Budgetkonto, inddækning af overtræk. (* 1)

Budgetkonto, inddækning af overtræk. (* 1)

Kendelse af den 8. december 1992 i sag nr. 241/1992 (Budgetkonto, inddækning af overtræk).

Klagerne K havde hos pengeinstituttet P en budgetkonto og en lønkonto. I oktober 1990 meddelte P K, at lønkontoen var overtrukket med 6.171,70 kr., som P kunne acceptere, såfremt dette blev inddækket senest 1. december 1990. I november 1990 afslog P K's anmodning om et lån til sanering af forbrugsgældsposter. Overtrækket på lønkontoen blev herefter inddækket.

I forbindelse med udarbejdelse af nyt budget i 1991 for K viste det sig nødvendigt enten at indbetale 13.000 kr. ekstraordinært eller forhøje budgetkontoens kreditmaksimum fra 18.500 kr. til 31.000 kr. Efter at K's løn på ialt ca. 19.500 var indsat på K's lønkonto ultimo februar 1992, overførte P den 27. februar 1992 automatisk 18.300 kr. til K's budgetkonto og meddelte K, at man som følge af at K nu var registreret i Ribers kreditinformation ikke ønskede at yde K kreditten. P havde derfor opgjort K's budgetkonto over lønkontoen, som herefter havde en negativ soldao på ca. 6.600 kr., som K blev anmodet om at indbetale. Samtlige K's betalingsaftaler var samtidig slettet.

Af kontoudskrifter fremlagt under sagen fremgik, at budgetkontoen regelmæssigt havde udvist en negativ saldo på over 20.000 kr. i perioden fra 1. oktober 1991. Af en fremlagt betalingsoversigt fremgik, at der i marts 1992 skulle have været betalt regninger til et samlet beløb af ca. 26.400 kr. over budgetkontoen.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at anerkende, at man ikke havde været berettiget til at anvende det overførte beløb på 18.300 kr. til dækning af gælden på K's budgetkonto.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnets flertal tog klagen til følge med disse bemærkninger

»Det må efter det oplyste lægges til grund, at P gennem en længere periode havde accepteret overtræk på K's budgetkonto i størrelsesordenen 20.000 kr., hvilket også stemmer med, at der på kontoudskriften af 31. december 1991 er angivet et kreditmaksimum på 18.500 kr. Vi finder, at P under disse omstændigheder må anses at have indrømmet K en trækningsret i den nævnte størrelsesorden, som ikke kunne bringes til ophør uden varsel. P's fremgangsmåde, som indebar, at det overførte beløb på 18.300 kr. blev anvendt til nedbringelse af kreditten og ikke som forudsat til betaling af den kommende periodes regninger, var derfor ikke berettiget. Vi finder imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for nu at pålægge P at udbetale beløbet til K, som må henvises til at gøre et eventuelt tab gældende som erstatningskrav.«

Mindretallet udtalte

»Jeg er enig i, at P var uberettiget til at bringe forholdet til ophør uden varsel. På grund af ophævelsen har K ikke haft reel mulighed for at råde over kontoen eller i øvrigt forberede engagementets afvikling. For at K kan få denne mulighed, finder jeg, at K kan kræve en frist på 3 måneder regnet fra meddelelsen af Ankenævnets afgørelse til afvikling af deres engagement med P. Jeg finder ikke, at K's adgang til at afkræve P erstatning af eventuelt beviseligt tab forårsaget af den uberettigede opsigelse kan føre til andet resultat.«

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1992.

I forbindelse med, at pengeinstituttet P i 1991 udarbejdede et nyt budget for 1992 for en klager K, viste det sig nødvendigt enten at indbetale 13.000 kr. ekstraordinært eller forhøje K's budgetkontos kreditmaksimum fra 18.500 kr. til 31.000 kr. Efter at K's løn, ialt 19.500 kr., var indsat på K's lønkonto i P, overførte P den 27. februar 1992 automatisk 18.300 kr. til K's budgetkonto og meddelte K, at man som følge af, at K var registreret i Ribers Kreditinformation ikke ønskede at yde K kreditten. P opgjorde K's budget- og lønkonto, som herefter havde en negativ saldo på 6.600 kr. Samtlige K's betalingsaftaler blev slettet. Af kontoudskrifter fremlagt under sagen fremgik, at budgetkontoen regelmæssigt havde udvist en negativ saldo på over 20.000 kr. i perioden fra 1.

oktober 1991. K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at anerkende, at P ikke havde været berettiget til at anvende det overførte beløb på 18.300 kr. til dækning af gæld på K's budgetkonto. K fik medhold.