Kaution, stiftelse. Oplysning om debitors økonomiske forhold, gældssanering. (* 1)

Kaution, stiftelse. Oplysning om debitors økonomiske forhold, gældssanering. (* 1)

Kendelse af den 8. december 1992 i sag nr. 306/1992 (Kaution, stiftelse. Oplysning om debitors økonomiske forhold, gældssanering).

Den 20. september 1991 ydede pengeinstituttet P klageren K's bror B et lån på 104.000 kr., for hvilket K kautionerede. B havde den 7. august 1991 indgivet begæring om gældssanering, som blev indledt den 17. oktober 1991.

Af låneprovenuet anvendtes 52.458,37 kr. til indfrielse af B's lån i et andet pengeinstitut, for hvilket K's og B's far havde stillet sikkerhed med et ejerpantebrev. 27.000 kr. af lånet blev betalt til K's og B's mor, medens 5.689,08 kr. anvendtes til indfrielse af B's lån hos P.

I februar 1992 gjorde P kautionen gældende overfor K med 105.024 kr. B tilbagekaldte i marts 1992 begæringen om gældssanering.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at anerkende, at kautionsforpligtelsen ikke kunne gøres gældende.

P nedlagde påstand om frifindelse, bl.a. under anbringende af, at B overfor P havde oplyst, at B havde fået gældssanering, og at denne var stadfæstet.

Ankenævnets flertal tog klagen til følge med disse bemærkninger

»Selv om debitor overfor P måtte have udtalt, at han havde opnået gældssanering, har P ikke med føje kunnet stole på, at denne oplysning var korrekt, idet P som kreditor ifølge den ældre fordring i så fald skulle have modtaget meddelelse herom direkte fra skifteretten eller dennes medhjælper. P måtte samtidig indse, at det i tilfælde af, at oplysningen ikke var korrekt, således at gældssaneringssagen fortsat verserede, var af afgørende betydning for K at modtage oplysning herom, bl.a. fordi optagelsen af det omhandlede lån og den måde, på hvilken provenuet blev anvendt, i så fald i sig selv kunne vanskeliggøre debitors muligheder for at opnå gældssanering.

Vi finder, at det under disse omstændigheder måtte påhvile P at oplyse K om debitors gældssaneringssag. Da det efter det foreliggende må lægges til grund, at dette ikke er sket, og at K heller ikke fra anden side var bekendt med sagen, finder vi, at P må være afskåret fra at gøre kautionsforpligtelsen gældende overfor K.«

Mindretallet udtalte

»Der foreligger i sagen ikke nærmere oplysninger om K's kendskab til B's økonomiske forhold på tidspunktet for kautionsforpligtelsens stiftelse. Vi finder derfor, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for at afvise sagen i medfør af § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.«

P har i medfør af Ankenævnets vedtægters § 11, stk. 2, meddelt, at P ikke ønsker at være bundet af kendelsen.

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1992.

Et pengeinstitut P havde ikke oplyst en klager K om, at dennes bror, forinden K kautionerede for et lån, P havde ydet broderen, havde indgivet begæring om gældssaneringssag. K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at anerkende, at kautionsforpligelsen ikke kunne gøres gældende. K fik medhold.

Dissens.