Forvekslelighed mellem to mærker for maskiner

Forvekslelighed mellem to mærker for maskiner

År 1992, den 15. december afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. V 58/91: Klage fra MAHO Aktiengesellschaft, Forbundsrepublikken Tyskland, v/Dansk Patent Kontor A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 26. februar 1991 af varemærke ansøgning nr. 5202/86.

Den 11. august 1986 indleverede klageren en ansøgning om registrering af varemærket MAHO (ordmærke) for alle varer i klasse 7 og 9.

I skrivelse af 27. juli 1987 udtalte Patentdirektoratet, at det ansøgte varemærke var fundet forveksleligt med følgende registrerede varemærker

1. VR 1274 1967 MABO (figurmærke)

2. VR 1239 1974 MAKO (ordmærke)

3. VR 3008 1974 MAKO (ordmærke)

Endvidere henledte man opmærksomheden på det under VA 0389 1986 ansøgte mærke MACO (figurmærke), der, såfremt det gennemføres til registrering, ligeledes ville være til hinder for klagerens mærkes registrering.

VR 3008 1974 omfatter i klasse 7: slibemaskiner og boremaskiner, vibrationsdæmpere til maskiner, og i klasse 9: måleinstrumenter og -apparater til brug i den mekaniske og den metalforarbejdende industri (med undtagelse af målebånd og -linealer).

Klageren anførte i skrivelse af 17. maj 1988 følgende

»Idet vi henviser til tidligere korrespondance i den foreliggende sag, skal vi indledningsvis oplyse, at vi har erfaret, at den modholdte registrering nr. 1274/67 på grund af manglende fornyelse er bortfaldet i 1987.

For så vidt angår de to øvrige modholdte registreringer nr. 1239/74 og 3008/74, skal vi herved anmode om at erfare, hvorvidt direktoratet vil være indstillet på at se bort fra disse registreringer, såfremt varefortegnelsen for den foreliggende ansøgning begrænses til følgende formulering

Klasse 7:Computerstyrede værktøjsmaskiner, produktionssystemer, manipulatorer, fremførings- og transportmekanismer.

Klasse 9:Produktionssystemer, bearbejdningscentre, industrirobotter, automatiske manipulatorer.

Samtidig skal vi anmode om, at spørgsmålet om forvekslelighed mellem det ansøgte mærke og de modholdte regi streringer tages op til fornyet overvejelse.

I denne forbindelse skal det understreges, at der i den foreliggende sammenhæng er tale om forholdsvis korte mærker, og at afvigelser mellem blot et enkelt bogstav i de respektive mærker derfor bør tillægges større vægt.

Dertil kommer, at de respektive mærker retter sig mod helt forskellige forbrugerkredse. Således kan det oplyses, at det ansøgte mærke er beregnet for anvendelse udelukkende i forbindelse med meget dyre maskinværktøjsenheder, der beløber sig til over 100.000 DM pr. enhed.

Selv om der ifølge dansk varemærkepraksis sædvanligvis lægges særlig vægt på eventuel identitet mellem indledningsbogstaverne i to mærker, mener vi på baggrund af det ovenfor anførte - med speciel henvisning til at der her er tale om forholdsvis korte varemærker - at der ikke vil opstå fare for forveksling, og vi henviser i denne forbindelse til dommen VLD 17. maj 1963, hvor mærket »CAPRI« blev anset for ikke forveksleligt med »CAMPI«.'

Den 23. juni 1988 fastholdt direktoratet, at mærkerne var forvekslelige. Direktoratet anførte bl.a. følgende

»Det må imidlertid fastholdes, at det ansøgte mærke »MAHO« er forveksleligt med mærkerne »MAKO«, idet det ansøgte mærke og de modholdte mærker på nær et bogstav er identiske.

Forinden der kan tages stilling til om den foreslåede begrænsning er tilstrækkelig af hensyn til de modholdte registreringer må varefortegnelsen nærmere præciseres.'

I skrivelse af 19. oktober 1988 anførte klageren følgende

»Idet vi henviser til tidligere korrespondance i den foreliggende sag, skal det oplyses, at vi ved telefonsamtale med varemærkejournalen har erfaret, at den tidligere modholdte ansøgning nr. 0389/86 »MACO« er blevet slettet af registeret.

