Rente, deponeringskonto. (* 1)

Rente, deponeringskonto. (* 1)

Kendelse afsagt den 16. december 1992 i sag nr. 169/1992 (Rente, skødedeponeringskonto).

I forbindelse med køb af en fast ejendom deponerede klageren K i juli 1987 566.000 kr., i pengeinstituttet P. K hævede efterfølgende handlen og anmodede i januar 1988 gennem sin advokat om det deponerede beløbs frigivelse. P meddelte, at beløbet ikke kunne frigives, forinden spørgsmålet om ophævelse af handlen var afgjort ved endelig dom.

Efter at tvisten mellem K og sælgeren af ejendommen var afgjort, udbetalte P i december 1991 deponeringskontoens indestående med ialt 66.744,33 kr., svarende til, at kontoen i hele deponeringsperioden var blevet forrentet med 0,25% p.a.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at betale en højere rente.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnet tog K's påstand til følge med disse bemærkninger

»Det fremgår af P's skrivelse af 18. januar 1988, at man var bekendt med, at det deponerede beløb kunne forventes at være deponeret igennem længere tid, idet en retssag mellem K og sælgeren af ejendommen først skulle afgøres. Ankenævnet finder derfor, at P fra den 19. januar 1988 burde have ændret kontoens forrentning til rente svarende til P's rente for konti med tre måneders opsigelse.«

(* 1) Offentliggjort i FaAgskrift for Finansvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1992

Klageren K påklagede rente på deponeringskonto, som afventede udfald af retssag. K fik medhold heri