Legislator Case Law & Legislation
W19926046825 DK

En slangeklemme blev ikke anset for ny.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 60468 Valid

En slangeklemme blev ikke anset for ny.

År 1992, den 9. juni afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Laubst, Niordson,

Terndrup Pedersen)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. P 56/90: Klage fra Hans Oetiker, Horgen, Schweiz, v/Patentbureau Lehmann & Ree over Patentdirektoratets afgørelse af 9. oktober 1990 af patent ansøgning nr. 0529/83.

Den 8. februar 1983 indleverede klageren en ansøgning om patent på en slangeklemme.

Ved skrivelse af 28. februar 1990 anmodede ansøger om fremskyndelse og fremsatte følgende ændrede patentkrav

»1. Klemme med et spændebånd (21:61), der har to ender, samt gevindforsynede organer (24,34,40:64,74,80) til at stramme spændebåndet omkring et emne, der skal fastgøres, hvilke gevindforsynede organer omfatter et første organ (34:74), der er fastholdt nær ved en første båndende, et andet organ (24:64), der er fastholdt nær den anden båndende, hvilke første og andet organ hvert er forsynet med en gennemgående boring, samt et skrueorgan (40:80) med et skruehoved (43:80), der er større end den gennemgående boring i det første organ (34:74), og med en gevindskåren del (42), der er beregnet til at strække sig mindst gennem den gennemgående boring i det første organ, og som er betjeneligt for således at stramme klemmen ved at strække det første og andet organ sammen og derved reducere klemmens diameter, samt hvor det første og det andet organ (24,34:64,74) fastholdes i hver sin lommelignende løkke (23,33:63,73), der optager det første og det andet organ, kendetegnet ved, at en båndende strækker sig forbi området ved de gevindforsynede organer under den overlappende anden båndende for således at dække eventuelle spalter under de nævnte gevindforsynede organer (24,34,40:64,74,80), og at yderligere organer (51,52:80) er anbragt inden for overlapningsområdet for denne båndende for at tilvejebringe en i alt væsentligt trinløs overgang i omkredsretningen mellem båndenden og den tilstødende bånddel, og at det første og det andet organ (24,34:64,74) er tilnærmelsesvis delvist cylinderformet.

2. Klemme ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de yderligere organer omfatter en i omkredsretningen udstrakt rillelignende fordybning (52:82), der er tilvejebragt i den anden båndende, og som er dannet ved hjælp af en udpresset del, der stort set er anbragt centralt i den anden båndende for i den rillelignende fordybning at kunne modtage en tungelignende del (51), der er tilvejebragt ved den nævnte ene båndende.

3. Klemme ifølge krav 2, hvor spændebåndet er et relativt fladt båndmateriale, kendetegnet ved, at et lille trin (55) strækker sig udad fra spændebåndets normale kontur for at tilvejebringe begyndelsen af den rillelignende fordybning (52:82) længst borte fra den anden båndende, hvorved der langs hver side af den rillelignende fordybning efterlades en sidebånddel (53a,53b:83a,83b), der er placeret radialt indad i forhold til bunden af den rillelignende fordybning, og ved at et lille udadrettet trin (56a,56b:86a,86b) i hver af sidebåndelene tilvejebringer afslutningen af den rillelignende fordybning nærmest den nævnte ene båndende.

4. Klemme ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at slidser (54:84) adskiller bunden af den rillelignende fordybning fra sidedelene af spændebåndet.«

Ansøger erklærede, at der ikke var indføjet noget substantielt teknisk nyt i forhold til ansøgningens oprindelige krav.

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 27. marts 1990

»1. Vi har ingen mulighed for at imødekomme Deres ansøgning, idet den efter vores vurdering ikke angiver en opfindelse, der væsentligt adskiller sig fra hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag, sådan som det fordres ifølge patentlovens § 2.

2. Man kender således slangeklemmer med et spændebånd, der forløber rundt om slangen, ved hvilke man har tilvejebragt en indre spændeflade, der er fri for diskontinuiteter, afsatser eller trin, idet man har udformet spændebåndet med en båndende, der strækker sig ind i en fordybning og som iøvrigt er udført sådan, som De har angivet i kravene.

Slangeklemmer med denne udformning er beskrevet f.eks. i dansk fremlæggelsesskrift nr. 153 721 og i tysk offentliggørelsesskrift nr. 3 017 666.

De træk, De angiver sidst i krav 1, nemlig at skrueforbindelsen er udført i cylindriske organer, er ligeledes almindeligt ved spændebånd med skruestramning, se f.eks. britisk patentskrift nr. 621 406 og USA-patentskrift 4 365 393.