Desuden skal det oplyses, at der er indledt forhandlinger med indehaverne af den modholdte registrering nr. 1239/74 »MAKO«, og at det ser ud til, at disse forhandlinger vil kunne afsluttes med positivt resultat, og vi forventer således inden for den nærmeste fremtid at kunne fremsende samtykkeerklæring fra indehaverne af denne registrering.

For så vidt angår den sidste modholdte registrering nr. 3008/74 »MAKO«, har det imidlertid ikke været muligt at opnå fornødent samtykke, og det har derfor været nødvendigt for vor klient at begrænse den foreliggende ansøgning, således at kollision med dette mærke undgås.

Under henvisning til det i direktoratets skrivelse af 23. juni 1988, 4. afsnit, anførte skal vi derved præcisere varefortegnelsen til følgende formulering

Klasse 7:CNC-styrede værktøjsmaskiner, højtydende produktionssystemer, fremførings- og transportmekanismer.

Klasse 9:Højtydende produktionssystemer, højtydende bearbejdningscentre, industrirobotter, automatiske manipulatorer.

Til illustration af det anførte vareområde fremsendes vedlagt fotokopi af fire brochurer samt tre sider uddrag af fagbog om emnet.

Den modholdte registrering nr. 3008/74 omfatter i klasse 7 udelukkende slibemaskiner og boremaskiner samt vibrationsdæmpere til maskiner. Det drejer sig her om simple, mindre komplicerede og relativt billige apparater, som anvendes i den private husholdning eller til erhvervsmæssige formål. De varer, der forhandles under det ansøgte mærke, adskiller sig væsentligt herfra såvel i funktionel som i prismæssig henseende.

Følgende punkter skal fremhæves

CNC-styrede værktøjsmaskiner (CNC = Computer Numeric Controlled) er meget komplicerede og dyre værktøjsmaskiner (sammenlign f.eks. vedlagte brochureblad MH1000C og MH2000C), og prisen på en sådan enhed andrager adskillige tudinde DM.

Fremføringsmekanismer har intet til fælles med de varer, der er omfattet af det modholdte mærke. Det samme er tilfældet for så vidt angår industrirobotter samt automatiske manipulatorer , sammenlign f.eks. vedlagte kopier, der bl.a. viser en MAHO-maskine FMC5HS, der viser en automatisk manipulator, som føres til bearbejdningscentret på plade fremføringsmekanismer (sammenlign nr. 10).

I de vedlagte kopier vises derudover et højtydende bearbejdningscenter (MC5HS). Et sådant anlæg koster ligeledes adskillige tusinde DM. De omhandlede højtydende MAHO-bearbejdningscentre er i realiteten udtryk for sammenkoblede CNC-styrede værktøjsmaskiner, som koster adskillige millioner DM.

På basis af det anførte er det vor klients og vor opfattelse, at der ikke er tale om varekollision med det nævnte MAKO-mærke, og vi anmoder derfor om, at der ved den fortsatte behandling af den foreliggende ansøgning må blive set bort fra dette modhold.'

Direktoratet meddelte i skrivelse af 11. januar 1989 følgende

»Med brev af 19. oktober 1988 har De oplyst, at De forventer snarest at kunne fremsende samtykkeerklæring fra indehaveren af VR 1239 1974. Samtidig ønsker De at begrænse Dem af hensyn til VR 3008 1974, hvorfor De har indsendt en præciseret varefortegnelse samt nogle brochurer og uddrag af en fagbog om emnet.

I denne anledning skal det meddeles, at den foretagne præcisering stadig ikke er tilstrækkelig til, at der kan tages stilling til, om begrænsningen er tilstrækkelig af hensyn til det under VR 3008 1974 registrerede varemærke, idet det dog bemærkes, at CNC-styrede værktøjsmaskiner må betragtes som ligeartede med »slibemaskiner og boremaskiner«, idet det netop er bl.a. disse former for arbejde, der udføres af en CNC-styret værktøjsmaskine.

For så vidt angår varefortegnelsen iøvrigt må

»højtydende produktionssystemer« såvel i klasse 7 som i klasse 9 nærmere præciseres, ligesom »højtydende bearbejdningscentre« yderligere må præciseres. »Industrirobotter og automatiske manipulatorer« må udgå af klasse 9, da disse henføres til klasse 7.'

