Varemærket 'LørdagsKylling Natur' har ikke særpræg

Varemærket »LørdagsKylling Natur« har ikke særpræg

År 1992, den 20. marts afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. V 46/90: Klage fra Danpo A/S, Århus, v/Advokatfirmaet A. Bøgh Andersen & Carsten Henriksen, Århus over Patentdirektoratets afgørelse af 28. november 1990 af vare- mærkeansøgning VA 8600/90.

Den 13. november 1990 indleverede klageren en ansøgning om registrering af varemærket »LørdagsKylling Natur« for alle varer i klasse 29.

I skrivelse af 22. november 1990 meddelte Patentdirektoratet, at det ansøgte mærke var fundet uegnet til registrering i medfør af varemærkelovens § 13, da det ikke kunne anses for at være i besiddelse af det til registrering som varemærke fornødne særpræg.

Klageren fastholdt ved skrivelse af 23. november 1990 ansøgningen.

Den 28. november 1990 afslog Direktoratet ansøgningen med følgende begrundelse

»Deres ansøgning afslås herved, da mærket ikke er anset for at være i besiddelse af det til registrering som varemærke fornødne særpræg, jf. bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april 1989.

Begrundelsen herfor er, at mærket kan angive varens art og beskaffenhed, nemlig at der er tale om en kyllingeret, der nydes om lørdagen.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 30. november 1990 indbragt for Patentankenævnet.

I ankebegrundelsen skriver klageren bl.a.

»Som begrundelse for nærværende anke gøres det gældende, at ordmærket »LørdagsKylling Natur« er egnet til at adskille min klients varer fra andres, hvorfor det kan registreres som varemærke, jf. varemærkelovens § 13.

Min argumentation til støtte for denne påstand følger nedenfor og underbygges i øvrigt af følgende bilag, der vedlægges i kopi

1. Udtalelse af 2. november 1989 fra Dansk Sprognævn.

2. Artikel af 8. december 1982 i Aalborg Stiftstidende.

3. Uddrag af henholdsvis Ugebladet »Hjemmet« den 28. december 1984 og Dagbladet »Information« af 1. juni 1988.

4. Udtalelse af 5. marts 1990 fra Det Danske Fjerkræråd.

Ordet »lørdagskylling« har været anvendt kontinuerligt af min klient siden 1982, jf. bilag 2.

Anvendelsen af ordet »lørdagskylling« i artiklen i Aalborg Stiftstidende er endvidere den første forekomst, som Dansk Sprognævn kender af ordet, jf. bilag 1.

Det er herudover Det Danske Fjerkræråds opfattelse, at ordet ikke har været anvendt, før min klient tog det i anvendelse, jf. bilag 4.

Ordet »lørdagskylling« er skabt af min klient gennem langvarig indarbejdelse, og ordet forbindes - alene - med min klients produkter, jf. bilag 4.

Det kan oplyses, at min klient har brugt anselige summer på markedsføring og indarbejdelse af ordet.

Ordet har ikke mistet sin distinktivitet som følge af en almindelig benyttelse af andre end min klient. Se således bilag 1 sammenholdt med bilag 3.

Som det fremgår af bilag 3, er ordet »lørdagskylling« her anvendt dels i forbindelse med en madopskrift og dels som en journalistisk »smart« overskrift under et foto relaterende sig til et møde mellem Reagan og Gorbatjov. Ordet er således ikke som følge af degenerering gjort uegnet til registrering som varemærke.

Allerede som følge af ovenstående må ordet »lørdagskylling« siges at have det til registrering fornødne særpræg, jf. varemærkelovens § 13, stk. 2.

Det gøres endvidere gældende, at udtrykket ikke er deskriptivt. Jeg finder det utænkeligt, at ordet - således som det gøres gældende af Patentdirektoratet - opfattes som angivende en kylling, der indkøbes specielt med henblik på indtagelse om lørdagen.

Patentdirektoratets argumentation, hvorefter ordet angiver varens art og beskaffenhed, fordi det angiver, at kyllingen kan nydes om lørdagen, er endvidere ikke en dokumentation for, at ordet angiver en specifik beskaffenhed, idet alt kan indtages om lørdagen. -»Lørdagskylling« kan også indtages på alle ugens andre dage, ligesom alt andet.

At ordet har det fornødne særpræg kan også udledes deraf, at registrering af ordet som varemærke for min klient ikke vil indebære en urimelig begrænsning i andres muligheder for at benytte det danske sprog.

Slutteligt vil jeg henlede opmærksomheden på Sø- og Handelsrettens dom af 30. september 1985, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1987, side 230 og følgende, vedrørende varemærkeregistrering af ordet »kondi« - Jeg finder, at dommen har talrige lighedspunkter med nærværende sag.'

I klagerens bilag udtales bl.a. følgende

»Vi sender Dem hermed kopi af en artikel i Aalborg Stiftstidende 8. december 1982, side 14, spalte 6-8. Artiklen rummer den ældste forekomst vi kender med ordet lørdagskylling . Men vi kan naturligvis ikke udelukke at ordet kan være forekommet før 8. december 1982.

Vi forstår at Deres klient nu ønsker at søge at få ordet lørdagskylling registreret som ordmærke, så der kan opnås eneret til at bruge selve ordet lørdagskylling .

Her har det varemærkeretlig betydning at ordet i meget vidt omfang er blevet brugt netop om Deres klients produkt. Jf. herved varemærkelovens § 2 (lov nr. 249 af 17. april 1989), evt. også dens § 13, stk. 2. Foruden det ovennævnte citat fra 1982 (Aalborg Stiftstidende) har vi flere senere aviscitater hvor ordet er brugt om Deres klients vare.

Men vi har også aviscitater hvor det er brugt uden denne forbindelse, fx i Hjemmet 28. december 1984, side 51, spalte 5

Hannes lørdagskylling er mør og god - ..

og i Information 1. juni 1988, side 12, spalte 3-5, under et foto fra Moskva

SOVJETISK LØRDAGSKYLLING. ..Kyllingen på

billedet koster omsat til dansk mønt over

100 kr. ..

Dette kunne muligvis tyde på at det varenavn som Deres klienter vel må have brugt allerede siden 1982 og som de måske har erhvervet varemærkeret til efter varemærkelovens § 2, altså uden registrering hos Patentdirektoratet, er på vej til at miste sin karakter af (egen)navn og varemærke og er ved at blive en almindelig fribetegnelse. En sådan udvikling kaldes jo i varemærkesammenhæng for at varemærket er på vej til at blive degenereret. Om en sådan degenering har fundet sted, kan vi ikke udtale os om - det er i sidste instans et domstolsspørgsmål.«

I bilag 2 nævnes bl.a. følgende

»DANPO-fjerkræslagterierne har haft stor succes med den særlige »lørdagskylling«, som man introducerede i sommer, og det betyder nu, at produktionen af den udvides.

2,5 millioner af disse kyllinger ventes solgt på det danske marked som »lørdagskyllinger« en kylling, der er parteret i otte dele og har gennemgået en særlig modningsproces, inden den sendes på markedet i særlige aluminiumsfolie æsker.

Succes'en med lørdagskyllingen har foreløbig bevirket, at 18 personer af de ca. 200 på slagteriet i Aars direkte er beskæftiget med tilvirkning af denne.'

Bilag 3 er citeret i ovenfor anførte bilag 1.

I bilag 4 udtaler Det Danske Fjerkræraad sig således

»På given foranledning skal Fjerkræraadet bekræfte, at begrebet »lørdagskylling« er skabt og introduceret på det danske marked af Danpo A/S.

Såvidt Fjerkræraadet er orienteret, har udtrykket »lørdagskylling« ikke været anvendt, før Danpo A/S tog det i anvendelse.

Der er for Fjerkræraadet ingen tvivl om, at begrebet »lørdagskylling« af alle identificeres med det af Danpo A/S producerede produkt med tilsvarende navn.'

I anledning af klagen har Direktoratet ved skrivelse af 5. april 1991 bl.a. anført

»Det er gjort gældende, at ordet »Lørdagskylling« har været anvendt siden 1982 og derfor må siges at have opnået det til registrering fornødne særpræg, jf. § 13, stk. 2 i varemærkeloven. Ansøgeren har skabt ordet »Lørdagskylling« gennem langvarig indarbejdelse, og det er dennes opfattelse, at ordet alene forbindes med hans produkter. Det er oplyst, at der er brugt anselige summer på markedsføring og indarbejdelse. Sprognævnet har oplyst, at »Lørdagskylling« først er brugt af ansøger, og at det ikke har været anvendt før ansøger tog det i brug.

Det forhold, at »Lørdagskylling« har været brugt af andre, mener klageren ikke betyder en degenerering, hvorved mærket er gjort uegnet til registrering og i øvrigt mener klageren også, at mærket i sig selv har det til registrering fornødne særpræg. Ordet »Lørdagskylling« vil ikke blive opfattet som angivende en kylling, der specielt indkøbes med henblik på indtagelse om lørdagen.

I ovennævnte anledning skal det oplyses, at Direktoratet fortsat finder, at betegnelsen »LørdagsKylling Natur« ikke har det til registrering fornødne særpræg, jf. § 13 i varemærkeloven. Ordet kylling angiver varens art og ordet lørdag, at det drejer sig om en kylling af en særlig god kvalitet, som er specielt egnet til at nydes ved en lidt festligere lørdagsmiddag. Såfremt en enkelt mærkeindehaver fik eneret på at bruge ordet lørdag i forbindelse med en bestemt vareart, ville man kunne forbyde andre i naturlig sammenhæng at bruge ordet lørdag, der er et almindeligt ord i det danske sprog.

Direktoratet har da også i andre tilfælde fundet lignende mærker uegnet til registrering. Således er ordet søndag og Søndagskage fundet uegnet til registrering for varer i klasse 30. Ordet hverdag og ordet dag er også fundet uegnet til registrering for klasse 30 og for klasse 25. Endelig kan det nævnes, at ordene Weekendsalat og Weekendfisk er fundet uegnet til registrering for varer i klasse 29.

Ansøgerne Danpo A/S har tidligere indgivet en ansøgning omhandlende »LørdagsKylling Natur« nemlig under VA 6108 1988. Dette mærke blev også fundet uegnet til registrering i medfør af § 13. Direktoratets afgørelse blev anket, men anken var indgivet for sent og blev derfor afvist.

I denne sag var Direktoratet opmærksom på og havde haft lejlighed til at se det materiale, der nu er indsendt med klagen. I skrivelse herfra af 30. marts 1990 blev det meddelt, at uanset erklæringen fra Det Danske Fjerkræraad om, at begrebet »Lørdagskylling« oprindeligt har været knyttet til produkter fra Danpo, mente Direktoratet, under henvisning til Sprognævnets udtalelse af 2. november 1989, at udtrykket »Lørdagskylling« også brugtes om kyllinger fra andre fjerkræslagterier end fra Danpo, idet udtrykket var brugt i så udbredte uge- og dagblade som Hjemmet og Information. Der er således ikke indsendt noget nyt materiale i sagen. Der er ej heller indsendt oplysning om, at klageren har skredet ind overfor den brug af ordet »Lørdagskylling«, som fremgår af de nævnte artikler i Hjemmet og Information. Det fremgår i øvrigt af Dansk Sprognævns udtalelse, at »Lørdagskylling« formentlig har været brugt af klageren siden 1982, men at det er på vej til at miste karakter af et varemærke og ved at blive en almindelig fribetegnelse, at der altså er ved at ske en degenerering. Om en sådan degenerering har fundet sted er i sidste instans et domstolsspørgsmål.

Erklæringen fra Det Danske Fjerkræraad af 5. marts 1990 bekræfter, at »Lørdagskylling« er skabt og introduceret på markedet af Danpo A/S, og at det ikke har været anvendt før Danpo A/S tog det i anvendelse. Endelig er Fjerkræraadet ikke i tvivl om, at begrebet »Lørdagskylling« identificeres med det produkt med tilsvarende navn som hidrører fra Danpo A/S.

Som nævnt ovenfor er det Direktoratets opfattelse, at denne erklæring ikke er tilstrækkelig til at dokumentere, at ordet »LørdagsKylling« alene har været anvendt og nu er indarbejdet af Danpo A/S for kyllinger jf. § 13, stk. 2.

På det grundlag, der foreligger, mener Direktoratet ikke, at der kan bortses fra afgørelsen om, at mærket er uegnet til registrering i medfør af bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven på grund af manglende særpræg.

Det skal tilføjes, at en eventuel registrering af det ansøgte mærke ikke giver eneret til ordet »LørdagsKylling«, men en eneret til mærket i dets helhed, nemlig »LørdagsKylling Natur«.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 21. februar 1992.

Klageren gav ikke møde.

Ankenævnet skal udtale

I henhold til de af Patentdirektoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans. Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Ingen

Patentankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse, hvorefter varemærket »LørdagsKylling Natur« ikke blev anset for så særpræget, at det kunne registreres