3. Den teknik, De har anvist i beskrivelse og krav, er alene den således kendte.

Vi er opmærksomme på, at de slangeklemmer, der er omtalt i de to første skrifter, vi har nævnt, ikke strammes ved hjælp af en skrueforbindelse. Det nævnte træk til undgåelsen af diskontinuiteter fremgår imidlertid så åbenlyst af disse skrifter, at vi må anse dem for at høre til de valgmuligheder, en sagkyndig har til rådighed inden for rammerne af det kendte. Brugen af denne foranstaltning i et spændebånd med en ligeledes kendt skruestramning, sådan som De angiver, ligger derfor efter vores vurdering inden for det, en sagkyndig uden videre vil kunne anvise, og repræsenterer derfor ikke den nødvendige adskillelse fra det kendte.«

Klageren indleverede derefter ved skrivelse af 27. september 1990 følgende nye krav

»1. Klemme med et spændebånd (21:61), der har to ender (22,51:62), og gevindforsynede organer (24,34,40:64,74,80) for stramning af spændebåndet omkring en genstand, som skal fastgøres, hvilke gevindforsynede organer omfatter et første element (34:74), der er anbragt i en løkkelignende del nær en båndende, et andet element (24:64), der er anbragt i en løkkelignende del nær den anden båndende, hvor det første og andet element hvert er forsynet med en gennemgående boring (35,25), og et skrueelement (40,80), der har et skruehoved (41,80«), der er større end den gennemgående boring i det første element (34,74), og som er betjenelig til stramning af klemmen ved at trække det første og det andet element sammen og derved formindske klemmens diameterdimension, samt hvor en båndende (51) strækker sig forbi arealet for de gevindforsynede organer og derved forhindre ubuling af den genstand, der skal fastgøres ind i mellemrummet, kendetegnet ved yderligere organer (52,53a,53b,54a,54b,55,56a:82,83a,83b,84,86a,86b) inden for overlapningsarealet af den nævnte ene båndende til tilvejebringelse af en tilnærmelsesvis trinfri overgang i omkredsretningen mellem den nævnte ene båndende og den dertil opstødende bånddel ved styring af den ene båndende (51) i form af en tungelignende forlængelse ved hjælp af den fulde bredde af den overlappende ydre bånddel, indtil den tungelignende forlængelse når et tungeoptagende organ i de yderligere organer, hvilke yderligere organer er lokaliseret i den overlappende bånddel længere borte i omkredsretningen fra den nævnte anden båndende end det sted, hvor den tilbagebukkede del af dette er fastgjort til sin tilsvarende underliggende del, og at det første og det andet element (34,24:74,64) har i det mindste tilnærmelsesvis delvis cylindrisk form og på drejelig måde er anbragt i de lommelignende løkker (73,63) med i det mindste tilnærmelsesvis komplementær delvis cylindrisk form for at tillade stillingstilpasning af de nævnte elementer under klemmens stramning.

2. Klemme ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de yderligere organer omfatter en i omkredsretningen forløbende rillelignende indtrykning (52,82) i den anden båndende, hvilken indtrykning er dannet ved hjælp af en udpresset del, der er anbragt stort set centralt i den nævnte anden båndende til i den rillelignende indtrykning at optage den tungelignende del (51), der er tilvejebragt ved den nævnte ene båndende i forlængelse af selve spændebåndet.

3. Klemme, hvor spændebåndet består af et relativt fladt båndmateriale ifølge krav 2, kendetegnet ved, at et lille trin (55), der strækker sig udefter fra spændebåndets (21,61) normale kontur, definerer begyndelsen af den nævnte rillelignende indtrykning (52,82) i retning bort fra den nævnte ydre båndende (22) for derved langs hver side af den nævnte rillelignende indtrykning at efterlade en sidebånddel (53a,53b), der er anbragt radialt indefter i forhold til bunden af den nævnte rillelignende indtrykning, og ved at et lille udadgående trin (56a,56b:86a,86b) i hver af de nævnte sidebånddele effektivt definerer enden af den nævnte rillelignende indtrykning nærmest den nævnte ene båndende.

4. Klemme ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at snit (54a,54b,83a,83b) i spændebåndet adskiller bunden af den rillelignende indtrykning fra sidedelene af spændebåndet.