Klageren anmodede i skrivelse af 17. april 1989 direktoratet om fornyet overvejelse af sagen med hensyn til de to resterende modhold VR 1239 1974 og VR 3008 1974 og anførte

»Som tidligere påpeget er det foreliggende mærke beregnet for en yderst præcis anvendelse i forbindelse med store, komplicerede industricomputeranlæg til styring af en række arbejdsopgaver. Anvendelsesområdet for de pågældende anlæg er forarbejdning og bearbejdning af færdige fabrikationsenheder.

For så vidt angår de omhandlede »produktionssystemer« skal det nærmere præciseres, at der herved forstås et kombineret system, der består af forskellige maskiner og tekniske indretninger, jf. vedlagte tegning. De forskellige dele er knyttet således sammen, at der på den ene side kan finde en automatisk færdiggørelse af et produkt sted, og at der på den anden side inden for et bestemt afsnit af produktionssystemet kan gennemføres flere forskellige bearbejdningsprocesser på forskellige arbejdsemner. Det er kendetegnende for sådanne systemer, at de er meget fleksible med hensyn til de enkelte bearbejdningsfaser. Dette opnås f.eks. ved indkobling af transport- og lagersystemer samt ved benyttelse af såkaldte industrirobotter. Prisen for sådanne systemer vil kunne andrage flere millioner tyske DM.

Ved udtrykket »bearbejdningscentre« forstår man på samme måde en computerstyret værktøjsmaskine, hvori hele fabrikationsdele kan bearbejdes. Med vort indlæg af 19. oktober 1988 blev fremsendt et brochureblad, der viser et sådant anlæg. Prisen for disse anlæg vil andrage flere hundrede tusinde DM.

Når prisen for de omhandlede anlæg og systemer er angivet, er det for at understrege, at der her er tale om et produkt, der er helt forskelligt fra de produkter, der er omfattet af begge de modholdte mærker.

Begge de modholdte mærker omfatter ganske præcise varearter, såsom pumper, ventiler, slibemaskiner og boremaskiner. Alle disse varearter vil blive forhandlet på linie med konventionelle værktøjsmaskiner og således på et noget andet niveau end de anlæg og systemer, der er omfattet af den foreliggende ansøgning.

Det skal understreges, at det ansøgte mærke »MAHO« udelukkende vil blive benyttet for de komplette systemer og anlæg som beskrevet ovenfor og ikke for enkeltdele heraf.

Fra tidligere varemærkepraksis skal det påpeges, at der bl.a. i afgørelsen af forvekslelighedsspørgsmålet mellem »VACREATOR« og »VACUMATOR«, jf. U 1954.924, blev lagt vægt på, at de pågældende produkter var af meget speciel karakter, og at de henvendte sig til særligt sagkyndige kredse. Tilsvarende forhold gør sig gældende i den foreliggende sag, hvor det ansøgte mærke netop er beregnet for en forholdsvis snæver kreds af særligt sagkyndige inden for det pågældende område.

På baggrund af det ovenfor anførte, skal vi henstille, at der ved den fortsatte behandling af den foreliggende ansøgning må blive set bort fra de to modholdte mærker, såfremt ansøgningen begrænses og præciseres til følgende formulering

Integrerede CNC-styrede bearbejdningsautomater og -anlæg.

Ved udformningen af den foreslåede varefortegnelse har vi tilstræbt, at det klart må fremgå, at der er tale om et vareområde helt forskelligt fra det af de to modholdte mærker omfattede.'

Patentdirektoratet meddelte i skrivelse af 30. september 1989 følgende

»Såfremt ansøgningen begrænses som foreslået i klasse 7, vil der kunne ses bort fra det under VR 1239 1974 registrerede varemærke, da der herefter ikke vil være varesammenfald.

Uanset den af Dem foreslåede begrænsning vil der ikke kunne ses bort fra det under VR 3008 1974 registrerede varemærke, da der stadig er varesammenfald.

Det fremgår ikke klart af Deres brev, om ansøgningen foreslås begrænset således, at klasse 9 helt udgår.

