Gebyr ved rykkerskrivelser. (* 1)

Gebyr ved rykkerskrivelser. (* 1)

kendelse af 9. juli 1992 i sag nr. 612/1991 (Gebyr ved-rykkerskrivelser)

I perioden februar 1988 til august 1991 debiterede pengeinstituttet P klageren K's udlånskonto med rykkergebyrer, i alt 2.600 kr. hvoraf 500 kr. tilbageførtes i december 1990. P's gebyr var 100 kr. for 1. rykker og 200 kr. for 2. rykker. I det af P udarbejdede lånedokument var på 1. side anført, at P's almindelige forretningsbetingelser og de almindelige bestemmelser, der var anført på bagsiden af dokumentet, var gældende. Umiddelbart før K's underskrift på dokumentet var anført, at K erklærede at have gennemlæst foranstående samt at have modtaget kopi af dokumentet, ligesom der henvistes til P's forretningsbetingelser: ».... der til enhver tid kan fås udleveret ved henvendelse i banken«.

Af P's almindelige forretningsbetingelser pkt. 7 om overtræksrente og rykkergebyr fremgik: »Hvis en konto overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, kan banken kræve overtræksrente eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve (....). Størrelsen af rykkergebyret fremgår af bankens rykkerbrev (eller prisliste) (...)».

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at tilbagebetale uretmæssigt opkrævede gebyrer.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Med stemmerne 3 - 2 bestemte Ankenævnet, at klagen ikke toges til følge

3 medlemmer udtalte

»Vi finder, at P i medfør af pkt. 7 i P's almindelige forretningsbetingelser, hvortil der henvises i kreditaftalerne, har fornøden hjemmel til at opkræve gebyr for rykkerskrivelser.

Det fremgår af de fremlagte kontoudtog, at P ikke har opkrævet mere end 2 rykkergebyrer i perioder mellem de af K foretagne indbetalinger, og således som sagen foreligger oplyst, finder vi ikke grundlag for at fastslå, at antallet af gebyrbelagte rykkerskrivelser har oversteget det rimelige. Vi finder heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de enkelt gebyrer har været af urimelig størrelse«.

2 medlemmer udtalte

»Den uspecificerede henvisning i det ellers så detaljerede kreditaftaledokument til P's almindelige forretningsbetingelser kan efter vores opfattelse ikke antages at give tilstrækkelig hjemmel for opkrævning af rykkergebyr. Vi finder herefter, at der på det foreliggende grundlag bør gives K medhold«.

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1992.

I perioden fra februar 1988 til august 1991 debiterede et pengeinstitut P en klager K's udlånskonto med rykkergebyrer i alt 2.600 kr., hvoraf 500 kr. tilbageførtes i december 1990. P's gebyr var 100 kr. for første rykker og 200 kr. for anden rykker. Der var i lånedokumentet henvist til P's almindelige forretningsbetingelser, hvoraf det fremgik, at P var berettiget til at kræve overtræksrente eller morarente samt gebyr for udsendelse af rykkerbreve, hvis en konto blev overtrukket. Ligesom det fremgik, at størrelsen af rykkergebyret fremgår af P's rykkerbrev eller prisliste. K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at tilbagebetale uretmæssigt opkrævet gebyrer. K fik ikke medhold.