Et ark- eller baneformet papirlaminat til fremstilling af selvklæbende etiketter ikke anset for at være nyt.

Et ark- eller baneformet papirlaminat til fremstilling af selvklæbende etiketter ikke anset for at være nyt.

År 1992, den 22. maj afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Herborg, Laubst,

Asger Nielsen)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. P 42/90: Klage fra Erik Dam, Langå, og Erik Grønning, Lystrup, v/Arhus Patentkontor, v/Patentingeniør N.H. Gregersen over Patentdirektoratets afgørelse af 5. juli 1990 af patent ansøgning nr. 0732 1984 efter indsigelse fra Fasson Nederland B.V., Holland, v/Patentbureau Plougmann & Vingtoft A/S.

Den 8. august 1988 fremlagdes under nr. 153659 en den 17. februar 1984 indleveret ansøgning om patent på ark- eller baneformet papirlaminat til fremstilling af selvklæbende etiketter.

De fremlagte krav lød således

»1. Ark- eller baneformet papirlaminat til fremstilling af selvklæbende etiketter, og omfattede et trykbart papirlag samt et lag af klæbemiddel, og hvor der mellem papirlaget og klæbemidlet findes et formstoflag, kendetegnet ved, at formstoflaget udgøres af en meget tynd formstoffolie, der er fæstnet til papirlaget, og som består af et formstofmateriale, der har en høj trækstyrke og en lav initial udvidelighed (rivstyrke), f.eks. polyesterfilm.

2. Papirlaminat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at formstoffolien har en tykkelse på 5-40 micro m, fortrinsvis 10-15 micro m.

3. Papirlaminat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at formstoffolien er påført i form af parallelle indbyrdes adskilte strimler på papiret.

4. Papirlaminat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at strimlerne er fæstnet til papiret ved hjælp af et laklag, som forekommer på papiret også mellem strimlerne.

5. Papirlaminat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at tykkelsen af papiret svarer til en papirvægt på ca. 40-70 g/(m2).«

Fasson Nederland B.V., Holland, v/Plougmann & Vingtoft, nedlagde den 8. november 1988 indsigelse mod udstedelse af patent, idet man anførte følgende

»Som begrundelse for den nedlagte indsigelse skal vi anføre, at den i ovennævnte fremlæggelsesskrift omhandlede genstand ikke kan anses for at opfylde de i Patentlovens § 2 angivne betingelser, når henses til det, som kendes fra

britisk patentskrift nr. 1 278 680,

britisk patentskrift nr. 1 289 059,

(ækvivalent til dansk fremlæggelsesskrift nr. 124 784),

europæisk patentskrift nr. 0 042 083,

vesttysk patentskrift nr. 10 30 488,

vesttysk patentskrift nr. 23 02 890,

britisk patentskrift nr. 1 226 642,

svensk patentskrift nr. 358 042,

svensk patentskrift nr. 177 063,

USA-patentskrift nr. 3 800 449,

USA-patentskrift nr. 3 854 229 og

etiketter, som indsigeren har markedsført siden 1979, og som af indsigeren er blevet fremstillet og solgt til dels Fasson Italia for videresalg til Avery Etichette, dels til Avery Etiketten B.V., Utrecht, Nederland.

For så vidt angår dokumentation for indsigerens fremstilling af etiketter af den i ovennævnte fremlæggelsesskrift omhandlede art siden 1979 fremsender vi kopi af to pr. telefax modtagne såkaldte »MSRL«-formularer, dvs. formularer, der specificerer det eller de produkter, som skal fremstilles.

I overensstemmelse med MSRL-formular 7639.4 blev der fremstillet en papirbane af højglans hvidt papir lamineret på »711 satin chrome«, en 25 micro m polyester. Laminatet af papir og polyester blev påført et klæbemiddel og et slippapir, nemlig BG 45 (pergamentpapir).

I overensstemmelse med MSRL-formular 8113.9 blev der fremstillet en papirbane svarende til den i overensstemmelse med MSRL 7639.4 fremstillede papirbane, men med et andet klæbemiddel og med et »710 chrome« micro m tykt polyesterlag.'

Ved skrivelse af 16. januar 1989 uddybedes indsigelsesbegrundelsen således

»Krav 1

I dansk fremlæggelsesskrift nr. 153 659 er der i krav 1 defineret et »ark- eller baneformet papirlaminat til fremstilling af selvklæbende etiketter og omfattende et trykbart papirlag samt et lag af klæbemiddel, og hvor der mellem papirlaget og klæbemidlet findes et formstoflag, kendetegnet ved, at formstoflaget udgøres af en meget tynd formstoffolie, der er fæstnet til papirlaget, og som består af et formstofmateriale, der har en høj trækstyrke og en lav initiel udvidelighed (rivstyrke), f.eks. polyesterfilm«.