Såfremt ansøgningen stadig skal omfatte klasse 9, er der formentlig også sammenfald her, men den nuværende varefortegnelse i klasse 9 er meget uklar og der kan ikke tages stilling til dette, før klasse 9 er præciseret.«

I skrivelse af 2. oktober 1989 anmodede klageren om fornyet overvejelse af sagen og anførte

»Det er således vor klients og vor opfattelse, at vareområdet for det ansøgte mærke er væsensforskelligt fra vareområdet for den nævnte registrering.

Den modholdte registrering omfatter således nogle klart definerede varer i klasserne 7 og 9, og heroverfor står det ansøgte mærke, der udelukkende er beregnet til anvendelse i forbindelse med meget store, komplicerede industrianlæg. Sådanne industrianlæg omtales ofte i fagsproget som »værktøjsmaskiner«, men det ville i realiteten være mere betegnende at kalde dem »produktionsenheder«.

Det kan naturligvis ikke tilbagevises, at der i disse produktionsenheder indgår enkeltdele, bl.a. sådanne som omfattet af den modholdte registrering nr. 3008/74, men dette rokker ikke ved den kendsgerning, at der er tale om vidt forskellige vareområder, der hver for sig henvender sig helt specifikke kundekredse.

I vort sidste indlæg har vi foreslået, at varefortegnelsen for det ansøgte mærke præciseres til følgende formulering: Integrerede CNC-styret bearbejdningsautomater og -anlæg, og vi har i denne forbindelse henvist til de tidligere fremsendte bilag, der viser de omhandlede produktionsenheder.

Det vil næppe være muligt at finde en mere præcis formulering for det ansøgte vareområde, der vel rent faktisk falder i såvel klasse 7 som 9, men konkret kan klasse 7 forekomme mest relevant, og på baggrund heraf anmoder vi om at erfare, hvorvidt direktoratet vil være indstillet på at frafalde den tidligere modholdte registrering nr. 3008/74, såfremt ansøgningen begrænses til kun at omfatte de omhandlede varer i klasse 7.

Vi henstiller som nævnt, at der ved vurderingen af forvekslelighedsspørgsmålet lægges særlig vægt på den kendsgerning, at de to mærker hver for sig dækker sit helt specifikke vareområde, der under ingen omstændigheder vil komme i konflikt indbyrdes.'

I denne anledning meddelte direktoratet ved skrivelse af 2. februar 1990 følgende

»Som nævnt i vor skrivelse af 30. september 1989, vil der kunne ses bort fra det under VR 1239 1974 registrerede varemærke, såfremt ansøgningen begrænses til: »Integrerede CNC-styret bearbejdningsautomater og -anlæg«.

Det er direktoratets opfattelse, at denne vareart alene kan henføres til klasse 7.

Såfremt ansøgningen begrænses til alene at angå denne vareart i klasse 7, vil Deres mærke kun kunne registreres med samtykke fra indehaveren af det under VR 3008 1974 registrerede varemærke, idet der uanset det af Dem anførte, må fastholdes, at der er vareartssammenfald mellem de varer, der er omfattet af den modholdte registrering for eksempel slibemaskiner og boremaskiner og »integrerede CNC-styret bearbejdningsautomater og -anlæg«.'

Den 6. juni 1990 anførte klageren følgende

»Det er vor klients og vor opfattelse, at direktoratets stillingtagen i den foreliggende sag er yderst restriktiv, og at den er baseret på en hypotetisk formodning om varekollision.

Under henvisning til det tidligere i sagen anførte kan der således ikke være tvivl om, at det ansøgte mærke vil være begrænset til anvendelse i forbindelse med et helt konkret, vel-afgrænset vareområde i forbindelse med CNC-styrede bearbejdningsautomater og -anlæg, hvorimod det modholdte mærke er beregnet til anvendelse i forbindelse med almindeligt, individuelt værktøj.

Samtidig skal det oplyses, at der har været indledt forhandlinger med indehaverne af det modholdte »MAHO«-mærke, men at det desværre - selv efter direkte forhandlinger mellem vor klient og det nævnte indehaverfirma - ikke har været muligt at opnå det fornødne samtykke.

På baggrund af det anførte henstiller vi, at direktoratet vil frafalde den tidligere modholdte registrering og godkende det ansøgte mærke til bekendtgørelse for den begrænsede varefortegnelse.'

