Omprioritering, forrentning. (* 1)

Omprioritering, forrentning. (* 1)

Kendelse af 25. august 1992 i sag nr. 130/1992 (Omprioritering, forrentning).

I forbindelse med klageren K's salg af en ejerlejlighed i 1991 skulle der optages et ejerskiftelån på 430.000 kr. i en kreditforening. Ejerskiftelånets provenue skulle anvendes til indfrielse af tre kreditforeningslån samt et privat pantebrev med en samlet restgæld på ialt ca. 359.000 kr.

Den 9. oktober 1991 underskrev K hos pengeinstituttet P, som skulle forestå omprioriteringen, dokumenter herom. Heraf fremgik bl.a., at provenuet fra ejerskiftelånet skulle placeres på en sikringskonto.

P oprettede herefter en lånesagskonto og debiterede den 14. oktober 1991 indfrielsesbeløbene til de pantehavere, der skulle indfries. Den 21. oktober 1991 oprettede P en sikringskonto, hvorpå provenuet fra det udbetalte kreditforeningslån, 413.557,96 kr., indsattes. Lånesagskontoens debetrente var 18,5% p.a., og sikringskontoens kreditrente 5,0% p.a.

Efter at P havde modtaget kvitterede pantebreve fra indfriede panthavere, fremsendtes ejerskiftelånspantebrevet til tinglysning den 7. november 1991 med henblik på sletning af påførte retsanmærkninger. Pantebrevet blev modtaget retur den 12. december 1991 hos P, som herefter opgjorde sikringskontoen, der blev tilskrevet 3.053,53 kr. i renter. Sikringskontoens saldo overførtes herefter til lånesagskontoen, der herpå blev opgjort, idet der samtidig debiteredes 12.698,95 kr. i renter.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at yde K en godtgørelse, således at K alene skulle betale debetrente af udlagte beløb til den 21. oktober 1991.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnets afgørelse var såldes

»Uanset at flere enkelte transaktioner forsåvidt vedrører samme forretning, kan det ikke afvises, at P har haft reale grunde til at ønske - og derfor træffe aftale med K om - at udlæg foretages fra en anden konto end en indskudskonto.

Da der imidlertid kan være ret betydelig forskel på rentesatserne henholdsvis på en lånekonto og en sikrings (indskuds-) konto, måtte det påhvile P ved indgåelse af aftalen om kontoens oprettelse at gøre K tydeligt opmærksom på, at dette forhold ville kunne betyde en væsentlig udgift for K.

Det kan ikke fastslåes, at dette er sket i den foreliggende sag. P bør derfor foretage en renteændring, således at K stilles, som om sikringskontoens indestående fra 21. oktober 1991 var blevet forrentet med samme rente, som debiteredes lånesagskontoen.«

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1992.

I forbindelse med omprioriteringen af klageren K's ejendom indsattes låneprovenu på særskilt konto medens indfrielse af lån skete over anden konto. K fik medhold i klage over forrentningen.