Udlån. Inkassorente. Oplysning om renter og restgæld. (* 1)

Udlån. Inkassorente. Oplysning om renter og restgæld. (* 1)

Kendelse af 26. oktober 1992 i sag nr. 503/90 (Udlån. Inkassorente. Oplysning om renter og restgæld).

I september 1986 forhøjedes et lån ydet af pengeinstituttet P til klagerne K til 92.000 kr. I gældsbrevet var henvist til P's almindelige lånebetingelser, i hvis pkt. 13 om misligholdelse var anført

»Som følge af misligholdelsen beregnes et gebyr til fremsendelsen af påkrav, ligesom der beregnes morarenter af forfaldne ikke betalte ydelser efter sparekassens regler herom.«

I lånebetingelsernes pkt. 21 var endvidere henvist til P's almindelige forretningsbetingelser, i hvis pkt. 5 var anført

»Udover de i pkt. 4 nævnte ydelser er sparekassen berettiget til at kræve betaling af kunden

Sparekassens udgifter i tilfælde af kundeforholdets misligholdelse, herunder et af sparekassen fastsat gebyr for udsendelse af rykkerskrivelser, juridisk bistand m.v.

En af sparekassen fastsat overtræksrente, provision eller morarente såfremt en konto kommer i overtræk eller i restance eller udnyttes i strid med indgåede aftaler med sparekassen.«

I august 1989 overgav P lånet til inkasso og forhøjede rentesatsen på lånet til P's inkassorentesats på 19% p.a. I september 1989 anmodede P's advokat K om at indbetale 98.713,69 kr. på lånet, som var opgjort således, at 95.292 kr. udgjorde lånets restgæld, 402,34 kr. påløbne renter og 3.019,35 kr. inkassoomkostninger.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at fremkomme med en opgørelse af tilskrevne renter og restgælden, at indgå en rimelig afdragsordning, samt at nedsætte den anvendte rentesats.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnets afgørelse var således

»K har i lånets løbetid modtaget årsopgørelse vedrørende lånet med angivelse af tilskrevne renter og restgæld, ligesom K i forbindelse med lånets overgivelse til inkasso modtog en opgørelse af gælden. K har endvidere modtaget oplysning om, hvorledes der efter sagens overgivelse til inkasso forholdes med hensyn til renter, hvorved bemærkes, at spørgsmålet om skattemæssig fradragsret for disse renter beror på bestemmelsen i ligningslovens § 5, stk. 7, og at K vil kunne få de i denne forbindelse nødvendige oplysninger ved henvendelse til P's advokat. Der findes herefter ikke at være grundlag for at pålægge P at meddele K yderligere oplysninger vedrørende renter og restgæld.

Det ligger uden for Ankenævnets kompetance at pålægge P at indgå en afdragsordning med K.«

Tre medlemmer udtalte herefter

»Ved den citerede bestemmelse i de almindelige lånebetingelsers pkt. 13, jf. også pkt. 5 i de almindelige forretningsbetingelser, hvortil der henvises i lånebetingelserne, findes P på gyldig måde at have betinget sig ret til i tilfælde af forsinket betaling at kræve en morarente, der overstiger kreditrenten.

Herefter, og da vi ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den af P fastsatte morarente som urimelig, stemmer vi for heller ikke at tage klagen til følge på dette punkt.«

To medlemmer udtalte

»Vi finder ikke, at der ved de citerede bestemmelser i P's almindelige lånebetingelser og almindelige forretningsbetingelser er skabt fornøden hjemmel for, at P kan forlange en morarente, der overstiger kreditrenten, jf. herved dommen U 1991.354 Ø. Vi stemmer derfor for, at P tilpligtes at nedsætte den efter lånets overgivelse til inkasso beregnede rente til den sædvanlige kreditrente.«

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1992.

I forbindelse med at et pengeinstitut P overgav et lån ydet til en klager K til inkasso, forhøjede P rentesatsen på lånet til P's inkassorentesats på 19% p.a. I den følgende måned anmodede P's advokat K om at indbetale 98.713,69 kr. på lånet, der var opgjort således, at 95.292 kr. udgjorde lånets restgæld, 402,34 kr.

påløbne renter og 3.019,35 kr. inkassoomkostninger. K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at fremkomme med en opgørelse af tilskrevne renter og restgælden og at indgå en rimelig afdragsordning samt at nedsætte den anvendte rentesats. K fik delvis medhold (dissens).