Den 26. februar 1991 afslog Patentdirektoratet ansøgningen med følgende begrundelse

»Direktoratet skal meddele, at man i fortsættelse af tidligere korrespondance fastholder den opfattelse, at det ansøgte og det modholdte mærke er forvekslelige med hinanden og at sagerne vedrører varer af indbyrdes lignende art, jf. § 6, stk. 1, i varemærkeloven.

Det følger heraf, at det ansøgte mærke ikke må registreres, jf. varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, medmindre fornøden hjemmel foreligger, jf. § 14, stk. 2.

Ansøgningen afslås herved, da mærket er fundet forveksleligt med de nedennævnte registrerede varemærker, jf. bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 6 i varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april 1989.«

Ved skrivelse af 16. april 1991 oplyste direktoratet følgende

»Direktoratet har ved skrivelse af 26. februar 1991 afslået det under VA 5202 1986 ansøgte mærke »MAHO«.

Man har henvist til to modholdte mærker, men ved en beklagelig fejl er sagsnumrene på disse ikke udtrykkelig nævnt i skrivelsen.

Man skal derfor præcisere, at de pågældende sager er VR 1239 1974 og VR 3008 1974.'

Afgørelsen af 26. februar 1991 har klageren ved skrivelse af 16. august 1991 indbragt for Patentankenævnet. Som ankebegrundelse anføres følgende

»Vi henviser til direktoratets skrivelser af 26. februar 1991 samt 16. april 1991, hvorved den foreliggende ansøgning afslås fra registrering under henvisning til to ældre registreringer nr. 1239/74 og nr. 3008/84, og skal herved henstille, at denne afgørelse ændres på baggrund af følgende begrænsede formulering af varefortegnelsen for den foreliggende ansøgning

Klasse 9:Integrerede CNC-styrede bearbejdningsautomater og -anlæg.

Som nævnt i direktoratets skrivelse af 30. september 1989 og 2. februar 1990 vil der kunne ses bort fra det under VR 1239/74 registrerede varemærke på basis af den ovennævnte begrænsning af ansøgningen.

For så vidt angår den modholdte registrering nr. 3008/74 er det ligeledes vor klients og vor opfattelse, at der på baggrund af den nævnte begrænsede varefortegnelse ikke længere foreligger forvekslelighed.

Ganske vist frembyder de to mærker »MAHO« og MAKO' en række lighedspunkter, men identitet foreligger ikke. Dette faktum bør indgå i den helhedsvurdering, der skal lægges til grund ved afgørelse af forvekslelighedsspørgsmålet, der ifølge registrerings- og retspraksis afgøres på baggrund af en samlet vurdering af spørgsmålet om mærkelighed og varelighed, idet disse to faktorer vægtes forskelligt alt efter den konkrete sag.

I nærværende sag foreligger der efter vor klients og vor opfattelse efter den stedfundne begrænsning hverken reel eller formel varekollision mellem det ansøgte mærke og den modholdte registrering nr. 3008/74.

Til illustration for det relevante anvendelsesområde for den foreliggende ansøgning fremsendes kopi af brochure, som indleveret til Patentdirektoratet med indlæg af 19. oktober 1988.

Da der som nævnt ikke foreligger identitet mellem de respektive mærker, og da der kun foreligger en hypotetisk formodning om varekollision, henstiller vi, at modholdet af registrering nr. 3008/74 tillige med reg. nr. 1239/74 må blive frafaldet, og at den foreliggende ansøgning må blive godkendt til bekendtgørelse for den begrænsede varefortegnelse.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 13. november 1992.

For klageren mødte cand. jur. Inge Lise Persson, der forelagde sagen og navnlig anførte, at det ansøgte mærke måtte henføres til klasse 7, at varemærke 1239/74 ikke kunne være til hinder for registrering, og at det ansøgte mærke, der udgør ansøgers firmanavn, henvender sig til et ganske andet klientel end det modholdte mærke.

Ankenævnet skal udtale

Det tiltrædes, at det ansøgte er henført til klasse 7, og at der er vareartssammenfald med produkter omfattet af det modholdte mærke. Det tiltrædes, at det ansøgte mærke - under hensyn til, at de to første og det sidste bogstav er identiske, og at bogstaverne H og K både visuelt og auditivt er nært beslægtede - er fundet forveksleligt med det modholdte.

Herefter

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Ingen

Patentankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse, hvorefter mærket MAHO fandtes forveksleligt med mærket MAKO