5. Klemme ifølge et hvilket som helst af kravene 1, 2, 3 eller 4, kendetegnet ved, at det nævnte første og det nævnte andet element (34,24:74,64) er holdt ved hjælp af bånddele (22,32:72,62), der udvendigt er bukket tilbage på sig selv til dannelse af de lommelignende løkker (33,23:73,63), der optager det nævnte første og det nævnte andet element (34,24,74,64), hvilke tilbagebukkede dele er fastgjort til tilhørende underliggende bånddele.

6. Klemme ifølge krav 5, kendetegnet ved, at den ene (22,62) af de nævnte tilbagebukkede bånddele er dannet direkte af den anden båndende af spændebåndet.

7. Klemme ifølge krav 5, kendetegnet ved, at fjederorganer (44) er anbragt mellem skruehovedet (43) og det første element (34).

8. Klemme ifølge krav 5, kendetegnet ved, at det nævnte første og det nævnte andet element (34,24:74,64) har tilnærmelsesvis delvis cylindrisk form, hvor det første element (34,64) er forsynet med en gennemgående boring (35) uden gevind, medens det andet element er forsynet med en gennemgående boring (25) med gevind, hvormed gevinddelen af skrueelementet indgriber på arbejdsmæssig måde.

9. Klemme ifølge et hvilket som helst af kravene 1-8, kendetegnet ved, at de tilbagebukkede bånddele (22,32,62,72) er fastgjort til tilhørende underliggende bånddele, idet den ene (22,62) af de nævnte tilbagebukkede bånddele er dannet direkte af den anden båndende af spændebåndet, og at den anden af de nævnte tilbagebukkede bånddele er dannet af et separat båndelement (30,709), der er bukket tilbage på sig selv, og hvis ydre tilbagebukkede bånddel (32,72) er fastgjort til den underliggende indre del (31,71) af det separate spændebåndselement, medens den nævnte indre del (31,71) på sin side er fastgjort til den underliggende del af spændebåndet.

10. Klemme ifølge krav 9, kendetegnet ved, at i det mindste den ene af de to tilbagebukkede bånddele er fastgjort til den underliggende bånddel ved hjælp af en nittelignende forbindelse (65,75).

11. Klemme ifølge krav 10, kendetegnet ved, at den nævnte mindst ene tilbagebukkede bånddel er den, der er dannet direkte af båndenden (22,62) af spændebåndet.

12. Klemme ifølge krav 9, kendetegnet ved, at hver tilbagebukket bånddel er fastgjort til den tilhørende underliggende bånddel ved hjælp af en nittelignende forbindelse (65,75).

13. Klemme ifølge krav 9, kendetegnet ved, at i det mindste den indre del (3) af det separate båndelement (309 er fastgjort til den underliggende del af spændebåndet ved hjælp af krogorganer (46,47), der strækker sig udefter fra den sidstnævnte underliggende del af spændebåndet, og som indgriber i tilsvarende åbninger (45), der er tilvejebragt i den nævnte indre del.

14. Klemme ifølge krav 13, kendetegnet ved, at den ydre del (32) af det separate båndelement (30) er fastgjort til den indre del (31) af dette ved hjælp af krogorganer (46,47), der strækker sig udefter fra den nævnte indre del, og som indgriber i tilsvarende åbninger (45) i den ydre del.

15. Klemme ifølge krav 14, kendetegnet ved, at krogorganerne (46,47) omfatter mindst en understøtningskrog (47) og mindst en føringskrog (46) inden for hvert område, hvor to bånddele er fastgjort til hinanden.'

I skrivelsen anførte klageren bl.a.

»Før vi detaljeret skal gå ind på manglerne ved konstruktionerne i henhold til det fremdragne materiale, vil vi tillade os at give en kort baggrund for den foreliggende opfindelse, der, såfremt direktoratet måtte ønske det, kan dokumenteres.

Som direktoratet ved, optræder der hyppigt problemer ved anvendelse af lastbiler og busser, når disse anvendes under særligt kolde klimatiske forhold. De klemmer af skruetypen, der før den foreliggende opfindelses fremkomst stod til rådighed, blev anvendt på vandslangerne til kølesystemerne til store dieselmotorer, som blev anvendt i lastbiler og busser. På grund af manglende evne til at bibeholde fuldstændig vandtæthed i kølevandsledningerne i disse store dieselmotorer, navnlig når de blev udsat for de store temperaturvariationer mellem normale driftsbetingelser og frost om vinteren, var det ikke usædvanligt, at lastbiler lod motoren arbejde, medens den var parkeret om natten for at undgå tab af kølevæske. Man kan således hyppigt i USA bemærke igangværende lastbilsmotorer i lastbiler, der er parkeret om natten i vintersæsonen, navnlig når det er særligt koldt. Ansøgeren er ikke i tvivl om, at dette fænomen også vil optræde her i landet, når vi har kolde vintre for at forhindre tab af kølevæske.

Busselskaberne i USA har gjort lignende erfaringer, hvad angår vanskeligheder med store busmotorer i vintersæsonen, hvor der er sket tab af kølevæske i løbet af natten, når disse busser er parkeret i koldt vejr.

Klemmen af skruetypen ifølge den foreliggende opfindelse er den første kendte klemme af skruetypen, som bibeholder fuldstændig tæthed selv under de mest hårde temperaturændringer. Ansøgeren har korrespondance fra både lastbils- og busselskaber, som bekræfter dette. De forbedringer, der opnås ved klemmerne ifølge den foreliggende opfindelse, er opnået i kraft af kombinationen af de træk, der er gjort til genstand for krav.

USA patentskrift nr. 4.365.393 vedrører de karambolageproblemer, der kan fremkomme som følge af tolerancer, hvad angår yderdiametrene af rør af standardtypen. Med dette formål for øje er aksen 33 for bolten forsat udefter i forhold til akserne 35 og 37 for de stænger 20 og 22, der skal spændes mod hinanden. Det mellemrum, der er dannet under de med gevindforsynede spændeorganer, er overdækket af en overdækningsbro GB, som forløber mellem de løkkeformede ender 16 og 18. Denne bro GB er et separat element. Der er overhovedet ikke taget nogle som helst hensyn i dette patentskrift til at undgå enhver form for mellemrum eller diskontinuiteter, som nødvendigvis må resultere ved anvendelsen af en sådan bro GB, der har en bestemt størrelse.

Det britiske patentskrift nr. 621 406 angår en ret så kompliceret klemme af skruetypen, hvor spændebåndet, der er vist i fig. 3, ved den ene ende er forsynet med en åbning 13 for at tillade passage gennem denne åbning af skrueskaftet 11, når enden 14 er bukket tilbage på sig selv. Spændebåndet 12a strækker sig derfra omkring den genstand, der skal fastgøres, for derefter at blive bukket tilbage på sig selv inden for området af åbningen 18, der tjener til optagelse af bolten, og derefter er spændebåndet i form af en løkke ført tilbage omkring den genstand, der skal fastgøres for at ende inden for området for de overlappende bånddele mellem nitten 19 og lejeparten 17. Den viste reces 20 er tilvejebragt for indgreb med nittehovederne 15 og med en indadrettet, indtrykket lille kuppel 21, der er dannet på den cirkulære del i nærheden af slidsen 18. Det er imidlertid ganske tydeligt, at den frie ende, der er forsynet med recessen 20, danner et trin.

Ansøgeren finder, at det må være ganske klart, at de særlige konstruktioner, som fremgår af disse to modhold, ikke i sig selv kan føre til den tungelignende forlængelse, der er tilpasset til indgreb i et tungeoptagende organ, således som det er defineret i den kendetegnende del af det nu foreslåede krav 1.

Både det danske fremlæggelsesskrift nr. 153 721 og det tyske patentskrift nr. 3 017 666 tilhører ansøgeren i nærværende sag, og intet af disse beskæftiger sig med klemmer af skruetypen.

Ansøgeren er af den opfattelse, at de nye, uventede forbedringer, der fremkommer ved kombinationen af trækkene ifølge den foreliggende opfindelse, ikke kunne forudses og heller ikke kan anses for at være foreslået i henhold til den kendte teknik, og at det først er efter den foreliggende opfindelses fremkomst og med kendskab til denne, at modholdene kan kombineres.«

Direktoratet afslog ved skrivelse af 9. oktober 1990 ansøgningen med følgende begrundelse

»2.De nye krav, De har indsendt sammen med Deres brev, har i hovedsagen samme indhold som Deres tidligere krav. De afvigelser, vi kan se, er lidt ændret sprogbrug samt tilføjelsen af et antal uselvstændige krav angående selve spændemekanismen i den omhandlede slangeklemme.

De detaljer, der er angivet i disse krav, ligger imidlertid inden for det, vi allerede har taget stilling til i vores tidligere brev af 27. marts 1990.

3. Vi skal derfor blot tillade os at henvise til dette brev, idet vi dog i det følgende supplerende skal kommentere det, De har sagt i Deres brev.

4. I Deres brev lægger De megen vægt på, at den slangeklemme, De har beskrevet, er bedre end dem, man hidtil har brugt. Imidlertid er de midler, der gør den bedre, ikke andre end dem, man allerede kender, sådan som vi har påvist tidligere.

I den nuværende beskrivelse side 2, linie 32 ff anfører De om Deres slangeklemme, at den »-sikrer total tæthed selv i forbindelse med det hårdeste plastslangemateriale som anvendes i dag, ved at tilvejebringe en indre spændeflade, der er fri for diskontinuiteter, afsatser eller trin.«

Midlerne til at undgå disse diskontinuiteter, som De har beskrevet og karakteriseret dem, nemlig den »tungelignende forlængelse«, der skydes ind i et »tungeoptagende« i form af en rille, hvis form svarer til tungens, er i alle enkeltheder beskrevet i dansk fremlæggelsesskrift nr. 153 127 og tysk patentskrift nr. 3 017 666, som vi tidligere har nævnt for Dem.

Disse skrifter har De slet ikke kommenteret i Deres brev, idet De blot kort nævner, at de ikke »-beskæftiger sig med klemmer af skruetypen.«

5. Det er naturligvis korrekt, men dels har spændemidlerne som sådanne ingen betydning for virkningen af dette tungearrangement, og dels må anvendelsen i forbindelse med det iøvrigt ligeledes velkendte spændearrangement med de halvcylinderiske gevindstykker, ligge inden for de valgmuligheder en sagkyndig har til rådighed inden for rammerne af den kendte teknik.

Det er derfor stadig vores vurdering, at denne »kombination« ikke repræsenterer den væsentlige adskillelse fra det kendte, som fordres ifølge patentlovens § 2.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 7. december 1990 indbragt for Patentankenævnet.

I skrivelse af 18. februar 1991 har ansøger anført følgende ankebegrundelse og påstande

»Indledningsvis skal vi først tillade os at gennemgå de modhold, som Patentdirektoratets afgørelse hviler på, og derefter fremhæve, hvorfor disse ikke bevirker, at den foreliggende opfindelse ikke kan anses for at være patenterbar.

USA patentskrift nr. 4.365.393.

Dette patentskrift angår klemmer til anvendelse i forbindelse med rørafsnit, der, skønt de har nominelle standardstørrelser, kan variere meget, hvad angår den udvendige diameter alt afhængig af det materiale, hvoraf rørene består. Vi skal i denne forbindelse henvise til spalte 1, linierne 36-51. De kendte klemmer, hvortil der er henvist i opstillingen i spalte 2, linierne 20-25, havde et begrænset anvendelsesområde på grund af karambolage mellem bolten og det opslidsede bøjelige bånd ved rør med forholdsvis stor diameter med en særlig størrelse. Jf. i denne forbindelse spalte 1, linierne 24-35. Som det også er understreget i dette patentskrift, er det størrelsen af et rør med minimal diameter, der bestemmer udformningen af klemmen og navnlig længden af det bøjelige bånd, idet løkkerne, som er dannet af det opslidsede bøjelige bånd, ikke må indgribe med hinanden, hvilket ville kunne medføre en utilstrækkelig sammentrykning af den nedenunder værende pakning. I denne forbindelse skal vi henvise til spalte 1, linierne 52-60. En klemme, der er udformet til minimumdiameteren, er følgelig begrænset til en maksimal diameter, der bestemmes ved karambolage mellem boltene på den ene side og enhver anden del af klemmen som f.eks. den brodel, der skal dække gabet. I denne forbindelse henvises der til spalte 1, linierne 60-67. Ulemperne ved en forøgelse i diameteren, hvad angår de løkkeformede ender, og af lejestængerne er anført i spalte 2, linierne 5-12. Der skal også i denne forbindelse henvises til spalte 2, linierne 32-51.

Til forøgelse af det område, inden for hvilken en bestemt klemme, der er udformet til en bestemt minimumdiameter, kan anvendes, hvad angår den maksimale diameter, foreslås det ifølge dette modhold, at boltens centerlinie 33 er fortsat udefter i forhold til akserne 35 og 37 for lejestængerne 20 og 22 (jf. splate 6, linie 8 og følgende). Endvidere er hver løkkeformet ende 20,22 udformet af den ene ende af selve spændebåndet, og det forsøges at slå bro over gabet mellem løkkerne ved hjælp af et brostykke GB. Hvis dette arrangement imidlertid i det hele taget er muligt, ville det kræve brodele GB med forskellige størrelser, nemlig alt efter de forskellige udvendige dimensioner af standardrørstørrelserne, og alligevel ville der foreligge diskontinuiteter under alle omstændigheder på grund af, at det er umuligt på forhånd at fastslå, hvilken slutstilling de løkkeformede ender 20,22 vil indtage i forhold til hinanden i forbindelse med en bestemt rørstørrelse, således at man er nødt til i en vis udstrækning at acceptere standardiserede brodele GB.

Engelsk patentskrift nr. 621.406.

Dette patentskrift vedrører en rør- eller slangeklemme, hvor der anvendes en kontinuerlig spændestrimmel af metal 12. Inden for et areal af spændebåndet 12 er der tilvejebragt en slids 13 til optagelse af en bolt 11. Den hosværende ende af båndet bukkes derefter tilbage på sig selv for at indgribe omkring en lejeklods 10 til dannelse af en første løkke, og herunder fastgøres den frie ende 14, der anbringes udvendigt i forhold til metalstrimlen 12, til strimlen på den anden side af slidsen 13 ved hjælp af nitter 15. Den del af den kontinuerlige metalstrimmel 12, der strækker sig forbi slidsen 13, krummer derefter til dannelse af en cirkulær buedel 12a, der svarer til slangen 16's diameter. Inden for arealet af en anden lejeklods 17 udformes strimlen påny med en langsgående slids 18 til en bolt 11. Denne del af strimlen 12 bukkes tilbage omkring lejedelen 17 og efter at have vendt retning omkring lejedelen 17 strækker strimlen sig indvendigt i forhold til den første cirkulære buedel 12a og i form af en anden cirkulær buedel 12b med en diameter, der i det væsentlige svarer til diameteren af den første bueformede del 12a. Den strimmeldel 12b, der står i berøring med indersiden af den første buedel 12a, er derefter indrettet til at strække sig forbi lejeklodserne 10 og 17 til tilvejebringelse af en pakstrimmel mellem de to lejeklodser. De to buedele 12a og 12b er indbyrdes forbundet ved hjælp af en nitte 19, medens enden af strimlen 12, der danner pakdelen, er udformet med en langsgående reces 20 til optagelse af hovederne af nitterne 15 og en indadrettet bule 21, der er udformet i buedelen 12b i nærheden af slidsen 18. Denne konstruktion er anvendt for at lokalisere delene aksialt i forhold til hinanden, når fastspænding omkring slangen finder sted. I virkeligheden betyder dette, at klemmen er dannet af begge de to krumme klemmedele 12a og 12b, og at klemmen inden for arealet for pakningsdelen består af et tredobbelt lag af metalbåndet. Endvidere findes der et antal helt uundgåelige trin eller afsatser, således som det klart fremgår af fig. 2.

Med de pakningsmaterialer, som blev anvendt ved tidspunktet for opfindelsen ifølge dette engelske patentskrift, der bestod af elastisk gummilignende materiale eller neoprenmateriale, spillede tilstedeværelsen af et gab, et trin eller en diskontinuitet, hvad angår klemmens indvendige overflade, en mindre rolle, fordi materialet og de tykkelser, hvormed sådanne materialer blev anvendt, kompenserede for sådanne diskontinuiteter. Da der imidlertid fremkom forholdsvis tynde, overordentligt hårde plastslangematerialer, blev tilstedeværelsen af selv det mindste gab eller det mindste trin en evig kilde til fare for lækager, som skulle undgås, f.eks. når det drejer sig om fastspænding af automobilslanger.

Dansk patentskrift nr. 153721.

Indledningsvis skal vi bemærke, at der i direktoratets afslagsbegrundelse er brugt nummeret: 153127, men tidligere har direktoratet henvist til nr. 153721, og det er da også kopi af dette skrift, som vi har modtaget fra direktoratet. Dette skrift repræsenterer ansøgerens egen udvikling, og navnlig under henvisning til fig. 14 skal det bemærkes, at anslagene 114,115 er dannet af enderne af selve spændebåndet nemlig i form af radialt udadrettede dele af dette, og spændebåndet anvendes i forbindelse med en særskilt indsats 135. Der er ikke fremsat noget forslag, hvad angår løkkelignende dele til optagelse af det første og det andet element 34 og 74 ifølge den foreliggende ansøgning det forhold, at en båndende 51 strækker sig forbi arealet for de gevindforsynede organer under en overlappende bånddel af den anden båndende for at dække det resulterede mellemrum under de gevindforsynede organer og derved forhindre udbuling ind i mellemrummet af den genstand, der skal fastgøres.

Det er således ganske klart, at hverken det amerikanske patentskrift nr. 4.365.393 eller det engelske patentskrift nr. 621.406 eller det danske patentskrift nr. 153721 drejer sig om en klemme af den art, som er defineret i indledningen til patentkrav 1 i nærværende ansøgning.

Yderligere specificerer den kendetegnende del af krav 1 yderligere organer (52,53a,53b,54a,54b,55,56a,56b:82,83a,83b,84,86a,86b) inden for overlapningsarealet af den nævnte ene båndende 51 til tilvejebringelse af en tilnærmelsesvis trinfri overgang i omkredsretningen mellem den nævnte ene båndende og den dertil opstødende bånddel ved styring af den ene båndende 51 i form af en tungelignende forlængelse ved hjælp af den fulde bredde af den overlappede ydre bånddel , indtil den tungelignende forlængelse når et tungeoptagende organ i de yderligere organer.

Også her viser de tre tidligere nævnte patentskrifter ikke på nogen måde den konstruktion, som er defineret i krav 1.

Hertil kommer yderligere, at krav 1 er begrænset til

»hvilke yderligere organer er lokaliseret i den overlappende bånddel

længere borte i omkredsretningen fra den nævnte anden båndende end det sted, hvor den tilbagebukkede del af denne er fastgjort til sin tilsvarende underliggende del.«

Sagt med andre ord er de yderligere organer 52 osv. anbragt længere borte fra den anden båndende end det sted, hvor den tilbagebukkede bånddel er fastgjort til sin tilsvarende underliggende del. Dette indebærer, at de yderligere organer 52 er beliggende længere borte fra løkken 23 end det sted, hvor den tilbagebukkede del 22 er fastgjort til den tilsvarende underliggende del. I den amerikanske patentbeskrivelse 4.365.393 ville dette kræve, at de yderligere organer var beliggende i båndet 1 i afstand fra den løkkeformede ende, der omgiver lejet 20, hvor delen 16 er fastgjort til båndet 1. Dette står klart i modsætning til den lære, der kan udledes af dette amerikanske skrift, som foreslår en brooverdækkende del GB, som er beliggende inden for det areal, hvor båndenderne 16 og 18 er fastgjort til det underliggende bånd 1.

Hvad angår det engelske patentskrift, ville dette indebære, at de yderligere organer skulle være beliggende i de rundgående bånddele 12a,12b og i afstand fra den løkkeformede ende 22, hvilket også er fuldstændig i modsætning til den lære, der kan uddrages af dette skrift.

Det må således konstateres, at selv om disse tre modhold kunne kombineres således som forudsat af Patentdirektoratet, ville en sådan kombination alligevel ikke bevirke, at krav 1 ikke skulle angive en patenterbar opfindelse. Endvidere er kombinationen af disse modhold klart baseret alene på tilbageblik baseret på den foreliggende opfindelse, fordi en sådan kombination ville kræve en fuldstændig tilsidesættelse af de særlige klemmekonstruktioner, der er afsløret i de primære modhold nemlig det amerikanske patentskrift nr. 4.365.393 og det engelske patentskrift nr. 621.406.

Tysk patentskrift nr. 30 17 666.

Dette skrift repræsenterer også en af samme ansøgers tidligere opfindelser, og dette patent er rettet mod en såkaldt trinløs klemme, hvor den ene båndende 61 er indrettet til at indgribe i en kanalformet reces 63, som begynder ved et trin 67, og som ender ved et andet trin 65. Trinet 67 er herunder tilvejebragt i en bestemt afstand borte fra benet 15 til øret 13 af de grunde, der er forklaret i skriftet. Den ydre bånddel 11a er forbundet med den indre bånddel 11b på ydersiden af øret 13 ved hjælp af kroge 31,32, der indgriber i åbninger 35.

Det kræver kun meget lidt fantasi at indse, at dette særlige arrangement ikke vil kunne anvendes hverken med klemmen ifølge USA patent nr. 4.365.393 eller i forbindelse med klemmen ifølge det engelske patent nr. 621.406.

USA patent nr. 4.365.393.

