bekræftede således den 4. juni 1992 over for klageren modtagelsen af begæring om registerindsigt, som efter det oplyste ville blive efterkommet snarest. Ligeledes meddelte Magistratens 6. afdeling den 16. juni 1992 klageren, at uanset pågældende ikke nærmere angav i hvilke registre, der ønskedes registerindsigt, var anmodningen samme dato videresendt til Københavns skatte- og registerforvaltning med henblik på at efterkomme den ønskede indsigt.

Registertilsynet udtalte, at man fandt, at den af Overborgmesterens Sekretariat anvendte fremgangsmåde i forbindelse med besvarelse og behandlingen i øvrigt af klagernes begæring om registerindsigt ikke var i overensstemmelse med lovens § 13, stk. 1, og Registertilsynets vejledning om registerindsigt. Heraf fremgår bl.a., at den registeransvarlige myndighed ikke kan stille krav om, at en borger, der begærer registerindsigt, skal kunne navngive eller i øvrigt give en præcis angivelse af det register, som vedkommende ønsker indsigt i, ligesom den registeransvarlige myndighed har pligt til at vejlede borgeren om, hvilke registre vedkommende kan være optaget i, jf. vejledningens pkt. 2.1. Hertil kommer, at adgangen til registerindsigt også indebærer ret til at få meddelelse om, at man ikke er optaget i registeret, jf. vejledningens pkt. 3.1.

Registertilsynet fandt således, at Overborgmesterens Sekretariat burde have foranlediget klagerens begæring om registerindsigt efterkommet umiddelbart modtagelsen. Tilsynet anmodede på denne baggrund sekretariatet om at foranledige, at klageren snarest blev meddelt registerindsigt i samtlige de registre, der benyttes i Københavns Kommune.

Endelig adm. afgørelse 1992 60508 Historic

(* 1) Registertilsynets Årsberetning 1992 side 54.

Endelig adm. afgørelse 1992 60508 Historic

Udtalt, at Københavns Kommunes fremgangsmåde i forbindelse med besvarelse og behandling i øvrigt af en begæring om registerindsigt ikke var i overensstemmelse med lov om private registre § 13, stk. 1, og Registertilsynets vejledning om registerindsigt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →