En opfindelse af en 'hjørnesamling til bjælker' adskilte sig ikke fra kendt teknik.

En opfindelse af en »hjørnesamling til bjælker« adskilte sig ikke fra kendt teknik.

År 1992, den 3. december afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Grønbæk, Asger Nielsen, Terndrup Pedersen)

følgende

KENDELSE i sagen j. nr. P 30/91: Klage fra Ole Pedersen, Nørre Alslev, v/Dansk Patent Kontor A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 27. juni 1991 af patent ansøgning nr. 2086/88.

Den 15. april 1988 indleverede klageren en ansøgning om patent på en »hjørnesamling til bjælker, navnlig af limtræ, og fremgangsmåde til dannelse af en sådan samling«. Ansøgningens krav lød således

»1. Hjørnesamling til træbjælker, navnlig af limtræ, hvilken samling er af den art, der omfatter

a) to bjælkeender (1,2), der er anbragt indbyrdes på en sådan måde, at bjælkerne i et fælles plan danner en vinkel (3) med hinanden,

b) mindst to sømplader (5,6), der er anbragt på begge sider af bjælkeenderne (1,2) på en sådan måde, at de ligger i hovedsagen parallelt med det nævnte fælles plan og overspænder de nævnte endeflader, medens deres søm rager ind i bjælkeenderne, kendetegnet ved,

c) at der på hver side af bjælkeenderne findes mindst en yderligere sømplade (8), der er anbragt uden på en anden sømplade (6) og med sine søm rager gennem åbninger i den anden sømplade og ind i bjælkeenhederne.

2. Hjørnesamling ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den eller de sømplader (8), der er anbragt uden på og med sine søm ragende gennem åbninger i andre sømplader (6), er således anbragt i forhold til nævnte andre sømplader, at deres søm som målt parallelt med sømpladernes hovedplaner ligger i afstand fra nævnte andres sømpladers søm.

3. Hjørnesamling ifølge krav 2, kendetegnet ved, at sømpladerne er anbragt således i forhold til hinanden, at afstandene fra et i afstand fra kanten beliggende, tilfældigt valgt søm på en udenpå beliggende sømplade til de nærmestliggende søm på den eller de underliggende sømplader er af samme størrelsesorden.

4. Hjørnesamling ifølge et eller flere af kravene 1-3, kendetegnet ved, at der på hver side af bjælkeenderne findes mindst to sømplader (5,6) i umiddelbar berøring med bjælkeenderne, samt mindst en yderligere sømplade (8), der er anbragt uden på en eller flere af de førstnævnte sømplader.

5. Hjørnesamling ifølge krav 4, kendetegnet ved, at der i samlingens indre hjørne er fastgjort en udfyldningsklods (4), som på hver side er helt eller delvis dækket af og står i indgreb med en sømplade (5), som dækker og står i indgreb med tilstødende områder på de to bjælkeender (1,2).

6. Hjørnesamling ifølge et eller flere af kravene 1-5, kendetegnet ved,

a) at sømpladerne er af den art, hvor sømmene (11,15) udgøres af tilspidsede flige, der er dannet ved delvis udstansning og udbukning af pladematerialet under dannelse af en i tilslutning til det pågældende søm beliggende åbning (12), hvis bredde (13,14) aftager fra den nærmest sømmet beliggende ende til åbningens modsatte ende, og

b) at de udenpå anbragte sømplader (8) er således anbragt i forhold til de underliggende sømplader (6), at førstnævntes søm, som set i et med sømpladerne parallelt forløbende snit, ligger i hovedsagen parallelt med de underliggende sømpladers søm og med sine sidekanter (16) trænger ind i sidekanterne (17) i de underliggende sømpladers åbninger (12).

7. Fremgangsmåde til dannelse af en hjørnesamling ifølge et eller flere af kravene 1-6, kendetegnet ved, at yderligere sømplader (8), anbringes på og føres til indgreb med bjælkeenderne, før de yderligere sømplader (8) føres til indgreb med bjælkeenderne ved at deres søm føres gennem åbninger i de førstnævnte sømplader.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at andre sømplader (5), uden på hvilke der ikke skal anbringes yderligere sømplader, føres til indgreb med bjælkeenderne samtidigt med de førstnævnte sømplader (6). Hjørnesamling til bjælker, navnlig af limtræ, og fremgangsmåde til dannelse af en sådan samling.«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 25. januar 1989

»1. Deres ansøgning om patent på en hjørnesamling til træbjælker kan ikke imødekommes, da opfindelsen ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt før indleveringsdagen for ansøgningen, som dette fremgår af de norske fremlæggelsesskrifter nr. 119 918 og 123 501 og beskrivelserne til USA patenterne nr. 3 417 652 og 3 531 904.

2. Således viser norsk fremlæggelsesskrift nr. 119 918 og USA patentskrift nr. 3 531 904 en samling mellem træbjælker ved hjælp af sømplader, hvor en sømplade fastgøres uden på en forstærkningsplade med sine søm ragende gennem åbninger i forstærkningspladen. Fig. 19 i norsk fremlæggelsesskrift nr. 123 501 viser en hjørnesamling til træelementer, hvor en sømplade (311) fastgøres, og hvor en yderligere sømplade (376) fastgøres uden på den første sømplade (311) med sine søm (316) ragende gennem åbninger (313) i den første sømplade (311). USA patentskrift nr. 3 417 652 viser en samling til træbjælker, hvor en sømplade (16) fastgøres uden på en første sømplade (12), og hvor sømmene (18) til den anden sømplade (16) rager gennem åbninger (14) i den første sømplade.

3. Da det desuden er almindeligt kendt at udforme spær af træ- eller limtræsbjælker samlet ved hjælp af sømplader, der med hensyn til antal og dimensioner selvfølgelig dimensioner under hensyn til de i samlingen optrædende kræfter, ses opfindelsen kun at være karakteriseret ved hjælp af kendte eller for en fagmand nærliggende foranstaltninger.«

Klageren fastholdt ansøgningen ved skrivelse af 25. september 1989 og anførte

»1. Vi kan ikke tiltræde sagsbehandlernes opfattelse, at ansøgningen ikke skulle adskille sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag, jf. det i efterfølgende afsnit 2 og 3 anførte.

2. Således er de plader, der kendes fra det norske fremlæggelsesskrift nr. 119 918 og USA patentskriftet nr. 3 531 904 og i betænkningen omtales som »forstærkningsplader«, ikke forstærkningsplader, men mellemlægsplader, som ikke direkte bærer noget af samlingens bøjningsbelastning. Den plade 12, der kendes fra USA patentskriftet nr. 3 417 652 og i betænkningen omtales som en »sømplade«, er heller ikke en sådan, men en plade til afstivning af sømpladen 16.

3. Ganske vist kendes fra det norske fremlæggelsesskrift nr. 123 501 - og ikke kun fra skriftets fig. 19 - samlinger, hvor søm på en sømplade trænger gennem åbninger i en anden sømplade. Det drejer sig imidlertid her om samlinger mellem elementer på hver side af sømpladernes plan, f.eks. af den type, der findes mellem et spær og en pålagt taglægte, men ikke om samlinger mellem det enkelte spærs dele, med sømplader anbragt som vanger på hver side af de enkelte samlinger, således som det er tilfældet ved opfindelsen.' .....

I skrivelse af 11. december 1990 anførte klageren yderligere følgende

Vi er for så vidt ganske enige med sagsbehandleren i de synspunkter, der er fremført i punkt 3 i skrivelsen af 25. januar 1989. Dette er det centrale udgangspunkt for forståelsen af opfindelsen.

Sagsbehandleren har således ret i, at det tidligere har været kendt at anvende passende dimensionerede sømplader som lasker på begge sider af limtræsbjælker ved hjørnesamllinger. Denne kendte teknik fremgår imidlertid også af kravets indledning.

Et væsentligt problem ved den kendte teknik består i, at sømpladerne skal have en forholdsvis stor pladetykkelse for at kunne optage kræfter, der optræder ved hjørnesamlingen. »Sømmene«, der som bekendt fremstilles ved udstansning i pladen og ombukning af de af udstansningerne afgrænsede områder til en position vinkelret på pladen, bliver meget tykke og derved vanskelige at inddrive i limtræet. Dette kan kun ske ved kraftigt hydraulikværktøj og vil ofte give anledning til at træet flækker eller på anden måde beskadiges. Så selv om det ud fra en teoretisk betragtning virker nærliggende blot at forøge sømpladernes tykkelse svarende til de optrædende kræfter og momenter i samlingerne, er der i praksis grænser for, hvor tykke sømplader, der kan anvendes.

Opfindelsen består ganske enkelt i, at man anvender et sæt forholdsvis tynde sømplader, som inddrives i træet på i og for sig kendt måde. Dette svarer til den kendte teknik blot med den forskel, at sømpladerne kun er ca. halvt så tykke, som de ville være, hvis de skulle kunne optage de beregnede kræfter og momenter. Den yderligere styrke tilvejebringes ved oven i de allerede inddrevne sømplader at inddrive yderligere sømplader, der har stort set samme tykkelse som de allerede inddrevne, men som placeres i de områder, hvor de største momenter optræder. Sømmene fra de yderligere sømplader drives ind gennem åbningerne i de første plader.

Herved opnås for det første en langt enklere montage (mindre inddrivningskræfter og ingen fare for ødelæggelse af træet) og for det andet, anvendes der mindre sømplade, idet de yderligere, sidst inddrevne plader, kun behøver at dække de kritiske områder.' .....

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 13. februar 1991

»1.Vi vurderer fortsat, at Deres opfindelse ikke er patenterbar, hvilket begrundes nedenfor

2. Fra det allerede modholdte US-A-3 417 652 er det kendt at forsyne en nedre sømplade med en deroverliggende yderligere sømplade, hvis tænder går gennem den nedre sømplades tandhuller. Dette fremgår af skriftets spalte 1, 1. 19-21, spalte 2, 1. 65-66, spalte 3, 1. 2-5, 1. 23-31, 1. 43-50 samt krav 1, 1. 21-27.

Af spalte 3, 1. 43-50 fremgår det således især at den nedre sømplades tænder (22) samt den deroverliggende sømplades tænder (18) forankres i træet. Derved opnås som det fremgår af spalte 3, 1. 23-31 en forøget bæreevne af samlingen da tandpladerne ikke blot hver især er forankret til trædelen, men også fordi metallaskens tværsnitsareal er forøget i forhold til anvendelsen af en sømplade alene.

3. Den fra NO-B-123 501 kendte samlingsmetode bygger på et tilsvarende princip, idet den overliggende plades (314) søm (se fig. 19) dog ikke går gennem den underliggende plades (311) sømhuller, men derimod gennem yderligere huller. Begge plader er imidlertid aktive i kraftoverførelsen.

4. Da den patentansøgte samlingsmetode således er kendt fra de tidligere modholdte (under pkt. 2 og 3 anførte) patentskrifter, er opfindelsen ikke patenterbar.« .....

Klageren indleverede derefter ved skrivelse af 1. maj 1991 følgende nye krav

»1. Samling til træelementer, navnlig af limtræ, hvilken samling er af den art, der omfatter

a) to elementer (1,2), der er anbragt med i det mindste en side i et fælles plan,

b) en eller flere første sømplader (5,6), der er anbragt på en sådan måde, at den eller de ligger i hovedsagen parallelt med det nævnte fælles plan og flugter med det nævnte plan, medens dens eller deres søm rager ind i elementsiderne, og

c) mindst en yderligere sømplade (8), der er anbragt uden på en første sømplade (6) og med sine søm rager gennem åbninger i denne sømplade og ind i elementsiderne, kendetegnet ved,

d) at sømmene i den eller de yderligere sømplader (8) med mindst to sider eller kanter trænger ind i sidekanterne (17) i den eller de underliggende sømpladers åbninger (12).

2. Samling ifølge krav 1, kendetegnet ved,

a)at sømpladerne er af den art, hvor sømmene (11,15) udgøres af tilspidsede flige, der er dannet ved delvis udstansning og udbukning af pladematerialet under dannelse af en i tilslutning til det pågældende søm beliggende åbning (12), hvis bredde (13,14) aftager fra den nærmest sømmet beliggende ende til åbningens modsatte ende, og

b)at hver yderligere sømplade (8) er således anbragt i forhold til den eller de underliggende sømplader (6), at førstnævntes søm, som set i et med sømpladerne parallelt forløbende snit, ligger i hovedsagen parallelt med de underliggende sømpladers søm og med sine sidekanter (16) trænger ind (ved 18) i sidekanterne (17) i de underliggende sømpladers åbninger (12).

3. Samling ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den eller de yderligere sømplader (8), der er anbragt uden på og med sine søm ragende gennem åbninger i første sømplader (6), er således anbragt i forhold til nævnte første sømplader, at deres søm som målt parallelt med sømpladernes hovedplaner ligger i afstand fra nævnte første sømpladers søm.

4. Samling ifølge krav 3, kendetegnet ved, at sømpladerne er anbragt således i forhold til hinanden, at afstandene fra et i afstand fra kanten beliggende, tilfældigt valgt søm på en udenpå beliggende sømplade til de nærmestliggende søm på den eller de underliggende sømplader er af samme størrelsesorden.«

I skrivelsen anførte klageren bl.a.

»De nye krav er baseret på indholdet af de oprindelige krav 1-3 og 6. Der er ved de i kravene foretagne ændringer derfor efter vor formening ikke indført noget nyt i sagen.

Det nye krav 1 er nøje præciseret over for den teknik, der kendes fra de i betænkningens pkt. 2 og 3 gen-fremdragne patentskrifter, og den nye almindelige del til beskrivelsen er ændret svarende hertil, idet den nu forklarer opfindelsen på baggrund af den således kendte teknik.

Beskrivelsens specielle del er ændret svarende til de i kravene foretagne ændringer.«

Patentdirektoratet afslog ved skrivelse af 27. juni 1991 ansøgningen med følgende begrundelse

»1.Vi har tidligere meddelt Dem, at vi af nærmere angivne grunde ikke kunne imødekomme ansøgningen. Vi mener, at disse grunde stadigvæk er til hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har derfor afslået den under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere begrundelse følger nedenfor.

2. Det nye krav 1 ses at være præciseret i forhold til det tidligere modholdte US-A-3 417 652. Kravet samt beskrivelsen angiver nu som nyt og ejendommeligt at sømmene i den overliggende sømplade trænger ind i sidekanterne i den eller de underliggende sømpladers åbninger. Vi har allerede fremført, at opfindelsen ikke synes at adskille sig væsentligt fra den kendte teknik set i lyset af bl.a. ovennævnte skrift samt NO-B-123 501. Det fremgår også klart af sidstnævnte, at der opnås fordelagtige egenskaber såfremt sømmene tildeles dimensioner, der i det mindste svarer til diameteren af det korresponderende hul. Derved opnås en effektiv indbyrdes sammenlåsning af de to metalplader, når sømmet som følge af sin tykkelse arbejder sig ind i den anden plades hulrand.

3. Krav 2-4 synes i hovedsagen alene at svare til de tidligere krav 2-8 og ses som tidliere fremført blot at angive for en fagmand nærliggende foranstaltninger.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 23. juli 1991 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at den i ansøgningen omhandlede opfindelse er ny og adskiller sig væsentligt fra den kendte teknik. Som ankebegrundelse anførtes følgende

»Vi mener således ikke, at sagsbehandlerens argumentation i afslagsskrivelsens 2. afsnit under henvisning til det norske fremlæggelsesskrift nr. 123 501 er holdbar. Det er korrekt, når sagsbehandleren anfører, at der »opnås en effektiv indbyrdes sammenlåsning af de to metalplader, når sømmet som følge af sin tykkelse arbejder sig ind i den anden plades hulrand«, men de to plader, det her drejer sig om, f.eks. den i fig. 1-5 viste forankringsplade (11) og den i de samme figurer viste bajonetlåseplade (14), er fastgjort (ved hjælp af »sine egne søm« til hver sit element, nemlig elementet (12) henholdsvis elementet (15), og de to plader (11) henholdsvis (14) anvendes som særskilte

koblingsparter i en kobling til at sammenkoble de to elementer (12) henholdsvis (15) med, idet pladerne til dette formål har huller (13) henholdsvis hertil svarende bajonetlåsetænder (16), som ved sammenføring af de to plader indgriber i hinanden med prespasning.

Bajonetlåsetænderne (16) skal ikke betragtes som søm, idet skriftet angiver, at materialet bag hullerne (13) skal indpresses eller fjernes, f.eks. ved udboring, for ikke at hindre indsætningen af låsetænderne (16) i hullerne (13), jf. f.eks. skriftets tekst fra 6. side, 4. afsnit, 6. linie til og med 7. side, 1. afsnit.

Det er således ikke blevet påvist som kendt at sammenkoble to sømplader, der, som opfindelsen foreslår, begge består i sømindgreb med det eller de samme element eller elementer, med den nye virkning, der er forklaret i beskrivelsen af 1. maj 1991.

Vi skal derfor anmode Nævnet om at omstøde Patentdirektoratets afgørelse og sende ansøgningen tilbage til direktoratet til behandling med henblik på fremlæggelse og eventuelt patent.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 2. oktober 1992.

For klageren mødte civilingeniør Leif Rørbøl med direktør Ole Petersen.

Klageren gennemgik det ansøgtes konstruktion og anførte forskellene til det modholdte. Det anførtes, at der var en klar teknisk virkning ved, at begge anvendte plader var af standardformat. Den ekstra plade anbringes på det sted, hvor samlingen er svagest.

Ankenævnet skal udtale

Det tiltrædes, at det ansøgte må anses for nærliggende i forhold til kendt teknik. Herefter og i henhold til de af Direktoratet anførte grunde

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. F. Grønbæk. Asger Nielsen. P. Terndrup Pedersen.

Ingen

Patentankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse, hvorefter en »hjørnesamling til bjælker, navnlig af limtræ, og fremgangsmåde til dannelse af en sådan samling« ikke blev anset for at adskille sig fra kendt teknik.