I britisk patentskrift nr. 1.278.680 er der beskrevet et lamineret materiale til fremstilling af selvklæbende etiketter og med et papirlag, et klæbemiddellag og et barrierelag, der er placeret mellem papirlaget og klæbemiddellaget. Det i det britiske patentskrift beskrevne barrierelag har stor tæthed og udviser endvidere den egenskab, at det forhindrer, at klæbemidlet »bløder« gennem barrierelaget og dermed videre gennem papirlaget. Kravene til barrierelagets tæthed og den omhandlede barriereegenskab er angivet i krav 1 i det britiske patentskrift. På side 2, linie 103 og videre frem er der specificeret materialer, der kan benyttes som barrierelag. Der er specielt nævnt materialet polyethylen-terephthalat (se linie 105), der er en polyester, som har stor trækstyrke og lav initiel udvidelighed (rivstyrke). Netop polyethylen-terephthalat er den eneste polyestertype, der specifikt er omtalt i dansk fremlæggelsesskrift nr. 153 659. I det britiske patentskrift er der på tegningen vist et papirlag angivet med henvisningsbetegnelsen 3, et barrierelag, der er angivet med henvisningsbetegnelsen 5, og et klæbemiddellag, der er angivet med henvisningsbetegnelsen 7. Af tegningen fremgår det, at barrierelaget er betydeligt tyndere end papirlaget, der endvidere er væsentligt tykkere end klæbemiddellaget. Dette polyethylen-terephthalat-barrierelag, som er vist på tegningen i det britiske patentskrift, er følgelig, da barrierelaget sammen med klæbemiddellaget er væsentligt tyndere end papirlaget, et meget tyndt lag og er som følge af det forhold, at polyethylen-terephthalat er et plastmateriale, en meget tynd plast- eller formstoffolie. I det i det britiske patentskrift omhandlede laminerede materiale er denne meget tynde polyethylen-terephthalatfolie fæstnet til papirlaget og har som følge af materialets inherente egenskaber høj trækstyrke og lav initiel udvidelighed (rivstyrke).

Vores principale påstand er således, at britisk patentskrift nr. 1.278.680 foregriber den i krav 1 i det danske fremlæggelsesskrift nr. 153 659 definerede udformning af et ark- eller baneformet papirlaminat.

Vor subsidiære påstand er, at den i krav 1 i dansk fremlæggelsesskrift nr. 153 659 definerede udformning af et ark- eller baneformet papirlaminat, når henses til den fra britisk patentskrift nr. 1.278.680 kendte teknik, der vedrører brugen af en polyethylen-terephthalatfolie, dvs. en polyesterfilm, som barrierelag i et ark- eller baneformet papirlaminat af den i krav 1's indledning omhandlede art, kun udviser træk, der ikke kan anses for at være så væsensforskellige fra den kendte teknik, at den i krav 1 definerede opfindelse kan anses for at adskille sig væsentligt fra den kendte teknik.

Vi vedlægger to engelsksprogede erklæringer underskrevet af henholdsvis indsigeren og en kunde, der har købt produkter fra indsigeren.

Af den ene erklæring fremgår det, at indsigeren siden 1979 har fremstillet et ark- eller baneformet papirlaminat til fremstilling af selvklæbende etiketter, hvilket ark- eller baneformede papirlaminat omfatter en bane af glittet hvidt papir, på hvilket der er lamineret en 25 micro m polyesterfolie. På polyesterfolien er påført et klæbemiddel. Uden på klæbemidlet er der yderligere anbragt et slippapir. I to alternative udførelsesformer for dette ark- eller baneformede papirlaminat, hvilke udførelsesformer er specificeret i de to med vor skrivelse af 8. november 1988 indleverede MSRL-formularer 7639.4 og 8113.9, er den 25 micro m tykke polyesterfolie henholdsvis en »711 satin chrome«-folie og en »710 chrome«-folie, medens klæbemidlet er henholdsvis af typen S-676 og P-9. Indsigeren erklærer, at produkter fremstillet i overensstemmelse med MSRL-formular 7639.4 er blevet solgt siden 2. marts 1981 til Avery Etichette S.p.A., Italien, og at produkter fremstillet i overensstemmelse med MSRL-formular 8113.9 er blevet solgt til Avery Etiketten B.V., Utrecht, Holland, siden 18. september 1981. Indsigeren erklærer endvidere, at etiketter med påskriften »Airwick«, af hvilke vi vedlægger eksemplarer, er fremstillet af materialer, der har været solgt af indsigeren siden 10. februar 1979, og at disse etiketter har været fremstillet i overensstemmelse med MSRL-formular 8113.9.

I den anden erklæring erklærer den ene af de i den første erklæring identificerede kunder, nemlig Avery Etiketten B.V., Utrecht, Holland, at have købt etiketter af typen S 8113.9 fra indsigeren siden september 1981 og at have fremstillet og solgt »Airwick«-etiketter, der er fremstillet af materialer, som er identiske med den i formular 8113.9 specificerede art.

Disse erklæringer synes klart at dokumentere, at indsigeren har fremstillet og, via sine kunders videresalg, offentliggjort en ark- eller baneformet papirlaminat-udformning af den i krav 1's indledning omhandlede art, i hvilken papirlaminat-udformning barrierelaget eller formstoflaget er en meget tynd plast- eller formstoffolie, der er hæftet til papirlaget, og som er en polyesterfilm, der udviser egenskaberne høj trækstyrke og lav initiel udvidelighed (rivstyrke).

Til yderligere dokumentation for offentliggørelsen af produkter fremstillet i overensstemmelse med formularerne MSRL-7639.4 og MSRL-8113.9 forud for indleveringen af den prioritetsskabende danske patentansøgning nr. 2792/82 den 22. juni 1982, fra hvilken dansk patentansøgning nr. 0732/84 påberåber prioritet, fremsender vi kopi af salgsrapporter for året 1981, af hvilke det klart fremgår, at der til de i ovennævnte erklæringer nævnte kunder er sket salg af produkter af den i MSRL-formularerne omhandlede art på de anførte tidspunkter. I visse udskrifter er formularnumrene specificeret, medens andre udskrifter indeholder typeangivelse, som også fremgår af de fremsendte »Airwick«-etiketter.

Krav 2

Af tegningen til britisk patentskrift nr. 1.278.680 fremgår det, at barrierelaget, der som anført ovenfor er meget tyndt, har en tykkelse på ca. 1/4 af papirlagets tykkelse, hvilket med et papirlag med en tykkelse, som normalt benyttes i etiketter, giver en barrierelagstykkelse inden for det i krav 2 angivne område 5-40 micro m. De i MSRL-formularerne 7639.4 og 8113.9 omhandlede ark- og papirformede laminatudformninger er endvidere kendetegnet ved et barrierelag af en 25 micro m polyesterfilm. Dette af indsigeren tidligere fremstillede ark- og baneformede papirlaminat har således et barrierelag med en tykkelse, der ligger inden for det i krav 2 specificerede område. Et barrierelag med en tykkelse liggende inden for det foretrukne interval 10-15 micro m, kan sammenlignet med den kendte 25 micro m polyester-barrierelagsfolie kun anses for at udgøre en for fagfolk nærliggende modifikation af den kendte teknik.

Krav 3 og 4

I krav 3 og 4 er der beskrevet udførelsesformer, der sammenholdt med det på side 6, linie 11-23, angivne ikke udgør foretrukne udførelsesformer for det ark- eller baneformede papirlaminat, ligesom der i beskrivelsen ikke synes at være angivet specielle fordele ved udformningen af et ark- eller baneformet papirlaminat i overensstemmelse med de i krav 3 og 4 angivne udførelsesformer, hvorfor det ikke synes at være forklaret, at ark- eller baneformede papirlaminater implementeret i overensstemmelse med de i krav 3 og 4 specificerede træk kan anses for at være andet end for fagfolk åbenbare modifikationer af den kendte teknik. Derfor kan disse udførelsesformer ikke anses for at adskille sig væsentligt fra den kendte teknik. Det skal endvidere bemærkes, at der i overensstemmelse med de i krav 3 og 4 specificerede udførelsesformer ikke findes nogen barriere (krav 3) mellem klæbemidlet og papirlaget på visse steder af det ark- eller baneformede papirlaminat, medens barrierelaget i overensstemmelse med den i krav 4 angivne udførelsesform er meget ringe og ikke kan forventes at opfylde det på side 5, linie 9-32, angivne nødvendige krav til barrierelaget, nemlig at det forhindres, at klæbestoffet »bløder« gennem papiret.

Krav 5

De i krav 5 angivne træk synes kun at være et logisk resultat eller en umiddelbar følge af de i krav 1 angivne træk. Ved tilvejebringelse af et barrierelag med høj trækstyrke bliver det muligt at reducere papirlagets tykkelse fra en tykkelse svarende til en papirvægt på 80 g/m2 til en tykkelse svarende til en papirvægt på ca. 40-70 g/m2. Ved tilvejebringelse af et barrierelag mellem papirlaget og klæbemiddellaget synes det af helt åbenbare, logiske grunde at være nærliggende for fagfolk at reducere papirlagets tykkelse for dermed at opnå en uændret fleksibilitet i slutproduktet, den af det ark- eller baneformede papirlaminat udskårne etikette. Også af økonomiske grunde foretrækkes det at benytte mindre papirmasse.

Når således henses til den teknik, som var kendt forud for indleveringen af den prioritetsskabende danske patentansøgning nr. 2792/82 den 22. juni 1982, synes den i kravene i dansk fremlæggelsesskrift nr. 153 659 definerede opfindelse ikke principalt at være ny, subsidiært ikke at adskille sig så væsentligt fra den kendte teknik, at den i kravene definerede opfindelse definerer en i henhold til patentlovens § 2 patenterbar opfindelse.

Vi vedlægger kopi af de i vort brev af 8. november 1988 anførte patentskrifter.'

Klagerne imødegik ved skrivelse af den 17. juli 1989 indsigelsen og udtalte

»Indsigelsen baseres i første omgang (indsigerens skrivelse af 8. november 1988) på en generel utilfredshed over Patentdirektoratets behandling af ansøgningen, idet der helt ukritisk henvises til samtlige anførte patentskrifter, der er nævnt i den forudgående PCT/DK83/00065 offentliggjorte »International Search Report«.

Indsigelsesmaterialet svulmer derved unødvendigt op, og jeg vil derfor i det følgende primært koncentrere mig om indsigerens egentlige indsigelsesbegrundelse af 16. januar 1989.

Den modtagne kopi af britisk patentskrift nr. 1.278.680 er meget ringe og næsten ulæselig. Og tegningen til pågældende patentskrift viser slet ingen enkeltheder, hvorfor jeg har måttet ty til min egen sagskopi af det pågældende britiske patentskrift, som til gengæld er helt tydelig. Ja, så tydelig, at jeg uden problemer påny kan konstatere, at GB 1.278.680 på ingen måde foregriber opfindelsen.

I lighed med opfindelsen angår GB 1.278.680 et trykfølsomt klæbelaminat, der kan anvendes til fremstilling af etiketter, tape m.m., men dermed hører ligheden til opfindelsen også op, idet det pågældende patentskrift beskæftiger sig med en meget konkret problemstilling ved det angivne laminat, nemlig bariereegenskaberne af det angivne barrierelag 5. Dette kan som angivet bestå af et hvilket som helst materiale, som er tilstrækkeligt tæt og modstandsdygtig overfor fedtstof til at forhindre gennemblødning af klæbemiddel under meget fugtige forhold. Og fortrinsvis består barrierelaget 5 af et vandopløseligt materiale, således at etiketten let kan bortvaskes ved hjælp af vand, der trænger gennem etikettens forside. Da der netop anvendes vandbaseret klæbemiddel, drejer GB 1.278.680 sig da også om at definere tætheden af barrierelaget 5, idet klæbemidlet ikke kan undvige gennem bagpapiret, fordi dette netop er dobbeltsidigt belagt med en polyethylen-formstof.

Barrierelaget 5 kan bestå af forskellige angivne materialer, herunder polyethylen-terephthalat : men at netop dette materiale skulle være positivt nævnt i ansøgningen - ja, som angivet af indsigeren skal være specifikt omtalt i fremlæggelsesskrift nr. 153 659 - er simpelthen ikke korrekt. I ansøgningen angives forstærkningslaget som en meget tynd formstoffolie, der består af et formstofmateriale, der har en høj trækstyrke og en lav initial udvidelighed (rivstyrke), og blot som et eksempel angives polyesterfilm.

Det er korrekt, at der i ansøgningen på side 5 er omtalt en form for sidegevinst ved anvendelse af det angivne forstærkningslag af formstof, som naturligvis ikke kan undgå at have en barrierevirkning: men det er helt uhørt, at denne ekstra fordel ved opfindelsen nu af indsigeren forsøges anvendt til at nedgøre opfindelsen, hvis helt primære formål - som også fyldigt omtalt i beskrivelsesindledning - er at angive et forbedret ark- eller baneformet materiale, som er fordelagtigt både med hensyn til produktion og brugen af etiketter, navnlig i form af såkaldte kontrol etiketter , hvor det angivne materiale kommer til sin ret ved at udvise smidighed have stor trækstyrke og lille rivstyrke.

Henvisningen til GB 1.278.680 afvises som helt irrelevant, og fordi problemstillingen ved opfindelsen overhovedet ikke er behandlet i det pågældende skrift.

De øvrige af indsigeren anførte patentskrifter behøver næppe kommenteres, idet disse alle også tidligere har været vurderet i forbindelse med behandlingen af nærværende ansøgning.

De i sagen indleverede »Airwick«-etiketter, erklæringer og salgsrapporter samt også de to »MSRL«-formularer har været forelagt ansøgerne, der begge er rutinerede etiketfabrikanter, og som ikke kan se relevansen til opfindelsen af disse bilag.

Ved de ovennævnte bilag er det nemlig igen barriereegenskaber , det handler om, hvorfor de aktuelle »Airwick«-etiketter ikke kan udgøre en åbenlys udøvelse af opfindelsen forud for ansøgernes prioritetsskabende danske patentansøgning nr. 2792/82 indleveret 22. juni 1982, hvilket jeg i det følgende skal forklare.

»Airwick«-etiketterne er forsynet med et barrierelag , der angives som bestående af 25 micro m tyk polyesterfolie benævnt henholdsvis »711 satin chrome«-folie og »710 chrome«-folie, dvs. en folie af den type, der anvendes som barrierelag i forskellige papirlaminater, såsom kaffeposer og chokoladepapir, med henblik på at gøre de pågældende papirtyper aroma- og fedttætte. Muligvis giver de angivne polyesterfolier de aktuelle »Airwick«-etiketter en forøget trækstyrke: men med hensyn til lille rivstyrke kan det umiddelbart konstateres, at dette ikke er tilfældet ved de modtagne »Airwick«-etiketter, der yderligere er stive og usmidige.

Det aktuelle barrierelag ved »Airwick«-etiketterne tjener da også et helt andet formål, hvor det selvsagt heller ikke giver nogen mening med en lille rivstyrke, snarere tværtimod, fordi barrierelaget ved »Airwick«-etiketterne, der er såkaldte dæketiketter, helt primære formål er at dække en underliggende forsegling af emballagen, således at det originale påtryk på producentlandets sprog kan skjules effektivt. Dvs. at den aktuelle barriere-funktion er at gøre etiketterne ugennemsigtige. Derfor betyder det heller ikke noget, at etiketterne til dette formål er stive og usmidige, idet de så til gengæld er lette at aftage i et stykke, hvilket også den anvendte limtype umiddelbart tillader, fordi den har reduceret klæbeeffekt.

På en måde kan de indleverede »Airwick«-etiketter derimod tages til indtægt for opfindelsen, netop fordi de derved anvendte polyesterfolier med al tydelighed viser, at man ikke ukritisk kan anvende ethvert formstofmateriale, f.eks. en tilfældig polyesterfolie, i forbindelse med opfindelsen.

På baggrund af ovenstående bemærkninger er det ansøgernes opfattelse, at opfindelsen som defineret i krav 1 i den af Patentdirektoratet godkendte og fremlagte ansøgning ikke er foregrebet af indsigelsen, hvorfor jeg skal anmode Patentdirektoratet om at tilbagevise indsigelsen, idet det må anses for godtgjort, at den i patentkravene som helhed definerede opfindelse opfylder patentlovens § 2 såvel med hensyn til nyhed og opfindelseshøjde.'

Patentdirektoratet afslog ved skrivelse af den 5. juli 1990 ansøgningen med følgende begrundelse

»2. Under hensyntagen til det materiale, der er fremdraget af indsigeren, mener vi ikke, at Deres ansøgning indeholder en opfindelse, der adskiller sig væsentlig fra kendt teknik.

3. Som angivet i indsigelsen er det fra GB-A-1 278 680 kendt at anvende et tyndt formstoffolie mellem papir og klæbestof for fremstilling af et laminat. Det er ligeledes fra dette skrift kendt at anvende polyesteren: polyethylen - terephtalat - forkortet til PETP - som formstoffolie. PETP har - jf. DK-B-153 659 side 7, linie 6 - de egenskaber, der er angivet i Deres krav 1.

Det må således fra GB-A-1 278 680 anses for kendt at fremstille laminater som angivet i Deres krav 1.

4. De øvrige patentkrav indeholder udelukkende udførelsesdetaljer, der på grundlag af den kendte teknik må anses for nærliggende for fagmand at udøve. Vi medgiver derfor indsigeren, at ansøgningen ikke indeholder en opfindelse, der adskiller sig væsentligt fra den kendte teknik og derfor ikke indeholder en patenterbar opfindelse.«

Denne afgørelse har klagerne ved skrivelse af den 3. september 1990 indbragt for Patentankenævnet. Klagerne anførte som foreløbig ankebegrundelse, at man ikke kunne acceptere Direktoratets afgørelse, og udtalte videre

»Det er navnlig uacceptabelt, at en tilsyneladende henkastet bemærkning om, at et barrierelag til brug i en helt anden sammenhæng, der intet har med opfindelsens ide at gøre, nu tages til indtægt for, at det i opfindelsens sammenhæng skulle være kendt at anvende den nævnte polyester: PETP.

Det nævnte modholdsskrift, der i øvrigt er blevet afvist i ansøgernes tilsvarende EP-patent nr. 0 112 860, beskæftiger sig med en meget konkret problemstilling ved det angivne laminat, nemlig barriereegenskaberne. Disse kan jf. GB-A-1 278 680 bestå af et hvilket som helst materiale, som er tilstrækkeligt modstandsdygtig overfor fedtstof til at forhindre gennemblødning af klæbemiddel under meget fugtige forhold. Og fortrinsvis består barrierelaget af et vandopløseligt materiale, således at etiketten let kan bortvaskes ved hjælp af vand, der trænger gennem etikettens forside. Da der netop anvendes vandbaseret klæbemiddel, drejer det sig ved GB-A-1 278 860 da også om at definere tætheden af barrierelaget, idet klæbemidlet ikke kan undvige gennem bagpapiret, fordi dette netop er dobbeltsidigt belagt med en polyethylen-formstof.

Barrierelaget kan ved det britiske patentskrift bestå af forskellige angivne materialer, herunder PETP: men at netop dette materiale skulle være specifikt nævnt i ansøgningens krav 1 er ikke korrekt. I ansøgningens krav 1 angives forstærkningslaget som en meget tynd formstoffolie, der består af et formstofmateriale, der har en høj trækstyrke og en lav initial udvidelighed (rivstyrke), og blot som et eksempel angives polyesterfilm.

Derudover er det korrekt, at ansøgningens eksempel 1 nævner polyesteren: PETP, ligesom det er korrekt, at der i ansøgningen på side 5 er omtalt, at man ved anvendelse af det angivne forstærkningslag af formstof også opnår en vis barrierevirkning: men det er uhørt, at denne ekstra fordel ved opfindelsen, hvis helt primære formål - som også fyldigt omtalt i beskrivelsesindledningen - nemlig at angive et forbedret ark- eller baneformet materiale, som er fordelagtig både med hensyn til

produktion og brug af etiketter, navnlig i form af særlige kontroletiketter , hvor det angivne materiale kommer til sin ret ved at udvise smidighed have stor trækstyrke og lille rivstyrke, nu anvendes til at nedgøre opfindelsen.«

Med skrivelse af den 18. december 1990 indgav klagerne sålydende klagebegrundelse

»Patentdirektoratets afslagsskrivelse af 5. juli 1990 indledes med »Svar på Deres brev af 17. juli 1989«, og derfor finder jeg det vigtigt indledningsvis at forklare, hvorfor jeg i mit nævnte brev har gjort mig skyldig i en fejltagelse.

På side 2, 2. afanit, af mit brev af 17. juli 1989 (kopi vedlagt som bilag A) anfører jeg, at det ikke er korrekt, at polyesteren, polyethylen-terephthalat er positiv nævnt i ansøgningen (fremlæggelsesskrift 153 659). På dette tidspunkt vidste jeg endnu ikke, at forkortelsen PETP henviser til den konkrete polyester, polyethylen-terephthalat. Derfor må jeg naturligvis beklage, at jeg så kategorisk har nægtet, at den pågældende polyester, PETP, var positiv nævnt i ansøgningen.

I sin afslagsskrivels anfører Patentdirektiratet, at det fra GB-A-1 278 680 (kopi vedlagt som bilag B) er kendt at anvende PETP som formstoffolie - men jeg vil gerne slå fast, at det britiske patentskrift alene beskæftiger sig med en meget konkret anden problemstilling ved det angivne laminat, nemlig laminatets barriereegenskaber . Ifølge GB-A-1 278 680 kan som barrierelag anvendes næsten ethvert materiale, som er tilstrækkeligt modstandsdygtigt overfor fedtstof til at forhindre gennemblødning af klæbemiddel ind i forpapiret under meget fugtige forhold.

For at en etiket fremstillet af det angivne laminat let kan afvaskes med vand, der trænger igennem både forpapiret og barrierelaget , består barrierelaget fortrinsvis af vandopløseligt materiale. Og da der ved GB-A-1 278 860 netop kun anvendes vandbaseret klæbemiddel, drejer det sig ikke uventet om at definere et barrierelag , der tillader klæbemidlet at udvaskes gennem forpapiret. Klæbemidlet kan nemlig ikke undvige gennem bagpapiret, der er dobbeltsidigt belagt med en polyethylen-formstof.

Det britiske patentskrift nævner mange og meget forskellige materialer, der kan anvendes til barrierelaget og også PETP: men at netop PETP skulle være specifikt nævnt i ansøgningens krav 1 er

fortsat ikke korrekt . I ansøgningens hovedkrav er forstærkningslaget angivet ud fra dets funktionelle egenskaber, nemlig som en meget tynd formstoffolie, der består af et formstofmateriale, der har en høj trækstyrke og en lav initial udvidelighed (rivstyrke), og blot som et eksempel nævnes polyesterfilm.

Derudover er det korrekt, at ansøgningens eksempel 1 nævner polyesteren, PETP, ligesom det er korrekt, at det i ansøgningen på side 5 er nævnt, at man ved anvendelse af det angivne forstærkningslag af formstof desuden opnår en vis barrierevirkning: men da denne virkning klart er beskrevet som helt sekundær , må det siges at være bagklogskab at anvende en sådan ekstraordinær fordel ved opfindelsen til at forsøge at nedgøre opfindelsen.

Det er endvidere meget lidt sandsynligt, at opfinderne i nærværende ansøgning har kunnet hente nogen form for inspiration til opfindelsen fra det nævnte britiske patentskrift, der så helt enøjet beskæftiger sig med de kontrollerede barriereegenskaber ved materialelaget, der er placeret mellem forpapiret og limlaget: medens der overhovedet intet er nævnt om styrkemæssige aspekter ved barrierelaget.

Opfindelsens helt primære formål er at angive et forbedret ark- eller baneformet papirlaminat, der besidder fordelagtige egenskaber ved brug og fremstilling af etiketter, der navnlig i form af særlige kontroletiketter udmærker sig ved at udvise smidighed, stor trækstyrke og lille rivstyrke.

Det skal nævnes, at nærværende patentansøgning er indleveret på basis af international ansøgning nr. PCT/DK83/00065 af 21. juni 1983, der pr. 19. januar 1984 under WO 84/00233 blev offentliggjort med kopi af »International Search Report«, dvs. at Patentdirektoratet pr. definition - fra allerførste færd - har haft kendskab til GB-A-1 278 680.

Alligevel har Patentdirektoratet i første omgang godkendt ansøgningen - ligesom European Patent Office pr. 6. april 1988 - selvom bl.a. GB-A-1 278 680 også her har været modholdt - har godkendt tilsvarende ansøgning under EP-patent nr. 112 860, der efterfølgende er registreret og holdt i kraft i følgende lande: Østrig, Belgien, Schweiz, Tyskland, Holland og Sverige.

Jeg henviser til vedlagte kopi af EP-patentet (bilag C).

Derudover forefindes parallel-sager i USA, Finland og Japan. Jeg vedlægger kopi af US-patent nr. 4 619 858 (bilag d) og FI-patent nr. 78 187 (bilag E). Den japanske ansøgning nr. 502142/83 er tidligere i år blivet optaget i behandling.

Det aktuelle britiske patentskrift har således - helt uafhængigt - været vurderet af flere af landets patentmyndigheder, der altså har skønnet, at opfindelsen ikke har været foregrebet af det fra GB-A-1 279 680 kendte.

Som nævnt ovenfor var jeg ikke vidende om, at den i ansøgningens eksempel 1 omtalte polyester var den famøse PETP , hvilket da også kan dokumenteres af vedlagte kopi af den danske prioritetsansøgning nr. 2792/82 (bilag F). Først året efter, nemlig ved udarbejdelse af PCT-ansøgningen, blev den i eksempel 1 nævnte polyester i parentes angivet som værende den konkrete polyester - PETP.

Derfor burde der være baggrund for at Patentankenævnet tilsidesætter Patentdirektoratets afgørelse i sagen, således at ansøgningen kan fremmes til patentudstedelse på det foreliggende grundlag, dvs. med de gældende patentkrav som principale .

Hvis Patentankenævnet mod forventning skulle vurdere, at ansøgningen ikke kan fremmes til patentudstedelse på basis af de gældende, principale patentkrav skal jeg anmode Patentankenævnet om at sende ansøgningen tilbage til Patentdirektoratet for videre behandling på basis af vedlagte subsidiære patentkrav (bilag G), der svarer til kravene i det tilsvarende EP-patent.

1. Ark- eller baneformet papirlaminat til fremstilling af selvklæbende etiketter og omfattende i rækkefølge et trykbart papirlag, et lag af formstof samt et lag af klæbemiddel, kendetegnet ved, at formstoflaget udgøres af en meget tynd polyesterfolie med en tykkelse på 8 - 20 micro m.

2. Papirlaminat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at formstoflaget udgøres af parallelle indbyrdes adskilte striber af formstoffolie, der er befæstiget til papirlaget.

3. Papirlaminat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at nævnte striber af formstoffolie er befæstiget til papirlaget ved hjælp af et laklag, der også findes på papirlaget mellem striberne.

4. Papirlaminat ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at tykkelsen af papiret er mellem 40 og 80 g/(m2).

5. En selvklæbende etiket fremstillet af et papirlaminat ifølge ethvert af kravene 1-4.'

Indsiger fremkom i skrivelse af den 8. april 1991 med følgende kommentar til klagen

»I første afsnit på klagebegrundelsens side 2 sluttes det, at GB-A-1 278 680 (klagerens bilag b) beskæftiger sig med en »meget konkret anden problemstilling«, nemlig laminatets barriereegenskaber.

Det engelske patentskrift omtaler imidlertid et papirlaminat til fremstilling af selvklæbende etiketter og omfattende et papirlag, hvorpå der kan trykkes, et lag klæbemiddel og et plastlag anbragt mellem papirlaget og klæbemiddellaget. Plastlaget fungerer som en barriere, der hindrer klæbemidlet i at vandre ind i papiret. Plastlaget behøver derfor kun at være meget tyndt, som det også er vist på tegningen i det engelske patentskrift (klagerens bilag b). Endvidere skal plastlaget være meget tyndt, for at man kan opnå et laminat, der er tilstrækkeligt bøjeligt til, at det kan tjene som en selvklæbende etiket. Det er endvidere klart, at man set ud fra et økonomisk synspunkt ønsker at anvende et plastlag, der er så tyndt som muligt. Det engelske patentskrift omtaler ganske vist kun laminatets barriereegenskaber, men det er klart, at man ved anvendelse af et tyndt lag PETP automatisk opnår de egenskaber, der påberåbes i klagerens danske fremlæggelsesskrift, nemlig en stor trækstyrke og en lille rivestyrke. Disse egenskaber er således uundgåeligt til stede i det produkt, der beskrives i det engelsk patentskrift (klagerens bilag b). Det forhold, at man for første gang omtaler egenskaberne for et eksisterende produkt, gør ikke dette produkt nyt.

Udtalelsen i det andet afsnit på side 2 af klagebegrundelsen synes at være irrelevant, da PETP ikke er et vandopløseligt materiale. Det engelske patentskrift angiver ganske vist, at barrierelaget fortrinsvis er vandopløseligt, men er ikke begrænset hertil, hvilket omtalen af PETP bevidner.

I sidste hele afsnit på side 2 i klagebegrundelsen fremhæves det, at »polyesterfilm« kun nævnes som et eksempel i krav 1 i fremlæggelsesskriftet. Dette ændrer imidlertid intet ved det forhold, at opfindelsen ifølge fremlæggelsesskriftets krav 1 er kendt fra det engelske patentskrift. I fremlæggelsesskriftets eksempler omtales kun polyester, og i eksempel 1 angives specifikt PETP. Det samme materiale er netop angivet i det modholdte engelske patentskrift (klagerens bilag b).

I det afsnit, der begynder nederst på side 2 i klagebegrundelsen er det anført, at plastlagets barrierevirkning ved opfindelsen ifølge fremlæggelsesskriftet er »helt sekundær«. Denne udtalelse er imidlertid irrelevant, idet alle egenskaberne som nævnt ovenfor automatisk er til stede, når der anvendes et tyndt lag PETP, som det er kendt fra det engelske patentskrift.

I første hele afsnit på side 3 i klagebegrundelsen anføres det, at det er »meget lidt sandsynligt, at opfinderne i nærværende ansøgning har kunnet hente nogen form inspiration til opfindelsen fra det nævnte britiske patentskrift, der så helt enøjet beskæftiger sig med de kontrollerede barriereegenskaber ved materialelaget«. Det skal imidlertid fremhæves, at det må siges at være nærliggende at fremstille det produkt, der er beskrevet i det engelske patentskrift, og at undersøge dets styrkeegenskaber. Endvidere må det anses for at være nærliggende at udvælge PETP fra de materialer, der er omtalt i det engelske patentskrift, idet det er velkendt, at et lag PETP har den ønskede høje trækstyrke og den lave rivestyrke. PETP har en større trækstyrke og en lavere rivestyrke end fx polyethylen. Også af andre grunde er det nærliggende at vælge polyester. Det er således vanskeligere at overtrække polyethylen med et lag klæbemiddel end at påføre polyester et sådant klæbemiddellag, idet det vil være nødvendigt at give polyethylen en forudgående coronabehandling.

I sidste afsnit på side 3 i klagebegrundelsen henvises til, at et tilsvarende Europapatent nr. 112 860 er blevet udstedt, og det foreslås subsidiært, at de foreliggende patentkrav erstattes af krav som i Europapatentet. Disse krav skulle afgrænse opfindelsen over for det, der er kendt fra det engelske patentskrift. Den kendetegnende del af det subsidiære krav består af to træk, nemlig valget af polyester, og et tykkelsesinterval på 8-20 micro m.

Det førstnævnte træk fremgår imidlertid af det engelske patentskrift (klagerens bilag b) og er således ikke nyt, medens det af det af de nævnte træk formelt er nyt. Som fremhævet ovenfor er det imidlertid af forskellige grunde nærliggende at anvende eller at undersøge et meget tyndt lag polyester.

Af de ovenfor anførte grunde findes det af klageren fremførte ikke rimeligt at kunne begrunde en ændring af den af Patentdirektoratet trufne beslutning om at afslå klagerens fremlagte patentansøgning.

Vi vedlægger kopi af indsigelsesbegrundelsen dateret 16. januar 1989 med bilag og skal i øvrigt henvise til, hvad der heri er anført. Vi skal specielt gøre opmærksom på den åbenlyse anvendelse, der er dokumenteret ved de fremsendte erklæringer.

Sammenfattende skal vi henstille, at Ankenævnet stadfæster den af Patentdirektoratet trufne afgørelse om at afslå ansøgningen, idet denne ikke opfylder bestemmelserne i patentlovens § 2.'

Sagen har været behandlet på nævnets møde den 13. marts 1992.

For og med klagerne mødte patentingeniør N.H. Gregersen.

For indsigeren mødte civilingeniør Ole Plougmann og cand. scient. Jan Simonsen.

Klagerne foreviste forskellige former for selvklæbende etiketter og demonstrerede deres brug.

Klagerne gjorde navnlig gældende, at det for deres produktudvikling har været afgørende at fremstille en trykbar, smidig og trækstærk etiket med lille rivestyrke. Den må ikke knække under anvendelse eller kunne pilles af. Som bieffekt opnår man en vis barriereegenskab.

Det modholdte britiske patent har alene barrierelaget som formål.

Indsigeren anførte, at det modholdte måtte ligge inden for de papirtykkelsesgrænseværdier, som er angivet i de ansøgte patentkrav.

Indsigeren gjorde herudover navnlig gældende, at anerkendelse af de ansøgte patentkrav ville indebære, at udøvelse af det britiske patent var en patentkrænkelse. Det ansøgtes konstruktion svarer fuldstændigt til det modholdtes - og inden for de samme målestokke. Der er således ikke tale om nyhed, bortset fra stribebelægningen i det subsidiære krav 2, og denne er nærliggende, hvilket i øvrigt i sin helhed gælder for den ansøgte konstruktion.

Ankenævnet skal udtale

Uanset eventuel forskel i formål og eventuelle forbedrede egenskaber findes det ansøgte, således som patentkravene er formuleret, at være foregrebet af det modholdte og i hvert fald ikke at adskille sig væsentligt herfra. Der foreligger således ikke en patenterbar opfindelse.

Herefter

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. L. Herborg. T. Laubst. Asger Nielsen.

Ingen

Efter nedlagt indsigelse fandt Patentdirektoratet, at en ansøgning om patent på ark- eller baneformet papirlaminat til fremstilling af selvklæbende etiketter ikke indeholdt en opfindelse, der adskiller sig væsentligt fra kendt teknik. Afgørelsen stadfæstet af Patentankenævnet.