De frie ender af spændebåndet er begge bukket tilbage på sig selv til dannelse af løkkerne 20,22 og 20',22'. Denne konstruktion indebærer derfor ikke nogen mulighed for en tunge 61 ved den ene båndende, og som er indrettet til at indgribe i de yderligere organer 63,64,65,67 og 11' af den ydre bånddel, der er beliggende på den anden side af spændeorganerne 13. Det er klart, at arrangementet ifølge dette skrift uden yderligere ændring ikke i sig selv vil føre til en trinløs klemme af skruetypen. Det samme gælder også det engelske patentskrift nr. 621.406, som ville kræve anbringelse af de yderligere organer inden for overlapningsarealet af de to bånddele 12a og 12b, hvilket ville medføre problemer, når klemmen spændes til forskellige diametre. Det kan ikke ses rettere, end at forsøget på at kombinere det tyske patentskrift nr. 30 17 666 med det amerikanske patentskrift nr. 4.365.393 og med det engelske patentskrift nr. 621.406 uden skyggen af tvivl understreger, at en sådan kombination alene er baseret på tilbageblik under kendskab til den foreliggende opfindelse, hvilket tilbageblik på ingen måde er understøttet af antydninger i den kendte teknik.

De afhængige krav tilføjer yderligere begrænsninger til kombination, der er anført i krav 1, hvorved underkravene yderligere karakteriserer den særlige klemmekonstruktion, som tilstræbes ifølge den foreliggende opfindelse, og som er defineret i krav 1.

Vi skal i denne forbindelse navnlig henlede opmærksomheden på krav 9 og de deraf enten direkte eller inddirekte afhængige krav 10-15, idet krav 9 angiver

»idet den ene (22,62) af de nævnte tilbagebukkede bånddele er dannet direkte af den anden båndende af spændebåndet, og at den anden af de nævnte tilbagebukkede bånddele er dannet af et separat båndelement (30,709), der er bukket tilbage på sig selv, og hvis ydre tilbagebukkede bånddel (32,72) (altså af det separate båndelement) er fastgjort til den underliggende indre del (31,71) af det separate spændebåndselement, medens den nævnte indre del (31,71) på sin side er fastgjort til den underliggende del af spændebåndet.«

At direktoratets afgørelse ikke kan være rigtig, demonstreres bedst af den overordentligt store kommercielle succes, som klemmer ifølge den foreliggende opfindelse har fået inden for amerikansk lastbils- og busindustri, hvor kølervæskelækage navnlig i vintertiden tidligere var et væsentligt problem. Dette problem kan bedst iagttages i kolde vinternætter, navnlig i koldere klimaer, når parkerede lastbiler lader deres motorer køre i tomgang for at forhindre nedkøling af kølervæsken og for at undgå lækage i kølersystemet.

Under henvisning til de i det foregående givne forklaringer nedlægges følgende påstande

1. Principalt, patenterbarheden af opfindelsen således som forklaret og defineret i forslaget til ny beskrivelse med krav af den 28. februar 1990 (der er tilpasset den tilsvarende godkendte svenske ansøgning) anerkendes, og sagen tilbagesendes til Patentdirektoratet for fortsat behandling, og

2. subsidiært, patenterbarheden af opfindelsen således som defineret i forslaget til nye patentkrav af den 27. september 1990 anerkendes og sagen tilbagesendes til Patentdirektoratet for fortsat behandling.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 10. april 1992.

For klageren mødte ingeniør Lars Lomholt med Patent Attorney Poul M. Craig.

Ingeniør Lomholt forelagde sagen under henvisning til det skriftlige materiale og anførte herved, at det ansøgte løste den opgave at tilvejebringe en - hidtil forgæves - tilfredsstillende tætning af slangen under meget lave temperaturer. Løsningen er billig, let og simpel at håndtere. Selv om enkelte træk er kendte, gælder dette ikke for kombinationen af disse, og det ansøgte kan heller ikke udledes af en kombination af de modholdte patentskrifter.

Det ansøgte opfylder både nyhedskravet, idet noget tilsvarende ikke kendes, og kravet til opfindelseshøjde på grundlag af den påviste nyttevirkning.

Det oplystes, at det ansøgte er godkendt i Sverige, Østrig og Tyskland, dog med enkelte afvigelser i beskyttelsesomfanget.

Patent Attorney Craig supplerede redegørelsen under særlig henvisning til den særlige kombinationsteknik og redegjorde yderligere for forskellene til de eksisterende patenter.

Ankenævnet skal udtale

Uanset det ved det ansøgte opnåede resultat og det fra Ankenævnet anførte tiltrædes det af de af direktoratet anførte grunde, at der foreligger en anvendelse og kombination af kendt teknik, der ikke opfylder patenterbarhedsbetingelsen i patentlovens § 2.

Herefter

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. T. Laubst. F. Niordson. P. Terndrup Pedersen.

Endelig adm. afgørelse 1992 60468 Valid

Patentankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse, hvorefter en slangeklemme ikke fandtes at adskille sig fra kendt teknik.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →